Spring til indhold

Statsinventarieudvalget

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Statsinventariekommissionen)
Statsinventarieudvalget
Riddersalen på Christiansborg Slot, hvis statsejede inventar hører under Statsinventarieudvalgets tilsyn
OprindelseStatsinventariekommissionen
Grundlæggelse7. januar 1862
TypePermanent stats- og hoforgan
FormålAdministration af og tilsyn med statsejet inventar i civillisteslottene
HovedkontorPrins Jørgens Gård
Christiansborg Slot
Beliggenhed1218 København K, Danmark
Antal medlemmer2
Statens repræsentantSigmund Lubanski
Kongehusets repræsentantChristian Schønau
HovedorganisationSlots- og Kulturstyrelsen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Statsinventarieudvalget, som mellem 1862 og 2003 var navngivet Statsinventariekommissionen (eller Stats-Inventarie-Commission), er et permanent, kombineret stats- og hoforgan under Slots- og Kulturstyrelsen.[1] Udvalget administrerer og fører tilsyn med det såkaldte statsinventarium (statsinventar), der udgøres af samtlige statsejede møbler og andet inventar, herunder guld- og sølvtøj, porcelæn, glas og gardiner, i de kongelige slotte og palæer.[2][3][4][5] Dette inventar stilles i henhold til civillistelovens regler til rådighed for den regerende monark og Kongehuset (Civillisten) mod en aftalt vedligeholdelsesbetaling.[4][6][5][7]

Udvalget består fast af to medlemmer: én repræsentant for staten i form af direktøren for Slots- og Kulturstyrelsen (Sigmund Lubanski siden 2024), der udpeges af kulturministeren, samt én repræsentant for kongehuset i form af hofmarskallen (Christian Schønau siden 2024), der udpeges af civillisten. Udvalget, som i dag sekretariatsbetjenes af Slots- og Kulturstyrelsen, ansætter en hof- og statsinventarieinspektør til at varetage de daglige opgaver, til tider med assistance fra yderligere personale.[2][4][5][8] Det er ligeledes udvalget, der træffer beslutning om vedligeholdelses- og reparationsarbejder, kassation og eventuelle nyanskaffelser af statsinventar inden for de til enhver tid gældende bevillingsmæssige rammer.[8][7]

Selve statsinventariet omfatter samlet set cirka 50.000 genstande (opgjort i 2013), der opdeles i en række genstandsgrupper såsom stole, borde, bænke, konsoller, pulte og taburetter.[9] Foruden møblementet administrerer udvalget også Det Kongelige Sølvkammer.[10] For at sikre det fulde overblik registreres og mærkes genstandene løbende med deres placering i civillisteslottene i en database (TMS), hvori cirka 63 % af samlingen var registreret ved udgangen af 2013.[9][8]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Statsinventar og kommissionen

[redigér | rediger kildetekst]

Historisk var inventariet kongernes personlige ejendom frem til enevældens afskaffelse i 1848.[5] En del af det kongelige møblement fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev tegnet og leveret gennem Det kongelige Møbelmagasin, som lod møblerne udføre af københavnske håndværksmestre.[11][12] Magasinet kan i funktionshistorisk henseende betragtes som en slags forløber for Statsinventariet, men der var ikke tale om en direkte organisatorisk kontinuitet.[13][14]

Ved en kongelig kundgørelse af 30. maj 1849 blev de kongelige slotte erklæret for statsejendom. Kongen forbeholdt sig beboelse på udvalgte slotte mod at Civillisten bestred den indvendige istandsættelse og øvrige opholdsudgifter.[2][1] Frederik 7. besluttede ved samme lejlighed, at møbler og inventar anskaffet for den kongelige hofkasses regning skulle overleveres til Civillisten til fremtidig vedligeholdelse ud fra en inventarieliste forfattet af Overhofmarskallatet.[5][1] Efter langvarige forhandlinger mellem kongen og staten om ansvarsfordelingen førte en kongelig resolution af 7. januar 1862 til oprettelsen af den permanente kommission, som formelt overtog tilsyn og regnskab.[4][5][1] For at opfylde grundloven af 1849's (§ 16) krav om, at kongens civilliste og statsejendele skulle bestemmes ved lov, blev 1862-resolutionen lovfæstet i § 3 i lov af 17. december 1863 om kong Christian 9.s civilliste.[3][1] En midlertidig tillægsbestemmelse undtog dog forinden Frederik 7. fra denne grundlovsregel.[1] Lovfæstelsen af statsinventariet er siden sket ved hvert tronskifte, senest ved lov nr. 621 af 11. juni 2024 om kong Frederik 10.s civilliste.[4][7][1] Resolutionen fra 1862 blev formelt først erstattet af en bekendtgørelse den 5. marts 2003, som bibeholdt de væsentlige forhold, men omdøbte kommissionen til det nuværende udvalg.[5] Den nuværende regulering findes i bekendtgørelsen af 30. oktober 2025 (i medfør af lov om kong Frederik 10.s civilliste), som fortsat foreskriver udvalgets eksistens og dets to medlemmer.[8]

På statens side sorterede Statsinventariekommissionen oprindelig under Indenrigsministeriet. I den officielle statistik for finansårene 1868/69–1870/71 blev kommissionens udgifter opført under ministeriet sammen med de kongelige bygninger og haver.[15] Da statens bygningsvæsen i 1947 blev overført til det nyoprettede Ministerium for Byggeri og Boligvæsen, fulgte kommissionen boligressortet, som blandt andet indgik i Indenrigs- og Boligministeriet 1950–1955 og senere blev varetaget af Boligministeriet og By- og Boligministeriet.[16] Ved By- og Boligministeriets nedlæggelse i 2001 blev Slots- og Ejendomsstyrelsen og dermed statsinventarieområdet overført til Finansministeriet.[17] Finansministeren udpegede herefter statens medlem af Statsinventarieudvalget, som i 2003 afløste kommissionen.[18] Ved ressortomlægningen den 3. oktober 2011 blev ansvaret for statslige slotte og kulturejendomme overført til Kulturministeriet, med bevillingsmæssig virkning fra 1. januar 2012.[19] Udvalget sekretariatsbetjenes i dag af Slots- og Kulturstyrelsen, mens kulturministeren udpeger statens medlem.[20]

Undersøgelse af statsinventariet efter tronskiftet 2024

[redigér | rediger kildetekst]

I forbindelse med tronskiftet i begyndelsen af 2024 blev der på finansloven 2024 afsat midler til en omfattende undersøgelse af, hvilke behov den fremtidige bevaring af statsinventaret har. Undersøgelsen vil finde sted fra 2024 til 2026.[21] Til denne undersøgelse er der afsat samlet 5,2 mio. kr., fordelt med 1,1 mio. kr. i 2024, 2,2 mio. kr. i 2025 og 1,9 mio. kr. i 2026.[22]

Organisation og økonomi

[redigér | rediger kildetekst]

Rent organisatorisk består udvalget af to ulønnede medlemmer på en tidsubegrænset udpegelse. Én er repræsentant for staten og én for Kongehuset.[4][5][8][7][1] Kongehusets repræsentant er traditionelt hofmarskallen og udpeges i dag af Civillisten.[5][8] Statens repræsentant blev oprindeligt udnævnt af kongen på finansministerens indstilling, og udpeges i dag af kulturministeren; posten bestrides oftest af direktøren for Slots- og Kulturstyrelsen.[2][4][5][8][15]

Den statslige ressorttilknytning har undergået flere forandringer. Oprindeligt sorterede området under Indenrigsministeriet, hvor statsinventarierne rent administrativt blev behandlet sammen med bygnings- og havesager.[1][15] Da statens bygningsvæsen i 1947 blev overført til Ministeriet for Byggeri og Boligvæsen, fulgte kommissionen med over i boligressortet (herunder Indenrigs- og Boligministeriet 1950–1955, Boligministeriet og Boligministeriets Ejendomsdirektorat).[16] Ved nedlæggelsen af By- og Boligministeriet i 2001 overgik området sammen med Slots- og Ejendomsstyrelsen til Finansministeriet frem til en ressortomlægning den 3. oktober 2011, hvorefter ansvaret, med bevillingsmæssig virkning fra 1. januar 2012, blev overført til Kulturministeriet, hvis styrelse (Slots- og Kulturstyrelsen) i dag varetager sekretariatsbetjeningen.[6][8][7][18][19][20]

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]

De økonomiske byrder og ansvaret for den nødvendige vedligeholdelse, fornyelse, restaurering og nyindkøb af statens inventar påhviler staten, og bidraget fastsættes årligt på finansloven.[23][6][8] Staten vurderes at have anvendt i omegnen af 1 mio. kr. årligt til denne opgave, dog blev der i 2009 anvendt 2 mio. kr., som alle var øremærket vedligehold af statsinventar på Christiansborg Slot.[23][6] I 2016 havde styrelsen i alt udgifter til restaurering af statsinventar for 1.289.373 kroner.[24]

Det præcise omfang af vedligeholdelse og fornyelse aftales løbende mellem Civillisten og staten på udvalgets møder.[23] Civillisten kan mod betaling bidrage til den nødvendige vedligeholdelse med løn- og materialeudgifter i forbindelse med reparationer, der udføres på deres eget snedkerværksted. Staten afregner for denne ydelse efter retningslinjer fastsat af Statsinventarieudvalget, hvorfor der afslutningsvist ikke udarbejdes særskilte økonomiske opgørelser over Civillistens bidrag.[23][8]

Nuværende medlemmer

[redigér | rediger kildetekst]

Udpeget af civillisten (kongehuset):

Udpeget af regeringen (kulturministeren):

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Rigsarkivet. "Statsinventariekommissionen". Daisy. Rigsarkivet. Arkivskaber nr. 2012. Hentet 2026-07-12.
  2. 1 2 3 4 Skou, Kaare R. (2007). "Statsinventariekommissionen". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 635. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
  3. 1 2 "Statsinventarium" i Ordbog over det danske Sprog
  4. 1 2 3 4 5 6 7 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg. København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 231. Hentet 2026-07-12 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
  5. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Sveistrup, Søren; Rasmussen, Mikael Bøgh (2024-10-03). "Statsinventarieudvalget". Lex. Lex – Danmarks Nationalleksikon. Hentet 2026-07-12.
  6. 1 2 3 4 Statsministeriet (2010). Offentlige udgifter til Kongehuset i 2009 (PDF). Design: BGRAPHIC; fotografi: Steen Brogaard; tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk. København: Statsministeriet. s. 19. ISBN 978-87-92727-01-5. Trykt udgave: ISBN 978-87-92727-00-8. Hentet 2026-07-12.
  7. 1 2 3 4 5 Finansministeriet (2010). "Udvalg, råd, nævn, bestyrelser m.m. indenfor Finansministeriets område" (PDF). Folketinget. Bilag til supplerende svar på PØU, alm. del, spørgsmål 128. Hentet 2026-07-12.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Kulturministeriet (2025-10-21). "Bekendtgørelse om statsinventar i civillisteslottene". Retsinformation. BEK nr. 1238 af 21. oktober 2025; j.nr. 2024-1952. Hentet 2026-07-12.
  9. 1 2 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (2014-03-11). "Årsrapport 2013 for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme" (PDF). Slots- og Kulturstyrelsen. København: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. s. 15. Dokumentnr. 1996343. Hentet 2026-07-12.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  10. ↑ Sveistrup, Søren (2024-09-12). "Sølvkammeret". Lex. Lex – Danmarks Nationalleksikon. Hentet 2026-07-12.
  11. ↑ Vedel-Smith, Henrik (1994). "Anton Jepsen: Det kongelige Møbelmagasin og københavnersnedkerne. Danske møbler efter 1777". Historie/Jyske Samlinger (2): 161-162. Hentet 12. juli 2026.
  12. ↑ Clemmensen, Tove (18. juli 2011). "Joseph Christian Lillie". Dansk Biografisk Leksikon. Lex. Hentet 12. juli 2026.
  13. ↑ Alstrup, Kent (2023). "Le Garde-Meuble au royaume du Danemark". I Barbier, Muriel; Bayard, Marc; Cornaglia, Paolo; Scheich, Charlotta (red.). Arts en cour: Les Garde-Meubles en Europe (XVIe–XXIe siècles) (fransk). Éditions Mare & Martin. s. 49-57. ISBN 978-2-36222-050-0.
  14. ↑ Sveistrup, Søren; Rasmussen, Mikael Bøgh (3. oktober 2024). "Statsinventarieudvalget". Lex. Hentet 12. juli 2026.
  15. 1 2 3 Det Statistiske Bureau (1872). Sammendrag af statistiske Oplysninger angaaende Kongeriget Danmark. s. 100.
  16. 1 2 Hertz, Michael. "Boligministeriet". Lex.dk. Hentet 2026-07-12.
  17. ↑ Hertz, Michael. "Slots- og Ejendomsstyrelsen". Lex.dk. Hentet 2026-07-12.
  18. 1 2 Finansministeriet (2003-03-05). "Bekendtgørelse om statsinventar i civillisteslottene". Retsinformation. Hentet 2026-07-12.
  19. 1 2 Danmarks Statistik. "Sammenlignelighed – Kulturministeriets udbetalinger". Danmarks Statistik. Hentet 2026-07-12.
  20. 1 2 Kulturministeriet (2025-10-21). "Bekendtgørelse om statsinventar i civillisteslottene" (PDF). Retsinformation. BEK nr. 1238 af 21. oktober 2025, § 1. Hentet 2026-07-12.
  21. ↑ Slots- og Kulturstyrelsen (2024). "Årsrapport 2023" (PDF). Slots- og Kulturstyrelsen. s. 27. Hentet 12. juli 2026.
  22. ↑ "Finanslov for finansåret 2026 – Tekst og anmærkninger" (PDF). Finansministeriet. 2026. s. § 21.11.11. Hentet 7. maj 2026. (...) Kontoen er forhøjet med 1,1 mio. kr. i 2024, 2,2 mio. kr. i 2025 og 1,9 mio. kr. i 2026 til behovsafdækning af statsinventaret. (...){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  23. 1 2 3 4 Statsministeriet (2024-05-03). "L 154 – svar på spørgsmål 16 om udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af statsinventaret i 2019–2023 og 2024–2028". Folketinget. Folketinget. Udvalgsspørgsmål nr. 16 til L 154, folketingsåret 2023–24. Sagsnr. 2024-2941; dokument-id 2861086. Hentet 2026-07-12.
  24. ↑ "De kongeliges vicevært koster 42 millioner". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Hentet 2026-07-12.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Statsinventarieudvalget&oldid=12327102"