Jurisdiktion
Jurisdiktion (af latin: jurisdictio, "retspleje") betegner det område eller den retskreds, som en domstol, et land eller en anden myndighed udøver myndighed over. Ordet kan også betyde selve udøvelsen af retsmyndigheden eller dele heraf, eksempelvis godsjurisdiktion og skiftejurisdiktion.[1][2] Begrebet anvendes også i tilfælde, hvor retshåndhævende myndigheder opererer side om side eller i indbyrdes konkurrence.[2]
Tidligere fandtes der i Kina, Levanten og andre områder en konsularjurisdiktion for europæere, hvorved disse var undtaget fra de lokale retssystemers jurisdiktion. Under den tyske besættelse af Danmark opstod der tilsvarende hyppigt spørgsmål om, hvorvidt handlinger rettet mod besættelsesmagten skulle behandles under dansk eller tysk jurisdiktion.[2]
Danske jurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst] |
Ved den store retsreform i 1919 blev de danske jurisdiktioners opgaver delt mellem de nyoprettede rets- og politikredse.
Jurisdiktioner omkring år 1900
[redigér | rediger kildetekst]Herredsfogeden fungerede som dommer, politimester og anklager i en jurisdiktion.[kilde mangler]
En herredsfoged kun godt være herredsfoged samtidigt både i en landjurisdiktion og i en købstadsjurisdiktion. Mellem 1868 og 1919 var det herredsfogeder, der var byfogeder (eller kongevalgte borgmestre) i købstæderne.[kilde mangler]
Aalborg amts jurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]Fire købstadsjurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]- Aalborg Købstads Jurisdiktion
- Nørresundby Købstads Jurisdiktion
- Nibe Købstads Jurisdiktion
- Løgstør Købstads Jurisdiktion
Fem landjurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]- 1) Kjær Herreds Jurisdiktion,
- 2) Aalborg Birks og Fleskum Herreds Jurisdiktion,
- 3) Hornum Herreds Jurisdiktion (Nibe Birk var blevet nedlagt i 1727),
- 4) Slet og Aars Herreder Jurisdiktion,
- 5) Hellum og Hindsted Herreder Jurisdiktion).
En grænsejurisdiktion
[redigér | rediger kildetekst]- Rinds og Gislum Herreders Jurisdiktion (Rinds Herred lå i Viborg Amt).
Viborg amts jurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]To købstadsjurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]Fire landjurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]- 1) Sallinglands Herreders Jurisdiktion (Harre, Nørre, Hindborg og Rødding herreder),
- 2) Fjends og Nørlyng Herreders Jurisdiktion,
- 3) Middelsom og Sønderlyng Herreders Jurisdiktion (omfattede også en del af Houlbjerg Herred),
- 4) Lysgaard og Hids Herreder Jurisdiktion (omfattede også en del af Houlbjerg Herred).
To grænsejurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]- Rinds og Gislum Herreders Jurisdiktion (Gislum Herred lå i Aalborg Amt,
- Frijsenborg-Favrskov Birk (omfattede størstedelen af Houlbjerg Herred, resten af birket lå i Aarhus Amt).
Anvendelser af begrebet uden for juraen
[redigér | rediger kildetekst]Inden for Rhetorical Genre Studies (RGS) opfattes begrebet jurisdiktion ifølge genreforsker Anne Freadman, som værende de uformelle lovmæssigheder eller normative regelsæt, som eksisterer inden for en given retorisk genre, som den optræder i en given social situation.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "jurisdiktion". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- 1 2 3 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg. København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 107 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
- ↑ Freadman, Anne (2020-08-20). "A Tardy Uptake". Discourse and Writing/Rédactologie (engelsk). 30: 105-132. doi:10.31468/cjsdwr.781. ISSN 2563-7320.
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
