Spring til indhold

Trustpilot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Trustpilot Group plc
Virksomhedsinformation
Handlet somLSE: TRST
Grundlagt2007
GrundlæggerPeter Holten Mühlmann
EtableringsstedKøbenhavn, Danmark
NøglepersonerZillah Byng-Thorne (bestyrelsesformand) Adrian Blair (CEO, administrerende direktør) Hanno Damm (CFO, økonomidirektør)
Regnskab
OmsætningUSD 210,8 millioner (2024)
AktiverUSD 144,5 millioner (2024)
EgenkapitalUSD 41,4 millioner USD (2024)
Organisation
Antal ansatte
ca. 1.000
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer30276582 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/30276582 Rediger på Wikidata

Trustpilot Group plc er en global online anmeldelsesplatform, der blev grundlagt i Danmark og lanceret i 2007. Gennem platformen kan forbrugere udgive anmeldelser af deres oplevelser med virksomheder i hele verden. Den finansieres gennem en freemium SaaS-forretningsmodel. Virksomheden har hovedkontor i København, Danmark, og blev børsnoteret på London Stock Exchange i 2021. Pr. juni 2025 havde Trustpilot 330 millioner anmeldelser og 60 millioner aktive månedlige brugere.[1][2]

Virksomheden blev grundlagt i Aarhus, Danmark af Peter Holten Mühlmann.[3] Efter at have rejst 3 millioner USD i tidlig venturefinansiering fra 2008 til 2010, rejste Trustpilot i oktober 2011 25 millioner DKK i venturekapital fra Northzone og SEED Capital med henblik på at udbyde tjenesten på andre europæiske markeder og styrke tjenestens troværdighed.[4][5]

I 2013 blev virksomheden kåret til årets danske startup ved Next Web's European Startup Awards.[6] I 2014 investerede Draper Esprit (tidligere kendt som DFJ Esprit) 25 millioner USD i Trustpilot, og virksomheden fik også støtte fra de eksisterende investorer.[7]

I maj 2015 modtog Trustpilot 73,5 millioner USD i Serie D-finansiering. Investeringen blev ledet af Vitruvian Partners med bidrag fra alle eksisterende investorer. [8]

I marts 2021 blev Trustpilot børsnoteret på London Stock Exchange. Virksomheden blev vurderet til cirka 1,1 milliarder GBP.[9]

I marts 2023 annoncerede Mühlmann sin afgang som CEO og overgik til en rolle som eksternt bestyrelsesmedlem.[10] Adrian Blair blev udpeget til at erstatte Mühlmann som CEO i juli 2023.[11]

Den 16. september 2025 annoncerede virksomheden lanceringen af et aktietilbagekøbsprogram til en værdi på op til 30 millioner GBP.[12]

Produkter og drift

[redigér | rediger kildetekst]

Forbrugere kan skrive anmeldelser på Trustpilot af enhver virksomhed, de har haft en direkte interaktion med, og give deres oplevelse en stjernevurdering på en til fem stjerner. Enhver virksomhed med et website kan blive anmeldt på Trustpilot af forbrugere, der har oprettet en brugerprofil på Trustpilot. Alle anmeldelser og stjernebedømmelser fra kunder vises på virksomhedens Trustpilot-profil.

Trustpilot bruger en freemium SaaS-forretningsmodel, der giver virksomheder mulighed for at indsamle og svare på anmeldelser fra forbrugere gratis. Trustpilots primære indtægtskilde kommer fra virksomheder, der vælger at abonnere på dennes betalte softwarepakker, som muliggør automatiserede anmeldelsesinvitationer, markedsføringsværktøjer og nøgletalsfunktioner.[13]

Trustpilot har retningslinjer, som forbrugere og virksomheder accepterer at overholde, når de bruger platformen. Disse gælder for både betalende og ikke-betalende virksomheder.

I 2024 fjernede Trustpilot 4,5 millioner falske anmeldelser. 90 % af disse blev automatisk fjernet af Trustpilots AI-værktøjer.[14]

Pr. juni 2025 havde virksomheden 330 millioner anmeldelser og har 60 millioner aktive månedlige brugere.[1] Trustpilot har cirka 1.000 ansatte.[1]

Udover hovedkontoret i Danmark har virksomheden kontorer i Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Italien, Australien og USA.[15]

Trustpilot har været genstand for kritik, og forbrugerforskere har hævdet, at de opkræver ekstra betaling for at give virksomheder mulighed for at skjule dårlige anmeldelser eller for at få bedre anmeldelser. [16][17]

  1. 1 2 3 "Trustpilot First Half Results 2025" (PDF). Trustpilot (engelsk). Trustpilot. 16. september 2025.
  2. ↑ Frazer, Steven (16. september 2025). "Trustpilot investors hoping for more days like these". www.sharesmagazine.co.uk (engelsk). Shares Magazine.
  3. ↑ England, Lucy (28. september 2015). "The 12 European tech startups that are most likely to be worth $1 billion next". Business Insider (engelsk). Business Insider.
  4. ↑ Butcher, Mike (1. november 2011). "Trustpilot Raises $4.5m To Scale Up Trust Ratings For Shopping". TechCrunch (engelsk). TechCrunch.
  5. ↑ Lunden, Ingrid (12. december 2012). "With Nearly 7M Reviews Of 100K Sites, Trustpilot Raises $13M From Index And More To Build Out A Yelp For The World Of E-Commerce". TechCrunch (engelsk). TechCrunch.
  6. ↑ Bryant, Martin (26. marts 2013). "The Winners of The Next Web's European Startup Awards 2013". TNW (engelsk). TNW.
  7. ↑ "Denmark's Trustpilot Secures $25M Series C to Build Online-Shopping Review Service - WSJ". Wall Street Journal (engelsk). The Wall Street Journal. 14. januar 2014.
  8. ↑ Kolodny, Lora (28. maj 2015). "Trustpilot Raises $73.5 Million for Credible Reviews of Businesses Online". Wall Street Journal (engelsk). The Wall Street Journal.
  9. ↑ Cohn, Carolyn; Ramnarayan, Abhinav (23. marts 2025). "Trustpilot's shares rise in London debut". Reuters (engelsk). Reuters.
  10. ↑ Mendel, Jack (21. marts 2023). "Trustpilot: Founding chief executive to step down after 16 years at the top". City AM (engelsk). City AM.
  11. ↑ Dorrell, Chris (17. juli 2023). "Trustpilot: Former Just Eat exec who took it into FTSE 100 is new CEO". City AM (engelsk). City AM.
  12. ↑ "Trustpilot hails 'strong' first half amid profit surge; starts buyback". AJ Bell (engelsk). AJ Bell. 16. september 2025.
  13. ↑ Robinson, Mark (16. september 2025). "Trustpilot grows revenue as AI boosts its subscription model". Investor Chronicle (engelsk). Investor Chronicle.
  14. ↑ Deslandes, Nicole (29. maj 2025). "Trustpilot tackles false reviews with AI - TechInformed". Tech Informed (engelsk). Tech Informed.
  15. ↑ Walker, Peter A. (22. marts 2021). "Trustpilot moves into Edinburgh city centre offices". businessInsider (engelsk). Business Insider.
  16. ↑ Anklage: Trustpilot lader betalende kunder skjule dårlige anmeldelser, Computerworld, 23. august 2013
  17. ↑ Ekspert: Trustpilot vildleder brugerne Mads Clausen 25.februar 2016 på dr.dk

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]