Gangforstyrrelser, karakteristiske ændringer af gangen ved nogle nerve- og muskelsygdomme. Ataktisk gang er bredsporet, usikker og tumlende; den forekommer ved sygdomme i lillehjerne eller rygmarv og kan ligne gangen ved beruselse. Spastisk gang er stivbenet med slæben af forfoden; den forekommer ensidigt ved sygdom i modsidige storhjerne- eller samsidige rygmarvshalvdele og dobbeltsidigt ved udbredt rygmarvssygdom. Ved Parkinsons sygdom er gangen trippende med korte skridt, holdningen er ludende og uden medsving af armene. Vraltende gang skyldes svækkede hoftemuskler. Hysteriske gangarter har et besynderligt og grotesk præg, der kan forveksles med gangen ved sanktvejtsdans. Se også hanefjedsgang.
Det sker
De gule veste
Frankrig har den seneste tid oplevet store demonstrationer. Uroen begyndte blandt studerende, der ønskede bedre uddannelsesforhold, og har siden spredt sig til flere grupperinger – herunder protestbevægelsen de gule veste.
Brasilien
Den 25. oktober går Brasilien til valg, hvor det vil blive afgjort, om Lula kan fortsætte endnu en periode som præsident, eller om den højreorienterede udfordrer Flávio Bolsonaro overtager posten.
Starlink
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.