aortaaneurisme

I Skandinavien viser nyere befolkningsundersøgelser en forekomst af aortaaneurisme på 1-2 % af mænd over 65 år. Aortaaneurismer forekommer fire til fem gange hyppigere hos mænd end hos kvinder, og hos mænd over 65 år forekommer det fem til ti gange hyppigere.

Aldersforandringer og svækkelse af blodårevæggen fører til en gradvis udvidelse, men selve årsagen er ukendt. Vigtige risikofaktorer er rygning, alder, køn (mand) og højt blodtryk. Arv har også stor betydning, og der er to til fem gange øget risiko ved aneurisme hos nære slægtninge. Personer med de arvelige bindevævssygdomme Marfans syndrom og Ehlers-Danlos' syndrom har høj risiko for at udvikle aneurismer .

I sjældnere tilfælde kan årsagen være skade udefra, infektion eller betændelsessygdom. Tidligere var syfilis og andre infektionssygdomme en almindelig årsag.

Små aortaaneurismer giver ingen symptomer og vokser som regel langsomt. Store aneurismer kan briste (rumperere), og risikoen for at aneurismet skal briste er relateret til størrelsen. Smerter i maven svarende til lokationen for aortaaneurismet tolkes ofte som et tegn på, at det er ved at briste og fører normalt til hurtig operation.

I de fleste tilfælde stilles diagnosen tilfældigt, fx ved undersøgelse med ultralyd, CT-angiografi eller MR-angiografi udført af andre årsager end mistanke om aortaaneurisme.

Efter diagnosen vil små aneurismer observeres og følges regelmæssigt med ultralyd eller CT-scanning.

Kirurgisk behandling har som mål at forhindre, at aneurismet brister, og diametermålinger vil være afgørende for tidspunktet for operation. I den øvre del af aorta vil operation være tilrådelig ved en diameter på 55 til 60 millimeter, og i maven ved en diameter på 50 til 55 millimeter, afhængigt af køn. Resultaterne af en sådan forebyggende operation er meget gode.

I dag anvendes én af to metoder, afhængigt af anatomi og den pågældende persons præferencer. Ved åben operation åbnes bugvæggen eller brystkassen, og den aneurismatiske del af aorta erstattes med en kunstig blodåre. De seneste årtier er det blevet mere almindeligt at anvende en endovaskulær teknik. Her indføres et eller flere stentgraft via blodårerne i lysken, og disse placeres så aneurismet ekskluderes fra cirkulationen. Et stentgraft er et rør bygget op af et metalskelet dækket med en vandtæt dug. Ved planlagt operation er dødeligheden ved indgrebet mellem 0,5-1 % ved den endovaskulære operation og 2-4 % ved åben kirurgi.

Hvis aneurismet brister, opstår der en livstruende blødning, som, hvis personen når på sygehus, forsøges opereret som beskrevet ovenfor. Prognosen efter operation for rumperet aortaaneurisme er ikke så god som ved planlagt operation i rolig fase, men 50-70 % overlever. Dødeligheden ved rumperet aortaaneurisme i maveregionen er på omkring 80 procent.

• aneurisme
• aorta
• stentgraft