En statsministerkandidat er en kandidat ved valg til Folketinget, som forud har erklæret sig villig til at blive statsminister efter valget.
De første avisomtaler af betegnelsen statsministerkandidat er fra 1943, men det blev mere almindeligt at anvende i 1990'erne, hvor tv-stationer begyndte at arrangere debatter mellem erklærede statsministerkandidater. At præsentere sig som statsministerkandidat blev dermed en måde at opnå skærpet opmærksomhed fra medierne under en valgkamp.
Hvis der findes to partipolitiske blokke – en til højre og en til venstre – og hvis der kun findes et stort parti inden for hver blok – så kan det fremstå åbenlyst, at det vil være en af de to partiledere, som efter valget bliver statsminister. Det var i en lang periode tilfældet for Socialdemokratiet og Venstre. Det kan minde om præsidentvalg i USA.
Under folketingsvalgkampen i 2026 meldte fire partiledere sig som statsministerkandidater, hvilket førte til diskussion om, hvem der skulle med i eventuelle debatter på tv.
Officielt findes der ingen statsministerkandidater. Under en parlamentarisk styreform vælges statsministeren ikke direkte af vælgerne – selvom det i kort periode var tilfældet i Israel. Statsministeren bliver udvalgt efter en regeringsdannelse, hvis udfald afhænger af forhandlinger om at opnå støtte fra partierne i Folketinget.
Et partis leder ville klassisk være partiets eget bedste bud på en statsministerkandidat under de rette omstændigheder. Et parti kan dog på grund af sin størrelse, eller ud fra andre taktiske hensyn, afstå fra at pege på sin egen leder og eventuelt i stedet samle sig om en kandidat fra et andet parti.
I Forbundsrepublikken Tyskland har der været flere eksempler på, at de store partiers ledere ikke samtidig var partiets kandidat til forbundskansler. Det begyndte ved valget i 1961, hvor Willy Brandt blev forbundskanslerkandidat for SPD, mens Erich Ollenhauer var partileder. Også i Norge har der i nogle tilfælde fandtes en sådan sondring mellem partileder og statsministerkandidat.
Frankrig har den seneste tid oplevet store demonstrationer. Uroen begyndte blandt studerende, der ønskede bedre uddannelsesforhold, og har siden spredt sig til flere grupperinger – herunder protestbevægelsen de gule veste.
Den 25. oktober går Brasilien til valg, hvor det vil blive afgjort, om Lula kan fortsætte endnu en periode som præsident, eller om den højreorienterede udfordrer Flávio Bolsonaro overtager posten.
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.