Herman Wilhelm Bissen
H.V. Bissen. Landsoldaten i Fredericia er et monument over danskernes sejr i Treårskrigen 1848-51. Statuen blev udført 1850-51, og monumentet med soldaten i bronze blev afsløret i 1858.
Joachim Frederik Schouw. Monumentet for Schouw foran Københavns Universitets hovedbygning er udført af H.V. Bissen 1851 og opstillet 1856. Det er landets første offentligt opstillede portrætskulptur til minde om en person, der hverken var kongelig eller adelig, men det er ikke det ældste offentlige portræt af Schouw: Han blev 1846-48 portrætteret i modtagelseskomitéen for Thorvaldsen på J. Sonnes frise på Thorvaldsens Museum, i hvis bestyrelse han sad. Han står også blandt de ældre nationalliberale på Constantin Hansens maleri på Frederiksborg af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
H.W. Bissen var en dansk billedhugger. Han var født i Slesvig, uddannet i Danmark og tilbragte en væsentlig del af sin karriere i Rom, inden han vendte tilbage til Danmark i 1835.
Han er bl.a. kendt for Landsoldaten i Fredericia (1850-58), der ligesom Istedløven (1859-60, opstillet i Flensborg 1862) er sat til minde om et slag i Treårskrigen.
Bissen viste allerede som barn evner for kunsten, og da sygdom forhindrede ham i at begynde en håndværkeruddannelse, skaffede velyndere i Slesvig ham en pengesum, så han kunne rejse til København for på Kunstakademiet at uddanne sig til maler. Her blev hans skolepenge betalt første gang den 23.11.1816 i 2. frihåndsskole. Han blev oprykket i gipsskolen den 3.7.1817 og i modelskolen den 29.12.1817. Han blev præmieret med den store sølvmedalje i marts 1819 for en modeltegning. Derudover deltog han i konkurrencen til guldmedalje som maler den 1.7.1819 uden at fuldføre sit billede. Han deltog desuden i konkurrencen som billedhugger tilskyndet af J.L. Lund og fik lille guldmedalje den 10.9.1821 og stor guldmedalje den 10.9.1823.
Bissens debut som billedhugger fandt sted med relieffet, der i 1821 skaffede ham den lille guldmedalje. Kort efter fik han bestilling på en række relieffer til Slotskirken.
Den store guldmedalje i 1823 medførte et rejsestipendium, der satte ham i stand til at tage til Italien, hvor han opholdt sig langt ud over stipendiets løbetid helt frem til 1834. I Rom omgikkes Bissen den dansk-holstenske kunstnerkreds. Af størst betydning var forholdet til Bertel Thorvaldsen, som snarere blev en rådgiver end en egentlig lærer for ham. Bissen beundrede den ældre billedhugger grænseløst og plagedes af ikke at kunne måle sig med dette ideal.
Også sygdom forhindrede ham i perioder i at arbejde. Alligevel tilkom en række vigtige værker, skulpturer i en afdæmpet klassicistisk stil som Blomsterpigen og den mere Thorvaldsen-påvirkede Paris samt relieffer i et mere dramatisk udtryk. Thorvaldsen lod Bissen udføre både modelleret skitse og originalmodel til Gutenberg-monumentet, støbt i bronze og opstillet i Mainz. Her udtrykte den yngre billedhugger sig helt i mesterens stil i en sådan grad, at Gutenberg altid er blevet regnet som et værk af Thorvaldsen.
Bissen vendte hjem til København, blev agreeret ved Kunstakademiet og i 1835 medlem med statuen En Valkyrie. Inden da havde han gennem velynderne prins Christian Frederik og Thorvaldsen fået bestilling på et vigtigt værk, relieffrisen Bacchus og Ceres bringer menneskene civilisationens gaver til Christiansborg, der brændte med Christiansborg Slot i 1884 og siden blev delvist rekonstrueret af hans søn, Vilhelm Bissen.
Kort tid efter Ceres og Bacchus-frisen tog han fat på 18 kvindestatuer til slottets Dronningetrappe og fuldendte efter Hermann Ernst Freunds død i 1840 dennes Ragnarok-frise. Han overtog også dennes stilling som professor ved Kunstakademiet.
Bissen kom også til at varetage arven efter Thorvaldsen. Dels udførte han nogle af dennes efterladte værker efter skitser som tre af statuerne til Christiansborgs facade, Minerva, Nemesis og Æskulap og modellerede Victoria på en quadriga til Thorvaldsens Museums tag efter modeller af den ældre billedhugger. Som medlem af museets bestyrelse tog Bissen livlig del i dets indretning samt ledede posthume marmorudførelser af udvalgte værker.
Bissen er ofte blevet sammenlignet med sit forbillede, Thorvaldsen, hvem han da også ligner af og til stilistisk, men han fulgte udviklingen i billedhuggerkunsten efter midten af århundredet og udvidede det klassiske repertoire med både historicistiske og naturalistiske former og motiver.
Hans hovedværker inden for den nationalhistoriske emnekreds blev skabt i 1850’erne, Den danske landsoldat, Krigergravmælet i Fredericia, og Frederik VI, og de blev også hans ypperste frembringelser. Valget af en almindelig soldat var usædvanligt som emne for et mindesmærke over en krigshandling, i dette tilfælde Treårskrigen, mens Frederik 6.-statuen er ligeså usædvanlig ved at udelade al kongelig pomp og fremstille regenten, som han gik og stod i sine naturlige omgivelser, Frederiksberg Have. N.L. Høyens tanker om det nordiske og det nationale som værdige emner for kunsten spillede en rolle for disse værker og andre af nationalromantisk observans. Bissen blev mester for en lang række statuer af berømte danskere som Adam Oehlenschläger, Johanne Luise Heiberg og H.C. Ørsted, som alle er mere i familie med naturalismen end klassicismen. Fx anvendte Bissen ikke det af Thorvaldsen foretrukne klassiske kostume, men samtidens dragt.
Til hans værk hører også en lang række buster af tidens danskere, men han skildrede også mere intime motiver, kvinder og børn fra sin familie og venskabskreds bl.a. i nogle statuetter af en yndefuld ligefremhed, som kan minde om aspekter i samtidens malerkunst, hvor genre og portræt blandes.
Bissen arbejdede med de klassiske emner livet igennem, og efterhånden fik de et mere emotionelt og ekstrovert udtryk end i den Thorvaldsen- inspirerede periode, som det fremgår af Den sårede Filoktet og Den vrede Achilles. Politisk tilhørte Bissen nationalliberalismen, og i sin kunst blev han en talsmand for danskheden, især efter Treårskrigen, der inspirerede til Istedløven, hans mest politisk ladede monument, der efter at være blevet opstillet på kirkegården i Flensborg blev ført til Berlin og i 1945 til København (Tøjhusmuseets gård).
I statuerne af såvel Frederik 6. i Frederiksberg Have (1855-1858) som Frederik 7. til hest foran Christiansborg (1863-1873, fuldført af sønnen) formåede Bissen at give fuldgyldige, moderne udtryk for herskerportrættet. Han udførte tillige en lang række fremragende portrætbuster af samtidens kulturpersonligheder.
Som den internationalt orienterede Thorvaldsen påvirkede dansk og til en vis grad italiensk billedhuggerkunst i klassicistisk retning længe efter sin død, var det en sund naturalisme og et nationalt "dansk" anstrøg Bissen videregav til sine mange elever. Til trods for mange rejser, bl.a. til Italien, hvor nye værker kom til, var Bissens virksomhed henlagt til Danmark, nærmere betegnet til Materialgården ved Frederiksholms Kanal, hvor han havde bolig og værksted.
Han drev et stort atelier, hvor mange unge billedhuggere arbejdede som elever og medhjælpere, bl.a. sønnen Vilhelm Bissen, der førte det videre efter faderens død og fuldførte flere af hans arbejder.
I sine senere år fik han hjælp af sønnen Vilhelm Bissen, fx til rytterstatuen af Frederik 7. foran Christiansborg, igen et monument med tilknytning til vigtige begivenheder i landets historie, enevældens ophør og indførelsen af grundloven. Bissens værker kan bedst ses på Glyptoteket, der ejer hans modeller og modellerede skitser. Et stort antal marmorarbejder findes på Statens Museum for Kunst og Frederiksborgmuseet.
Bissen blev udnævnt til professor ved Kunstakademiet den 12.10.1840 og var direktør samme sted fra april 1850 til marts 1853. Han var desuden medlem af Thorvaldsens Museums bestyrelse i årene 1845-1868.
Bissen opholdt sig i København fra den 19.11.1816 og rejste tidligt på sommeren 1818 fra København til Slesvig.
Han rejste igen fra København til Slesvig den 19.12.1823; derfra i februar 1824 over Berlin, Dresden og Nürnberg til München i Tyskland. Sammen med Ernst Meyer rejste han videre over Verona, Venezia og Firenze og ankom til Rom sidst i september 1824. Han rejste desuden til Napoli sammen med med H.E. Freund. I 1827 var han på udflugter til Pompeij, Pæstum og Sicilien fra den 23.2. og til sidst i september.
Han forlod Rom den 2.9.1834 og rejste gennem Tyskland og Slesvig til København med ankomst den 21.9.1834.
Han forlod København den 26.8.1841 og opholdt sig i Rom til august 1842, inden han atter ankom til København i midten af september 1842.
Han var på badekure i den sydtyske by Gräfenberg i maj-september 1844 og igen i sommeren 1847.
Han opholdt sig i Rom fra november 1845 til marts 1846.
I 1851 deltog han i studentertoget til Norge i juni 1851, og i september rejse han til London, Paris, Rom og Wien frem til april 1852. Fra november 1853 til maj 1854 rejste han til Rom og hjem over Paris med sønnen Vilhelm.
Han var i Paris i maj 1855 og igen i 1856. I maj-juli 1859 ophldt han sig i Rom og Paris og fra oktober 1861 til maj 1863 i Rom og Carrara. Endelig var han i Carrara og rejste hjem over Paris i juli-august 1864.
Frankrig har den seneste tid oplevet store demonstrationer. Uroen begyndte blandt studerende, der ønskede bedre uddannelsesforhold, og har siden spredt sig til flere grupperinger – herunder protestbevægelsen de gule veste.
Den 25. oktober går Brasilien til valg, hvor det vil blive afgjort, om Lula kan fortsætte endnu en periode som præsident, eller om den højreorienterede udfordrer Flávio Bolsonaro overtager posten.
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.