Der findes en længere række forskellige former for priming, og priming er derfor et meget bredt begreb, der er undersøgt på mange forskellige måder i mange forskellige kontekster. Ovenstående priming-leg med ko, kælk og mælk er et eksempel på såkaldt semantisk og associativ priming. Inden for psykologien refererer begrebet semantik til alle de fænomener, begreber og koncepter, vi har lagret som viden i vores hjerne. En del forskning tyder efterhånden på, at vores semantiske viden er lagret i netværk, hvor koncepter, som er semantisk relaterede til hinanden, eller som vi associerer med hinanden, er fysisk repræsenteret tæt på hinanden i hjernen. Eksempelvis er begreberne ’brød’ og ’smør’ semantisk relaterede og vi associerer dem hurtigt med hinanden, mens ordet ’bil’ for de fleste ikke umiddelbart er semantisk relateret til eller associeret med disse to fødevarer, og dermed også rent fysisk vil være placeret længere væk i hjernens semantiske netværk. Hvis man bliver bedt om at associere ordet ’hospital’ med noget, er det mere sandsynligt, at man vil sige ’sygdom’ og ’medicin’, end at man vil sige ’citronmåne’.
Det bør nævnes, at der inden for forskning i priming sommetider skelnes mellem semantisk priming og associativ priming: Mennesker kan godt associere to ting med hinanden, selvom de ikke er semantisk relaterede, og to ting kan godt være semantisk relaterede, uden at de udgør en stærk association for os. Ordene ’brød’ og ’kage’ hører eksempelvis til i samme semantiske kategori (mad/bagværk), men udgør for de fleste ikke nogen stærk association. Eksemplet med ’brød’ og smør’ illustrerer dog, at mennesker ofte associerer semantisk relaterede ting med hinanden, og opbygningen af individuelle menneskers semantiske netværk er ikke identiske, selvom de formodentlig ligner hinanden hos mennesker inden for samme kultur.
Semantisk priming er en disciplin indenfor priming, der går ud på at undersøge, om man gennem hjernens semantiske og associative netværk kan påvirke menneskelig adfærd ved at prime med noget, som semantisk ligger tæt på denne ønskede adfærd. I den helt ekstreme ende ligger den underbevidste eller såkaldte ’subliminale priming’: Kan man for eksempel få folk til at købe mere cola og flere popcorn i pausen til en biograffilm, hvis filmen i en brøkdel af et sekund viser ord eller billeder, der relaterer sig til popcorn og cola? Et berømt studie fra 1957 undersøgte angiveligt dette. Ophavsmanden til studiet, James Vicary (1915-1977), påstod efterfølgende, at selvom folk i biografsalen ikke bevidst nåede at se disse kortvarige ord eller billeder af cola og popcorn, blev salget af netop disse ting øget signifikant i pausen. Selvom studiet senere er blevet afsløret som et fupnummer og muligvis aldrig reelt er blevet gennemført, har det været med til at danne grundlag for en stor undergenre indenfor underbevidst (subliminal) semantisk priming: Underbevidst reklame. Underbevidst reklame udgør netop noget af det, som mange finder fascinerende ved priming.
Semantisk priming behøver dog ikke at foregå ubevidst: Ovenstående eksempel med kælk, mælk og ko illustrerer, at priming også kan finde sted, når man er helt bevidst om, hvad man er blevet primet med.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.