Wikikilden:Forside
|
Velkommen til Wikikilden
det frie biblioteket som alle kan forbedre.
| |
|
Wikikilden er et digitalt bibliotek for tekster som ikke er beskyttet av opphavsretten. Innholdet blir samlet og vedlikeholdt av Wikikilden-samfunnet. Vi har nå 14 843 tekster i det norskspråklige biblioteket. Se inklusjonsreglene og hjelpesidene for informasjon om hvordan du kommer i gang, og se prosjektportalen for å finne ut hvordan du kan bidra. Du kan stille spørsmål på samfunnets diskusjonsside og eksperimentere i sandkassen. | |
Kong Carl Johans Historie er en historisk fremstilling av Henrik Wergeland (1808–1845), som var en uttalt tilhenger av kongedømmet og kjente Karl Johan personlig.
KONG CARL JOHANS HISTORIE
BERNADOTTE SOM KRONPRINDS AF SVERRIG UNDER NAVN AF
CARL JOHAN
Ved Begyndelsen af 1809 var Sverrig ved sin Kong Gustaf 4de Adolfs Uklogskab bragt paa Randen af Afgrunden. Finland var besat af Russerne, der stode i selve Sverrig. Finanzerne vare i en Underbalance, som de engelske Subsidier ikke kunde hjælpe paa Fode igjen. Nye Paalæg til at underholde en politisk Stilling, som skulde ligne Brittaniens stolte tilligemed dette at være det eneste Rige i Europa, som ikke bøiede sig for Frankrig, bibragte Folkets Masser den samme Utilfredshed, som Kongens Ufornuft, Rigets Vanmagt, de daarlige og glandsløse Krigsforetagender i Pommern og mod Norge, og Gustav den 3dies ufri politiske Institutioner havde meddeelt Adel og Embedsstand og fremfor alt Armeen. Dette medførte Soldatrevolutionen af 1809. Armeen, som stod mod Norge, og hvis Høvdinger, paa Grund af sine Forbindelser der, vel vidste sig Ryggen fri om den forlod Grændsen, vendte sig mod Stockholm, og tog Kongen tilfange. Han afsattes og landsforvistes med sin Æt, og Farbroderen Carl af Sødermanland, som var Sjelen i disse Foretagender blev Konge. Hans første Regjeringshandling var at slutte en Fred med Rusland, hvorved Finland gik tabt, og at sammenkalde Rigsdagen af 1809, som valgte Hærføreren i Norge den danske Kongefrænde Prinds Christian af Augustenborg til Thronarving baade paa Grund af hans foregaaende Forbindelser og personlige Egenskaber og i det Haab, at den Folkekjærlighed, de havde vundet ham i Norge, skulde bringe dette til at indlade sig i en Forening med Sverrig, der kunde erstatte Tabet af Finland. Under Navn af Carl August adopteredes han af den barnløse Carl den 13de; men allerede i det følgende Foraar berøvede en pludselig Død Svenskerne en Prinds, som Folket haabede mere af end den høie Adel gjorde, idetmindste for sig, hvilket omtrent i dens Tanker vilde sige Fædrelandet.
- Karsten og jeg
(Dikken Zwilgmeyer – 1891) - Fraa Sogn
(Olav Sande – 1887) - Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne
(John Utheim – 1880) - Utvalgte idyller
(Teokrit – 1922) - Markens Grøde
(Knut Hamsun – 1917) - Den første Kjærlighet
(Ivan Turgenev – 1913) - Den forsvundne verden
(Arthur Conan Doyle – 1913) - Møllergutten
(Ole Andreas Øverland – 1896) - Jotunheimens Opdagelseshistorie
(Ole Andreas Øverland – 1896) - Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland
(Hans Tønsager – 1897) - Odysseen illustrert
(Homer – 1922) - Fyrsten
(Niccolò Machiavelli – 1898) - Den Gaadefulde
(Knut Hamsun – 1877) - Den røde døds maske og andre fortellinger
(Edgar Allan Poe – 1914) - Don Juan de Maraña
(Prosper Mérimée – 1921)
