Den første med sikkerhed kendte befolkning var den baltiske folkestamme preusserne. I 1200-tallet erobrede Den Tyske Orden deres land og kristnede befolkningen, der i de følgende århundreder for en stor del blev fortysket. Preussernes bosættelsesområde svarede stort set til det senere Østpreussen.
I 1466 tabte Den Tyske Orden den vestlige del af sit territorium, Pommerellen, til Polen og måtte anerkende Polens overhøjhed i den østlige del Preussen, men ikke i Livland. Den Tyske Ordens højmester i Preussen, Albrecht af Hohenzollern (1490–1568), konverterede i 1525 til lutherdommen og omdannede Preussen til et hertugdømme under polsk overhøjhed (ligesom det skete senere med Kurland i 1561). Man skelnede fremover mellem det hertuglige Preussen, som blev regeret af Albrecht og hans efterfølgere, og det kongelige Preussen, som blev regeret af den polske konge. Gennem arv indgik det hertuglige Preussen i 1618 i en personalunion med kurfyrstendømmet Brandenburg.
I 1657 endte den polske overhøjhed over det hertuglige Preussen, og staten blev suveræn. Frederik 1. lod sig i 1701 krone til konge i Preussen (ikke af Preussen). Denne værdighed gjaldt i første omgang kun i det hertuglige Preussen, der lå uden for Det Tysk-romerske Rige. I løbet af 1700-tallet spredte navnet Preussen sig også til resten af staten Brandenburg-Preussen, ligesom kongetitlen vandt udbredelse i de dele af staten, der lå i Det Tysk-romerske Rige.
Ved Polens første deling i 1772 skabtes der en landforbindelse mellem Brandenburg og det hertuglige Preussen. Det nye område, der bl.a. bestod af Pommerellen og det kongelige Preussen, blev siden 1773 kaldt Vestpreussen, mens det gamle hertuglige Preussen fik navnet Østpreussen. Også det katolske fyrstbispedømme Ermland (på polsk Warmia), der næsten havde udgjort en enklave, blev indlemmet i Østpreussen.
Versaillestraktaten efter 1. Verdenskrig skabte Den Polske Korridor. Dermed blev en stor del af Vestpreussen polsk i 1920, og Danzig (på polsk Gdańsk) blev en fristad i toldunion med Polen. I den sydlige del af Østpreussen blev der afholdt en folkeafstemning. 97,9 procent stemte for Tyskland. Også i fire østlige amter af Vestpreussen omkring Marienwerder blev der afholdt en folkeafstemning, der endte med mere end 90 procent af stemmerne for Tyskland. Disse amter blev derefter lagt til Østpreussen. Nordøst for Marienwerder overgik området omkring Elbingen (på polsk Elbląg) uden afstemning fra Vest- til Østpreussen. I mellemkrigstiden var Østpreussen uden landforbindelse til det øvrige Tyskland.
Memelområdet i det nordøstlige Østpreussen (se Klaipėda), nord for floden Nemunas (på tysk Memel) samt den nordlige del af den Kuriske Bugt, blev overdraget i 1920 til Folkenes Forbund og stillet under fransk forvaltning. Litauen besatte og annekterede området i 1923. Så vidt der blev afholdt frie valg i mellemkrigstiden, fik tysksindede partier altid store flertal i regionen. Efter pres fra Hitlers Tyskland blev Memellandet indlemmet i Tyskland igen i marts 1939.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.