den gregorianske kalender

I den julianske kalender var hvert fjerde år et skudår på 366 dage, men da Jorden bruger 45 minutter mindre end 1461 døgn til fire omløb om Solen, havde forårsjævndøgnet i 1500-tallet flyttet sig til den 11. marts, hvilket udgjorde et alvorligt problem for påskeberegningen.

Derfor bestemte pave Gregor 13., at dagen efter torsdag den 4. oktober 1582 skulle hedde fredag den 15., og at der for fremtiden skulle udelades tre skuddage i 400 år, nemlig i de år, der ender på 00, men ikke er delelige med 400.

Danmark gik over til den gregorianske kalender i år 1700 ved at overtage en reform, der var blevet vedtaget af de protestantiske stater i Det Tysk-romerske Rige efter forslag af Jena-professoren Erhard Weigel. Overgangen skete ved efter søndag den 18. februar at springe elleve dage over og skrive mandag den 1. marts.

Overgangen til den gregorianske kalender strakte sig over næsten 350 år. Først (fra 1582) kom de katolske lande, mange protestantiske lande skiftede kalender i 1700, Storbritannien gjorde det i 1752 og Sverige året efter. Sidst var de ortodokse lande som Rusland (1918), Rumænien (1919) eller Grækenland (1923). Flere ortodokse kirker anvender fortsat den julianske kalender.

• kalender
• den julianske kalender
• skuddag
• svensk kalender i 1700-tallet
• tropisk år

• Omregner mellem den julianske og den gregorianske kalender (uden påskeberegning)