Nederlandene

De Sytten Nederlande, dvs. de forskellige fyrstendømmer, omtrent omfattende de nuværende Beneluxlande, som i 1400-t. blev samlet af hertugerne af Burgund og gik i arv til habsburgerne ved Maria af Burgunds ægteskab med Maximilian 1. i 1477.

De Forenede Nederlande, dvs. de syv nordlige provinser Holland, Friesland, Zeeland, Utrecht, Groningen, Gelderland og Overijssel, der med udgangspunkt i Utrechtunionen 1579 kunne gøre sig uafhængige af de spanske habsburgere og danne en selvstændig føderation indtil den franske erobring i 1795. 1813-15 tillige foreningen af de nordlige og sydlige nederlandske områder.

De Spanske Nederlande eller De Sydlige Nederlande, dvs. de ti sydlige katolske provinser af de tidligere Sytten Nederlande, der nogenlunde er sammenfaldende med det nuværende Belgien og Luxembourg bortset fra bispedømmet Liège, som formelt var selvstændigt. Disse områder forblev til dels efter generobring ved Alessandro Farnese i 1580'erne under de spanske habsburgere efter oprøret mod Spanien i 1570'erne.

De Østrigske Nederlande, dvs. De Spanske Nederlande, der ved Utrechtfreden i 1713 blev overført til de østrigske habsburgere, som bevarede dem indtil den franske erobring i 1794.

Kongeriget Nederlandene (Koninkrijk der Nederlanden) har siden 1815 været det officielle navn på et kongedømme i Nordvesteuropa, som indtil 1830 også omfattede Belgien. Efter 1830 omfattes alene det, som nu på dansk almindeligvis kaldes Holland.