Artiklen

Alle ændringer

Eduard Hanslick

Vers. 11
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 7. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Eduard Hanslick var en østrigsk musikkritiker og fra 1870 professor i æstetik ved Wiens Universitet. Hans hovedværk, Vom Musikalisch-Schönen (1854), der er oversat til flere sprog (da. Om det Skjønne i Musikken, 1885), blev i generationer anset for musikæstetikkens standardværk.

Med sin opfattelse af musikken som blot "klingende bevægede former" uden særligt betydningsindhold stod Hanslick i opposition til den nytyske skole omkring Liszt og Wagner og blev dermed i særlig grad bannerfører for Johannes Brahms. Beckmesser-figuren i Wagners Mestersangerne i Nürnberg var tænkt som en karikatur af Hanslick.