Amarna-brevene

Amarna-brevene blev fundet i 1887 i Tell el-Amarna, ruinerne af kong Akhnatons nyoprettede hovedstad Akhetaton, og befinder sig nu på museer rundt om i verden. 340 af dokumenterne er breve, der falder i to hovedgrupper: den egyptiske faraos internationale korrespondance med andre konger i det gamle Mellemøsten (ca. 40 breve) og faraos korrespondance med sine vasalherskere i Levanten (ca. 300 breve).

De fleste breve er skrevet på den babyloniske dialekt af det akkadiske sprog, som på det tidspunkt blev brugt som en slags lingua franca – et fælles kommunikationssprog – i hele Mellemøsten. Nogle af brevene er dog tydeligt påvirket af afsendernes modersmål, som i de fleste tilfælde ikke var babylonisk, men et af flere andre sprog, herunder egyptisk, hittitisk, hurritisk eller vestsemitisk. Ud over de babyloniske breve findes der også ét brev på assyrisk (en nært beslægtet dialekt, der blev talt i kongeriget Assyrien), ét brev på hurritisk (sproget i Mitanniriget) og to breve på hittitisk (sproget i det hittitiske rige).

Brevene stammer fra Akhnatons og hans fars, Amenophis 3., regeringstid. Det betyder, at nogle af brevene oprindeligt er skrevet under Amenophis 3. og siden blev transporteret til Akhnatons nybyggede hovedstad, sandsynligvis med henblik på arkivering.

32 af dokumenterne er ikke breve, men i stedet ordlister samt mytologiske og narrative tekster. Disse blev sandsynligvis brugt til at undervise lokale egyptiske skrivere i babylonisk med.

Den periode, brevene stammer fra, er præget af en magtbalance mellem Egypten, hittitterne, Mitanniriget, Babylonien og Assyrien, som hver især kontrollerede en del af den lukrative handel langs Middelhavskysten og det nordlige Syrien.

Brevene afspejler bestræbelserne på at bevare denne magtbalance og opretholde gode relationer mellem kongerigerne, bl.a. gennem ægteskabsforhandlinger og udveksling af gaver som guld fra Egypten og heste og stridsvogne fra Syrien. Ud over dette giver den internationale korrespondance dog kun få direkte politiske oplysninger.

Faraoens korrespondance med sine vasaller i Levanten giver til gengæld et righoldigt billede af den politiske situation på den tid: Her finder man appeller om militær støtte mod angreb, faraos påbud til vasallerne om at adlyde hans embedsmænd i regionen og vasallernes svar på disse.

Der er ikke fundet nogen international diplomatisk korrespondance i Egypten efter at Tell el-Amarna blev forladt ved Akhnatons død i 1336 f.v.t. Vi ved dog fra breve skrevet af farao Ramses 2. og hans hof, fundet i hittitternes hovedstad Hattusa, at korrespondancen mellem stormagterne fortsatte i mindst et århundrede endnu.

• Egypten i oldtiden – historie
• Mitanniriget
• hittiterne
• Amarna-kanaanæisk