En kanon er inden for musikken en meget regelbundet måde at skrive flerstemmig musik på, hvor én stemme efterligner en anden meget præcist.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kanon kommer af græsk 'stang, målestok, regel, rettesnor'.
Kanonen er den strengeste kontrapunktiske kompositionsmåde. I en kanon omfatter imitationen en hel melodi, ikke (som i en fuga) kun begyndelsen. I den enkle folkelige kanon har stemmerne samme tonehøjde (fx Mester Jakob).
Kunstmusikken har udviklet flere andre kanontyper; bl.a. kan besvarelsen sætte ind fra en anden tonehøjde, fx i kvintafstand, intervallerne kan spejlvendes (inversionskanon) eller fremføres bagfra (krebskanon), nodeværdierne kan forlænges eller forkortes, og to melodier kan kombineres (dobbeltkanon).
Højdepunkter i anvendelsen af disse teknikker blev nået i vokalpolyfonien omkring 1500 og i adskillige af Johann Sebastian Bachs værker, fx Einige kanonische Veränderungen über das Weihnachtslied Vom Himmel hoch BWV 769 (1748).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.