karōshi

Karōshi er et betydeligt og dokumenteret problem i Japan. Den seneste officielle opgørelse viser, at der var 1304 tilfælde af karōshi i 2024. Eksperter vurderer imidlertid, at det reelle omfang er langt større, da kun en del af tilfældene lever op til de officielle kriterier. Mange indberetter fx ikke dødsfaldet som karōshi, og meget overarbejde, der ofte er skyld i fænomenet, registreres ikke i Japan.

Problemet findes både i traditionelle industrivirksomheder og i moderne kontor- og teknologibrancher, men også i uddannelsessektoren, hvor lange arbejdsuger er normalen. Eksempelvis viser tal fra OECD fra 2024, at skolelærere i Japan arbejder mellem 52 og 55 timer om ugen.

På trods af en række politiske reformer, herunder et lovbestemt loft over overarbejde, er den samlede belastning for mange ansatte i forskellige brancher fortsat for høj.

Årsagerne til karōshi skal findes i kulturelle, økonomiske og organisatoriske strukturer. Den japanske arbejdskultur vægter loyalitet og pligtfølelse til virksomheden højt. Det at blive længe på arbejdet opfattes dertil ofte som et tegn på engagement, hvilket i mange tilfælde gør det socialt vanskeligt for ansatte at gå hjem – og slet ikke før chefen.

På det japanske arbejdsmarked har livstidsansættelser, hierarkiske ledelsesformer og underbemanding efter bobleøkonomiens kollaps i 1991 også bidraget til, at overarbejde har været en fast del af arbejdslivet i Japan. Mobning og magtchikane spiller også ofte ind i karōshi-tilfælde.

Samtidig har global konkurrence og økonomisk usikkerhed skabt nye presfaktorer, særligt for unge og midlertidigt ansatte, der kan føle sig tvunget til at arbejde mere for at sikre deres position.

Konsekvenserne af karōshi rammer både den enkelte, de pårørende og det japanske samfund som helhed. For den enkelte medarbejder kan langvarige perioder med stress, søvnunderskud og fysisk udmattelse føre til alvorlige helbredsskader, herunder forhøjet blodtryk, hjerteanfald og slagtilfælde, og risikoen for depression og selvmord stiger markant.

For de pårørende kan tilfælde af karōshi medføre store følelsesmæssige og økonomiske belastninger, især når den afdøde har været en families hovedforsørger, hvilket fortsat oftest er manden i Japan.

På samfundsniveau fører fænomenet til tab af arbejdskraft i et land, der i forvejen kæmper med faldende arbejdsstyrke, øgede sundhedsudgifter og erstatningskrav, der pålægger både staten og virksomheder betydelige omkostninger.

• hikikomori
• Japan