Udviklingen i arbejdsstyrken.

Arbejdskraft er et begreb, der bruges til at beskrive omfanget af en ressource i samfundet. Arbejde forstås dermed som en fysisk eller mental menneskelig aktivitet, der sammen med jord og realkapital er de tre grundlæggende produktionsfaktorer i al menneskelig produktion. Den samlede mængde arbejdskraft i et samfund bestemmes af antallet af personer i arbejdsstyrken og af arbejdstiden. Arbejdskraftens mulighed for at indgå i produktionen afhænger af uddannelsesniveau (formelt som tillært) og af arbejdsstyrkens omstillingsevne.

Mængden af arbejdskraft betegnes samlet som arbejdsudbud, og omfanget heraf antages påvirket af en lang række faktorer som afhænger af den enkelte person. Eksempler på faktorer, der kan påvirke udbuddet og sammensætningen af arbejdskraft, er befolkningsudviklingen, marginalskatten, arbejdsvilkår, sundhed, alder samt ind- og udvandring. Det kan være vanskeligt altid at afgøre, hvad der er mest afgørende for et arbejdsudbud – herunder at den enkeltes beslutning om at arbejde eller ikke arbejde også vil være påvirket af ønsker til indkomst og fritid. Frivilligt arbejde indgår ikke i statistikkerne som arbejdskraft.

Arbejdsudbuddet påvirkes også af, om der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Det ses i figuren, hvor antallet i arbejdsstyrken faldt efter finanskrisen for derefter at stige til nu at være på mere end tre millioner.

Historisk er arbejdsstyrken også vokset, fordi kvinder kom ind på arbejdsmarkedet, og i dag er på arbejdsmarkedet i stort set samme omfang som mænd.

Gradvis længere uddannelse har på den anden side i perioder mindsket arbejdsudbuddet.

Tilvæksten i arbejdsstyrken siden 2008 er i høj grad påvirket af, at flere indvandrere og efterkommere er kommet ud på arbejdsmarkedet, som det ses i nedenstående tabel.

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner), ordinær beskæftigelse
2008 2016 2024
Personer med dansk oprindelse 2 045 943 1 932 836 2 017 554
Indvandrere fra vestlige lande 63 073 99 046 152 770
Indvandrere fra ikke-vestlige lande 89 336 105 703 185 106
Efterkommere fra vestlige lande 4 407 4 985 6 831
Efterkommere fra ikke-vestlige lande 11 551 21 536 47 773

Kilde: www.statistikbankden.dk/AMR2

Der har samtidig de seneste 10-15 år været stadig flere, som fortsætter på arbejdsmarkedet, efter at de har nået pensionsalderen, om end det ikke for alle er på fuld tid, men ofte på nedsat tid. Bedre helbred kan også have betydning for, at flere fortsætter, og færre forlader arbejdsmarkedet for at overgå til forskellige former for tilbagetrækningsordninger.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig