Stonehenge

Stonehenge har en lang og kompliceret bygningshistorie: Ca. 3000 f.v.t. blev volden og graven opført, og der blev rejst en cirkel af træpæle inden for. Ca. 2500 f.v.t. blev der slæbt og flådet 82 ca. 4 ton tunge bluestones, en blålig diabas, fra Presely Hills i Sydvestwales til Stonehenge, hvor de blev rejst i en dobbeltcirkel. Men før denne dobbeltcirkel blev komplet, blev byggeplanerne ændret, og de op til 50 ton tunge sarsen-sandsten blev slæbt til Stonehenge fra Marlborough-området ca. 40 km nord herfor. Derefter blev bluestones arrangeret i en ny cirkel. En processionsvej førte fra floden Avon til anlæggets indgang.

Stonehenge hører til en stor gruppe britiske rituelle anlæg fra den sidste del af stenalderen, der betegnes henge-monumenter, fx også Avebury. Hvad der giver Stonehenge sin særlige status, er de meget store, veltilhuggede sarsen-sten med deres overliggere. Byggeriet heraf regnes for det mest arbejdskrævende af alle britiske neolitiske monumenter.

Stonehenge ligger i et område, som er uhyre rigt på samtidige, storstilede rituelle anlæg, og rigt udstyrede gravhøje fra den tidligste bronzealder ligger tæt. Stonehenge skal ses som en central helligdom for et større område, et sted, hvor man mødtes ved udførelsen af religiøse ceremonier. At også tilbedelsen af Solen fandt sted, antydes af visse stens orientering i forhold til midsommers solopgang og midvinters solnedgang.

• Avebury
• Europas forhistorie
• Storbritanniens forhistorie
• Wiltshire