nethindeløsning

Med alderen vil det oprindeligt geléagtige glaslegeme blive mere tyndtflydende. Dette sker først i den centrale del af glaslegemet, som omdannes til en glasvæske. Når denne centrale "sø" på et tidspunkt bryder gennem den bagerste del af glaslegemet, falder glaslegemet sammen og trækker i nethinden, hvor den er fastgjort. Dette gælder især omkring synsnervehovedet (papillen) og i de helt perifere dele af nethinden.

Trækket på den perifere del af nethinden kan føre til, at der opstår en rift i denne og/eller en blødning i glaslegemet. Den nu tyndtflydende glaslegemevæske vil da kunne trænge gennem en sådan rift eller hul og dele nethinden i to lag: Nethindens sensoriske lag løsner sig i større eller mindre grad fra det underliggende pigmentlag. Denne glaslegemeløsning sker hos de fleste ældre personer, men det sker ofte uden, at det bemærkes, og som regel uden, at der opstår komplikationer. Nogle gange kan den udløses af slag mod øjet eller hovedet.

Nærsynede er væsentligt mere udsatte for at få nethindeløsning end andre af to grunde: For det første sker ændringen af glaslegemet tidligere end hos ikkenærsynede. Den anden grund er, at de oftere har svage områder perifert i nethinden, hvor huller eller rifter lettere opstår. Det skyldes, at nærsynede har længere øjne (det er normalt derfor, de er nærsynede), hvor øjet på en måde har "strakt sig" under opvæksten.

Mere sjældent er nethindeløsning knyttet til betændelsestilstande i øjet og svulster i øjets indre. Nethindeløsning kan også være en følgesygdom til diabetes og skyldes da træk fra nydannede bindevævstråde mellem glaslegemet og nethinden.

Nethindeløsning hos børn og unge skyldes som oftest skade eller udviklingsforstyrrelse i nethinden eller glasvæsken.

Ved cerclage og/eller plombeoperation opereres øjet fra ydersiden af øjeæblet. Med en fryseinstrument laves en forbigående betændelsereaktion over området med riften eller rifterne, så disse "tætnes" på samme måde som med laserbehandlingen beskrevet ovenfor.

For at opnå dette skal øjenlægen få en god kontakt mellem dette område i nethinden og øjevæggen. Øjenlægen tapper derfor den væske ud, der er trængt ind mellem nethindelagene, og presser øjevæggen ind på dette sted udefra. Det sidste kan gøres ved, at man syr et stykke silikonegummi (plombe) fast på ydersiden af senehinden (sclera) svarende til området for nethindehullet og krænger den ind. Ofte syr man et elastisk silikonebånd (cerclage) fast rundt om hele øjet og over plomben og strammer det til.

Hvis man ikke kan identificere nethindehullerne, vil man normalt kun bruge cerclage og ingen plombe. Den stramme cerclage vil føre til, at øjet bliver lidt længere og dermed noget mere nærsynet.

Ved en glaslegemeoperation (vitrektomi) opereres øjet "indefra". Der etableres tre små åbninger i øjenvæggen helt perifert svarende til området mellem nethinden og strålelegemet (corpus ciliare). Glaslegemet kan herefter fjernes med specialinstrumenter. Der injiceres herefter en gas, der udvider sig og skubber nethinden på plads. Gassen vil i løbet af få uger forsvinde af sig selv og blive erstattet af kammervand, det vil sige den samme væske, der fylder forreste del af øjet. Derudover laserbehandles ("svejses") omkring nethinderifterne så der ikke atter kan trænge væske ind gennem nethindehullet. Ulempen ved denne teknik er, at de fleste vil få grå stær i løbet af måneder eller få år.