Ludwig Feuerbach
| Ludwig Andreas von Feuerbach Vestlig filosofi Romantikken | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Ludwig Andreas Feuerbach  28. juli 1804 Landshut, Bayern, Tyskland |
| Død | 13. september 1872 (68 år) Nürnberg, Bayern, Tyskland |
| Gravsted | Johannisfriedhof (Nürnberg) |
| Nationalitet |  Tysk |
| Bopæl | Rechenberg (1859-1872) Bruckberg (1836-1859) |
| Far | Paul Johann Anselm von Feuerbach |
| Søskende | Eduard August Feuerbach, Joseph Anselm Feuerbach, Karl Wilhelm Feuerbach, Friedrich Feuerbach |
| Ægtefælle | Bertha Löw |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (1823-1824), Humboldt-Universität zu Berlin (1824-1826), Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Erlangen Universitet (1826-1828) |
| Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser, religionskritiker, forfatter, antropolog, filosof, biavler |
| Fagområde | Metafysik |
| Arbejdsgiver | Erlangen Universitet (fra 1829) |
| Kendte værker | Kristendommens væsen, Gedanken über Tod und Unsterblichkeit |
| Skole/tradition | Venstrehegeliansk filosofi |
| Påvirket af | Baruch de Spinoza, sensualisme, Friedrich Schleiermacher, Georg Wilhelm Friedrich Hegel |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
| Ludwig Andreas von Feuerbachs hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ludwig Andreas von Feuerbach (født 28. juli 1804, Landshut, død 13. september 1872 i Nürnberg) var en tysk venstrehegeliansk filosof og religionskritiker. Han er særlig kendt for sin teori om, at mennesket har skabt gud i sit eget billede og for sin naturalistiske antropologi.
Feuerbach var søn af Paul Johann Anselm von Feuerbach. Han voksede op med kristendommen. Han studerede først teologi og dernæst filosofi. Han begyndte sine studier som kristen, men han blev stadig mere kritisk over for den tro, han var vokset op med. Han kom efterhånden frem til, at religion er en kompensation for menneskelige behov, der ikke er blevet tilfredsstillet. Samtidig er religionen udtryk for en lyksalighedsdrift og selvkærlighed, der forhindrer en sand erkendelse af verden.[1]
Denne udvikling kulminerede med hans hovedværk Das Wesen des Christentums (Kristendommens væsen) fra 1841. Bogens centrale tese er, at Gud er en projektion af menneskets natur.[2] Mennesket fremmedgør sig fra sine egne væsentlige egenskaber – såsom fornuft, kærlighed og vilje – og projicerer dem over på et guddommeligt væsen, som det derefter tilbeder som noget andet end sig selv.[3] De egenskaber, som mennesket savner og efterstræber i sit liv - almagt, alvidenhed og algodhed - adskiller det fra sig selv og tillægger Gud dem. "Gud er kærlighed" skal læses som "Kærlighed er Gud"; det vil sige: Kærlighed er at betragte som noget guddommeligt, som en egenskab af den højeste kvalitet. Teologi er antropologi, siger Feuerbach. Det vil sige: Teologien ikke er en lære om Gud, men en lære om mennesket. Det er en lære om menneskets frygt, håb, ønsker, lyksalighedsdrift og fuldkommenhedstrang.[4]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Arendt, Rudolph (1998): Tænkning og tro. Gads Forlag. ISBN 87-12-03362-6
- Politikens filosofileksikon. Politikens Forlag 2010. ISBN 978-87-567-5902-1
- Religion - en illusion? En samling tekster til belysning af Sigmund Freuds psykoanalyse. Bearbejdet af Asger Sørensen. Gyldendal 1975. ISBN 87-00-25992-6
- Wartovsky, Marx W. (1977): Feuerbach. New York: Cambridge University Press. ISBN 9780521289290
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ludwig Feuerbach på Notable Names Database (engelsk)
- Ludwig Feuerbach på Biographybase.com (engelsk)
