Nationalgarden er en fransk borgermilits, som blev oprettet under Den Franske Revolution i Paris i 1789. Den var i starten under Marquis de La Fayettes kommando og blev året efter indført i alle franske byer. Den bestod af borgere på op til 60 år, der var inddelt i bataljoner og selv valgte deres befalingsmænd. Nationalgarden stod under de civile myndigheder og skulle opretholde den indre orden, men anvendtes også til grænseforsvar. Den spillede en afgørende rolle i mange af Den Franske Revolutions vigtige begivenheder.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Garde nationale
Nationalgarden deltog i Julirevolutionen 1830, i Februarrevolutionen 1848 samt i forsvaret af Pariserkommunen 1870-1871, hvorefter den blev opløst. Den blev genoprettet i 2016.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.