Faktaboks

Officielt navn
Nordstern ApS
CVR-nummer
29205272
Adm. direktør
Morten Chrone
Bestyrelsesformand
Johannes Vielberth
Ejer
ASG Hamlet Holding ApS
Nordstern hovedkontor på havnen i Horsens 2023. I forgrunden en skulptur af Kirsten Justesen.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Bag det tyske navn Nordstern gemmer sig et stykke dansk erhvervshistorie med de to jyske milliardærer og selfmade men, Kurt Poulsen og Michael Mortensen, i centrum.

De var stiftere af henholdsvis KPC, Kurt Poulsen Contractor, og byggekoncernen Casa, der i 2022 blev lagt sammen til koncernen Nordstern med penge fra den tyske kapitalfond Activum SG.

Selskabet beskæftiger sig med ejendomsudvikler og totalentreprenør indenfor udvikling, opførelse og renovering af bolig- og erhvervsbyggeri.

KPC med base i Herning

Kurt Poulsen med base i Herning var byggeudvikler og entreprenør siden 1979 og byggede i både Danmark og Tyskland – han var blandt de første, der fik totalentreprise-strategien op i flyvehøjde.

Her kunne bygherrerne henvende sige ét sted og få hele pakken leveret fra samme sted.

Den ordblinde tømrer

Michael Mortensen, der blev kaldt den ordblinde tømrer, startede sin egen virksomhed allerede som 13-årig. Herefter gik det slag i slag, og han fik prædikatet serieiværksætter, da han også stod bag byggeselskaberne Hucompagniet og Hybel.

Sammenlægningen af de to milliardforretninger forgik i to tempi, hvor Casa og Activum SG tog de første skridt.

I slutningen af juni 2021 solgte kapitalfonden Catacap og Michael Mortensen Casa til Activum SG for over 2 mia. kr.

Activum køber hele KPC

I 2021 gennemførte Activum så opkøbet af KPC og banede vejen for at skabe den nye byggegigant Nordstern.

Samlet omsatte de to firmaer for 5,3 mia. kr. i 2021. Inden fusionen var Casa den fjerdestørste entreprenør i Danmark med en toplinje på godt 3 mia. kr.

Michael Mortensen døde af en hjertestop på skiferie i 2022. Han blev blot 49 år.

Nordstern har afdelinger i Horsens, København og Aarhus.

De første år efter sammenlægningen har ikke givet specielt store overskud, da byggekrisen og højere renter har været medvirkende til at overskudsgraden har holdt sig nede på lave encifrede niveauer, og egenkapitalen var væk i starten af 2026.

12. august 2026 overtog Den europæiske kapitalforvalter Pemberton Asset Management ejerskabet af Nordstern fra Activum.

Der blev ikke offentliggjort en pris på handlen, men det har bl.a. fremgået af dagbladet Børsen (12.08.2026), at der reelt var tale om en rekonstruktion af kapitalbasen efter nedskrivninger på 2 mia. kr. og en negativ egenkapital på 1 mia. kr.

Regnskab

2025 2024 2023
Egenkapital 1.140 mio. kr. 1.135 mio. kr. 962 mio. kr.
Årsresultat 6 mio. kr. 96 mio. kr. 41 mio. kr.
Ansatte (ikke oplyst) (ikke oplyst) (ikke oplyst)

Kilde: CVR og KM24

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig