Benådning
Benådning (engelsk: pardon) er i juridisk sammenhæng fritagelse fra udståelse af eller nedsættelse og formildelse af en pådømt straf, samt eventuel undladelse af strafforfølgning (ved amnesti). Egentlig betegnede begrebet oprindeligt enhver gunstbevisning fra en fyrste, hvorfor tildeling af embeder, titler m.v. tidligere også blev betegnet som benådninger. I dag anvendes ordet udelukkende om den formelle ret til at ophæve eller formilde idømte straffe.[1][2]
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark er benådningsretten direkte forankret i og reguleret af 1953-Grundlovens § 24, der tildeler kongen retten til at benåde og give amnesti:
 |
Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benådes for de dem af rigsretten idømte straffe |  |
| Grundlovens af 1953, § 24[3] | ||
Da retten er grundlovsumiddelbar, kan den ikke reguleres ved almindelig lov. Formelt udøves benådningsretten af kongen, men i praksis (og i visse tilfælde direkte) administreres den af justitsministeren, som bevilger benådningerne. Selvom benådningspolitikken ikke er lovreguleret, har Folketinget beføjelse til at kræve justitsministeren til regnskab for den førte praksis. Dette skete eksempelvis den 15. januar 1954, hvor Folketinget behandlede en forespørgsel angående benådning af landssvigere. Ydermere forudsætter kongens benådning af ministre for straffe, som de er idømt af Rigsretten, altid Folketingets samtykke.[4][1][2]
En benådning kan udstedes under betingelser, en såkaldt betinget benådning, der gøres afhængig af for eksempel straffri vandel i et bestemt tidsrum.[1] En beslægtet form for benådning er prøveløsladelse, som blev indført med straffeloven i 1930. Her løslades den straffede, før straffen er fuldt udstået, på betingelse af, at vedkommende overholder nærmere fastsatte vilkår.[4]
Et markant historisk eksempel på dansk benådning sås i forbindelse med Retsopgøret efter besættelsen, hvor to dødsdømte kvinder fik formildet deres straf til livsvarigt fængsel. De blev begge senere løsladt.[5]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Peter Kramp; Gorm Gabrielsen (24. februar 2004). "Benådning på grund af psykisk lidelse - diagnoser, kriminalitet m.v. i dag og for 35 år siden". Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab. 91 (1). doi:10.7146/NTFK.V91I1.71579. ISSN 2446-3051. Wikidata Q104917106.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Benådning". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 385-86.
- 1 2 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg. København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 23. Hentet 2026-07-12 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
- ↑ "Danmarks Riges Grundlov".
- 1 2 Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. København: Aschehougs. s. 116. ISBN 978-87-11-31440-1.
- ↑ William Rentzmann. "benådning". Den Store Danske.
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
