Mette Kierkgaard
| Mette Kierkgaard | |
|---|---|
Kierkgaard i 2026 | |
| Ældreminister | |
| Embedsperiode 15. december 2022 – 3. februar 2026 | |
| Statsminister | Mette Frederiksen |
| Del af | Regeringen Mette Frederiksen II |
| Foregående | Astrid Krag |
| Efterfulgt af | Henrik Frandsen |
| Medlem af Folketinget valgt i Sydjyllands Storkreds | |
| Embedsperiode 1. november 2022 – 24. marts 2026 | |
| Personlige detaljer | |
| Født | 5. marts 1972 (54 år) Ribe, Danmark |
| Politisk parti | Moderaterne |
| Bopæl | Ribe |
| Uddannelsessted | Syddansk Universitet Aalborg Universitet Ribe Katedralskole Aarhus Universitet |
| Arbejdsgiver | Landbrugsstyrelsen, Socialstyrelsen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Viborg Kommune (2020-2022), Aalborg Universitet (2003-2005), Esbjerg Kommune |
| Udmærkelser | Kommandør af Dannebrog (2024) |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Mette Kierkgaard (født 5. marts 1972[1]) er en dansk politiker fra Moderaterne. Hun var medlem af Folketinget fra 2022 til 2026, valgt i Sydjyllands Storkreds, og fungerede som ældreminister fra 2022 til 2026.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Kierkgaard blev student fra Ribe Katedralskole i 1991 og cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet i 1999. Hun har en ph.d. i politisk sociologi fra Aalborg Universitet og en master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.[2] Indtil Kierkgaards valg til Folketinget i 2022 arbejdede hun som familie- og rådgivningschef i Viborg Kommune. Hun har tidligere bestredet en lang række lederstillinger i Esbjerg Kommune, Socialstyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.[3]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Ved Folketingsvalget 2022 blev Kierkgaard valgt ind i Folketinget for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds med 2.935 personlige stemmer.[4]
Den 15. december 2022 blev Kierkgaard udnævnt til ældreminister i Regeringen Mette Frederiksen II.[2] Som ældreminister havde hun ansvar for ældreområdet, herunder ældrepleje, plejehjem og reformer af den kommunale indsats for ældre borgere.
Forud for sin politiske karriere havde Mette Kierkgaard haft en baggrund inden for offentlig forvaltning. Da hun blev valgt ind i Folketinget, var hun familiechef i Viborg Kommune, men iøvrigt helt ukendt i den brede offentlighed.[5]
Den 3. februar 2026 trak Kierkgaard sig som ældreminister som følge af sin mands sygdom. Hun fortsatte i Folketinget, men meddelte, at hun ikke opstillede ved det næste valg, som skulle finde sted senere på året. Hun blev efterfulgt som minister af partifællen Henrik Frandsen.[5] Ved Folketingsvalget 2026 var Kierkgaard ikke opstillet og hun forlod Folketinget efter valget den 24. marts 2026.[1]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Hun er gift med Thomas Kierkgaard og har to drenge.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 "Mette Kierkgaard (M)". Folketinget.
- 1 2 "Mette Kierkgaard". Arkiveret fra originalen 15. december 2022. Hentet 16. december 2022.
- ↑ Mette Kierkgaard. LinkedIn. https://www.linkedin.com/in/mette-kierkgaard-a590993/ (sidst tilgået december 2025)
- ↑ Martin Orvad; Kåre Rolf Hansen (2. november 2022). "Find de personlige stemmetal her: Hvilke kandidater er inde og hvem er ude?". tvmidtvest.dk. Wikidata Q115398924.
- 1 2 Svendsen, Anders Byskov (3. februar 2026). "Moderaterne skifter ud på ministerpost". DR.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Mette Kierkgaard på Folketingets hjemmeside
- Mette Kierkgaard på regeringens hjemmeside Arkiveret 15. december 2022 hos Wayback Machine, (pr. 15.12.2022)
- Født i 1972
- Levende personer
- Nuværende folketingsmedlemmer fra Moderaterne
- Regeringen Mette Frederiksen II
- Studenter fra Ribe Katedralskole
- Alumni fra Aalborg Universitet
- Danske ministre fra Moderaterne
- Personer i Kraks Blå Bog
- Folketingsmedlemmer i 2020'erne
- Kommandører af Dannebrog
- Alumni fra Syddansk Universitet