Artiklen

Alle ændringer

internationalisme

Vers. 5
Denne version blev publiceret af Revka Winther El Baz 22. januar 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Internationalisme er den holdning, at arbejdere bør organisere sig internationalt. Tanken blev første gang udtrykt af Karl Marx og Friedrich Engels i Det Kommunistiske Partis manifest fra 1848 med ordene: "Proletarer i alle lande, foren jer!".

Eftersom arbejderne overalt var underkastet de samme betingelser, nemlig kapitalens udbytning, måtte de kæmpe for den fælles befrielse. Arbejderne havde i denne forstand ikke noget fædreland. Internationalismen kom til udtryk i en række internationale organisationer.