Anorak er vindtæt overtøj, der trækkes over hovedet og har fastsyet hætte. Den stammer fra Grønland, hvor den oprindelig var af pelsværk. Fra midten af 1800-tallet blev bomuldsstof kendt i Grønland, hvorefter man ofte brugte anorakker af kulørt bomuld til hverdag og sorte, senere hvide om søndagen og ved højtider.

Faktaboks

Etymologi

Ordet anorak kommer af grønlandsk anoraq, afledt af anore 'vind', inuitsprog annoraag

Anorakken kom til det øvrige Europa og USA ca. 1955 og blev dengang som nu ofte anvendt til vintersport; meget dagligtøj har imidlertid siden været direkte inspireret af anorakkens snit.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig