Gibbonerne vejer 3,9-12,7 kg og overlapper i størrelse med de egentlige aber. De store menneskeaber er derimod betragteligt tungere. Den største af de egentlige aber, mandrillen, vejer op til 35 kg. Til sammenligning vejer bonoboen 26-43 kg, chimpansen 20-70 kg, orangutangerne 30-85 kg og gorillaerne 57-209 kg. Den største menneskeabe, der nogensinde har eksisteret, var Gigantopithecus blacki. Den var en jordlevende slægtning til orangutangerne fra Kina og Vietnam med en vægt, som anslås til 200-300 kg. Menneskeabernes udviklingsgren er således karakteriseret af at have udviklet langt større arter end de egentlige aber.
Menneskeaberne adskiller sig fra de egentlige aber ved at mangle en ydre hale. Desuden har de en række særlige træk, der har at gøre med deres måde at klatre på. Hvor de egentlige aber typisk har længere ben end arme og især får fremdrift med benene (man siger, at de har ”baghjulstræk”), så har menneskeaberne længere arme end ben og får under klatring især fremdrift med armene, hvad enten de trækker sig frem eller svinger sig i grene (man siger, at de har ”forhjulstræk”). De relativt længste arme blandt alle pattedyr ses hos orangutangerne og gibbonerne, hvor armlængden kan være op til 150 % af benlængden.
De har stærkere og mere mobile arme end de egentlige aber. Fingrene er lange og krogede og velegnede til at svinge sig i. Fødderne er håndlignende og har store, modstillede storetær, så de kan gribe om grene under klatring. De store menneskeaber har stor fingernemhed og er med deres modstillede tommelfingre dygtige til at manipulere genstande, hvilket bl.a. kommer til udtryk i deres evner til at bruge redskaber.
Alle menneskeaberne kan gå oprejst. Orangutangerne, gorillaerne og chimpansen gør det sjældent over længere afstande, men bonoboen, der har relativt længere ben end chimpansen, benytter tobenet gang hyppigere. Af alle menneskeaber er gibbonerne faktisk de mest tilpassede til at gå oprejst, hvilket de både bruger til at balancere på store grene i trækronerne, og hvis de kommer ned på jorden. Når gorillaer, chimpanser og bonoboer bevæger sig på alle fire på jorden, går de knogang, dvs. hviler på håndens knoer. Det ser man ikke hos egentlige aber.
Menneskeaberne er også kendetegnet ved at have en relativt større hjerne (dvs. hjernevægt i forhold til kropsvægt) end de egentlige aber. Det er en del af forklaringen på især de store menneskeabers høje intelligens.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.