folkestrejker

Trods strejkeforbud forekom arbejdsnedlæggelser, der i stigende grad havde antitysk retning, stadig hyppigere i 1942-1943. Alligevel kom strejkebølgen i august 1943 bag på alle. Strejkerne omfattede 17 byer med Esbjerg, Odense, Aalborg og Aarhus i spidsen. Optakten til strejkerne var opløb, demonstrationer og sammenstød mellem tyske soldater og unge. Strejkerne organiseredes af lokale kommunister som kampstrejker med lokale krav, uden at der var tale om landsdækkende koordination. Auguststrejkerne var medvirkende til samarbejdspolitikkens ophør den 29. august.

Efterfølgende blev begrebet folkestrejke populariseret med Børge Houmanns illegale pamflet ”Folkestrejken i Odense 18.-24. August 1943”, hvor der med reference til kommunistpartiets folkefrontspolitik blev konkluderet, at folket med arbejderklassen i front under strejkerne havde vist viljestyrke og national karakter: ”Det var Folket selv, der rejste sig, fejede de smaa og store Kapitulationer tilside og satte Tingene på Plads.”

Strejkerne i 1944 kom i fire bølger. Folkestrejken i København fra 30. juni til 4. juli var en kampstrejke, der var udløst af kommunisterne og derefter overtaget af Frihedsrådet med sympatistrejker i en række byer på Sjælland, Lolland-Falster og i Sydjylland. De følgende bølger var proteststrejker, der enten proklameredes af eller blev fulgt op af Frihedsrådet, henholdsvis i august efter nedskydningen af 11 modstandsfolk; den 15.-19. september, da 400 fanger blev overført fra Frøslevlejren til koncentrationslejre i Tyskland; og den 19.-22. september på grund af politiets internering. Derudover var der i flere byer proteststrejker, som havde lokalt grundlag.

I efterkrigstiden er begrebet folkestrejke blevet brugt normativt i forskellige sammenhænge. Dels som udtryk for et ønske om folkelig opbakning i en bestemt politisk sag. Eksempelvis blev der i dele af fredsbevægelsen i første halvdel af 1980’erne arbejdet for det såkaldte ”Initiativet for en fælleseuropæisk folkestrejke mod raketterne”, hvor ”raketterne” henviste til NATO’s opstilling af atommissiler vendt mod Østblokken. Dels som et forsøg på at definere en strejke som særlig betydningsfuld. Her er et eksempel Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninisters pjece ”Intet er så levende som en død by. Folkestrejkerne foråret 1985” om Påskestrejkerne samme år, selvom de i hovedsagen var udtryk for en faglig konflikt. Der var godt nok tale om danmarkshistoriens største strejkebegivenhed, men den havde ikke samme brede tilslutning fra både arbejdere, funktionærer og små næringsdrivende som under folkestrejkerne i 1943-1944.

• Danmarks historie 1940-1945
• Danmarks historie 1945-1999

• Påskestrejkerne, marts-april 1985