Harold Nicolson var en britisk diplomat, forfatter og politiker. Han blev adlet i 1953. Harold Nicolson virkede som diplomat i 1909-1929 og var medlem af Underhuset i 1935-1945. Her var han bl.a. modstander af Münchenaftalen 1938.
Harold Nicolsons forfatterskab består af en lang række bøger om diplomati foruden politiske og litterære biografier. Hans dagbøger 1930-1962 har historisk interesse.
Harold Nicolsons ukonventionelle ægteskab med forfatteren Vita Sackville-West skildres i sønnen Nigel Nicolsons (1917-2004) Portrait of a Marriage (1973, da. Portræt af et ægteskab, 1978).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.