Dioskurerne

Dioskurerne er i græsk mytologi de to guddomme Kastor og Polydeukes, Ledas sønner. I nogle myter er Zeus far til dem begge, i andre er Ledas mand Tyndareos far til Kastor, som derfor er dødelig. De optræder i flere sagnkredse (den kalydonske jagt, argonauterne, Theseus), men bedst kendt er deres kamp med fætrene Idas og Lynkeus om Leukippos' døtre. Kastor faldt, men Polydeukes bad Zeus om altid at være sammen med sin bror, og herefter levede de skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen.

Dioskurerne kaldes ofte Frelserne og viser sig i sanktelmsild eller som lysende stjerner for søfolk i nød; soldater ser dem fare gennem luften med deres heste for at bringe hæren sejr. Det guddommelige brødrepar, indbegrebet af ungdom og mandsmod, har muligvis rødder i den indoeuropæiske gudekreds (ashvinerne). Kastor og Polydeukes dyrkedes overalt i Grækenland (særlig på Peloponnes) og hjalp efter traditionen romerne i 499 f.v.t., hvorefter et tempel i 484 f.v.t. blev viet til dem på Forum Romanum i Rom. Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne (Gemini).

I Grækenland er de tidligste fremstillinger af Dioskurerne fra arkaisk tid, men de fleste kendes fra hellenistisk tid, især på vaser og i relieffer, ofte som krigere til hest. I Etrurien er de sjældne, men ses på spejle, cister og andre bronzer. I romersk kunst optræder de fra midten af 200-tallet f.v.t. og ses hyppigt på sarkofager; monumentalskulpturer af Castor og Pollux findes i Rom foran Quirinalpaladset og foran Capitol. Bortførelsen af Leukippos' døtre har været et yndet motiv i billedkunsten, bl.a. hos Rubens.

Dioskurerne er overført til romersk mytologi under navnene Castor og Pollux.