frontallapssyndrom

Frontallappen kan inddeles i forskellige områder, hvor de forreste dele er involveret i at forme vores personlighed, regulere følelser og indgå i sociale interaktioner. Det er de forreste dele af frontallappen, som forbindes med frontallapssyndrom. De bagerste områder i frontallappen er blandt andet involveret i at planlægge og styre vores motorik.

Almindelige symptomer og tegn på frontallapssyndrom er ukritiske handlinger og opførsel, der er uforenelig med en persons normale opførsel. Dette kan være med seksuelt indhold, fx platte vitser, eller at personen forgriber sig på andre. Der indgår også ofte en manglende evne til at opfange sociale signaler. Dette gør, at personen kan virke omklamrende, ufølsom eller uden filter i sociale situationer og dermed fremstå pinlig og/eller grænseoverskridende i andres øjne. I nogle tilfælde kan personen også fremstå ligeglad (apatisk), have dårlig evne til planlægning og organisering eller virke meget svingende og impulsiv i sin opførsel.

Der er mange forskellige årsager til frontallapssyndrom. Det kan være skader på hjernen efter ulykke, slagtilfælde, infektioner i hjernen eller en tumor. I andre tilfælde skyldes frontallapssyndrom forskellige demenssygdomme, der angriber frontallapperne, fx frontotemporale demenssygdomme.

Frontallapssyndrom er ikke en officiel diagnose, men er et paraplybegreb, der betegner en bestemt type adfærd og udfald efter skader på de forreste dele af hjernens frontallap. Således handler diagnosticering altid om at finde den bagvedliggende årsag til frontallapssyndromet, hvilket ofte vil foregå via en kombination af hjernescanninger og neurologiske samt neuropsykologiske undersøgelser.

Behandlingen retter sig først og fremmest mod den bagvedliggende sygdom eller skade, da prognosen i høj grad afhænger af baggrunden for frontallapssyndromet.

Prognosen afhænger af den bagvedliggende sygdom eller skade, der har været årsag til frontallapssyndromet. Hvis frontallapssyndromet er en del af en demenssygdom, forventes der en forværring i symptomer over tid. Hvis frontallapssyndromet skyldes en erhvervet hjerneskade, kan man med målrettet, specialiseret rehabilitering i nogen grad genoptræne eller lære at kompensere for de adfærdsvanskeligheder, som frontallapssyndromet har medført.

• slagtilfælde
• hjernen