Spring til indhold

Michael Rich

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michael Rich
Personlig information
Fulde navnMichael Rich
Født23. september 1969 (56 år)
Freiburg im Breisgau, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Land Tyskland
Holdinformation
Nuværende holdHar trukket sig tilbage
DisciplinLandevejscykling
RolleRytter
Professionelle hold
År
1997-1998
1999-2006
Hold
Saeco
Gerolsteiner
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Michael Rich (født 23. september 1969 i Freiburg) er en tidligere tysk professionel landevejscykelrytter. Han var mest kendt som enkeltstartsrytter.

Aktiv cykelkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Rich kørte i de første mange år som amatør og blev først professionel i 1999. Han var især god til enkeltstart og vandt tre VM-sølvmedaljer og en -bronzemedalje, ligesom han blev tysk mester fem gange.[1]

Blandt hans øvrige gode resultater var tre sejre i Bayern-Rundfahrt og sejre i de to sidste udgaver af Grand Prix des Nations samt sejr i Tour de la Somme i 1999.[1]

Han indstillede sin aktive karriere i 2006.

Rich kørte i begyndelsen af karrieren også baneløb, og han stillede op i holdforfølgelsesløb ved OL 1988 i Seoul på det vesttyske hold, der ret skuffende blev elimineret allerede i kvalifikationsrunden.[1]

Ved OL 1992 i Barcelona stillede han op på det nu forenede tyske hold i 100 km holdløbet på landevej, som blev kørt for sidste gang ved dette OL. Sammen med Bernd Dittert, Christian Meyer og Uwe Peschel sikrede han tyskerne guldet i tiden 2.02.39 timer, hvilket var præcis et minut hurtigere end Italien på andenpladsen, mens Frankrig blev nummer tre.[2]

Han var også med ved OL 1996, hvor professionelle ryttere nu var med, og han deltog i både linjeløb og enkeltstart. Han måtte udgå undervejs i linjeløbet, mens han blev nummer ti i enkeltstarten.[1]

Han var ikke med ved OL 2000 i Sydney, så OL 2004 i Athen blev Michael Richs sidste OL. Her udgik han igen i linjeløbet, mens han i enkeltstarten endte på fjerdepladsen.[1]

Øvrige karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Efter indstillingen af sin aktive karriere har Rich været sportsjournalist, koordinator på et cykelhold og udviklet racercykler.[1]

  1. 1 2 3 4 5 6 Michael Rich, olympedia.org, hentet 7. april 2022
  2. 100 kilometres Team Time Trial, Men, olympedia.org, hentet 7. april 2022

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]