De første diplomatiske forbindelser mellem Danmark og deyen i Algier blev etableret i 1746 med en fredstraktat, der skulle sikre, at de danske handelsskibe kunne sejle trygt i havet ud for Tunis uden at blive afkrævet skatter og angrebet af den algeriske dey’s flåde. Inden da var mange dansk-norske sømænd taget som slaver efter kapringer af deres skibe.
I de efterfølgende årtier blev freden brudt flere gange, bl.a. fordi deyen satte den pris, Danmark skulle betale i form af gaver og materiel til Algier op, hvilket Danmark afslog. I 1769 erklærede Algier ligefrem krig mod Danmark, og Danmark sendte en del af flåden til havet ud for Algier, hvor den bl.a. lavede en blokade af byen. Konflikten endte i 1772, men der udbrød stadig løbende ufred. Således var den flåde, der i 1799-1800 blev sendt til Tunis og Tripoli, for at opretholde freden hér, også forbi Algier for at opretholde freden, så de danske handelsskibe kunne passere på Middelhavet uden angreb.
Magtbalancen ændrede sig i 1801, da der udbrød krig mellem bystaten Tripoli og USA, hvor USA var militært overlegen. Også de øvrige europæiske stormagter begyndte at bruge militære svar frem for diplomati. Presset fra Europa steg fra Napoleonskrigenes afslutning i 1815 frem til den franske kolonisering i 1830.
Kommentarer (2)
skrev HANS-OLE MØRK
Hej.
Jeg vil blot gøre jer opmærksom på en trykfejl i billedteksten til billedet af Martyrernes Mindesmærke. Der står frihadskamp i stedet for frihedskamp.
Venlig hilsen
Hans-Ole Mørk
skrev Jørgen Nørby Jensen
Mange tak for din kommentar. Fejlen er nu rettet.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.