Esger, d. 14.2.1273, biskop i Ribe. Begravet i Løgum klosterkirke. Magister E. var en af de yngste kanniker i Ribe domkapitel da han 1246 blev valgt til biskop. Muligvis har kongelig indflydelse gjort sig gældende ved valget, i hvert fald var E. gennem en række år en tilhænger af Erik Plovpenning og hans efterfølgere, så vanskelig hans stilling end måtte være da han ved sin tilslutning til kongehuset kom i modsætning til sin kirkelige øvrighed, ærkebiskop Jacob Erlandsen. Vel tiltrådte han Vejlekonstitutionen, men fik siden skrupler, og da kongen lod ærkebispen fængsle 1259 undlod E. ligesom de andre jyske bisper at lyse interdikt i sit stift. Han appellerede til Rom hvorpå Jacob Erlandsen bandlyste ham, mens Ribe domkapitel som ikke ville afbryde samkvem med sin biskop søgte beskyttelse hos paven mod ærkebispens vrede. Under den pavelige legat kardinal Guidos sendelse til Danmark 1266-67 brugte kongen E. som sin betroede mand, men til sidst lod bispen sig drage over til prælaterne. Han deltog sammen med ærkebispen, roskildebispen og biskop Bonde af Slesvig i et møde hvor band lystes over de kongetro biskopper. -Om E.s styrelse af Ribe stift vides intet synderligt; han viste Løgum kloster megen interesse.
Det sker
Grøn Trepart
Venstre er splittet i spørgsmålet om den såkaldte gødskningslov, der skal reducere dansk landbrugs udledning af kvælstof. Gødskningsloven er en del af en bred aftale fra 2025 mellem den daværende SVM-regering og forligspartierne i Grøn Trepart.
Hybridkrig
EU's udenrigsministre forventes at vedtage nye sanktioner mod Rusland, efter Tyskland har beskyldt landet for det mislykkede droneattentat mod Leipzig lufthavn i august. Attentatet anses for at være en eskalering af den russiske hybridkrig mod Europa.
FMC Rønland (Cheminova)
FMC Rønland – tidligere Cheminova – lukker ved udgangen af 2026, og 400 stillinger forventes at blive nedlagt. FMC Rønland har gennem en generation været Lemvigegnens største private arbejdsplads.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.