Indsamlingen af Danmarks gamle folkeviser blev påbegyndt af Svend Grundtvig i 1853, men først afsluttet i 1976. Det udkom i 12 store bind, der inddeler de danske folkeviser i fire hovedgrupper: Kæmpeviser, trylleviser, historiske viser og ridderviser.

Af /Det Kgl. Bibliotek.

Danmarks gamle Folkeviser er et værk i 12 store bind, der tilsammen rummer 539 typer folkeviser. Hver 'type' findes ofte i flere varianter med små forskelle i handlingsgang og personregister. Værket rummer både tekster og melodier.

Folkeviserne, der er indsamlet af Svend Grundtvig og hans efterfølgere, er fundet i renæssancens visebøger, i 1500-1700-tallets skillingstryk og i mundtlig form rundtomkring i Danmark.

Værkets tilblivelse og struktur

Værket blev påbegyndt af Svend Grundtvig i 1853, men først afsluttet i 1976. Det udkom med et omfattende registerbind, der også rummer udblik til andre nordeuropæiske landes tilsvarende viser.

Viserne deles i fire hovedgrupper

I udgaven er viserne delt op i fire hovedgrupper: kæmpeviser, trylleviser, historiske viser og ridderviser. Denne opdeling er blevet klassisk, men den stammer i sin grundform tilbage til Anders Sørensen Vedels folkeviseudgave fra 1591. Sammen med de såkaldte "skæmteviser" afspejler folkeviserne en fællesnordisk senmiddelalderlig genre.

Kæmpeviser (mytisk-heroiske viser), bind 1

Kæmpeviser var oprindelig betegnelsen på hele den genre, vi i dag kalder folkeviser, men Svend Grundtvig reserverede den til denne meget mindre gruppe. Bindets første vise er en omdigting af eddadigtet om Thors rejse til Udgårdsloke, og kæmpeviserne trækker i det hele taget på ældre nordisk og nordeuropæisk (især tysk) sagnstof.

Grundtvig mente, at værkets 32 typer af kæmpeviser på grund af deres indhold måtte være ældst, men i dag regnes disse til de yngste folkeviser.

Eksempler på kæmpeviser

Trylleviser (naturmytiske viser), bind 2

Trylleviser kredser om det overnaturlige, om omskabelser og runemagi. I betragtning af, at denne gruppe kun består af 82 forskellige typer viser, er det påfaldende, at viser fra denne gruppe optræder meget talrigt i navnlig 1800- og 1900-tallets folkeviseantologier.

Eksempler på trylleviser

Historiske viser, bind 3

Persongalleriet i de 68 historiske visetyper viser strækker sig fra Erik Emune til Frederik 2. Senere tids forskning har dog forvist en del af disse viser til ridderviserne, idet deres historiske indhold er tvivlsomt.

Eksempler på historiske viser

Ridderviser, bind 4-9

Denne gruppe er langt den største, måske fordi den rummer alle de viser, der ikke naturligt hørte hjemme i de tre første bind. Hovedpersonerne er oftest herremænd og riddere, mens kvinderne kan kaldes 'den væne mø' eller 'stolten jomfru'. Bønder kan forekomme, men som regel kun i biroller. Ulykkelig elskov forekommer hyppigere end den lykkelige.

Eksempler på ridderviser

Bind 10-12

I bind 10 finder vi senere opdagede varianter til de 538 typer, bind 11 er et melodibind, mens bind 12 indeholder registre, fx over førstelinjer, omkvæd og personnavne, ligesom grundige beskrivelser af renæssancens folkevisehåndskrifter findes her.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig