Kampvalg
Kampvalg er en betegnelse for en valgproces, hvor der er flere kandidater eller opstillede lister, end der er pladser at besætte, hvilket gør, at der foretages afstemning, og vælgerne står over for et reelt valg mellem modstående kandidater.[1] Modsætningen hertil betegnes ofte som fredsvalg, hvor antallet af opstillede kandidater eller lister svarer til eller er mindre end antallet af pladser, og valget dermed i praksis gennemføres uden konkurrence.[2]
Definition og karakteristika
[redigér | rediger kildetekst]Et kampvalg opstår, når "der er indkommet flere opstillingslister med flere kandidater, end der skal vælges".[2] Vælgerne må foretage en aktiv afstemning mellem alternativer – det er ikke blot en konstatering af kandidaters valg uden konkurrence. I demokratisk og organisatorisk sammenhæng betragtes kampvalg ofte som en vigtig mekanisme, fordi det stiller kandidater til ansvar og giver vælgerne reel valgmulighed.[3]
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Begrebet anvendes bredt og ikke kun ved politiske valg:
- I bestyrelses-, udvalg- eller foreningsvalg, hvor flere kandidater stiller op til færre pladser.[2]
- I politiske forsamlinger – fx valg til parlament, regioner eller kommunalbestyrelser – hvor begrebet kan karakterisere graden af konkurrence i valget.
- Som analytisk begreb i valgforskning og demokratianalyser, for at beskrive hvorvidt valget har egentlig konkurrence.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ “kampvalg”. Den Danske Ordbog Den Danske Ordbog. Hentet 6/11-2025.
- 1 2 3 “Hvad er forskellen på et kampvalg og et fredsvalg?” MITS DU. Hentet 6/11-2025.
- ↑ Nye stemmeregler skal give flere kampvalg DM. Hentet 6/11-2025.
