Hermod Lannung
| Hermod Lannung | |
|---|---|
Hermod Lannung fotograferet i Sovjetunionen 1923 | |
| Personlig information | |
| Født | 9. november 1895 Høng, Danmark |
| Død | 14. oktober 1996 (100 år) København, Danmark |
| Politisk parti | Radikale Venstre |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Selvbiograf, advokat, politiker |
| Eksterne henvisninger | |
| Hermod Lannung på Folketingets hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Lars Hermod Skræntskov Larsen Lannung (født 9. november 1895 på Vestervang, Høng, død 14. oktober 1996) var en dansk jurist og politiker.
Liv og virke
[redigér | rediger kildetekst]Lannung begyndte tidligt sit politiske engagement i Radikal Ungdom. I 1917 blev han tilknyttet det danske gesandtskab i Sankt Petersborg, hvor han til 1919 tog sig af krigsfanger. Han lærte Vidkun Quisling at kende, som assisterede Fridtjof Nansen i nødhjælpsarbejdet ved hungerkatastrofen holodomor. Lannung reagerede på Quislings valg af kone, da Quisling indgik sit første ægteskab.[1]
I 1921 blev Lannung generalsekretær for Den internationale Liga af Demokratiske Ungdomssamfund, der var grundlagt kort forinden. Han blev cand.jur. i 1922 og blev landsretssagfører i 1928. Det politiske arbejde fortsatte han, fra 1933 til 1973 som medlem af både hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Det Radikale Venstre. I 1939 blev han valgt til Landstinget, hvor han sad til 1947. Han var medlem af Folketinget fra 1957 til 1960. Fra 1933 til 1951 var han også medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Fra 1961 sad Lannung i styrelsen for Hovedstadens Grænseforening.
Han var medlem af "En Verden".
Lannungs internationale virke
[redigér | rediger kildetekst]Lannungs store interesse var det internationale samarbejde, ikke mindst det nordiske. I 1947 var han medstifter af den internationale organisation for liberale partier, Liberal International. Han havde flere internationale tillidsposter, fx medlem af Europarådet 1949-1967. Han var særligt optaget af menneskerettigheds-spørgsmål. Han virkede i en årrække som delegeret for Danmark ved FN i New York og spillede i FN's Fjerde Komité en rolle i forhandlingerne om ophævelsen af Grønlands status som koloni[2], der blev formaliseret ved grundlovsændringen i 1953 og godkendt af FN’s generalforsamling i 1954.[3]
En del af sin formue anbragte han i Hermod Lannungs Fond, hvis formål er at støtte, styrke og videreudvikle FN.[2]
Lannung var fra 1924 medlem af Landsforeningen Danmark-Sovjetunionen (der i 1992 skiftede navn til "Dansk-Russisk Forening"). Fra 1974 til sin død i 1996 var han foreningens formand.[4]
Lannung var kunstsamler, havde fra 1917 til 1919 og fra 1922 til 1924 indkøbt russisk kunst. Denne kunstsamling testamenterede han i 1988 til Vestsjællands Kunstmuseum, hvor den siden 1997 er indgået i samlingen. I 1984 oprettede han Hermod Lannungs Museumsfond. Lannung er begravet på Vestre Kirkegård i København.[5]
"Club Lannung" er en københavnsk klub for studerende, der deltager i Det Nordiske Processpil om Menneskerettigheder. Den er opkaldt efter Hermod Lannung.
I 2014 blev der opstillet en mindesten for Lannung i Høng.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Min russiske ungdom, 1978.
- Ungdomskonferencen for folkeforbund, forsoning og fred på Christiansborg den 20.-23. august 1921, af Henning Nielsen og Hermod Lannung, Tidens Tankers Forlag
- FN, Europa og Rusland, et festskrift i anledning af Hermod Lannungs 100 års dag, af Thorkild Møller og Henning Nielsen, Odense Universitetsforlag, 1995.
- Hermod Lannung, en uforbederlig idealist, af Henning Nielsen, 2013, Hermod Lannungs Fond.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ https://media.hoover.org/sites/default/files/documents/0-8179-4832-0_41.pdf[permanent dødt link] s. 48
- 1 2 Merete Harding; Helge Larsen. "Lars Hermod Lannung". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-03-26.
- ↑ Finn Petersen (1974). Grønlandssagens behandling i FN. Odense Universitetsforlag.
- ↑ Dansk-russisk samvirke i 75 år (PDF). Dansk-Russisk Forening. 1999. s. 16.
- ↑ "Hermod Lannung". Gravsted.dk.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hermod Lannung i Den Store Danske på Lex.dk af Mogens Rüdiger
- Hermod Lannungs Museumsfonds hjemmeside Arkiveret 12. maj 2014 hos Wayback Machine
- Hermod Lannung på gravsted.dk
- Gravsted.dk
- Født i 1895
- Døde i 1996
- Advokater fra Danmark
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre
- Landstingsmedlemmer i 1930'erne
- Landstingsmedlemmer i 1940'erne
- Diplomater fra Danmark
- Danskere i FN
- Hundredårige
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Folketingsmedlemmer i 1950'erne
- Folketingsmedlemmer i 1960'erne
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Fondsstiftere fra Danmark
- Selvbiografer fra Danmark
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Landstingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre
- Kunstsamlere fra Danmark
- Filantroper fra Danmark
- Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 1900-tallet
- Tidligere medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra Det Radikale Venstre
- Studenter fra Sorø Akademi