Notoungulater er en uddød orden af sydamerikanske hovdyr; med over 100 kendte slægter kontinentets største gruppe af planteædende pattedyr nogensinde.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Notoungulata (orden)

Etymologi
Ordet notoungulater kommer af græsk notos 'syd' og afledning af latin ungulatus 'forsynet med hov', af ungula 'hov'.

De tidligste arter kendes fra Paleocæn (ca. 58 millioner år før nu). Nogle var bæver- eller kaninlignende dyr, men de fleste var store og tætbyggede. Den artsrigeste underfamilie, toxodonterne, omfattede bl.a. slægten Toxodon, der uddøde i slutningen af Pleistocæn (for ca. 10.000 år siden); disse var på størrelse med næsehorn og havde et kort horn på næsebenet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig