About Intellectual Property IP Training Respect for IP IP Outreach IP for
 IP and... IP in... Patent & Technology Information Trademark Information Design Information Geographical Indication Information Plant Variety Information (UPOV) IP Laws, Treaties & Judgments IP Resources IP Reports Patent Protection Trademark Protection Design Protection Geographical Indication Protection Plant Variety Protection (UPOV) IP Dispute Resolution IP Office Business Solutions Paying for IP Services Negotiation & Decision-Making IP Cooperation Innovation Support Public-Private Partnerships The Organization WIPO and Artificial Intelligence Working at WIPO Accountability Patents Trademarks Designs Geographical Indications Copyright Trade Secrets Future of IP WIPO Academy Workshops & Seminars IP Enforcement WIPO ALERT Raising Awareness World IP Day WIPO Magazine Case Studies & Success Stories IP News WIPO Awards Business Women Universities Indigenous Peoples Judiciaries Youth Examiners Innovation Ecosystems Economics Finance Intangible Assets Global Health Climate Change Competition Policy Sustainable Development Goals Genetic Resources, Traditional Knowledge and Traditional Cultural Expressions Frontier Technologies Mobile Applications Sports Tourism Music Fashion PATENTSCOPE Patent Analytics International Patent Classification ARDI – Research for Innovation ASPI – Specialized Patent Information Global Brand Database Madrid Monitor Article 6ter Express Database Nice Classification Vienna Classification Global Design Database International Designs Bulletin Hague Express Database Locarno Classification Lisbon Express Database Global Brand Database for GIs PLUTO Plant Variety Database GENIE Database WIPO-Administered Treaties WIPO Lex - IP Laws, Treaties & Judgments WIPO Standards IP Statistics WIPO Pearl (Terminology) WIPO Publications Country IP Profiles WIPO Knowledge Center World Intangible Investment Highlights WIPO Technology Trends Global Innovation Index World Intellectual Property Report PCT – The International Patent System ePCT Budapest – The International Microorganism Deposit System Madrid – The International Trademark System eMadrid Article 6ter (armorial bearings, flags, state emblems) Hague – The International Design System eHague Lisbon – The International System of Appellations of Origin and Geographical Indications eLisbon UPOV PRISMA Mediation Arbitration Expert Determination Domain Name Disputes Centralized Access to Search and Examination (CASE) Digital Access Service (DAS) WIPO Pay Current Account at WIPO WIPO Assemblies Standing Committees Calendar of Meetings WIPO Webcast WIPO Official Documents Development Agenda Tailored Initiatives & Projects Collaborative Forums & Dialogues Innovation, Creativity and Development Acceleration Program IP for Impact National IP Strategies Cooperation Hub Technology and Innovation Support Centers (TISC) Technology Transfer Inventor Assistance Program IP Commercialization WIPO GREEN WIPO's Pat-INFORMED Accessible Books Consortium WIPO for Creators Member States Observers Director General Activities by Unit External Offices Global Forum on IP and AI AI Infrastructure Interchange AI Tools & Services Staff Positions Affiliated Personnel Positions Procurement Results & Budget Financial Reporting Oversight
Arabic English Spanish French Russian Chinese
Laws Treaties Judgments Browse By Jurisdiction

The Consolidated Act on Copyright, Denmark

Consolidate Act No. 1093 of August 20, 2023

Back
Latest Version in WIPO Lex
Details Details Year of Version 2023 Dates Consolidated: August 20, 2023 Signature: June 14, 1995 Type of Text Main IP Laws Subject Matter Copyright and Related Rights (Neighboring Rights) Subject Matter (secondary) Alternative Dispute Resolution (ADR), IP Regulatory Body, Enforcement of IP and Related Laws

Available Materials

Main Text(s) Related Text(s)
Main text(s) Main text(s) English Current text in this language is unavailable. Earlier version provided for reference purposes (2014).       French Current text in this language is unavailable. Earlier version provided for reference purposes (1995).       Danish BekendtgĂžrelse af lov om ophavsret (LBK nr 1093 af 20/08/2023)        
 
Open PDF open_in_new
BekendtgĂžrelse af lov om ophavsret (LBK nr 1093 af 20/08/2023)
BekendtgĂžrelse af lov om ophavsret (LBK nr 1093 af 20/08/2023)

Retsinformation

LBK nr 1093 af 20/08/2023 (GĂŠldende)

BekendtgĂžrelse af lov om ophavsret

 

Ministerium: Kulturministeriet

Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2023-4293

Senere ĂŠndringer til forskriften

LOV nr 676 af 11/06/2024 § 1

BekendtgĂžrelse af lov om ophavsret1)

Herved bekendtgÞres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgÞrelse nr. 1144 af 23. oktober 2014 med de Êndringer, der fÞlger af § 42 i lov nr. 321 af 5. april 2016, lov nr. 719 af 8. juni 2018, lov nr. 1121 af 4. juni 2021, lov nr. 2607 af 28. december 2021 og lov nr. 680 af 6. juni 2023.

Kapitel 1

Ophavsrettens genstand og indhold

Beskyttede vĂŠrker

§ 1. Den, som frembringer et litterÊrt eller kunstnerisk vÊrk, har ophavsret til vÊrket, hvad enten dette fremtrÊder som en i skrift eller tale udtrykt skÞnlitterÊr eller faglitterÊr fremstilling, som musikvÊrk eller scenevÊrk, som filmvÊrk eller fotografisk vÊrk, som vÊrk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk pÄ anden mÄde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udfĂžrte vĂŠrker af beskrivende art henregnes til litterĂŠre vĂŠrker.

Stk. 3. VĂŠrker i form af edb-programmer henregnes til litterĂŠre vĂŠrker.

Beskyttelsens indhold

§ 2. Ophavsretten medfÞrer, med de i denne lov angivne indskrÊnkninger, eneret til at rÄde over vÊrket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gÞre det tilgÊngeligt for almenheden i oprindelig eller Êndret skikkelse, i oversÊttelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.

Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling pÄ en hvilken som helst mÄde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses ogsÄ det forhold, at vÊrket overfÞres pÄ indretninger, som kan gengive det.

Stk. 3. VÊrket gÞres tilgÊngeligt for almenheden, nÄr

eksemplarer af vÊrket udbydes til salg, udlejning eller udlÄn eller pÄ anden mÄde spredes til almenheden,

eksemplarer af vĂŠrket vises offentligt, eller

vĂŠrket fremfĂžres offentligt.

Stk. 4. Som offentlig fremfÞrelse efter stk. 3, nr. 3, anses ogsÄ

trÄdbunden eller trÄdlÞs overfÞring af vÊrker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrÄdighedsstillelse af vÊrker pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, og

f remfÞrelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en stÞrre kreds, som ellers mÄtte anses som ikke-offentlig.

§ 3. Ophavsmanden har krav pÄ at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik krÊver, sÄvel pÄ eksemplarer af vÊrket som nÄr dette gÞres tilgÊngeligt for almenheden.

Stk. 2. VÊrket mÄ ikke Êndres eller gÞres tilgÊngeligt for almenheden pÄ en mÄde eller i en sammenhÊng, der er krÊnkende for ophavsmandens litterÊre eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gĂŠlder en efter art og omfang afgrĂŠnset brug af vĂŠrket.

Bearbejdelser

§ 4. Den, som oversÊtter, omarbejder eller pÄ anden mÄde bearbejder et vÊrk, herunder overfÞrer det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til vÊrket i denne skikkelse, men kan ikke rÄde over det pÄ en mÄde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige vÊrk.

Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstĂŠndigt vĂŠrk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhĂŠngig af ophavsretten til det oprindelige vĂŠrk.

SamlevĂŠrker

§ 5. Den, som ved at sammenstille vÊrker eller dele af vÊrker frembringer et litterÊrt eller kunstnerisk samlevÊrk, har ophavsret til dette, men retten gÞr ingen indskrÊnkning i ophavsretten til de enkelte vÊrker.

FĂŠllesvĂŠrker

§ 6. Har et vÊrk to eller flere ophavsmÊnd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles som selvstÊndige vÊrker, har de ophavsret til vÊrket i fÊllesskab. Enhver af dem kan dog pÄtale retskrÊnkelser.

Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.

§ 7. Som ophavsmand anses, nÄr ikke andet er oplyst, den, hvis navn eller alment kendte pseudonym eller mÊrke pÄ sÊdvanlig mÄde er pÄfÞrt eksemplarer af vÊrket eller opgives, nÄr det gÞres tilgÊngeligt for almenheden.

Stk. 2. Er et vÊrk udgivet, uden at ophavsmanden er angivet i overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er nÊvnt, og ellers forlÊggeren handle pÄ ophavsmandens vegne, indtil denne bliver angivet pÄ et nyt oplag.

OffentliggĂžrelse og udgivelse

§ 8. Et vÊrk anses for offentliggjort, nÄr det lovligt er gjort tilgÊngeligt for almenheden.

Stk. 2. Et vÊrk anses for udgivet, nÄr eksemplarer af vÊrket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller pÄ anden mÄde spredt blandt almenheden.

Offentlige aktstykker

§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgÞrelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gÊlder ikke for vÊrker, der fremtrÊder som selvstÊndige bidrag i de i stk. 1 nÊvnte aktstykker. SÄdanne vÊrker mÄ dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhÊnger af de i Þvrigt gÊldende regler.

Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning

§ 10. Beskyttelse efter designloven udelukker ikke ophavsret.

Stk. 2. Halvlederprodukters udformning (topografi) nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

Kapitel 2

IndskrĂŠnkninger i ophavsretten og forvaltning af rettigheder ved aftalelicens

Almindelige bestemmelser

§ 11. Bestemmelserne i dette kapitel, § 52 c, stk. 10, og kapitel 6 b gÞr ikke indskrÊnkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad der fÞlger af § 29.

Stk. 2. NÄr et vÊrk anvendes i henhold til dette kapitel, § 52 c, stk. 10, og kapitel 6 b, mÄ vÊrket ikke Êndres i videre udstrÊkning, end den tilladte brug krÊver. Gengives vÊrket offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik krÊver.

Stk. 3. NÄr et vÊrk anvendes i henhold til dette kapitel, § 52 c, stk. 10, og kapitel 6 b, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer pÄ grundlag af en gengivelse af vÊrket i strid med § 2 eller pÄ grundlag af en omgÄelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse pÄ fremstilling af eksemplarer i medfÞr af § 16, stk. 5.

Midlertidig eksemplarfremstilling

§ 11 a. Det er tilladt at fremstille midlertidige eksemplarer, som

er flygtige eller tilfĂŠldige,

udgĂžr en integreret og vĂŠsentlig del af en teknisk proces,

udelukkende har til formÄl at muliggÞre enten en mellemmands transmission af et vÊrk i et netvÊrk mellem tredjemÊnd eller en lovlig brug af et vÊrk og

ikke har selvstĂŠndig Ăžkonomisk vĂŠrdi.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gĂŠlder ikke for edb-programmer og databaser.

Tekst- og datamining

§ 11 b. Ved tekst- og datamining forstÄs enhver automatiseret, analytisk fremgangsmÄde, der har til formÄl at analysere tekst og data i digital form med henblik pÄ at generere oplysninger, herunder mÞnstre, tendenser og korrelationer.

Stk. 2. Den, som har lovlig adgang til et vÊrk, mÄ foretage udtrÊk og fremstille eksemplarer af vÊrket med henblik pÄ tekst- og datamining, pÄ betingelse af at rettighedshaveren ikke udtrykkeligt har forbeholdt sig anvendelsen af vÊrket pÄ passende vis, jf. dog § 11 c, stk. 1.

Stk. 3. UdtrÊk foretaget og eksemplarer fremstillet i henhold til stk. 2 kan opbevares, sÄ lÊnge det er nÞdvendigt med henblik pÄ tekst- og datamining.

Tekst- og datamining med henblik pÄ videnskabelige forskning

§ 11 c. Forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner, som har lovlig adgang til et vÊrk, mÄ foretage udtrÊk og fremstille eksemplarer af vÊrket for at udfÞre tekst- og datamining, jf. § 11 b, stk. 1, med henblik pÄ videnskabelig forskning. 1. pkt. gÊlder, uanset om den videnskabelige forskning udfÞres inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber. 1. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 2. Eksemplarer af vÊrker fremstillet i overensstemmelse med stk. 1 skal lagres med et passende sikkerhedsniveau og kan opbevares med henblik pÄ videnskabelig forskning.

Stk. 3. Det er tilladt for rettighedshavere at trÊffe foranstaltninger, der kan garantere sikkerhed og integritet i de netvÊrk og de databaser, hvor vÊrkerne er lagret. SÄdanne foranstaltninger mÄ ikke gÄ videre, end hvad der er nÞdvendigt for at nÄ dette mÄl.

Eksemplarfremstilling til privat brug

§ 12. Af et offentliggjort vÊrk mÄ enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, sÄfremt det ikke sker i erhvervsÞjemed. SÄdanne eksemplarer mÄ ikke udnyttes pÄ anden mÄde.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at

opfĂžre et bygningsvĂŠrk,

fremstille et eksemplar af et kunstvÊrk ved afstÞbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller pÄ nogen anden mÄde, som indebÊrer, at eksemplaret kan opfattes som en original,

fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form,

fremstille eksemplarer i digital form af databaser, nÄr eksemplarfremstillingen sker pÄ grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller

fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre vĂŠrker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form pÄ grundlag af et eksemplar, der er lÄnt eller lejet.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjÊlp ved eksemplarfremstillingen, nÄr der er tale om

musikvĂŠrker,

filmvĂŠrker,

litterÊre vÊrker, sÄfremt den fremmede medhjÊlp medvirker i erhvervsÞjemed,

vĂŠrker af brugskunst eller

kunstvÊrker, sÄfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikvÊrker og filmvÊrker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rÄdighed for almenheden pÄ biblioteker, i forretningslokaler eller pÄ andre offentligt tilgÊngelige steder. Det samme gÊlder for litterÊre vÊrker, sÄfremt det tekniske udstyr er stillet til rÄdighed i erhvervsÞjemed.

Anvendelsen af vĂŠrker i undervisningsaktiviteter

§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der ske eksemplarfremstilling og tilgÊngeliggÞrelse for almenheden af offentliggjorte vÊrker, sÄfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gÊlder for undervisningsinstitutioner og andre, som fremstiller eksemplarer og gÞr vÊrker tilgÊngelige for almenheden som led i undervisningsvirksomhed. De i stk. 1 nÊvnte eksemplarer mÄ kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Stk. 3. Offentliggjorte vĂŠrker efter stk. 1 omfatter alene edb-programmer i digital form, i det omfang der er tale om overfĂžring til almenheden.

Stk. 4. Anvendelse af vÊrker i medfÞr af stk. 1 gennem sikre elektroniske miljÞer, der kun er tilgÊngelige for en undervisningsinstitutions elever, studerende og undervisningspersonale, anses for at finde sted i Danmark, sÄfremt uddannelsesinstitutionen er etableret i Danmark.

Stk. 5. OpstÄr der spÞrgsmÄl om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgÄ aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkÄr for at indgÄ aftale, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47. NÊvnet kan fastsÊtte vilkÄrene for aftalen, herunder vederlagets stÞrrelse.

§ 13 a. Findes der ikke passende licenser, kan der til brug for formÄl, der udelukkende tjener til anskueliggÞrelse i undervisningsvirksomhed, fremstilles eksemplarer og foretages tilgÊngeliggÞrelse for almenheden, sÄfremt det ikke sker i erhvervsÞjemed, jf. dog stk. 4. 1. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 2. Anvendelse efter stk. 1 er betinget af, at den sker under en uddannelsesinstitutions ansvar i dens lokaler eller andetsteds eller via et sikkert elektronisk miljĂž, som kun er tilgĂŠngeligt for uddannelsesinstitutionens elever, studerende og undervisningspersonale.

Stk. 3. Anvendelse af vÊrker efter stk. 1 via sikre elektroniske miljÞer anses for at finde sted i Danmark, sÄfremt uddannelsesinstitutionen er etableret i Danmark.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter alene edb-programmer i digital form i det omfang, der er tale om overfĂžring til almenheden.

Stk. 5. Ved anvendelse efter denne paragraf har ophavsmanden krav pÄ rimelig kompensation, medmindre skaden er minimal.

Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.

§ 14. Offentlige eller private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmÊssige artikler i aviser, tidsskrifter og samlevÊrker, af korte afsnit af andre udgivne vÊrker af fagmÊssig art, af musikvÊrker samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, sÄfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. SÄdanne eksemplarer mÄ kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. Bestemmelsen i 1. pkt. gÊlder ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod vÊrkets udnyttelse.

Stk. 2. OpstÄr der spÞrgsmÄl om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgÄ aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkÄr for at indgÄ aftale, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47. NÊvnet kan fastsÊtte vilkÄrene, herunder vederlagets stÞrrelse.

Eksemplarfremstilling pÄ sygehuse m.v.

§ 15. Sygehuse, plejehjem, fÊngsler og andre dÞgninstitutioner inden for social- og sundhedsomrÄdet, kriminalforsorgen og lignende mÄ til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl. foretage optagelser af vÊrker, der udsendes i radio eller fjernsyn, sÄfremt det ikke sker i erhvervsÞjemed. SÄdanne optagelser mÄ kun udnyttes inden for den pÄgÊldende institution.

Arkiver, biblioteker og museer

§ 16. Offentlige arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er godkendt efter museumsloven, mÄ gengive og sprede eksemplarer af vÊrker til brug i deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-6, sÄfremt det ikke sker i erhvervsÞjemed. Dette gÊlder dog ikke for edb-programmer i digital form bortset fra computerspil.

Stk. 2. Institutionerne, jf. stk. 1, og film- eller lydarvsinstitutioner mÄ fremstille eksemplarer i sikkerheds- og beskyttelsesÞjemed, herunder af edb-programmer i digital form. Bestemmelsen i 1. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 3. SÄfremt et eksemplar i en institutions samling er ufuldstÊndigt, mÄ institutionen fremstille eksemplarer af de manglende dele, medmindre vÊrket kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.

Stk. 4. Biblioteker mÄ fremstille eksemplarer af udgivne vÊrker, der bÞr vÊre tilgÊngelige i bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.

Stk. 5. Ophavsretten er ikke til hinder for fremstilling af eksemplarer i overensstemmelse med bestemmelserne i pligtafleveringsloven.

Stk. 6. Eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 3-5 eller afleveret i medfÞr af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale, mÄ udlÄnes til brugere. Det samme gÊlder i sÊrlige tilfÊlde eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 2. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse pÄ billedoptagelser og eksemplarer fremstillet i digital form eller i form af lydoptagelser.

Stk. 7. Retten til videre udnyttelse af de eksemplarer, der er fremstillet i medfĂžr af stk. 2-5, afhĂŠnger af de i Ăžvrigt gĂŠldende regler.

§ 16 a. Offentliggjorte vÊrker kan gÞres tilgÊngelige for enkeltpersoner pÄ de i § 16, stk. 1, nÊvnte institutioner til personligt gennemsyn eller studium pÄ stedet ved hjÊlp af teknisk udstyr.

Stk. 2. Eksemplarer, der er fremstillet eller afleveret i medfÞr af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale, mÄ uanset bestemmelsen i stk. 1 kun gÞres tilgÊngelige pÄ Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Det Danske Filminstitut for enkelte personer ad gangen.

Stk. 3. De i stk. 2 nÊvnte institutioner mÄ overfÞre og udlevere eksemplarer af pligtafleverede vÊrker, der er udsendt i radio og fjernsyn, filmvÊrker og vÊrker, der er offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, til forskningsformÄl, sÄfremt vÊrket ikke kan erhverves i almindelig handel. SÄdanne eksemplarer mÄ ikke udnyttes pÄ anden mÄde.

§ 16 b. Offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, kan pÄ bestilling i digital form gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og samlevÊrker, kortere afsnit af bÞger og andre udgivne litterÊre vÊrker samt illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning til teksten, sÄfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gÊlder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod vÊrkets udnyttelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i radio eller fjernsyn eller tilrÄdighedsstillelse af vÊrker pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.

Stk. 2. OpstÄr der spÞrgsmÄl om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgÄ aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkÄr for at indgÄ aftale, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47. NÊvnet kan fastsÊtte vilkÄrene, herunder vederlagets stÞrrelse.

VĂŠrker, der ikke lĂŠngere forhandles

§ 16 c. Offentlige arkiver, biblioteker, museer og film- og lydarvsinstitutioner kan foretage eksemplarfremstilling og tilgÊngeliggÞrelse for almenheden af vÊrker, der ikke lÊngere forhandles, jf. § 16 e, stk. 1, og som er en permanent del af institutionens samling, sÄfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt og anvendelsen ikke sker i erhvervsÞjemed, jf. dog § 16 e, stk. 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis rettighedshaveren har nedlagt forbud mod vÊrkets udnyttelse.

Stk. 2. Anvendelse af vÊrker efter stk. 1 anses for at finde sted i Danmark, sÄfremt det offentlige arkiv, bibliotek eller museum eller den offentlige film- eller lydarvsinstitution er etableret i Danmark.

§ 16 d. Findes der ikke en reprÊsentativ fÊllesorganisation for rettighedshaverne, som kan indgÄ aftaler efter § 16 c, stk. 1, 1. pkt., jf. § 50, kan offentlige arkiver, biblioteker, museer og film- og lydarvsinstitutioner foretage eksemplarfremstilling og overfÞring til almenheden af vÊrker, der ikke lÊngere forhandles, jf. § 16 e, stk. 1, og som er en permanent del af institutionens samling. Dette gÊlder dog ikke, hvis rettighedshaveren har nedlagt forbud mod vÊrkets udnyttelse. Eksemplarfremstilling og overfÞring til almenheden af vÊrker, jf. 1. pkt., mÄ ikke ske i erhvervsÞjemed.

Stk. 2. Anvendelse af vÊrker efter stk. 1 anses for at finde sted i Danmark, sÄfremt det offentlige arkiv, bibliotek eller museum eller den offentlige film- eller lydarvsinstitution er etableret i Danmark.

§ 16 e. Et vÊrk anses ikke lÊngere som forhandlet, nÄr det i god tro, og efter at der er gjort en rimelig indsats, mÄ formodes, at hele vÊrket ikke er til rÄdighed for almenheden gennem normale handelskanaler.

Stk. 2. §§ 16 c og 16 d finder ikke anvendelse for sÊt af vÊrker, i det omfang det pÄ baggrund af den rimelige indsats efter stk. 1 kan bevises, at sÄdanne sÊt overvejende bestÄr af

vĂŠrker, som ikke er filmvĂŠrker eller audiovisuelle vĂŠrker, og som fĂžrst blev udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, fĂžrst blev udsendt i et tredjeland,

filmvĂŠrker eller audiovisuelle vĂŠrker, hvis producenter har deres hovedsĂŠde eller opholdssted i et tredjeland, eller

tredjelandsstatsborgeres vÊrker eller andre frembringelser, nÄr ingen medlemsstat eller intet tredjeland har kunnet fastlÊgges med en rimelig indsats i henhold til nr. 1 eller 2.

Stk. 3. Uanset stk. 2 finder § 16 c anvendelse, hvis den relevante kollektive forvaltningsorganisation er tilstrÊkkelig reprÊsentativ for rettighedshaverne i et relevant tredjeland.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsÊtte nÊrmere regler om de krav, der er nÞdvendige for at fastslÄ, om der er tale om vÊrker, der ikke lÊngere forhandles.

§ 16 f. Anvender et offentligt arkiv, bibliotek eller museum eller en offentlig film- eller lydarvsinstitution et vÊrk i henhold til § 16 c eller § 16 d, skal fÞlgende oplysninger, mindst 6 mÄneder fÞr vÊrket anvendes, gÞres tilgÊngelige pÄ portalen for vÊrker, der ikke lÊngere forhandles:

Hvorvidt vÊrkerne er omfattet af licensen i § 16 c eller undtagelsen i § 16 d.

Rettighedshaverens mulighed for at nedlĂŠgge forbud.

Øvrige oplysninger, der er pÄkrÊvet i henhold den registreringsproces, der er fastsat af Den EuropÊiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret.

Stk. 2. SÄ snart det er muligt, og hvor det er relevant, skal oplysninger om parterne i licensen, de dÊkkede omrÄder og anvendelserne, som foretages af et offentligt arkiv, bibliotek eller museum eller en offentlig film- eller lydarvsinstitution i henhold til stk. 1, desuden gÞre tilgÊngelige pÄ portalen for vÊrker, der ikke lÊngere forhandles.

Stk. 3. Kulturministeren kan for at Ăžge den generelle bevidsthed hos rettighedshaverne om anvendelse af vĂŠrker og andre frembringelser, der ikke lĂŠngere forhandles, fastsĂŠtte nĂŠrmere regler om yderligere offentliggĂžrelsesforanstaltninger.

Personer med syns-, lĂŠse- eller hĂžrehandicap m.v.

§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne vÊrker, nÄr gengivelsen og de spredte eksemplarer er sÊrligt bestemt til brug for dÞve og talelidende, i det omfang §§ 17 a-17 e ikke finder anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse pÄ gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsÞjemed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse pÄ lydoptagelser af litterÊre vÊrker eller pÄ gengivelser, der udelukkende bestÄr af lydoptagelser af musikvÊrker.

Stk. 3. Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns- og hÞrehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af vÊrker, der udsendes i radio eller fjernsyn, sÄfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. SÄdanne optagelser mÄ kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. 1. og 2. pkt. gÊlder ikke for omrÄder, der er omfattet af §§ 17 a-17 e. 1. pkt. gÊlder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod vÊrkets udnyttelse.

§ 17 a. I §§ 17 b-17 e forstÄs ved:

Person med syns- eller lÊsehandicap: en person, der uanset eventuelle andre handicap er blind, har en synsnedsÊttelse, som ikke kan afhjÊlpes, sÄ vedkommende fÄr en synsfunktion, der tilnÊrmelsesvis svarer til synet hos en person uden en sÄdan funktionsnedsÊttelse, og som derfor er ude af stand til at lÊse trykte vÊrker i tilnÊrmelsesvis samme grad som en person uden en sÄdan funktionsnedsÊttelse, har et perceptions- eller lÊsehandicap, og som derfor er ude af stand til at lÊse trykte vÊrker i tilnÊrmelsesvis samme grad som en person uden et sÄdant handicap, eller pÄ anden mÄde grundet et fysisk handicap er ude af stand til at holde eller hÄndtere en bog eller fokusere eller bevÊge Þjnene i et omfang, der normalt muliggÞr lÊsning.

TilgÊngeligt format: vÊrker, der prÊsenteres pÄ en alternativ mÄde eller i en alternativ form, der giver en person med syns- eller lÊsehandicap lige sÄ let og behagelig adgang til vÊrket som en person uden de funktionsnedsÊttelser eller handicap, som er nÊvnt i nr. 1.

Bemyndiget enhed: en enhed, der er godkendt eller anerkendt i en medlemsstat inden for Den EuropÊiske Union til at forestÄ uddannelse, undervisning, tilpasset lÊsning eller adgang til information for personer med syns- eller lÊsehandicap pÄ ikkekommerciel basis. Det omfatter ogsÄ offentlige institutioner eller nonprofitorganisationer, der leverer de samme ydelser til personer med syns- eller lÊsehandicap som en af deres primÊre aktiviteter eller institutionelle forpligtelser eller som en del af deres almennyttige opgaver.

§ 17 b. §§ 17 c-17 e finder anvendelse pÄ offentliggjorte vÊrker i form af bÞger, tidsskrifter, aviser, blade eller anden type skriftligt materiale, notationer og tilhÞrende illustrationer pÄ ethvert medie.

§ 17 c. En person med syns- eller lÊsehandicap eller en person, der handler pÄ dennes vegne, mÄ fremstille et tilgÊngeligt format. Et tilgÊngeligt format mÄ kun bruges af en person med syns- eller lÊsehandicap.

Stk. 2. En bemyndiget enhed mÄ fremstille, overfÞre, stille til rÄdighed, sprede eller udlÄne et tilgÊngeligt format til en person med syns- eller lÊsehandicap eller en anden bemyndiget enhed inden for Den EuropÊiske Union. Handlinger efter 1. pkt. mÄ kun ske pÄ ikkekommerciel basis til brug for personer med syns- eller lÊsehandicap.

Stk. 3. En person med syns- eller lÊsehandicap eller en bemyndiget enhed mÄ tilegne sig eller fÄ adgang til et tilgÊngeligt format, der overfÞres, stilles til rÄdighed, spredes eller udlÄnes af en bemyndiget enhed, der er etableret inden for Den EuropÊiske Union.

Stk. 4. Stk. 1-3 kan ikke fraviges ved aftale.

§ 17 d. Anvender en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, § 17 c, stk. 2, har ophavsmanden krav pÄ kompensation, jf. dog stk. 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis skaden for en ophavsmand er minimal.

Stk. 2. Der skal ikke betales kompensation, nÄr en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, fremstiller, overfÞrer, stiller til rÄdighed, spreder eller udlÄner et tilgÊngeligt format i punktskrift eller andre formater, der normalt kun anvendes af personer med syns- eller lÊsehandicap.

Stk. 3. OpnÄs der ikke enighed om kompensation efter stk. 1, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, nÄr en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, foretager handlinger i medfÞr af artikel 3 i Europa-Parlamentets og RÄdets forordning om grÊnseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande af visse vÊrker og andre frembringelser, der er beskyttet af ophavsret og beslÊgtede rettigheder, i tilgÊngeligt format til gavn for personer, der er blinde eller synshÊmmede eller pÄ anden mÄde har et lÊsehandicap.

§ 17 e. En bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, og som overfÞrer, stiller til rÄdighed, spreder eller udlÄner tilgÊngelige formater til personer med syns- eller lÊsehandicap eller bemyndigede enheder i andre lande inden for Den EuropÊiske Union, eller som importerer tilgÊngelige formater fra en bemyndiget enhed, der er etableret i et af disse lande, skal indfÞre en praksis for at sikre, at enheden

kun spreder, overfÞrer tilgÊngelige formater til og stiller tilgÊngelige formater til rÄdighed for personer med syns- eller lÊsehandicap eller andre bemyndigede enheder,

tager passende skridt for at modvirke, at tilgÊngelige formater bliver fremstillet, spredt, overfÞrt eller stillet til rÄdighed pÄ uautoriseret vis,

udviser den fornĂždne omhu ved og fĂžrer registre over sin behandling af vĂŠrker og tilgĂŠngelige formater deraf og

pÄ sin hjemmeside, hvis dette er passende, eller gennem andre digitale eller fysiske kanaler offentliggÞr og opdaterer oplysninger om, hvordan den overholder forpligtelserne i nr. 1-3.

Stk. 2. De bemyndigede enheder, der er nÊvnt i stk. 1, skal efter anmodning give personer med synseller lÊsehandicap, andre bemyndigede enheder eller ophavsmÊnd en liste over de tilgÊngelige formater, som enheden har til rÄdighed, og navn og kontaktoplysninger pÄ de bemyndigede enheder, enheden har samarbejdet med i forbindelse med udvekslingen af tilgÊngelige formater. Gives den information, der er nÊvnt i 1. pkt., til en person med syns- eller lÊsehandicap, skal den gives i et format, der kan tilgÄs af personen med syns- eller lÊsehandicap.

Fremstilling af antologier til brug i undervisningsvirksomhed m.v.

§ 18. Mindre dele af litterÊre vÊrker og musikvÊrker eller sÄdanne vÊrker af ringe omfang mÄ til brug i undervisningsvirksomhed gengives i samlevÊrker sammenstillet af bidrag fra et stÞrre antal ophavsmÊnd, nÄr 5 Är er forlÞbet efter det Är, da vÊrket blev udgivet. I tilslutning til teksten kan ogsÄ kunstvÊrker og vÊrker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, gengives, nÄr 5 Är er forlÞbet efter det Är, da vÊrket blev offentliggjort. Ophavsmanden har krav pÄ vederlag. Kan der ikke opnÄs enighed om stÞrrelsen af vederlaget, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse pÄ vÊrker, der er udarbejdet til brug i undervisningsvirksomhed, eller sÄfremt gengivelsen sker i erhvervsÞjemed.

Stk. 3. Enkelte udgivne sangtekster mÄ gengives i sanghÊfter til brug for deltagerne i et mÞde. Der mÄ dog ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af hvert sanghÊfte.

Spredning af eksemplarer

§ 19. NÄr et eksemplar af et vÊrk med ophavsmandens samtykke er solgt eller pÄ anden mÄde overdraget til andre, inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, mÄ eksemplaret spredes videre. NÄr det gÊlder viderespredning i form af udlÄn eller udlejning, finder bestemmelsen i 1. pkt. ogsÄ anvendelse ved salg eller anden form for overdragelse til andre uden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af vĂŠrker gennem udlejning. Dette gĂŠlder dog ikke for bygningsvĂŠrker og brugskunst.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af filmvÊrker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form gennem udlÄn. Dette gÊlder dog ikke, nÄr et eksemplar af et edb-program i digitaliseret form udgÞr en del af et litterÊrt vÊrk og udlÄnes sammen med dette.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfĂžrer ingen indskrĂŠnkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om biblioteksafgift.

Visning af eksemplarer

§ 20. NÄr et vÊrk er udgivet, eller nÄr et eksemplar af et kunstvÊrk af ophavsmanden er overdraget til andre, mÄ de udgivne eller overdragne eksemplarer vises offentligt.

Offentlig fremfĂžrelse

§ 21. Et udgivet vÊrk, som ikke er et scenevÊrk eller et filmvÊrk, mÄ fremfÞres offentligt

ved lejligheder, hvor tilhÞrerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremfÞrelsen ikke er det vÊsentlige ved den pÄgÊldende foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsÞjemed, og

nÄr fremfÞrelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gĂŠlder ikke for fremfĂžrelse i radio eller fjernsyn samt for fremfĂžrelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsĂžjemed.

Citat

§ 22. Af et offentliggjort vÊrk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formÄlet.

Gengivelse af kunstvĂŠrker m.v.

§ 23. Offentliggjorte kunstvÊrker og vÊrker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, mÄ gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, nÄr det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formÄlet. Gengivelsen mÄ ikke ske i erhvervsÞjemed.

Stk. 2. Offentliggjorte kunstvÊrker mÄ gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, nÄr det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formÄlet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse pÄ vÊrker, der er frembragt med henblik pÄ gengivelse i aviser eller tidsskrifter.

Stk. 3. Udgivne kunstvÊrker eller eksemplarer af kunstvÊrker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, mÄ gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, nÄr gengivelsen er af underordnet betydning i den pÄgÊldende sammenhÊng.

§ 24. KunstvÊrker, der indgÄr i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, mÄ gengives i kataloger over samlingen. SÄdanne kunstvÊrker mÄ endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overfÞring til almenheden.

Stk. 2. KunstvÊrker mÄ afbildes, nÄr de er varigt anbragt pÄ eller ved en for almenheden tilgÊngelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, sÄfremt kunstvÊrket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmÊssigt.

Stk. 3. Bygninger mÄ frit afbildes.

§ 24 a. Offentliggjorte kunstvÊrker mÄ gengives, hvis betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gÊlder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod vÊrkets gengivelse.

Stk. 2. OpstÄr der spÞrgsmÄl om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgÄ aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkÄr for at indgÄ aftale, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47. NÊvnet kan fastsÊtte vilkÄrene, herunder vederlagets stÞrrelse.

Reportage af dagsbegivenheder m.v.

§ 25. NÄr fremfÞrelse eller visning af et vÊrk indgÄr i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, mÄ vÊrket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden.

§ 25 a. VÊrker, der indgÄr i uddrag, der er givet adgang til efter § 90, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt regler udstedt i medfÞr af § 90, stk. 5, i samme lov, mÄ gengives i overensstemmelse med § 90, stk. 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt regler udstedt i medfÞr af § 90, stk. 5, i samme lov.

Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.

§ 26. Forhandlinger i Folketinget, kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager samt pÄ offentlige mÞder, som afholdes til drÞftelse af almene spÞrgsmÄl, mÄ gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlÊg.

§ 27. NÄr eksemplarer af vÊrker beskyttet efter denne lov er indgÄet til en forvaltningsmyndighed eller domstol i forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af vÊrker, herunder forlanger afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Det samme gÊlder for vÊrker, som er frembragt inden for den pÄgÊldende forvaltningsmyndighed eller domstol.

Stk. 2. Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv eller en institution, som efter kulturministerens bestemmelse kan sidestilles hermed, gÞres tilgÊngelige for al-menheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der mÄ dog ikke udleveres kopier af private arkivalier.

Stk. 3. Retten til videre udnyttelse af vĂŠrker, hvortil der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhĂŠnger af de i Ăžvrigt gĂŠldende regler.

§ 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af formÄlet, at gengive vÊrker i forbindelse med

retssager og sager i administrative nĂŠvn og lignende og

sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som henhĂžrer under Folketinget.

Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhĂŠnger af de i Ăžvrigt gĂŠldende regler.

Ændring af bygninger og brugsgenstande

§ 29. Bygninger kan Êndres af ejeren uden ophavsmandens samtykke, nÄr det sker af tekniske grunde eller af hensyn til deres praktiske anvendelighed.

Stk. 2. Brugsgenstande kan ĂŠndres af ejeren uden ophavsmandens samtykke.

Aftalelicens for pressepublikationer

§ 29 a. Pressepublikationer og vÊrker, der indgÄr heri, kan af udbydere af informationssamfundstjenester eftergÞres online eller stilles til rÄdighed pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 1 og stk. 4, nr. 1, sÄfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.

Stk. 2. Ophavsmanden kan over for de aftalesluttende parter nedlĂŠgge forbud mod den i stk. 1 nĂŠvnte anvendelse af pressepublikationer.

Stk. 3. OpstÄr der spÞrgsmÄl om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgÄ aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkÄr for at indgÄ aftale, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47. NÊvnet kan fastsÊtte vilkÄrene, herunder vederlagets stÞrrelse.

SĂŠrlige bestemmelser om radio og fjernsyn

§ 30. DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne vÊrker, sÄfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gÊlder ikke for scenevÊrker og filmvÊrker.

Stk. 2. Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlĂŠgge forbud mod vĂŠrkets udsendelse i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsÊtte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse pÄ aftaler, der er indgÄet af andre radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, nÄr ophavsmanden til et kunstvÊrk har overdraget et eller flere eksemplarer til andre.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse pÄ udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre der samtidig af det pÄgÊldende radio- eller fjernsynsforetagende foretages udsendelse over et jordsendenet.

Stk. 6. OpstÄr der spÞrgsmÄl om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgÄ aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkÄr for at indgÄ aftale, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47. NÊvnet kan fastsÊtte vilkÄrene, herunder vederlagets stÞrrelse.

§ 30 a. Offentliggjorte vĂŠrker, der indgĂ„r i DRៜs, TV 2/DANMARK A/Sៜ og de regionale TV 2-virk-somheders egne produktioner, kan af de nĂŠvnte radio- og fjernsynsforetagender genudsendes og stilles til rĂ„dighed pĂ„ en sĂ„dan mĂ„de, at almenheden fĂ„r adgang til dem pĂ„ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led, sĂ„fremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse pĂ„ eksemplarfremstilling, som er nĂždvendig for gengivelsen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gĂŠlder kun for vĂŠrker, der indgĂ„r i produktioner, som har vĂŠret udsendt fĂžr den 1. januar 2007.

Stk. 2. Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlĂŠgge forbud mod vĂŠrkets gengivelse i henhold til stk. 1.

§ 31. Radio- og fjernsynsforetagender mÄ til brug i deres udsendelser optage vÊrker pÄ bÄnd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, under forudsÊtning af, at de har ret til at udsende de pÄgÊldende vÊrker. Retten til at gÞre sÄledes optagne vÊrker tilgÊngelige for almenheden afhÊnger af de i Þvrigt gÊldende regler.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsÊtte nÊrmere regler om vilkÄrene for at foretage sÄdanne optagelser og om brugen og opbevaringen af disse.

§ 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder almene spÞrgsmÄl drÞftes, mÄ gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlÊg.

§ 33. (OphÊvet)

§ 34. Radio- og fjernsynsforetagender kan efter anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer, der har medvirket i de pÄgÊldende udsendelser, eller som anser sig for krÊnket gennem omtale i en bestemt udsendelse eller gennem offentlig omtale af den pÄgÊldende udsendelse. Optagelser, der er udleveret i henhold til 1. pkt., mÄ kun benyttes til intern brug.

§ 35. VÊrker, som udsendes i radio eller fjernsyn, mÄ samtidig og uÊndret videreudsendes, sÄfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse pÄ vide-reudsendelse i en internetadgangstjeneste, sÄfremt denne udbydes i et kontrolleret miljÞ. Bestemmelsen i 1. pkt. gÊlder ikke for rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 mÄ vÊrker, der indgÄr i en trÄdlÞs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjÊlp af egen antenne, videreudsendes over kabelanlÊg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger.

Stk. 3. Ejeren af et anlÊg, og udbyderen af en internettjeneste, er ansvarlig for, at der trÊffes aftale om videreudsendelse efter stk. 1 over anlÊgget eller internettjenesten. Er et vederlag, som ejeren eller udbyderen skal betale efter en aftale indgÄet i overensstemmelse med stk. 1 eller en kendelse fra OphavsretslicensnÊvnet efter § 48, stk. 1, fastsat som et belÞb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren eller udbyderen et belÞb, som svarer dertil.

Stk. 4. VÊrker, som udsendes i radio eller fjernsyn, mÄ pÄ anden mÄde, end hvad der er bestemt i stk. 1, gengives af andre, sÄfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Eksemplarfremstilling og tilrÄdighedsstillelse af vÊrker pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, skal ske i tidsmÊssig tilknytning til udsendelsen.

Stk. 5. VÊrker, der af en onlinetjenesteudbyder med et samlet udbud af audiovisuelle produktioner stilles til rÄdighed pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, mÄ gengives af andre, nÄr gengivelsen sker inden for samme tidsrum som onlinetjenesteudbyderens tilrÄdighedsstillelse og betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gĂŠlder ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod vĂŠrkets udnyttelse. Bestemmelserne gĂŠlder ikke for rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender eller onlinetjenesteudbydere.

Stk. 7. OpstÄr der spÞrgsmÄl om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgÄ aftaler omfattet af stk. 4 eller 5, stiller urimelige vilkÄr for at indgÄ aftale, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47. NÊvnet kan fastsÊtte vilkÄrene, herunder vederlagets stÞrrelse.

SĂŠrlige bestemmelser om edb-programmer m.v.

§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program, mÄ

fremstille sÄdanne eksemplarer af programmet og foretage sÄdanne Êndringer i programmet, som er nÞdvendige for, at den pÄgÊldende kan benytte det efter dets formÄl, herunder foretage rettelse af fejl, 2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for sÄ vidt det er nÞdvendigt for benyttelsen af det, og

besigtige, undersÞge eller afprÞve edb-programmet for at fastslÄ, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sÄdan indlÊsning, visning pÄ skÊrm, kÞrsel, overfÞrsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udfÞre.

Stk. 2. Den, der har ret til at benytte en database, mÄ foretage sÄdanne handlinger, som er nÞdvendige for, at den pÄgÊldende kan fÄ adgang til databasens indhold og gÞre normal brug af dette.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale.

§ 37. Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode og oversÊttelse af kodens form er tilladt, nÄr dette er en forudsÊtning for at skaffe de oplysninger, der er nÞdvendige for at tilvejebringe interoperabilitet mellem et selvstÊndigt udviklet edb-program og andre edb-programmer, sÄfremt

handlingerne udfÞres af licenshaveren eller af en anden person, der har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program, eller pÄ disses vegne af en person, der har tilladelse hertil,

de oplysninger, der er nĂždvendige for at tilvejebringe interoperabilitet, ikke tidligere har vĂŠret let og hurtigt tilgĂŠngelige for de i nr. 1 nĂŠvnte personer, og

handlingerne er begrÊnset til de dele af det oprindelige edb-program, der er nÞdvendige for at opnÄ interoperabilitet.

Stk. 2. De oplysninger, der er indhentet i forbindelse med anvendelsen af stk. 1, mÄ ikke

benyttes til andre formÄl end at gÞre det selvstÊndigt udviklede edb-program interoperabelt,

videregives til tredjemand, undtagen nÄr dette er nÞdvendigt for at gÞre det selvstÊndigt udviklede edb-program interoperabelt, eller

benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsfĂžring af et edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrĂŠkning svarer til det oprindelige, eller til nogen anden handling, som krĂŠnker ophavsretten.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved aftale.

FĂžlgeretsvederlag

§ 38. Ophavsmanden har ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af kunstvÊrker, herunder malerier, collager, tegninger, graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vÊgtÊpper, keramisk kunst, glaskunst og fotografiske vÊrker (fÞlgeretsvederlag). Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter eksemplarer af kunstvÊrker, som er udfÞrt i ét eksemplar eller i et begrÊnset antal af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke bygningsvÊrker.

Stk. 2. FÞlgeretsvederlag skal betales ved alle videresalg, hvor der som sÊlgere, kÞbere eller formidlere deltager professionelle pÄ kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og kunsthandlere. Pligten til at betale vederlag pÄhviler sÊlgeren eller formidleren. Der skal kun betales vederlag, hvis salgsprisen overstiger 300 euro (ekskl. moms). Det samlede vederlag kan ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar.

Stk. 3. Vederlaget beregnes som

5 pct. af den del af salgsprisen, der udgĂžr indtil 50.000 euro (ekskl. moms),

3 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 50.000,01 og 200.000 euro (ekskl. moms),

1 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 200.000,01 og 350.000 euro (ekskl. moms),

0,5 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 350.000,01 og 500.000 euro (ekskl. moms), og

0,25 pct. af den del af salgsprisen, der ligger over 500.000 euro (ekskl. moms).

Stk. 4. Retten til vederlag bestÄr indtil ophavsrettens udlÞb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdrage-lig. Efter ophavsmandens dÞd falder retten dog i arv til ophavsmandens ÊgtefÊlle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke ÊgtefÊlle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er nÊvnt i stk. 5.

Stk. 5. FÞlgeretsvederlag kan kun gÞres gÊldende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen forestÄr opkrÊvningen og foretager fordelingen til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen bestÄr, indtil 3 Är er forlÞbet fra udgangen af det Är, i hvilket videresalget fandt sted. ForÊldelsen afbrydes ved skriftligt pÄkrav fra den berettigede.

Stk. 6. Kulturministeren fastsĂŠtter nĂŠrmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den organisation, som er nĂŠvnt i stk. 5.

Stk. 7. SĂŠlgere eller formidlere, jf. stk. 2, 2. pkt., skal

fremsende en Ärlig opgÞrelse til organisationen pr. 1. juni over det foregÄende Ärs salg af kunstvÊrker, som omfattes af fÞlgeretsordningen, jf. stk. 1 og 2, attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor og

efter anmodning fra organisationen inden 4 uger fra modtagelse af anmodningen fremsende alle de oplysninger, der er nÞdvendige for at sikre betaling af vederlag, nÄr organisationen anmoder herom inden for 3 Är efter videresalget.

Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug

§ 39. Den, der erhvervsmÊssigt fremstiller eller indfÞrer lagringsmedier, hvorpÄ lyd eller billeder kan optages eller pÄ anden mÄde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmÊndene til de i stk. 2 nÊvnte vÊrker.

Stk. 2. Vederlaget skal betales for lagringsmedier, der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for vÊrker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, som er udgivet pÄ fonogram, film, videogram el. lign., eller som er stillet til rÄdighed pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden har adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt.

Stk. 3. Administrationen og kontrollen, herunder opkrÊvningen, udÞves af en fÊllesorganisation, som reprÊsenterer en vÊsentlig del af ophavsmÊnd, udÞvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, hvis vÊrker, prÊstationer m.v. anvendes i Danmark. Organisationen skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan forlange at fÄ meddelt alle oplysninger om opkrÊvningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget.

Stk. 4. Organisationen fastsÊtter retningslinjer for udbetalingen af vederlaget til de berettigede, sÄ fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det Ärlige belÞb til udbetaling skal dog anvendes til stÞtte af formÄl, der er fÊlles for ophavsmÊndene m.fl. inden for de grupper, som reprÊsenteres af organisationen, jf. stk. 3.

Stk. 5. Kulturministeren fastsĂŠtter nĂŠrmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den fĂŠllesorganisation, som er nĂŠvnt i stk. 3.

§ 39 a. Virksomheder, der fra udlandet sÊlger lagringsmedier til privatpersoner i Danmark, hvorpÄ lyd eller billeder kan optages eller pÄ anden mÄde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmÊndene til de i § 39, stk. 2, nÊvnte vÊrker.

Stk. 2. Erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre juridiske personer, der ikke er omfattet af § 39, stk. 1, og som fra udenlandske virksomheder kÞber lagringsmedier, hvorpÄ lyd eller billeder kan optages eller pÄ anden mÄde kopieres, skal betale vederlag til ophavsmÊndene til de i § 39, stk. 2, nÊvnte vÊrker, sÄfremt lagringsmedierne udleveres til privatpersoner til privat brug.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 39, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse pÄ stk. 1 og 2.

§ 40. De vederlagspligtige lagringsmedier, jf. § 39, stk. 2, og vederlaget for disse er fra den 1. januar 2022 fÞlgende:

Harddisk ≀ 128 gb: 4,00 kr.

Harddisk > 128 gb: 16,00 kr.

Tablet: 45,00 kr.

Smartphone: 45,00 kr.

BĂŠrbar computer: 45,00 kr.

StationĂŠr computer: 45,00 kr.

Stk. 2. De i stk. 1 nÊvnte vederlag reguleres fra den 1. januar 2023 Ärligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 41. Virksomheder, der erhvervsmÊssigt fremstiller eller indfÞrer lagringsmedier, skal anmeldes hos fÊllesorganisationen.

Stk. 2. Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden at vederlaget er berigtiget, at indfÞre eller fra anden anmeldt virksomhed at modtage lagringsmedier, der er vederlagspligtige efter § 39.

§ 42. Vederlagsperioden er mÄneden.

Stk. 2. Anmeldte virksomheder skal opgĂžre det vederlagspligtige antal lagringsmedier efter type, der i perioden er udleveret fra virksomheden.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder, der udtager lagringsmedier til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen efter stk. 2.

Stk. 4. OpgĂžrelsen specificeres efter retningslinjer, som fastsĂŠttes af kulturministeren efter forhandling med fĂŠllesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter forhandling med fĂŠllesorganisationen fastsĂŠtte retningslinjer for kontrol med den i 1. pkt. nĂŠvnte opgĂžrelse.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsÊtte regler, der har til formÄl at forenkle ordningen med fradrag eller tilbagebetaling af vederlag for lagringsmedier, der anvendes til professionelle formÄl, herunder undervisningsformÄl og erhvervsmÊssige formÄl, jf. § 43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2.

Stk. 6. Enhver, som videresĂŠlger lagringsmedier, har pligt til efter anmodning fra organisationen inden 4 uger at oplyse, hvem lagringsmedierne er kĂžbt af.

§ 43. I det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages:

Antallet af lagringsmedier, der er udleveret til en anden anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3.

Antallet af lagringsmedier, der er udfĂžrt.

Antallet af lagringsmedier, der vil blive anvendt til professionelle formÄl, herunder undervisningsformÄl og erhvervsmÊssige formÄl.

Antallet af lagringsmedier, der vil blive anvendt til fremstilling af eksemplarer til brug for personer med syns- eller hĂžrehandicap.

Antallet af lagringsmedier, der vil blive anvendt til sÊrlige formÄl, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med fĂŠllesorganisationen fastsĂŠtte retningslinjer for kontrol med fradrag efter stk. 1.

§ 44. Vederlaget tilbagebetales ved

erhvervsmĂŠssig udfĂžrsel af vederlagsberigtigede lagringsmedier,

anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til professionelle formÄl, herunder undervisningsformÄl og erhvervsmÊssige formÄl,

anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til fremstilling af eksemplarer, som anvendes af personer med syns- eller hĂžrehandicap, eller

anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til sÊrlige formÄl, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.

Stk. 2. Kulturministeren fastsĂŠtter efter forhandling med fĂŠllesorganisationen de nĂŠrmere retningslinjer for vederlagsgodtgĂžrelse efter stk. 1.

§ 45. Anmeldte virksomheder skal fÞre regnskab over fremstilling, indfÞrsel og udlevering mv. af vederlagspligtige lyd- og videobÄnd.

Stk. 2. Kulturministeren fastsĂŠtter efter forhandling med fĂŠllesorganisationen de nĂŠrmere retningslinjer for de anmeldte virksomheders regnskabsfĂžrelse, herunder udstedelse af fakturaer m.v.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale i 5 Är efter regnskabsÄrets udlÞb.

§ 46. Anmeldte virksomheder skal efter udlÞbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den fÞlgende mÄned til fÊllesorganisationen angive mÊngden og typen af udleverede lagringsmedier, jf. §§ 42 og 43, medmindre fÊllesorganisationen efter anmodning har besluttet at udskyde tidspunktet for angivelsen. Virksomheden skal senest samtidig med angivelsen indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ledelse.

§ 46 a. Kulturministeren skal i 2023 og efterfÞlgende hvert tredje Är foretage en evaluering af §§ 39-46 med henblik pÄ at vurdere behovet for en Êndring af bestemmelserne. Udgiften til evalueringerne dÊkkes af vederlaget, jf. §§ 39 og 39 a, og afholdes af fÊllesorganisationen.

OphavsretslicensnĂŠvnet

§ 47. Kulturministeren nedsÊtter OphavsretslicensnÊvnet. NÊvnet bestÄr af en formand og 2 medlemmer, som udpeges af kulturministeren. Formanden skal vÊre hÞjesteretsdommer.

Stk. 2. OphavsretslicensnÊvnet kan trÊffe afgÞrelse i henhold til § 11 c, stk. 3, § 13, § 13 a, stk. 5, og § 14, § 16 b, § 17 d, stk. 3, § 18, stk. 1, § 24 a, § 29 a, stk. 3, § 30, § 35, stk. 7, § 48, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, § 52 a, stk. 8, § 52 b, stk. 4, § 52 c, stk. 6, § 55 b, § 68, § 75 a, stk. 3, og § 75 d. NÊvnets afgÞrelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Kulturministeren fastsĂŠtter nĂŠrmere regler om nĂŠvnets virksomhed, herunder om dĂŠkning af omkostningerne ved nĂŠvnets drift.

§ 48. NÊgter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4, eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at vÊrker og udsendelser, som udsendes, samtidig og uÊndret videreudsendes efter § 35, stk. 1, eller tilbydes en sÄdan videreudsendelse pÄ urimelige vilkÄr, kan OphavsretslicensnÊvnet pÄ begÊring meddele den fornÞdne tilladelse og fastsÊtte nÊrmere vilkÄr herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. OphavsretslicensnÊvnets afgÞrelser efter 1. pkt. har ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 2. NÊgter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radioeller fjernsynsudsendelser optages pÄ en mÄde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, eller § 17, stk. 3, eller kan der ikke opnÄs enighed om vilkÄrene for en sÄdan optagelse, kan OphavsretslicensnÊvnet pÄ begÊring af hver af parterne meddele den fornÞdne tilladelse og fastsÊtte nÊrmere vilkÄr herfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisation af ophavsmÊnd har indgÄet en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, eller § 17, stk. 3. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.

ForĂŠldelse af vederlagskrav

§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17 d, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 68 forÊldes efter 3 Är fra udgangen af det Är, i hvilket vÊrksudnyttelsen fandt sted.

Stk. 2. SÄfremt vederlagskravet gÞres gÊldende af en organisation, gÊlder bestemmelsen i stk. 1 ogsÄ for ophavsmandens krav mod organisationen.

Stk. 3. ForÊldelsen afbrydes ved skriftligt pÄkrav.

FĂŠlles bestemmelser om aftalelicens

§ 50. Aftalelicens efter §§ 13, 14 og 16 b og 16 c, § 17, stk. 3, og §§ 24 a, 29 a, 30, 30 a og 35 kan pÄberÄbes af brugere, der har indgÄet en aftale om den pÄgÊldende vÊrksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation, som er tilstrÊkkelig reprÊsentativ for ophavsmÊndene til en bestemt art af vÊrker, der anvendes i Danmark.

Stk. 2. Aftalelicens kan desuden pÄberÄbes af brugere, der inden for et nÊrmere defineret omrÄde har indgÄet aftale om vÊrksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation, som er tilstrÊkkelig reprÊsentativ for ophavsmÊndene til en bestemt art af vÊrker, der anvendes i Danmark pÄ det pÄgÊldende omrÄde. Dette gÊlder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod vÊrkets udnyttelse.

Stk. 3. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre vÊrker af samme art, selv om ophavsmÊn-dene til disse vÊrker ikke reprÊsenteres af organisationen. Aftalelicensen giver brugeren ret til at benytte de ikke reprÊsenterede ophavsmÊnds vÊrker pÄ den mÄde og pÄ de vilkÄr, som fÞlger af den aftale, der er indgÄet med organisationen.

Stk. 4. Forvaltningsorganisationer, som indgÄr aftaler omfattet af stk. 1 og 2, skal godkendes af kulturministeren til at indgÄ aftaler pÄ nÊrmere angivne omrÄder. Den godkendte organisation anses med hensyn til disse aftaler at reprÊsentere ogsÄ de i stk. 3 nÊvnte ophavsmÊnd. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation pÄ visse omrÄder skal vÊre en fÊllesorganisation, som omfatter flere organisationer, der hver anses at opfylde kravene til reprÊsentativitet i stk. 1 eller 2.

Stk. 5. Godkendte organisationer skal trÊffe passende bekendtgÞrelsesforanstaltninger, inden vÊrkerne anvendes i henhold til aftalen, for at oplyse rettighedshaverne om den kollektive forvaltningsorganisations mulighed for at indgÄ aftaler om anvendelse af vÊrker og om rettighedshavernes mulighed for at nedlÊgge forbud.

Stk. 6. Kulturministeren fastsĂŠtter nĂŠrmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af de forvaltningsorganisationer, som er nĂŠvnt i stk. 4.

§ 51. For vÊrksudnyttelse i henhold til § 50 skal de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af vederlag mellem de ophavsmÊnd, som organisationen reprÊsenterer, finde tilsvarende anvendelse over for ikke reprÊsenterede ophavsmÊnd.

Stk. 2. Ikke-reprÊsenterede ophavsmÊnd kan gÞre krav pÄ individuelt vederlag, selv om en sÄdan ret hverken fremgÄr af aftalen med brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen. Kan der ikke opnÄs enighed om stÞrrelsen af det individuelle vederlag, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47.

Stk. 3. Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 4, godkendte organisationer Þnsker at fremsÊtte i forbindelse med vÊrksudnyttelse efter § 35, skal fremsÊttes samtidig over for brugerne.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse pÄ vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nÊvnte bestemmelser.

§ 52. Hvis forhandlinger om indgÄelse af aftaler som nÊvnt i §§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 3, §§ 24 a, 29 a og 30 a, ikke fÞrer til noget resultat, kan hver af parterne krÊve mÊgling.

Stk. 2. Krav om mÊgling rettes til kulturministeren. Kravet kan fremsÊttes, nÄr en af parterne har afbrudt forhandlingerne eller afvist et Þnske om forhandlinger, eller nÄr forhandlingerne ikke synes at ville fÞre til noget resultat.

Stk. 3. MÊglingen foretages af en forligsmand, der udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres pÄ parternes eventuelle lÞsningsforslag. Forligsmanden kan foreslÄ parterne at lade tvisten afgÞre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen af voldgiftsmÊnd.

Stk. 4. Forligsmanden kan fremsÊtte forslag til tvistens lÞsning og kan krÊve, at et sÄdant forslag forelÊgges parternes kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren om mÊglingens udfald.

Stk. 5. Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udlÞbet eller vil udlÞbe under forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlÊnges i mere end to uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mÊglingsforslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har meddelt, at der ikke er basis for at fremsÊtte sÄdanne forslag.

Stk. 6. Den, der er eller har vÊret forligsmand, mÄ ikke ubefÞjet rÞbe eller udnytte, hvad denne har fÄet kendskab til som forligsmand.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsĂŠtte nĂŠrmere regler om dĂŠkning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.

Kapitel 2 a

Forbindelser mellem kollektiv forvaltnings-organisationer og aftalemĂŠssige brugere

Licensering

§ 52 a. Kollektiv forvaltnings-organisationer og brugere skal forhandle om licensering af rettigheder i god tro og skal i den forbindelse give hinanden alle nÞdvendige oplysninger.

Stk. 2. Licensbetingelser skal vÊre baseret pÄ objektive og ikkediskriminerende kriterier. Kollektiv forvaltnings-organisationer er i forbindelse med licensering af rettigheder ikke forpligtet til at anvende licensbetingelser aftalt med en bruger som prÊcedens for andre onlinetjenester, nÄr den pÄgÊldende bruger leverer en ny type onlinetjeneste, som har vÊret tilgÊngelig for offentligheden i Den EuropÊiske Union i mindre end 3 Är.

Stk. 3. Kollektiv forvaltnings-organisationer skal oplyse brugerne om kriterierne for fastsĂŠttelsen af tariffer for enerettigheder og retten til vederlag.

Stk. 4. Rettighedshavere skal modtage et passende vederlag for anvendelsen af rettighederne.

Stk. 5. Kollektiv forvaltnings-organisationer skal besvare anmodninger fra brugere uden unÞdig forsinkelse. NÄr kollektiv forvaltnings-organisationen har modtaget alle relevante oplysninger, skal den uden unÞdig forsinkelse enten tilbyde en licens eller give brugeren en begrundet meddelelse om, at den ikke agter at udstede en licens.

Stk. 6. En kollektiv forvaltnings-organisation skal gĂžre det muligt for brugerne at kommunikere med organisationen elektronisk.

Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse pÄ alle uafhÊngige forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark.

Stk. 8. Tvister mellem en kollektiv forvaltnings-organisation, som udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder, og en faktisk eller potentiel onlinetjenesteudbyder om anvendelsen af stk. 1-6 kan indbringes for OphavsretslicensnÊvnet, sÄfremt tvisten vedrÞrer en multiterritorial licens for onlinemusikrettigheder.

Brugernes forpligtelser

§ 52 b. En bruger skal give en kollektiv forvaltnings-organisation alle relevante oplysninger, brugeren rÄder over, om anvendelsen af de rettigheder, kollektiv forvaltnings-organisationen reprÊsenterer, og som er nÞdvendige for opkrÊvningen af rettighedsvederlag og fordelingen af skyldige belÞb til rettighedshaverne.

Stk. 2. Aftaler en bruger og en kollektiv forvaltnings-organisation ikke, hvornÄr oplysningerne i stk. 1 skal gives, skal brugeren give kollektiv forvaltnings-organisationen oplysninger inden for rimelig tid efter anvendelsen af rettighederne.

Stk. 3. Aftaler en bruger og en kollektiv forvaltnings-organisation ikke, i hvilket format oplysningerne i stk. 1 skal gives, skal brugeren anvende det format for rapportering, som stilles til rÄdighed af kollektiv forvaltnings-organisationen, medmindre kravet om anvendelse af dette format ikke er rimeligt.

Stk. 4. OpstÄr der spÞrgsmÄl om udstrÊkningen af brugerens oplysningsforpligtelse efter stk. 1-3, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47.

Kapitel 2 b

Onlineindholdsdelingstjenester

§ 52 c. Ved udbyder af onlineindholdsdelingstjeneste forstÄs en udbyder af en informationssamfundstjeneste, der har som hovedformÄl eller som et af sine hovedformÄl at lagre og give almenheden adgang til en stor mÊngde vÊrker eller frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, som uploades af dens brugere, og som den organiserer og promoverer med det formÄl at opnÄ direkte eller indirekte profit.

Stk. 2. En udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste foretager en overfÞring til almenheden eller tilrÄdighedsstillelse til almenheden af vÊrker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, nÄr disse uploades af onlineindholdsdelingstjenestens brugere. En udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste skal sÞge at opnÄ tilladelse fra rettighedshaverne til brug af rettigheder i henhold til 1. pkt., medmindre rettighedshaverne ikke Þnsker at give en sÄdan tilladelse. Hvis der ikke er givet tilladelse, finder stk. 4 anvendelse.

Stk. 3. En tilladelse i medfÞr af stk. 2, 2. pkt., omfatter ogsÄ de handlinger, der udfÞres af online-indholdsdelingstjenestens brugere. Dette gÊlder dog ikke, nÄr brugerne handler i kommercielt Þjemed eller deres aktivitet skaber betydelige indtÊgter. Brugeren opnÄr ikke bedre retsstilling end den, som rettighedshaverne har givet til udbyderen af onlineindholdsdelingstjenesten.

Stk. 4. Hvis der ikke er givet tilladelse efter stk. 2, 2. pkt., er udbydere af onlineindholdsdelingstjene-ster ansvarlige for uautoriseret overfÞring til almenheden, herunder tilrÄdighedsstillelse, af ophavsretligt beskyttede vÊrker og andre frembringelser, medmindre udbyderen pÄviser, at denne har opfyldt fÞlgende betingelser:

Udbyderen har gjort sit bedste for at opnÄ en tilladelse fra rettighedshaverne.

Udbyderen har i overensstemmelse med hĂžje branchestandarder for erhvervsmĂŠssig diligenspligt gjort sit bedste for at sikre, at specifikke vĂŠrker og andre frembringelser, for hvilke rettighedshaverne har givet tjenesteudbyderne de relevante og nĂždvendige oplysninger, ikke er tilgĂŠngelige.

Udbyderen har handlet hurtigt efter at have modtaget en tilstrĂŠkkelig begrundet meddelelse fra rettighedshaverne om at forhindre tilgĂŠngeligheden af adgangen til eller fjerne de vĂŠrker og andre frembringelser, der er givet meddelelse om, fra deres websteder og gjort sit bedste for at forhindre, at de fremover uploades, i overensstemmelse nr. 2.

Stk. 5. Under hensyn til proportionalitetsprincippet tages bl.a. fĂžlgende elementer i betragtning ved fastlĂŠggelsen af, om en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste har opfyldt sine forpligtelser i henhold til stk. 4:

Tjenestens type og publikum og stĂžrrelsen og typen af vĂŠrker eller andre frembringelser, som uploades af tjenestens brugere.

TilgĂŠngeligheden af egnede og effektive midler til at forhindre adgang til uautoriseret ophavsretligt beskyttet indhold og omkostninger forbundet hermed for udbydere af onlineindholdsdelingstjenester.

Stk. 6. Udbydere af onlineindholdsdelingstjenester skal stille en effektiv klageordning til rÄdighed for brugerne af deres tjenester i tilfÊlde af uenighed om at forhindre tilgÊngeligheden af eller fjernelse af vÊrker eller frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, som brugerne har uploadet, og hvor brugerne gÞr gÊldende, at brugen er omfattet af stk. 9. Klagen skal behandles uden unÞdig forsinkelse og underkastes menneskelig kontrol. Tvister mellem rettighedshaverne, udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og deres brugere om de forhold nÊvnt i 1. pkt. kan af hver af parterne indbringes for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47.

Stk. 7. Udbydere af onlineindholdsdelingstjenester skal efter anmodning fra rettighedshaverne give disse tilstrÊkkelig prÊcise oplysninger om, hvordan tjenesternes praksis fungerer med hensyn til det samarbejde, der er nÊvnt i stk. 4. NÄr der er indgÄet licensaftaler mellem udbydere af onlineindholdsdelings-tjenester og rettighedshavere, skal tjenesteudbyderen give rettighedshaverne oplysninger om anvendelsen af de vÊrker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, der er omfattet af aftalerne.

Stk. 8. Stk. 4, nr. 2, og sidste led i nr. 3 vedrÞrende kravet om at have gjort sit bedste for at forhindre, at vÊrker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71 fremover uploades i overensstemmelse med stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse pÄ onlineindholdsdelingstjenester, der pÄviser, at de har vÊret til rÄdighed for almenheden i Den EuropÊiske Union i mindre end 3 Är, og som har en Ärlig omsÊtning pÄ under 10 mio. euro. Hvis det gennemsnitlige antal af sÄdanne tjenesteudbyderes unikke besÞgende pr. mÄned overstiger 5 millioner beregnet pÄ grundlag af det forrige kalenderÄr, skal udbyderen af en onlineindholdsdelingstje-neste ligeledes pÄvise, at denne har gjort sit bedste for at forhindre yderligere upload af de vÊrker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, som udbyderne har modtaget meddelelse om, og som de har modtaget relevante og nÞdvendige oplysninger om fra rettighedshaverne.

Stk. 9. Samarbejdet i stk. 4 mellem udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og rettighedshavere mÄ ikke hindre adgangen til vÊrker eller frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, der uploades af brugere, og som ikke krÊnker ophavsretten eller beslÊgtede rettigheder. Udbydere af onlineindholdsdelingstjenester skal i deres vilkÄr og betingelser informere brugerne om, at brugerne kan anvende vÊrker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71 i henhold til undtagelser fra eller indskrÊnkninger i ophavsretten.

Stk. 10. Brugere af onlineindholdsdelingstjenester mÄ uploade og stille brugergenereret indhold, der indeholder vÊrker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rÄdighed pÄ onlineindholdsdelingstjene-sterne, nÄr dette sker med henblik pÄ karikatur, parodi eller pastiche.

Kapitel 3

Ophavsrettens overgang til andre

Almindelige bestemmelser

§ 53. Ophavsmanden kan med de begrÊnsninger, der fÞlger af §§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter denne lov.

Stk. 2. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten.

Stk. 3. Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte vÊrket pÄ en bestemt mÄde eller ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte vÊrket pÄ andre mÄder eller ved andre midler.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat i de enkelte bestemmelser.

§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte de overdragne rettigheder. Ophavsmanden kan bringe en aftale pÄ et eksklusivt grundlag til ophÞr med 6 mÄneders varsel, i det omfang udnyttelsen ikke er ivÊrksat inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. Dette gÊlder dog ikke, hvis udnyttelsen ivÊrksÊttes inden varslets udlÞb.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke fraviges, medmindre dette fĂžlger af en kollektivt forhandlet aftale. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved overdragelse af ophavsretten til vĂŠrker i form af edb-programmer.

§ 55. NÄr ophavsmanden har overdraget ophavsretten helt eller delvis, har ophavsmanden ret til et passende og forholdsmÊssigt vederlag for udnyttelse af vÊrket.

§ 55 a. Overdrager ophavsmanden sin ophavsret, jf. § 55, har ophavsmanden eller dennes reprÊsentant ret til at fÄ opdaterede, relevante og fyldestgÞrende oplysninger om udnyttelsen af vÊrket fra erhververen og eventuelle efterfÞlgende erhververe, jf. dog stk. 2. Ophavsmanden eller dennes reprÊsentant skal, sÄ lÊnge vÊrket udnyttes, med en regelmÊssighed, der er passende for den relevante sektor, og mindst en gang om Äret modtage oplysningerne. Oplysningerne skal navnlig omfatte udnyttelsesmÄder, udnyttelsesomfang, alle genererede indtÊgter og skyldige vederlag. Er den administrative byrde ved at give oplysningerne uforholdsmÊssig stor, er forpligtelsen begrÊnset til de oplysninger, der med rimelighed kan forventes.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det tilfÊlde, hvor ophavsmanden har bidraget til et vÊrk, og hvor bidraget ikke er af vÊsentlig betydning for vÊrket som helhed, medmindre ophavsmanden kan godtgÞre, at vedkommende har brug for oplysningerne for at kunne vurdere, om vederlaget er uforholdsmÊssigt lavt, og specifikt anmoder om oplysningerne til dette formÄl, jf. § 55 b.

Stk. 3. Ophavsmanden eller dennes reprĂŠsentant er berettiget til at anmode om og modtage yderligere oplysninger fra efterfĂžlgende erhververe efter stk. 1 i tilfĂŠlde, hvor den oprindelige erhverver ikke er i besiddelse af alle de relevante oplysninger. Ved erhvervelse af ophavsretten er enhver erhverver forpligtet til at oplyse ophavsmanden eller dennes reprĂŠsentant om efterfĂžlgende erhververes identitet.

Stk. 4. Enhver anmodning til en underlicenstager i medfÞr af stk. 3 og de fra underlicenstageren modtagne oplysninger skal gÄ gennem den oprindelige erhverver, medmindre sÊrlige grunde taler imod.

Stk. 5. For aftaler, der er underlagt eller baseret pÄ kollektivt forhandlede aftaler, finder gennemsigtig-hedsreglerne i de relevante kollektive aftaler anvendelse, sÄfremt disse regler opfylder kriterierne fastsat i stk. 1-4.

§ 55 b. Findes der ikke nogen kollektivt forhandlet aftale, der fastsÊtter en aftalejusteringsordning, der er sammenlignelig med den, der er fastsat efter denne bestemmelse, har ophavsmanden ret til at krÊve yderligere passende og rimeligt vederlag fra erhververen, hvis det oprindelig aftalte vederlag viser sig at vÊre uforholdsmÊssig lavt sammenlignet med alle de efterfÞlgende relevante indtÊgter som fÞlge af udnyttelsen af vÊrket.

§ 55 c. Tvister vedrÞrende gennemsigtighedsforpligtelsen efter § 55 a og aftalejusteringsordningen efter § 55 b kan af enhver af parterne indbringes for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47. Organisationer, som reprÊsenterer ophavsmÊnd og udÞvende kunstnere, kan reprÊsentere disse i sager omfattet af 1. pkt. NÊvnet kan fastsÊtte vilkÄrene, herunder vederlagets stÞrrelse.

§ 55 d. §§ 55-55 c kan ikke fraviges til skade for ophavsmanden. §§ 55-55 c finder ikke anvendelse ved overdragelse af ophavsretten til vÊrker i form af edb-programmer. §§ 55 a og 55 b finder ikke anvendelse pÄ aftaler indgÄet mellem rettighedshavere og kollektive forvaltningsorganisationer eller uafhÊngige forvaltningsenheder, jf. lov om kollektiv forvaltning af ophavsret.

Ændringer og videreoverdragelse

§ 56. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at Êndre vÊrket, medmindre Êndringen er sÊdvanlig eller Äbenbart forudsat.

Stk. 2. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er sÊdvanlig eller Äbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at vÊre ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.

Afregning og kontrol

§ 57. Hvis ophavsmandens vederlag afhÊnger af erhververens omsÊtning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden krÊve, at der sker afregning mindst én gang om Äret.

Stk. 2. Ophavsmanden kan krÊve, at erhververens regnskaber, bogfÞring og lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har udnyttet vÊrket, ved den Ärlige afregning efter stk. 1 stilles til rÄdighed for en af ophavsmanden udpeget statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren mÄ oplyse ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle uregelmÊssigheder. Revisoren har i Þvrigt tavshedspligt om alle andre forhold, som denne bliver bekendt med ved gennemgangen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til skade for ophavsmanden.

SĂŠrlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film

§ 58. En aftale om at medvirke ved indspilningen af en film indebÊrer, at ophavsmanden ikke kan modsÊtte sig, at

der fremstilles eksemplarer af filmen,

eksemplarer af filmen spredes til almenheden,

filmen fremfĂžres offentligt eller

filmen forsynes med tekster eller tale pÄ et andet sprog.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse pÄ

allerede eksisterende vĂŠrker,

drejebÞger, dialoger og musikvÊrker, som er frembragt med henblik pÄ fremstillingen af filmen, eller 3) filmens hovedinstruktÞr.

Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af billed- og lydoptagelser

§ 58 a. Har en ophavsmand til en producent af billed- eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af sÄdanne optagelser at gÞre et vÊrk tilgÊngeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen. Retten til vederlag kan kun udÞves gennem organisationer, der reprÊsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Forhandlingsordning

§ 58 b. § 52, stk. 2-4, 6 og 7, og regler udstedt i medfÞr heraf finder tilsvarende anvendelse i tilfÊlde, hvor forhandlinger om indgÄelse af aftaler med henblik pÄ at stille audiovisuelle vÊrker til rÄdighed pÄ video on demand-tjenester ikke har fÞrt til noget resultat.

SĂŠrlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansĂŠttelsesforhold

§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udfÞrelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgÄr til arbejdsgiveren.

Bestilte portrĂŠtbilleder

§ 60. Ophavsmanden kan ikke udÞve sine rettigheder til et bestilt portrÊtbillede uden samtykke fra bestilleren.

Arv og kreditorforfĂžlgning

§ 61. Ved ophavsmandens dÞd finder arvelovgivningens almindelige regler anvendelse pÄ ophavsretten.

Stk. 2. Ved testamente kan ophavsmanden med bindende virkning ogsÄ for ÊgtefÊlle og livsarvinger give forskrifter om udÞvelse af ophavsretten eller overlade det til en anden at give sÄdanne forskrifter.

§ 62. Ophavsmandens ret til at rÄde over sit vÊrk kan ikke gÞres til genstand for kreditorforfÞlgning hverken hos ophavsmanden eller hos nogen, til hvem retten er overgÄet ifÞlge Êgteskab eller arv.

Stk. 2. KreditorforfÞlgning i eksemplarer af vÊrket kan heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem eksemplarer er overgÄet ifÞlge Êgteskab eller arv, hvis forfÞlgningen retter sig mod

manuskripter,

stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstvĂŠrk kan udfĂžres, eller

eksemplarer af kunstvÊrker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller pÄ anden mÄde godkendt til offentliggÞrelse.

Kapitel 4

Ophavsrettens gyldighedstid

§ 63. Ophavsretten til et vÊrk varer, indtil 70 Är er forlÞbet efter ophavsmandens dÞdsÄr eller for de i § 6 omhandlede vÊrker efter lÊngstlevendes dÞdsÄr. For filmvÊrker varer ophavsretten dog, indtil 70 Är er forlÞbet efter dÞdsÄret for den lÊngstlevende af fÞlgende personer:

Den ledende instruktĂžr,

drejebogsforfatteren,

dialogforfatteren og

komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmvĂŠrket.

Stk. 2. Ophavsretten til et musikvÊrk med tekst, hvor bÄde tekst og musikvÊrk er frembragt specifikt til det pÄgÊldende musikvÊrk med tekst, varer, indtil 70 Är er forlÞbet efter dÞdsÄret for den lÊngstlevende af fÞlgende personer:

Tekstforfatteren og

komponisten.

Stk. 3. NÄr et vÊrk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mÊrke, varer ophavsretten, indtil 70 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, da vÊrket blev offentliggjort. BestÄr vÊrket af flere dele, bind, hÊfter, numre eller serier, gÊlder der en sÊrskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.

Stk. 4. Hvis ophavsmanden i lÞbet af det nÊvnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er dÞd, fÞr vÊrket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1.

Stk. 5. For vÊrker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 Är efter udgangen af det Är, hvor vÊrket blev skabt.

§ 64. NÄr et vÊrk ikke tidligere har vÊret udgivet, har den, som for fÞrste gang lovligt offentliggÞr eller udgiver vÊrket efter udlÞbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til vÊrket svarende til de Þkonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et litterÊrt eller kunstnerisk vÊrk. Beskyttelsen varer, indtil 25 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, hvor offentliggÞrelsen eller udgivelsen fandt sted.

Kapitel 5

Andre rettigheder

UdĂžvende kunstnere

§ 65. En udÞvende kunstners fremfÞrelse af et litterÊrt eller kunstnerisk vÊrk mÄ ikke uden kunstnerens samtykke

optages pÄ bÄnd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller

gĂžres tilgĂŠngelig for almenheden.

Stk. 2. Er fremfÞrelsen optaget som anfÞrt i stk. 1, nr. 1, mÄ den ikke uden den udÞvende kunstners samtykke eftergÞres eller gÞres tilgÊngelig for almenheden, fÞr 50 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, da fremfÞrelsen fandt sted.

Stk. 3. Hvis en optagelse af en fremfÞrelse, jf. stk. 1, nr. 1, som ikke er en lydoptagelse, bliver udgivet eller offentliggjort inden for tidsrummet nÊvnt i stk. 2, varer beskyttelsen dog, indtil 50 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, hvor den fÞrste udgivelse eller offentliggÞrelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det fÞrste.

Stk. 4. Hvis en lydoptagelse af en fremfÞrelse, jf. stk. 1, nr. 1, bliver udgivet eller offentliggjort inden for tidsrummet nÊvnt i stk. 2, varer beskyttelsen dog, indtil 70 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, hvor den fÞrste udgivelse eller offentliggÞrelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det fÞrste.

Stk. 5. En aftale mellem en udÞvende kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebÊrer, at den udÞvende kunstner i mangel af modstÄende aftale formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 13 a, 15, 16, 16 a, 16 c-16 f og 17-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse pÄ udÞvende kunstneres fremfÞrelser og optagelser heraf.

Fremstillere af lydoptagelser

§ 66. Lydoptagelser mÄ ikke uden fremstillerens samtykke eftergÞres eller gÞres tilgÊngelige for almenheden, fÞr 50 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydoptagelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 70 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, hvor den fÞrste udgivelse fandt sted. Hvis en lydoptagelse ikke udgives, men pÄ anden mÄde offentliggÞres inden for den i 1. pkt. nÊvnte periode, varer beskyttelsen dog, indtil 70 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, hvor offentliggÞrelsen fandt sted.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, §§ 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 13 a, 15, 16, 16 a, 16 c-16 f og 17-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse pÄ lydoptagelser.

Stk. 3. (OphĂŠvet)

OphĂžr af aftale om overdragelse af en udĂžvende kunstners rettigheder

§ 66 a. En udÞvende kunstner kan bringe den aftale til ophÞr, i henhold til hvilken den udÞvende kunstner har overfÞrt eller overdraget sine rettigheder til lydoptagelsen af sin fremfÞrelse til en fremstiller af lydoptagelser, nÄr 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, sÄfremt en sÄdan udgivelse ikke har fundet sted, nÄr 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort, hvis fremstilleren ikke

udbyder eksemplarer af lydoptagelsen til salg i tilstrĂŠkkelig grad og

stiller lydoptagelsen til rÄdighed pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til den pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1.

Stk. 2. Hvis den udÞvende kunstner vil bringe aftalen til ophÞr, jf. stk. 1, skal det ske med 1 Ärs varsel. Aftalen kan herefter bringes til ophÞr, hvis fremstilleren af lydoptagelsen ikke udfÞrer begge de udnyttelseshandlinger, som fremgÄr af stk. 1, nr. 1 og 2, inden varselsperiodens udlÞb. Den udÞvende kunstner kan ikke give afkald pÄ sin ret til at bringe aftalen til ophÞr.

Stk. 3. Hvis en aftale bringes til ophÞr i henhold til stk. 1, ophÞrer fremstillerens egne rettigheder, jf. § 66, til den lydoptagelse, som aftalen vedrÞrer.

Ret til Ärligt supplerende vederlag

§ 66 b. Hvis en udÞvende kunstner har overdraget sine rettigheder til lydoptagelsen af en fremfÞrelse til en fremstiller af lydoptagelser og har aftalt en ret til et engangshonorar, har den pÄgÊldende ret til et Ärligt supplerende vederlag fra fremstilleren af lydoptagelsen for hvert hele Är, der fÞlger, umiddelbart efter at 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, sÄfremt en sÄdan udgivelse ikke har fundet sted, nÄr 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort. Den udÞvende kunstner kan ikke give afkald pÄ sin ret til et Ärligt supplerende vederlag.

Stk. 2. En fremstiller af lydoptagelser skal hensÊtte belÞb til betaling af det i stk. 1 nÊvnte vederlag. Det samlede belÞb, som skal hensÊttes, skal svare til 20 pct. af fremstillerens indtÊgter i Äret forud for det Är, hvor vederlaget betales. Vederlaget beregnes af fremstillerens indtÊgter fra reproduktion, distribution og tilrÄdighedsstillelse af lydoptagelsen, nÄr 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, sÄfremt en sÄdan udgivelse ikke har fundet sted, nÄr 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort.

Stk. 3. Vederlaget udbetales og administreres af en af kulturministeren godkendt forvaltningsorganisation.

Stk. 4. Efter anmodning fra den udÞvende kunstner eller den i stk. 3 godkendte forvaltningsorganisation skal en fremstiller af lydoptagelser udlevere enhver oplysning, som kan vÊre nÞdvendig for at sikre betalingen af det Ärligt supplerende vederlag.

Stk. 5. Kulturministeren fastsÊtter nÊrmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af en sÄdan forvaltningsorganisation.

§ 66 c. Hvis en udÞvende kunstner har overdraget sine rettigheder til lydoptagelsen af en fremfÞrelse til en fremstiller af lydoptagelser og har aftalt en ret til et lÞbende vederlag, skal hverken forudbetaling eller kontraktmÊssige fradrag fratrÊkkes betalingerne af det lÞbende vederlag til den udÞvende kunstner, nÄr 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, sÄfremt en sÄdan udgivelse ikke har fundet sted, nÄr 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort.

Fremstillere af billedoptagelser

§ 67. Billedoptagelser mÄ ikke uden fremstillerens samtykke eftergÞres eller gÞres tilgÊngelige for almenheden, fÞr 50 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggÞres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, hvor den fÞrste udgivelse eller offentliggÞrelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det fÞrste.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, §§ 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 13 a, 15, 16, 16 a, 16 c-16 f, § 17, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 32, 34, 35, 39-47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse pÄ billedoptagelser.

Stk. 3. (OphĂŠvet)

Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v.

§ 68. Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2-4, og § 66, stk. 1, mÄ udgivne lydoptagelser anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige fremfÞrelser. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse pÄ offentlig fremfÞrelse i form af tilrÄdighedsstillelse af udgivne lydoptagelser pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.

Stk. 2. De udÞvende kunstnere og fremstillerne af lydoptagelser har krav pÄ vederlag. Vederlagskravet kan kun gÞres gÊldende gennem en af kulturministeren godkendt fÊllesorganisation, som omfatter sÄvel udÞvende kunstnere som fremstillere af lydoptagelser. Kan der ikke opnÄs enighed om stÞrrelsen af vederlaget, kan hver af parterne forelÊgge spÞrgsmÄlet for OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47.

Stk. 3. Kulturministeren fastsĂŠtter nĂŠrmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den fĂŠllesorganisation, som er nĂŠvnt i stk. 2.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gÊlder ikke for udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremfÞrelser af filmvÊrker, sÄfremt lyd og billede udsendes eller fremfÞres samtidigt.

Stk. 5. Hvis brugeren af en lydoptagelse i henhold til denne bestemmelse ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale eller ved OphavsretslicensnÊvnets afgÞrelse, kan det ved dom fastslÄs, at den pÄgÊldende udnyttelse kun kan foretages med rettighedshavernes samtykke, indtil betaling er sket.

Radio- og fjernsynsforetagender

§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse mÄ ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller pÄ anden mÄde fremfÞres offentligt. Udsendelsen mÄ heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages pÄ bÄnd, film eller anden indretning, der kan gengive den.

Stk. 2. Er en udsendelse affotograferet eller optaget som anfÞrt i stk. 1, mÄ den ikke uden foretagendets samtykke eftergÞres eller gÞres tilgÊngelig for almenheden, fÞr 50 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, da udsendelsen fandt sted.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, §§ 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., og § 13 a, §§ 15-16 a, 16 c-16 f, § 17, stk. 1 og 2, §§ 17 a-17 e, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25 og 25 a, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28, 31, 32 og 39-46 a finder tilsvarende anvendelse pÄ radio- og fjernsynsudsendelser.

Udgivere af pressepublikationer

§ 69 a. Pressepublikationer mÄ ikke af udbydere af informationssamfundstjenester uden udgiverens samtykke eftergÞres online eller stilles til rÄdighed pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, fÞr 2 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, hvor udgivelsen eller offentliggÞrelsen fandt sted.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse pÄ fÞlgende:

Individuelle brugeres anvendelse, som er privat eller ikke foretages i kommercielt Ăžjemed.

Hyperlink.

Enkelte ord eller meget korte uddrag af en pressepublikation.

Stk. 3. De i stk. 1 fastsatte rettigheder berÞrer ikke rettigheder, der er indrÞmmet ophavsmÊnd og andre rettighedshavere med hensyn til de vÊrker og andre frembringelser, der indgÄr i en pressepublikation. Stk. 1 kan ikke pÄberÄbes over for ophavsmÊnd og andre rettighedshavere og kan ikke fratage dem deres ret til at udnytte deres vÊrker og andre frembringelser uafhÊngigt af en pressepublikation, som de indgÄr i.

Stk. 4. OphavsmÊnd til vÊrker, der indgÄr i en pressepublikation, har ret til at modtage en passende andel af de indtÊgter, som udgiveren modtager for den i henhold til stk. 1 nÊvnte udnyttelse af dennes pressepublikationer.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, §§ 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 13 a, 15-16 f og 17-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 29 a, 31 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse pÄ de pressepublikationer, der er nÊvnt i stk. 1.

Fremstillere af fotografiske billeder

§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at rÄde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gÞre det tilgÊngeligt for almenheden.

Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, da billedet blev fremstillet.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11, 11 a-11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16 f, § 17, stk. 1 og 3, §§ 17 a-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 24 a, 25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse pÄ fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne ogsÄ gÞres gÊldende.

Stk. 4. Beskyttelsen i stk. 1 gĂŠlder ikke, hvis hovedmotivet for det fotografiske billede udgĂžr et billedkunstvĂŠrk, hvor beskyttelsestiden er udlĂžbet.

Fremstillere af kataloger m.v.

§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori et stÞrre antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en vÊsentlig investering, har eneret til at rÄde over det pÄgÊldende arbejde som helhed eller en vÊsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gÞre det tilgÊngeligt for almenheden.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse pÄ en eksemplarfremstilling eller tilgÊnge-liggÞrelse for almenheden af uvÊsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, sÄfremt de nÊvnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pÄgÊldende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.

Stk. 3. Er arbejder af den i stk. 1 nÊvnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne ogsÄ gÞres gÊldende.

Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1 varer, indtil 15 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nÊvnte art gÞres tilgÊngeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 15 Är er forlÞbet efter udgangen af det Är, hvor arbejdet fÞrste gang blev gjort tilgÊngeligt for almenheden.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 11 b, § 11 c, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17 e, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 og 35, § 36, stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse pÄ de kataloger, tabeller, databaser mv., der er nÊvnt i stk. 1.

Stk. 6. AftalevilkÄr, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.

Pressemeddelelser

§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, mÄ ikke uden modtagerens samtykke gÞres tilgÊngelige for almenheden gennem presse, radio eller pÄ anden lignende mÄde fÞr 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark, jf. dog §§ 17 a-17 e.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

Titelbeskyttelse m.v.

§ 73. Et litterÊrt eller kunstnerisk vÊrk mÄ ikke gÞres tilgÊngeligt for almenheden under en titel, et pseudonym eller et mÊrke, som er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere offentliggjort vÊrk eller dets ophavsmand.

Stk. 2. Har offentliggÞrelsen af det tidligere offentliggjorte vÊrk fundet sted mindre end 3 mÄneder forud for en udgivelse af det andet vÊrk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse, medmindre forveksling mÄ antages at vÊre tilsigtet.

Signering af kunstvĂŠrker

§ 74. PÄ et kunstvÊrk mÄ kunstnerens navn eller mÊrke ikke anbringes af andre end kunstneren selv, medmindre denne har givet sit samtykke hertil.

Stk. 2. Kunstnerens navn eller mÊrke mÄ ikke i noget tilfÊlde pÄfÞres et eftergjort eksemplar, sÄledes at det kan forveksles med originalen.

Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udlĂžb

§ 75. Selv om ophavsretten er udlÞbet, mÄ et litterÊrt eller kunstnerisk vÊrk ikke Êndres eller gÞres tilgÊngeligt for almenheden i strid med § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krÊnkes.

Offentlig fremfĂžrelse af musikvĂŠrker

§ 75 a. ErhvervsmÊssig virksomhed, hvorved en reprÊsentant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmÊssig indehaver af denne ret indgÄr aftaler om offentlig fremfÞrelse af et musikvÊrk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan fastsÊtte nÊrmere vilkÄr for godkendelsen. Aftaler indgÄet i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.

Stk. 2. Kulturministeren fastsĂŠtter nĂŠrmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med den godkendelse, som er nĂŠvnt i stk. 1.

Stk. 3. Stiller en organisation m.v., der er godkendt i henhold til stk. 1, urimelige vilkÄr for at meddele tilladelse til offentlig fremfÞrelse af musikvÊrker, kan OphavsretslicensnÊvnet pÄ begÊring fastsÊtte vilkÄrene for fremfÞrelsen. § 47, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6 a

Tekniske foranstaltninger m.v.

§ 75 b. Det er ikke tilladt at omsÊtte eller i kommercielt Þjemed besidde midler, hvis eneste formÄl er at lette ulovlig fjernelse eller omgÄelse af tekniske indretninger, som er anvendt til at beskytte et edb-program.

§ 75 c. Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgÄelse af effektive tekniske foranstaltninger.

Stk. 2. Det er ikke tilladt at fremstille, importere, sprede, sĂŠlge, udleje, reklamere for salg eller udlejning af eller i kommercielt Ăžjemed besidde indretninger, produkter eller komponenter, der

e r genstand for salgsfremme, reklame eller markedsfÞring med henblik pÄ omgÄelse af effektive tekniske foranstaltninger,

k un i begrÊnset omfang har andet kommercielt formÄl eller anden kommerciel anvendelse end omgÄelse af effektive tekniske foranstaltninger eller

p rimÊrt er udviklet, produceret, tilpasset eller ydet med henblik pÄ at muliggÞre eller befordre omgÄelse af effektive tekniske foranstaltninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse pÄ tjenesteydelser.

Stk. 4. Ved effektive tekniske foranstaltninger i stk. 1 og 2 forstÄs enhver form for effektive tekniske foranstaltninger, der under deres normale funktion har til formÄl at beskytte vÊrker og andre frembringelser m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gĂŠlder ikke for beskyttelse af edb-programmer.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-4 er ikke til hinder for forskning inden for kryptering.

§ 75 d. OphavsretslicensnÊvnet, jf. § 47, stk. 1, kan pÄ begÊring pÄlÊgge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i § 11 c, stk. 3, eller § 75 c, stk. 1, nÊvnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sÄdanne midler til rÄdighed for en bruger, som er nÞdvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i §§ 11 c, 15 og 16, § 17, stk. 1, § 17 c, § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1, nr. 2, § 23, stk. 1, og §§ 26-28, 31 og 68. ImÞdekommer rettighedshaveren ikke pÄlÊgget inden 4 uger fra nÊvnets afgÞrelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c, stk. 1, foretage omgÄelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig adgang til vÊrket eller frembringelsen m.v.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, i det omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige foranstaltninger, herunder aftaler med andre involverede parter, har sikret, at brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske foranstaltninger kan drage fordel af de i stk. 1 nĂŠvnte bestemmelser.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse pÄ vÊrker og andre frembringelser m.v., der pÄ kontraktmÊssige vilkÄr stilles til rÄdighed for almenheden pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden har adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. Dette gÊlder dog ikke for gengivelse i medfÞr af § 17 c.

§ 75 e. Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at

fjerne eller ĂŠndre elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning eller

foretage eksemplarspredning, import med henblik pÄ eksemplarspredning eller overfÞring til almenheden af vÊrker og andre frembringelser m.v., hvor de elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning er blevet fjernet eller Êndret uden samtykke.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis de pÄgÊldende handlinger foretages af en person, som ved eller burde vide, at handlingerne foranlediger, muliggÞr, letter eller skjuler en krÊnkelse af retten til et vÊrk eller en anden frembringelse m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.

Kapitel 6 b

ForĂŠldrelĂžse vĂŠrker

Definition af et forĂŠldrelĂžst vĂŠrk m.v.

§ 75 f. Ved et forÊldrelÞst vÊrk forstÄs et vÊrk eller en lydoptagelse, hvor ingen af rettighedshaverne til vÊrket eller lydoptagelsen er identificeret eller, selv om en eller flere af rettighedshaverne er identificeret, ingen af rettighedshaverne er lokaliseret, pÄ trods af at der er foretaget og registreret en omhyggelig sÞgning efter rettighedshaverne, jf. § 75 j.

§ 75 g. Hvis et vÊrk eller en lydoptagelse har mere end én rettighedshaver og ikke alle er blevet identificeret eller, selv om de er identificeret, ikke er lokaliseret, kan vÊrket eller lydoptagelsen anvendes i overensstemmelse med dette kapitel, forudsat at de identificerede og lokaliserede rettighedshavere giver tilladelse til brugen i forhold til de rettigheder, som de er indehavere af.

Begunstigede organisationer

§ 75 h. For at opfylde mÄl knyttet til varetagelsen af deres almennyttige opgaver kan fÞlgende organisationer, der er etableret i Danmark, anvende forÊldrelÞse vÊrker:

Offentligt tilgĂŠngelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner og museer.

Arkiver og film- og lydarvsinstitutioner.

Public service-radio- og -fjernsynsforetagender.

Omfattet materiale

§ 75 i. Dette kapitel finder anvendelse pÄ

vÊrker i form af bÞger, tidsskrifter, aviser, blade og andet materiale i skriftlig form, som findes i samlingerne hos de organisationer, der er nÊvnt i § 75 h, nr. 1 og 2, og som fÞrst er udgivet i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde,

filmvÊrker og lydoptagelser, som findes i samlingerne hos de organisationer, der er nÊvnt i § 75 h, nr. 1 og 2, og som fÞrst er udgivet eller, sÄfremt udgivelse ikke har fundet sted, udsendt i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, og

filmvÊrker og lydoptagelser, som findes i arkiverne hos public service-radio- og -fjernsynsforetagender, som er produceret af dem fÞr den 1. januar 2003, og som fÞrst er udgivet eller, sÄfremt udgivelse ikke har fundet sted, udsendt i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 2. Dette kapitel finder tilsvarende anvendelse pÄ de i stk. 1 nÊvnte vÊrker og lydoptagelser, der aldrig er blevet udgivet eller udsendt, men som er blevet gjort offentligt tilgÊngelige af de i § 75 h nÊvnte organisationer med rettighedshavernes samtykke. 1. pkt. finder kun anvendelse, sÄfremt det med rimelighed kan antages, at rettighedshaverne ikke ville modsÊtte sig de i § 75 l nÊvnte udnyttelsesmuligheder.

Stk. 3. Dette kapitel finder tilsvarende anvendelse pÄ vÊrker og frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, og som er indlejret eller inkorporeret eller udgÞr en uadskillelig bestanddel af de vÊrker og lydoptagelser, som er nÊvnt i stk. 1.

Omhyggelig sĂžgning

§ 75 j. Med henblik pÄ at fastslÄ, om et vÊrk eller en lydoptagelse er et forÊldrelÞst vÊrk, skal de i § 75 h nÊvnte organisationer inden anvendelsen foretage en omhyggelig sÞgning for hvert enkelt vÊrk eller lydoptagelse. De i § 75 h nÊvnte organisationer kan lade andre organisationer foretage denne omhyggelige sÞgning.

Stk. 2. Den omhyggelige sÞgning skal foretages i det land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, hvor vÊrket eller lydoptagelsen fÞrste gang er udgivet, eller, sÄfremt udgivelse ikke har fundet sted, hvor udsendelse fÞrste gang har fundet sted. SÄfremt producenten af et filmvÊrk har sit hovedsÊde eller er bosat i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, skal den omhyggelige sÞgning dog foretages i det land, hvor producenten har sit hovedsÊde eller er bosat.

Stk. 3. For vÊrker og lydoptagelser omfattet af § 75 i, stk. 2, skal den omhyggelige sÞgning foretages i Danmark.

Stk. 4. For vÊrker og frembringelser omfattet af § 75 i, stk. 3, skal den omhyggelige sÞgning foretages i det land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, hvor den omhyggelige sÞgning efter det vÊrk, der indeholder det indlejrede eller inkorporerede vÊrk, foretages.

Stk. 5. Er der tegn pÄ, at relevante oplysninger om en rettighedshaver findes i andre lande, skal der ligeledes foretages sÞgning i informationskilder, der er til rÄdighed i disse andre lande.

Stk. 6. De i § 75 h nÊvnte organisationer skal fÞre fortegnelser over de omhyggelige sÞgninger, som de udfÞrer.

Stk. 7. De i § 75 h nÊvnte organisationer skal i forbindelse med den omhyggelige sÞgning fremsende fÞlgende oplysninger til Kulturministeriet:

Resultaterne af den omhyggelige sĂžgning.

Anvendelsen af de forĂŠldrelĂžse vĂŠrker.

Enhver ĂŠndring af status som forĂŠldrelĂžst vĂŠrk.

Relevante kontaktoplysninger.

Stk. 8. Kulturministeren fastsÊtter regler om indholdet af den omhyggelige sÞgning, herunder om, hvilke kilder der skal konsulteres i forbindelse med den omhyggelige sÞgning, og om de oplysninger, som de i § 75 h nÊvnte organisationer skal fremsende til Kulturministeriet.

UdstrĂŠkning af status som forĂŠldrelĂžst vĂŠrk

§ 75 k. Et vÊrk eller en lydoptagelse, der i medfÞr af lovgivningen i et andet land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde anses for et forÊldrelÞst vÊrk, anses ligeledes for et forÊldrelÞst vÊrk i Danmark.

Tilladte anvendelser af forĂŠldrelĂžse vĂŠrker

§ 75 l. Med henblik pÄ at opfylde mÄl knyttet til varetagelsen af deres almennyttige opgaver mÄ de i § 75 h nÊvnte organisationer

stille det forÊldrelÞse vÊrk til rÄdighed pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til det pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, og

fremstille eksemplarer af det forÊldrelÞse vÊrk med henblik pÄ digitalisering, tilrÄdighedsstillelse for almenheden, jf. nr. 1, indeksering, katalogisering, bevaring eller restaurering.

Stk. 2. Organisationerne kan oppebÊre indtÊgter i forbindelse med anvendelsen af forÊldrelÞse vÊrker, som udelukkende har til formÄl at dÊkke deres omkostninger ved digitalisering og tilrÄdighedsstillelse for almenheden af forÊldrelÞse vÊrker.

Stk. 3. Ved anvendelse af et forÊldrelÞst vÊrk skal navnet pÄ en identificeret rettighedshaver angives.

OphĂžr af status som forĂŠldrelĂžst vĂŠrk

§ 75 m. SÄfremt en rettighedshaver retter henvendelse til den organisation, som anvender det forÊldrelÞse vÊrk, ophÞrer det pÄgÊldende vÊrk eller den pÄgÊldende lydoptagelse med at vÊre forÊldrelÞst.

Stk. 2. SÄfremt status som forÊldrelÞst vÊrk bringes til ophÞr, har rettighedshaveren krav pÄ at modtage en rimelig kompensation fra den organisation, som i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel har anvendt det forÊldrelÞse vÊrk.

Kapitel 7

RetshÄndhÊvelse

Straf

§ 76. Med bÞde straffes den, som forsÊtligt eller groft uagtsomt

overtrÊder § 2 eller § 3,

overtrÊder §§ 65, 66, 67, 69 eller § 69 a, stk. 1, eller §§ 70 eller 71,

overtrÊder § 11, stk. 2, § 52 c, stk. 2, 4, 6, 7 eller 9, § 60 eller §§ 72-75,

undlader at fremsende opgÞrelse eller oplysninger efter § 38, stk. 7,

undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fÊllesorganisationen efter § 41, stk. 1, § 42, stk. 6, og § 46, 1. pkt., eller undlader at fÞre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller

overtrÊder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.

Stk. 2. Er en overtrÊdelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nÊvnte bestemmelser begÄet ved forsÊtligt og under skÊrpende omstÊndigheder at gengive de af bestemmelserne omfattede vÊrker eller frembringelser eller blandt almenheden at sprede eksemplarer heraf, kan straffen stige til fÊngsel i 1 Är og 6 mÄneder, medmindre hÞjere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. SkÊrpende omstÊndigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrÊdelserne sker erhvervsmÊssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis vÊrker og frembringelser gengives pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.

§ 77. NÄr eksemplarer af vÊrker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sÄdanne omstÊndigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville vÊre i strid med loven, straffes med bÞde den, som forsÊtligt eller groft uagtsomt indfÞrer sÄdanne eksemplarer med henblik pÄ at gÞre dem tilgÊngelige for almenheden.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse pÄ forsÊtlige overtrÊdelser af bestemmelsen i stk. 1.

§ 78. Med bÞde straffes den, som forsÊtligt eller groft uagtsomt overtrÊder §§ 75 b eller 75 c. Med bÞde straffes den, som forsÊtligt overtrÊder § 75 e.

§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 31, stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2 og § 45, stk. 2, kan der fastsÊttes straf af bÞde for overtrÊdelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 80. Der kan pÄlÊgges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

PÄtale

§ 81. OvertrÊdelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, eller § 79, pÄtales af den forurettede.

Stk. 2. Efter ophavsmandens dÞd kan overtrÊdelser af § 3 og af de i medfÞr af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere pÄtales af ophavsmandens ÊgtefÊlle, slÊgtning i ret op- eller nedstigende linje eller sÞskende.

Stk. 3. Efter ophavsmandens dÞd kan overtrÊdelser af §§ 3 og 73-74 endvidere pÄtales af det offentlige. Ved overtrÊdelser af § 3 kan offentlig pÄtale dog kun finde sted, nÄr kulturelle interesser mÄ anses for krÊnket ved overtrÊdelsen.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1 pÄtales overtrÊdelser af § 75 af det offentlige.

Stk. 5. OvertrÊdelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 b og § 75 c, stk. 2, pÄtales af det offentlige.

Stk. 6. OvertrÊdelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 c, stk. 1, og § 75 e, pÄtales af den forurettede.

§ 82. OvertrÊdelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77, stk. 2, pÄtales kun efter den forurettedes begÊring, medmindre almene hensyn krÊver pÄtale.

Erstatning og godtgĂžrelse

§ 83. Den, som forsÊtligt eller uagtsomt overtrÊder en af de i §§ 76 og 77 nÊvnte bestemmelser, skal betale

et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og

en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrĂŠdelsen har medfĂžrt.

Stk. 2. Ved fastsĂŠttelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krĂŠnkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsĂŠttes en godtgĂžrelse til den forurettede for ikke Ăžkonomisk skade.

TilintetgĂžrelse m.v.

§ 84. Retten kan ved dom bestemme, at eksemplarer, som krÊnker retten til vÊrker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, skal

tilbagekaldes fra handelen,

endeligt fjernes fra handelen,

tilintetgĂžres eller

udleveres til den forurettede.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse pÄ materialer, redskaber el.lign., der primÊrt har vÊret anvendt til ulovlig fremstilling eller brug af eksemplarer af vÊrket eller frembringelsen.

Stk. 3. Foranstaltninger efter stk. 1 skal gennemfĂžres uden nogen form for godtgĂžrelse til krĂŠnkeren og berĂžrer ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemfĂžres for krĂŠnkerens regning, medmindre sĂŠrlige grunde taler herimod.

Stk. 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til, at der skal vĂŠre forholdsmĂŠssighed mellem krĂŠnkelsens omfang og de beordrede retsmidler samt tredjemands interesser.

OffentliggĂžrelse af domme

§ 84 a. I en dom, hvorved nogen dÞmmes efter §§ 83 eller 84, kan retten pÄ begÊring bestemme, at dommen skal offentliggÞres i sin helhed eller i uddrag.

Stk. 2. Pligten til offentliggÞrelsen pÄhviler krÊnkeren. OffentliggÞrelsen skal ske for krÊnkerens regning og pÄ en sÄ fremtrÊdende mÄde, som det med rimelighed kan forlanges.

Videregivelse af oplysninger

§ 84 b. Hvis told- og skatteforvaltningen fÄr en formodning om krÊnkelser omfattet af §§ 76 eller 77, kan oplysninger herom videregives til rettighedshaver.

Kapitel 8

Lovens anvendelsesomrÄde

Ophavsret

§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret gÊlder for

vÊrker af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde,

vÊrker, som er udgivet fÞrste gang i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, eller som er udgivet fÞrste gang samtidig i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde og i et andet land,

filmvÊrker, hvis producent har sit hovedsÊde eller er bosat i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde,

bygningsvÊrker, som er beliggende i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, og

kunstvÊrker, som er indfÞjet i bygninger eller anlÊg i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig udgivelse at have fundet sted, sÄfremt vÊrket efter udgivelse i et andet land inden 30 dage udgives i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 38 gÊlder for vÊrker af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 64 gÊlder for offentliggÞrelser eller udgivelser, som er foretaget af

personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, eller

selskaber, der har hovedsÊde i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 73-75 gÊlder for ethvert vÊrk.

Andre rettigheder

§ 86. Bestemmelsen i § 65 gÊlder for

fremfÞrelser, der har fundet sted i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, og

fremfÞrelser, der er gengivet pÄ lydoptagelser, som er beskyttede i henhold til bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 66 gÊlder for

lydoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde,

lydoptagelser, der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, og

lydoptagelser, der er fremstillet af selskaber, som har hovedsÊde i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 67 gÊlder for

billedoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde,

billedoptagelser, der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, og

billedoptagelser, der er fremstillet af selskaber, som har hovedsÊde i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 69 gÊlder for

radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, og

radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsÊde i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 69 a gÊlder for pressepublikationer, der er publiceret af udgivere, der har hovedsÊde i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 70 gÊlder for

fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, og

fotografier, som er indfÞjet i bygninger eller anlÊg i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 7. Bestemmelsen i § 71 gÊlder for

kataloger m.v., som er fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, og

kataloger m.v., som er fremstillet af selskaber, der har hovedsÊde i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse pÄ pressemeddelelser som nÊvnt i § 72.

Stk. 9. Uanset bestemmelsen i stk. 1 gÊlder bestemmelsen i § 65, stk. 1, om optagelse for alle lydoptagelser af fremfÞrelser. Uanset bestemmelsen i stk. 2 gÊlder § 66, stk. 1, om eftergÞrelse for alle lydoptagelser. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 gÊlder bestemmelserne i § 65, stk. 2-4, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 69, stk. 2, om spredning af eksemplarer til almenheden for alle fremfÞrelser, lydoptagelser, billedoptagelser samt radio- og fjernsynsudsendelser.

SĂŠrlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser via satellit eller via tilknyttede onlinetjenester

§ 87. Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit anses for at finde sted i Danmark, hvis de programbÊrende signaler, som er bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indfÞres i en ubrudt sendekÊde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.

Stk. 2. Udsendelser via satellit anses ogsÄ for at finde sted i Danmark, hvis indfÞrelsen i sendekÊden sker i et land, som ikke er medlem af Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel II i RÄdets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrÞrende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslÊgtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i fÞlgende tilfÊlde:

Hvis de programbÊrende signaler sendes til satellitten fra en uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gÞres gÊldende over for den, som driver stationen.

Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat, og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsÊde her i landet, har foranlediget indfÞrelsen i sendekÊden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gÞres gÊldende over for foretagendet.

§ 87 a. NÄr et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsÊde her i landet, foretager trÄdbunden eller trÄdlÞs overfÞring af programmer til almenheden og tilrÄdighedsstillelse af programmer pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden fÄr adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt via en af radio- eller fjernsynsforetagendets tilknyttede onlinetjenester, som har et klart og underordnet forhold til foretagendets udsendelser, eller under dettes kontrol og ansvar samtidig med eller i en defineret tidsperiode efter radio- eller fjernsynsforetagendets udsendelse af disse radio- eller fjernsynsprogrammer, anses med henblik pÄ udÞvelsen af ophavsretten og beslÊgtede rettigheder overfÞringen og enhver eksemplarfremstilling, der er nÞdvendig i forbindelse hermed, for at finde sted i Danmark, nÄr der er tale om fÞlgende:

Radioprogrammer.

Tv-programmer, som er

a) nyheds- og aktualitetsprogrammer eller

b) radio- eller fjernsynsforetagendets fuldt finansierede egenproduktioner.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse pÄ udsendelser af sportsbegivenheder og vÊrker og andre beskyttede frembringelser, der indgÄr heri.

Stk. 3. Vederlaget for brug af rettigheder efter stk. 1 skal fastsÊttes under hensyntagen til samtlige aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste sÄsom tjenestens egenskaber, herunder varigheden af de i tjenesten indeholdte programmers tilgÊngelighed online, publikum og de tilgÊngelige sprogversioner.

Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.

§ 88. Kulturministeren kan fastsÊtte nÊrmere regler, hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser under forudsÊtning af gensidighed udvides i forhold til andre lande.

Stk. 2. Endvidere kan kulturministeren fastsÊtte nÊrmere regler, hvorefter loven gÞres anvendelig pÄ vÊrker, som fÞrst er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt pÄ ikke udgivne vÊrker, som sÄdanne organisationer har ret til at udgive.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsÊtte regler om, at §§ 17 a-17 e finder tilsvarende anvendelse pÄ import og eksport af tilgÊngelige formater fra og til lande, som er en del af Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde.

§ 88 a. Anvendelse af vÊrker og andre frembringelser, der udelukkende finder sted til undervisningsbrug via sikre elektroniske miljÞer, skal i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, som gennemfÞrer artikel 5 i direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslÊgtede rettigheder pÄ det digitale indre marked og om Êndring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF, anses for kun at finde sted i den medlemsstat, hvor uddannelsesinstitutionen er etableret.

§ 88 b. Anvendelse af vÊrker og andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrÊnkningen i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, som gennemfÞrer artikel 8 i direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslÊgtede rettigheder pÄ det digitale indre marked og om Êndring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF, anses for kun at finde sted i den medlemsstat, hvor den kulturarvsinstitution, der foretager anvendelsen, er etableret.

Kapitel 9

IkrafttrĂŠdelses- og overgangsbestemmelser

§ 89. Loven trÊder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Samtidig ophĂŠves

lov om ophavsretten til litterĂŠre og kunstneriske vĂŠrker, jf. lovbekendtgĂžrelse nr. 1170 af 21. december 1994, og

lov om retten til fotografiske billeder, jf. lovbekendtgĂžrelse nr. 715 af 8. september 1993.

§ 90. Loven gÊlder ogsÄ for vÊrker og frembringelser m.v., som er frembragt fÞr lovens ikrafttrÊden.

Stk. 2. Loven gÊlder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet fÞr lovens ikrafttrÊden. Eksemplarer af vÊrker eller frembringelser m.v. kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet pÄ et tidspunkt, da en sÄdan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse pÄ udlejning og udlÄn, som foretages efter lovens ikrafttrÊden.

Stk. 3. Hvis beskyttelsestiden for et vÊrk eller en frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have vÊret efter de hidtil gÊldende bestemmelser, anvendes de hidtil gÊldende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 5, skal dog altid finde anvendelse.

§ 91. Bestemmelserne i §§ 54, 56 og 58 finder ikke anvendelse pÄ aftaler, der er indgÄet fÞr den 1. juli 1995.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 65, stk. 5, finder ogsÄ anvendelse pÄ aftaler, der er indgÄet fÞr den 1. juli 1995.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, finder ikke anvendelse pÄ aftaler, som er indgÄet fÞr den 1. januar 1995, fÞrend den 1. januar 2000.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 59 gÊlder ikke for edb-programmer, der er frembragt fÞr den 1. januar 1993.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse pÄ fotografiske billeder, der er fremstillet fÞr den 1. januar 1970.

§ 92. De i henhold til Êldre lovgivning givne sÊrlige privilegier og forbud forbliver i kraft.

§ 93. Loven gÊlder ikke for FÊrÞerne og GrÞnland, men kan ved kgl. anordning sÊttes helt eller delvis i kraft for FÊrÞerne og GrÞnland med de afvigelser, som de sÊrlige fÊrÞske eller grÞnlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1404 af 27. december 2008 om ĂŠndring af varemĂŠrkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.)2), indeholder fĂžlgende ikrafttrĂŠdelsesbestemmelser m.v.:

§ 9

Stk. 1. Loven trĂŠder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. (Udelades)

Stk. 4. (Udelades)

§ 10

Stk. 1. Loven gĂŠlder ikke for FĂŠrĂžerne og GrĂžnland.

Stk. 2. Lovens §§ 1-6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sÊttes i kraft for FÊrÞerne eller GrÞnland med de afvigelser, som de sÊrlige fÊrÞske eller grÞnlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. (Udelades)

 

Lov nr. 510 af 12. juni 2009 om ĂŠndring af ophavsretsloven (GennemfĂžrelse af servicedirektivet m.v.) indeholder fĂžlgende ikrafttrĂŠdelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Loven trĂŠder i kraft den 28. december 2009.

§ 3

Loven gĂŠlder ikke for FĂŠrĂžerne eller GrĂžnland, men kan ved kongelig anordning sĂŠttes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de sĂŠrlige fĂŠrĂžske og grĂžnlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1269 af 16. december 2009 om ĂŠndring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om ophavsret (GennemfĂžrelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.)3), indeholder fĂžlgende ikrafttrĂŠdelsesbestemmelser m.v.:

§ 3

Stk. 1. Loven trĂŠder i kraft den 18. december 2009.

Stk. 2. § 90, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed4) som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, finder alene anvendelse pÄ eneretstransmissioner, hvorom der er indgÄet eller forlÊnget aftale efter lovens ikrafttrÊden.

Stk. 3. (Udelades)

§ 4

Loven gÊlder ikke for FÊrÞerne eller GrÞnland. Lovens § 2 kan ved kongelig anordning sÊttes helt eller delvist i kraft for GrÞnland med de Êndringer, som de grÞnlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 380 af 17. april 2013 om Êndring af lov om ophavsret (ForlÊngelse af beskyttelsestiden for udÞvende kunstnere og fremstillere af lydoptagelser, ophÞr af aftale om overdragelse af den udÞvende kunstners rettigheder, udÞvende kunstneres ret til Ärligt supplerende vederlag m.v.) indeholder fÞlgende ikrafttrÊdelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven trĂŠder i kraft den 31. oktober 2013.

Stk. 2. § 1, nr. 3-5, har virkning for de udÞvende kunstneres rettigheder og rettighederne for fremstillere af lydoptagelser, som eksisterer den 1. november 2013, og som frembringes efter denne dato.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for musikvÊrker med tekst, hvoraf mindst musikvÊrket eller teksten er beskyttet i et land inden for Det EuropÊiske Økonomiske SamarbejdsomrÄde den 1. november 2013, og for musikvÊrker med tekst, der frembringes efter denne dato. § 1, nr. 2, berÞrer ikke den udnyttelse af musikvÊrker med tekst, som har fundet sted fÞr den 1. november 2013.

§ 3

Stk. 1. Kontrakter om overfÞrelse eller overdragelse af en udÞvende kunstners rettigheder til lydoptagelsen af sin fremfÞrelse, som er indgÄet inden den 1. november 2013, skal fortsat gÊlde efter det tidspunkt, hvor den udÞvende kunstners rettigheder i henhold til de hidtidige bestemmelser ville vÊre udlÞbet. Dette gÊlder, medmindre andet er klart angivet i kontrakten.

Stk. 2. SÄfremt kontrakter om overfÞrelse eller overdragelse af udÞvende kunstneres rettigheder til lydoptagelser, som er indgÄet inden den 1. november 2013, giver den udÞvende kunstner ret til lÞbende vederlag, kan disse genforhandles, nÄr 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, eller, sÄfremt en sÄdan udgivelse ikke har fundet sted, nÄr 50 Är er forlÞbet, efter at lydoptagelsen blev offentliggjort.

§ 4

Loven gĂŠlder ikke for FĂŠrĂžerne eller GrĂžnland, men kan ved kongelig anordning sĂŠttes helt eller delvis i kraft for GrĂžnland med de ĂŠndringer, som de grĂžnlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 741 af 25. juni 2014 om ĂŠndring af lov om ophavsret (Visse tilladte anvendelser af forĂŠldrelĂžse vĂŠrker og ĂŠndring af aftalelicensbestemmelsen vedrĂžrende kabelviderespredning) indeholder fĂžlgende ikrafttrĂŠdelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven trĂŠder i kraft den 29. oktober 2014.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse pÄ vÊrker eller andre frembringelser, som er skabt fÞr lovens ikrafttrÊden, men som ikke nyder ophavsretlig beskyttelse pÄ tidspunktet for lovens ikrafttrÊden.

Stk. 3. Loven berĂžrer ikke handlinger foretaget og rettigheder erhvervet inden den 29. oktober 2014.

§ 3

Loven gĂŠlder ikke for FĂŠrĂžerne eller GrĂžnland, men kan ved kongelig anordning sĂŠttes helt eller delvis i kraft for GrĂžnland med de ĂŠndringer, som de grĂžnlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 321 af 5. april 2016 om kollektiv forvaltning af ophavsret5) indeholder fĂžlgende ikrafttrĂŠdelsesbestemmelser m.v.:

§ 40. Loven trÊder i kraft den 10. april 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Lovens § 42, nr. 3, finder ikke anvendelse i forhold til rettigheder, som er erhvervet fÞr lovens ikrafttrÊden.

§ 41. (Udelades)

§ 42. (Udelades)

§ 43. Loven gÊlder ikke for FÊrÞerne og GrÞnland, men kan ved kongelig anordning sÊttes helt eller delvis i kraft for GrÞnland med de Êndringer, som de grÞnlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 719 af 8. juni 2018 om ĂŠndring af lov om ophavsret (GennemfĂžrelse af Marrakeshdirektivet m.v.) indeholder fĂžlgende ikrafttrĂŠdelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven trĂŠder i kraft den 11. oktober 2018.

Stk. 2. Loven finder anvendelse pÄ tilgÊngelige formater, der er fremstillet fÞr lovens ikrafttrÊdelse.

§ 3

Loven gĂŠlder ikke for FĂŠrĂžerne eller GrĂžnland, men kan ved kongelig anordning sĂŠttes helt eller delvis i kraft for GrĂžnland med de ĂŠndringer, som de grĂžnlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1121 af 4. maj 2021 om Êndring af lov om ophavsret (Implementering af dele af direktiv om ophavsret og beslÊgtede rettigheder pÄ det digitale indre marked og direktiv om regler for udÞvelse af ophavsretten og beslÊgtede rettigheder, der gÊlder for visse af tv- og radioselskabernes onlinetransmissi-oner og retransmissioner af tv- og radioprogrammer m.v.) indeholder fÞlgende ikrafttrÊdelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven trĂŠder i kraft den 7. juni 2021.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfĂŠstes straks efter dets vedtagelse.

Stk. 3. § 69 a finder ikke anvendelse pÄ pressepublikationer, der blev udgivet eller offentliggjort fÞrste gang fÞr den 6. juni 2019 uanset den videre brug efter lovens ikrafttrÊden. For pressepublikationer udgivet eller offentliggjort fÞr den 6. juni 2019 finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 4. § 87 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder anvendelse pÄ aftaler om udÞvelse af ophavsretten og beslÊgtede rettigheder, der er relevante for handlinger i form af trÄdbunden eller trÄdlÞs overfÞring til almenheden af vÊrker eller andre beskyttede frembringelser og trÄdbunden eller trÄdlÞs tilrÄdighedsstillelse for almenheden af vÊrker eller andre beskyttede frembringelser pÄ en sÄdan mÄde, at almenheden kan fÄ adgang til dem pÄ et individuelt valgt sted og tidspunkt, og som foregÄr i forbindelse med udbud af en onlinetjeneste, og for handlinger i form af eksemplarfremstilling, der er nÞdvendige for udbud af, adgang til eller anvendelse af en sÄdan onlinetjeneste, som er indgÄet fÞr lovens ikrafttrÊden, fra den 7. juni 2023.

§ 3

Loven gĂŠlder ikke for FĂŠrĂžerne og GrĂžnland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sĂŠttes i kraft for GrĂžnland med de ĂŠndringer, som de grĂžnlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 2607 af 28. december 2021 om ĂŠndring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordnin-gen)

§ 2

Loven trĂŠder i kraft den 1. januar 2022.

§ 3

Loven gĂŠlder ikke for FĂŠrĂžerne og GrĂžnland, men kan ved kongelig anordning sĂŠttes helt eller delvis i kraft for GrĂžnland med de ĂŠndringer, som de grĂžnlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 680 af 6. juni 2023 om Êndring af lov om ophavsret (GennemfÞrelse af dele af direktiv om ophavsret og beslÊgtede rettigheder pÄ det digitale indre marked) indeholder fÞlgende ikrafttrÊdelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven trĂŠder i kraft ved bekendtgĂžrelsen i Lovtidende.6)

Stk. 2. § 1, nr. 19 og 20, finder ikke anvendelse pÄ aftaler indgÄet inden lovens ikrafttrÊden. For sÄdanne aftaler finder de hidtil gÊldende regler anvendelse.

Stk. 3. §§ 55 og 55 a i lov om ophavsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, finder ikke anvendelse pÄ aftaler indgÄet fÞr lovens ikrafttrÊden. For sÄdanne aftaler finder de hidtil gÊldende regler anvendelse. Ophavsmanden har i spÞrgsmÄl om aftalejustering, jf. § 55 b i lov om ophavsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, for aftaler, der er indgÄet inden lovens ikrafttrÊden, dog tidligst 5 Är fÞr lovens ikrafttrÊden, efter anmodning ret til oplysningerne for at kunne vurdere, om vederlaget har vÊret uforholdsmÊssig lavt, og kan derfor specifikt anmode om oplysningerne til dette formÄl.

Stk. 4. Regler fastsat i medfÞr af § 50, stk. 5, i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgÞrelse nr. 1144 af 23. oktober 2014, forbliver i kraft, indtil de ophÊves eller aflÞses af forskrifter udstedt i medfÞr af § 50, stk. 6, i lov om ophavsret, jf. denne lovs § 1, nr. 17 og 18.

§ 3

Loven gĂŠlder ikke for FĂŠrĂžerne og GrĂžnland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sĂŠttes i kraft for GrĂžnland med de ĂŠndringer, som de grĂžnlandske forhold tilsiger.

Kulturministeriet, den 20. august 2023

Jakob Engel-Schmidt

/ Nicky ValbjĂžrn Trebbien

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfÞrer RÄdets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991, EF-Tidende 1991, nr. L 122, side 42, RÄdets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 346, side 61, RÄdets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993, EF-Tidende 1993, nr. L 248, side 15, RÄdets direktiv 93/98/EØF af 29. oktober 1993, EF-Tidende 1993, nr. L 290, side 9, Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996, EF-Tidende 1996, nr. L 77, side 20, Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001, EF-Tidende 2001, nr. L 167, side 10, Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001, EF-Tidende 2001, nr. L 272, side 32, Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 157, side 45, dele af Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om Êndring af RÄdets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989, EU-Tidende 2007, nr. L 332, side 27, dele af Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2011/77/EU af 27. september 2011 om Êndring af Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2006/116/EF, EU-Tidende 2011, nr. L 265, side 1, Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012, EU-tidende 2012, nr. L 299, side 5, dele af Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 84, side 72, Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2017/1564/EU af 13. september 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 242, side 6, Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2019/789/EU af 17. april 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 82, og Europa-Parlamentets og RÄdets direktiv 2019/790/EU af 17. april 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 92.

2) Lovens § 5 indeholder en Êndring af ophavsretsloven.

3) Lovens § 2 indeholder en Êndring af ophavsretsloven.

4)  Â§ 90, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed danner grundlag for ophavsretslovens § 25 a om adgang til anvendelsen af korte uddrag fra begivenheder af stor interesse for offentligheden.

5) Lovens § 42 indeholder en Êndring af ophavsretsloven.

6) Loven trÄdte i kraft den 7. juni 2023.

 
Open PDF open_in_new
The Consolidate Act on Copyright
ï»ż Consolidated Act No. 1144 of October 23rd, 2014, on copyright

Dok. nr. 1013926

Consolidated Act on Copyright 2014 1

(Consolidated Act No. 1144 of October 23 rd

, 2014)

The Act on Copyright is hereby promulgated.

Chapter 1

Subject Matter and Scope of Copyright

Protected Works

1.(1) The person creating a literary or artistic work shall have copyright

therein, be it expressed in writing or in speech as a fictional or a descriptive repre-

sentation, or whether it be a musical or dramatic work, cinematographic or photo-

graphic work, or a work of fine art, architecture, applied art, or expressed in some

other manner.

(2) Maps and drawings and other works of a descriptive nature executed in

graphic or plastic form shall be considered as literary works.

(3) Works in the form of computer programs shall be considered as literary

works.

Scope of Protection

2.(1) Within the limitations specified in this Act copyright implies the exclu-

sive right to control the work by reproducing it and by making it available to the

public, whether in the original or in an amended form, in translation, adaptation into

another literary or artistic form or into another technique.

(2) Any direct or indirect, temporary or permanent reproduction, in whole or in

part, by any means and in any form, shall be considered as reproduction. The record-

1 This Act contains provisions implementing Council Directive 91/250/EEC of 14 May 1991, Official Journal of the European Union 1991, L 122, page 42, Council Directive 92/100/EEC of 19 November 1992, Official Journal of the European Union

1992, L 346, page 61, Council Directive 93/83/EEC of 27 September 1993, Official Journal of the European Union 1993, L

248, page 15, Council Directive 93/98/EEC of 29 October 1993, Official Journal of the European Union 1993, L 290, page 9,

Directive 96/9/EC of the European Parliament and of the Council of 11 March 1996, Official Journal of the European Union

1996, L 77, page 20, Directive 2001/29/EC of the European Parliament and of the Council of 22 May 2001, Official Journal of

the European Union 2001, L 167, page 10, Directive 2001/84/EC of the European Parliament and of the Council of 27 Sep- tember 2001, Official Journal of the European Union 2001, L 272, page 32, Directive 2004/48/EC of the European Parliament

and of the Council of 29 April 2004, Official Journal of the European Union 2004, L 157, page 45, parts of Directive 2006/123/EC of the European Parliament and of the Council of 12 December 2006, Official Journal of the European Union

2006, L 376, page 36, parts of Directive 2007/65/EC of the European Parliament and of the Council of 11 December 2007

amending Council Directive 89/552/EEC of 3 October 1989, Official Journal of the European Union 2007, L 332, page 27, and parts of Directive 2011/77/EC of the European Parliament and of the Council of 27 September 2011 amending Directive

2006/116/EC of the European Parliament and of the Council, Official Journal of the European Union 2011, L 265, page 1, and

Directive 2012/28/EU of the European Parliament and of the Council of 25 October 2012, Official Journal of the European Union 2012, L 299, page 5.

Side 2

ing of the work on devices which can reproduce it, shall also be considered as a re-

production.

(3) The work is made available to the public if

(i) copies of the work are offered for sale, rental or lending or distribution to the

public in some other manner;

(ii) copies are exhibited in public; or

(iii) the work is performed in public.

(4) Public performance within the meaning of subsection (3)(iii) shall include

i) communication to the public of works, by wire or wireless means, including

broadcasting by radio or television and the making available to the public of

works in such a way that members of the public may access them from a place

and at a time individually chosen by them; and

ii) performance at a place of business before a large group, which would other-

wise have been considered not public.

3.(1) The author of a work shall have the right to be identified by name as the

author in accordance with the requirements of proper usage, on copies of the work as

well as if the work is made available to the public.

(2) The work must not be altered nor made available to the public in a manner

or in a context which is prejudicial to the author's literary or artistic reputation or in-

dividuality.

(3) The right of the author under this section cannot be waived except in re-

spect of a use of the work which is limited in nature and extent.

Adaptations

4.(1) The person translating, revising or otherwise adapting a work, including

converting it into some other literary or artistic form, shall have copyright in the

work in the new form, but his right to control it shall be subject to the copyright in

the original work.

(2) Copyright in a new and independent work created through the free use of

another work, shall not be subject to the copyright in the original work.

Composite Works

5. A person who, by combining works or parts of works, creates a composite

literary or artistic work, shall have copyright therein, but the right shall be without

prejudice to the rights in the individual works.

Joint Authorship

6. If a work has two or more authors, without the individual contributions be-

ing separable as independent works, the copyright in the work shall be held jointly.

Each of the authors, however, may bring an action for infringement.

Side 3

Copyright Holder Presumption, etc.

7.(1) If not otherwise stated the person whose name or generally known

pseudonym or signature is indicated in the usual manner on copies of the work, or

where the work is made available to the public, shall be deemed to be the author.

(2) If a work is published without the author being indicated in accordance

with subsection (1), the editor, if named, and otherwise the publisher, shall act on

behalf of the author until the latter is named in a new edition of the work.

Publication and Publishing

8.(1) A work shall be considered to have been made public if it has lawfully

been made available to the public.

(2) A work shall be considered published if, with the consent of the author,

copies of the work have been put on the market or otherwise distributed to the pub-

lic.

Public Documents

9.(1) Acts, administrative orders, legal decisions and similar official docu-

ments are not subject to copyright.

(2) The provision of subsection (1) shall not apply to works appearing as inde-

pendent contributions in the documents mentioned in subsection (1). Such works

may, however, be reproduced in connection with the document. The right to further

use shall be subject to the provisions otherwise in force.

Relation to Protection under other Legislation

10.(1) Protection under the Act on Designs does not preclude copyright.

(2) Layout designs (topography) of semiconductor products are not protected

under this Act, but are protected under the provisions in the Act on Protection of the

Design (Topography) of Semiconductor Products.

Chapter 2

Limitations on Copyright and Management of Rights in the event of Extended Col-

lective License

General Provisions

11.(1) The provisions of this chapter and chapter 6 b do not limit the author's

rights under section 3, except as provided in section 29.

(2) Where a work is used in accordance with the provisions of this chapter and

chapter 6 b, the work may not be altered more extensively than is required for the

permitted use. If the work is used publicly, the source shall be indicated in accord-

ance with the requirements of proper usage.

Side 4

(3) Where a work is used in accordance with the provisions of this chapter and

chapter 6 b, copies may not be made on the basis of a reproduction of the work

which is contrary to section 2 or on the basis of circumvention of a technical device

which is contrary to section 75 c(1). The provision in the first sentence does not ap-

ply to the production of copies pursuant to section 16 (5).

Temporary reproduction

11 a.(1) It is permitted to make temporary copies

i) which are transient or incidental;

ii) which are an integral and essential part of a technical process;

iii) the sole purpose of which is to enable a transmission of a work in a network

between third parties by an intermediary, or a lawful use of a work; and

iv) which have no independent economic significance.

(2) The provision of subsection (1) shall not apply to computer programs and

databases.

Reproduction for Private Use

12.(1) Anyone is entitled to make or have made, for private purposes, single

copies of works which have been made public if this is not done for commercial

purposes. Such copies must not be used for any other purpose.

(2) The provision of subsection (1) does not provide the right to

(i) construct a work of architecture;

(ii) make a copy of a work of art by casting, by printing from an original negative

or base, or in any other manner implying that the copy can be considered as an

original;

(iii) make copies of computer programs in digitized form;

(iv) make copies in digital form of databases if the copy is made on the basis of a

reproduction of the database in digital form; or

(v) make single copies in digital form of other works than computer programs and

databases unless this is done exclusively for the personal use of the copying

person himself or his household.

(3) Notwithstanding the provision in subsection (2) (v), it is not permitted

without the consent of the author to produce copies in digital form on the basis of a

copy that has been lent or hired.

(4) The provision of subsection (1) does not confer a right to engage another

person to make copies of

(i) musical works;

(ii) cinematographic works;

(iii) literary works if the other person assists for commercial purposes;

(iv) works of applied art; or

(v) works of art if the copying is in the form of an artistic reproduction.

(5) The provision of subsection (1) does not entitle the user to make copies of

musical works and cinematographic works by using technical equipment made

Side 5

available to the public in libraries, on business premises, or in other places acces-

sible to the public. The same applies for literary works if the technical equipment

has been provided for commercial purposes.

Reproduction within Educational Activities

13.(1) For the purpose of educational activities copies may be made of

published works and copies may be made by recording of works broadcast in radio

and television provided the requirements regarding extended collective license

according to section 50 have been met. The copies thus made may be used only in

educational activities comprised by the agreement presumed in section 50.

(2) The provision of subsection (1) concerning recording shall not apply to

cinematographic works which are part of the general cinema repertoire of feature

films except where only brief excerpts of the work are shown in the telecast.

(3) The provision of subsection (1) concerning reproduction of published

works shall not apply to computer programs in digital form.

(4) Teachers and students may as part of educational activities make

recordings of their own performances of works if this is not done for commercial

purposes. Such recordings may not be used for any other purposes.

(5) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section

50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes

unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement

is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal cf. § 47. The

Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms

relating to remuneration.

Reproduction by Business Enterprises, etc.

14.-(1) Public or private institutions, organisations and business enterprises

may for internal use for the purpose of their activities by photocopying, etc., make or

have copies made of descriptive articles in newspapers, magazines and collections,

of brief excerpts of other published works of descriptive nature, of musical works

and of illustrations reproduced in association with the text, provided the

requirements regarding extended collective license according to section 50 have

been met. Such copies may be used only for activities which are covered by the

agreement presumed in section 50.

(2) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section

50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes

unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement

is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal cf. § 47. The

Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms

relating to remuneration.

Side 6

Reproduction by Hospitals, etc.

15. Hospitals, nursing homes, prisons and other 24-hour institutions within the

social and welfare sector, the prison service, and similar institutions may for the

brief use of the inmates and others of the institution make recordings of works

broadcast on radio and television if this is not done for commercial purposes. Such

recordings may be used only within the institution in question.

Archives, Libraries and Museums

16.-(1) Public archives, public libraries and other libraries that are financed in

whole or in part by the public authorities, as well as State-run museums and

museums that have been approved in accordance with the Museums Act, may use

and distribute copies of works in their activities in accordance with the provisions of

subsections (2)-(6) if this is not done for commercial purposes. However, this does

not apply for computer programs in digital form, with the exception of computer

games.

(2) The institutions may make copies for the purpose of back-up and

preservation.

(3) If a copy in an institution’s collection is incomplete, the institution may

make copies of the missing parts, unless the work can be acquired through general

trade or from the publisher.

(4) Libraries may make copies of published works that should be available in

the library’s collections, but which cannot be acquired through general trade or from

the publisher.

(5) The copyright does not prevent the making of copies in accordance with

the provisions of the Act on Legal Deposit of Published Material.

(6) Copies that have been made in accordance with subsections (3)-(5) or

delivered pursuant to the Act on Legal Deposit of Published Material may be loaned

to users. The same applies in special case to copies made in accordance with

subsection (2). The provisions in the first and second sentences do not apply to

recordings of moving pictures and copies made in digital form or in the form of

sound recordings.

(7) The right to exploitation of copies made pursuant to subsections (2)-(5)

shall be subject to the provisions otherwise in force.

16 a.-(1) Published works may be made available to individuals at the institu-

tions specified in section 16 (1) for personal viewing or study on the spot by means

of technical equipment.

(2) Notwithstanding the provisions of subsection (1), copies that are made or

deposited pursuant to the Act on Legal Deposit may only be made available at the

Royal Library, the State and University Library and the Danish Film Institute for

separate individual persons.

(3) The institutions named in subsection (2) may communicate and hand over

legal deposited copies of works that have been broadcast on radio and television,

films and works published on electronic communication networks, for research pur-

Side 7

poses, if the work cannot be acquired through general trade. Such copies may not be

used in any other way.

16 b.-(1) Public libraries and other libraries financed in whole or in part by the

public authorities may upon request in digital form reproduce articles from newspa-

pers, magazines and composite works, brief excerpts of books and other published

literary works, as well as illustrations and music reproduced in connection with the

text, provided the requirements regarding the extended collective license according

to section 50 have been met. The provision of the first sentence shall not comprise

broadcast by radio or television or the making available to the public of works in

such a way that members of the public may access them from a place and at a time

individually chosen by them, cf. the second division of section 2 (4)(i).

(2) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section

50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes

unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement

is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal cf. § 47. The

Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms

relating to remuneration.

Visually- and Hearing-handicapped Persons

17.(1) is permitted to use and distribute copies of published works if the use

and the distributed copies are specifically intended for the blind, visually impaired,

the deaf and sufferers from speech impediments, as well as persons who on account

of handicap are unable to read printed text. The provision of the first sentence does

not apply to the use or distribution of copies for commercial purposes.

(2) The provision of subsection (1) does not apply to sound recordings of liter-

ary works or use that consists solely of sound recordings of musical works.

(3) Sound recordings of published literary works may be used and distributed

for use by visually impaired persons and backward readers if this is not done for

commercial purposes. The author is entitled to remuneration. If agreement can not

be made on the size of remuneration, each party is entitled to bring the dispute be-

fore the Copyright License Tribunal, cf. § 47.

(4) Government or municipal institutions and other social or non-profit institu-

tions may, for the use of visually handicapped and hearing-impaired persons, by

means of sound or visual recording produce copies of works broadcast on the radio

or television, provided the requirements regarding the extended collective license

according to section 50 have been met. Such recording may only be used for the

purpose of activities covered by the agreement presumed in section 50.

Production of Anthologies for Educational Use, etc.

18.(1) Minor portions of literary works and musical works or such works of

small proportions may be used in composite works compiling contributions by a

large number of authors for use in educational activities, provided that five years

have elapsed since the year when the work was published. In connection with the

text also works of art and works of a descriptive nature, cf. section 1(2), may be

Side 8

used, provided that five years have elapsed since the year when the work was made

public. The author shall be entitled to remuneration. If agreement can not be made

on the size of remuneration, each party is entitled to bring the dispute before the

Copyright License Tribunal, cf. § 47.

(2) The provision of subsection (1) does not apply to works prepared for use in

educational activities or if the use is for commercial purposes.

(3) A few published songs may be freely used in song booklets produced

solely for the use of participants in a particular meeting. However, no more than 300

copies of each booklet may be produced.

Distribution of Copies

19.(1) Where a copy of a work has been sold or otherwise transferred to

others within the European Economic Area with the consent of the author the copy

may be further distributed. In respect of further distribution in the form of lending or

rental, the provision of subsection (1) shall also apply to sale or assignment in any

other form to other persons outside the European Economic Area.

(2) Notwithstanding the provision of subsection (1), copies may not be

distributed to the general public through rental without the consent of the author.

However, this does not apply to works of architecture and applied art.

(3) Notwithstanding the provision of subsection (1), copies of cinematographic

works and copies of computer programs in digitized form may not be distributed to

the public through lending without the consent of the author. However, this does not

apply if a copy of a computer program in digitized form constitutes a part of a

literary work and is lent together with it.

(4) The provision of subsection (1) shall not carry any limitation in the right to

receive remuneration etc., under the Act on Public Lending Right Remuneration.

Exhibition of Copies

20. Where a work has been published or if a copy of a work of art has been

transferred to other parties by the author, the published or transferred copies may be

exhibited in public.

Public Performances

21.(1) A published work, which is not a dramatic work or a cinematographic

work, may be performed in public

(i) on occasions when the audience is admitted free of charge where the perfor-

mance is not the main feature of the event and where the event does not occur

for commercial purposes; and

(ii) where the performance occurs in the case of divine services or educational ac-

tivities.

(2) The provision of subsection (1)(ii) does not apply to performances on radio

or television and to performances in educational activities which occur for commer-

cial purposes.

Side 9

Quotations

22. A person may quote from a work which has been made public in

accordance with proper usage and to the extent required for the purpose.

Use of Works of Fine Art, etc.

23.(1) Works of art and works of a descriptive nature, cf. section 1(2), which

have been made public may be used in critical or scientific presentations in

connection with the text in accordance with proper usage and to the extent required

for the purpose. Reproduction is not allowed for commercial purposes.

(2) Works of art made available to the public may be used in newspapers and

periodicals in connection with the reporting of current events in accordance with

proper usage and to the extent required for the purpose. The provision of the first

sentence does not apply to works produced with a view to use in newspapers or

periodicals.

(3) Published works of art or copies of works of art that have been transferred

to others by the author may be used in newspapers, periodicals, films and television

if the use is of subordinate importance in the context in question.

24.(1) Works of art included in a collection, or exhibited, or offered for sale

may be reproduced in catalogues of the collection. Such works of art may also be

used in notices of exhibitions or sale, including in the form of communication to the

public.

(2) Works of art may be reproduced in pictorial form and then made available

to the public if they are permanently situated in a public place or road. The provision

of the first sentence shall not apply if the work of art is the chief motif and its

reproduction is used for commercial purposes.

(3) Buildings may be freely reproduced in pictorial form and then made

available to the public.

24 a.-(1) A work of art that has been made public may be reproduced, if the

terms regarding extend collective license according to section 50 have been met.

This shall, however, not apply is the author has issued a prohibition against use of

the work in relation to any of the parties to the license agreement.

(2) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section

50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes

unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement

is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal cf. § 47. The

Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms

relating to remuneration.

Side 10

Reporting of Current Events etc.

25. If performance or exhibition of a work is part of a current event and it is

used in film, radio or television, the work may be included to the extent the work

forms a natural part of the reporting of the current event.

25 a. Works which are part of short reports given access to under section 90(3)

of the Radio and Television Broadcasting Act and under provisions issued according

to section 90(5) of the same Act, may be reproduced in accordance with section

90(4) of the Radio and Television Broadcasting Act and in accordance with

provisions issued according to section 90(5) of the same Act.

Public Proceedings, Public Access, etc.

26. Proceedings in Parliament, municipal councils and other elected public

authorities, in judicial proceedings and in public meetings held to discuss general

matters may be used without the author's consent. However, the author shall have

the exclusive right to publish compilations of his own statements.

27.(1) Where copies of works protected under this Act have come in to an

administrative authority or court in connection with its activities, the copyright shall

not prevent other parties from demanding access to copies of works, including de-

manding a transcript or a copy, in accordance with the provisions of the legislation

on access to public documents. The same shall apply to works produced within the

administrative authority or court.

(2) The copyright shall not prevent that documents delivered to a public record

office or an institution which the Minister for Culture has decided shall be consid-

ered equivalent hereto are made available to the public in accordance with the provi-

sions of the legislation on archives. However, it shall be prohibited to issue tran-

scripts or to make copies of private documents.

(3) The right to further exploitation of works to which access has been given in

pursuance of subsection (1) or (2) or of which transcripts or copies have been issued

shall be subject to the provisions otherwise in force.

28.(1) Works may to the extent justified by the purpose be used in connection

with

(i) judicial proceedings and proceedings before administrative tribunals, etc., and

(ii) proceedings within public authorities and institutions under Parliament.

(2) The right to further exploitation depends on the rules otherwise in force.

Alteration of Buildings and Articles for Everyday Use

29.(1) Buildings may be altered by the owner without the consent of the

author if this is done for technical reasons or for the purpose of their practical use.

Side 11

(2) Articles for everyday use may be altered by the owner without the consent

of the author.

Special Provisions on Radio and Television

30.(1) DR, TV 2/Danmark A/S and the regional TV 2 companies may on

radio or television broadcast published works provided the requirements regarding

extended collective license according to section 50 have been met. The provision of

the first sentence does not apply to dramatic or cinematographic works.

(2) The author may issue a prohibition to the broadcaster against the broadcast

of the work pursuant to subsection (1).

(3) The Minister for Culture may stipulate that the provisions of subsections

(1) and (2) shall apply correspondingly to agreements made by other broadcasters.

(4) The provision of subsection (1) shall apply correspondingly if the author of

a work of art has transferred one or more copies to others.

(5) The provision of the first sentence of subsection (1) shall not apply to

broadcasts on radio and television via satellite unless the broadcaster makes a

simultaneous broadcast via a terrestrial network.

(6) If disputes arise on whether, an organisation approved according to section

50(4) to make license agreements according to subsection (1), proposes

unreasonable terms to such a license agreement, each party to the license agreement

is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tribunal, cf. § 47. The

Tribunal may lay down all the terms of the said license agreement, including terms

relating to remuneration.

30 a.(1) Works which have been made public and are a part of DR, TV

2/DANMARK A/S and the regional TV 2 companies’ own productions can, by the

mentioned broadcasters, be repeated and made available in such a way that members

of the public may access them from a place and at a time individually chosen by

them, cf. the second division of section 2 (4)(i), provided that the requirements

regarding extended collective license according to section 50 have been met. The

provision the first sentence shall apply correspondingly to the making of copies,

which are necessary for the reproduction. The provisions of the first and second

sentences shall apply exclusively to works which are a part of productions broadcast

before January 1, 2007.

(2) The author may issue a prohibition to the broadcaster against the

reproduction of the work pursuant to subsection (1).

31.(1) Broadcasters may for the purpose of their broadcasts record works on

tape, film, or any other device that can reproduce them provided they have the right

to broadcast the works in question. The right to make such works available to the

public shall be subject to the provisions otherwise in force.

(2) The Minister for Culture may lay down rules on the conditions to make

such recordings and on their use and storage.

Side 12

32. Broadcasts of debate programs in which general questions are discussed

may be used without the consent of the author. However, the author shall have the

exclusive right to publish compilations of his own statements.

33. (Repealed)

34. Broadcasters may on request deliver recordings of broadcasts to persons

who have taken part in the broadcasts in question or who feel offended by comment

in a specific broadcast or through public mention of the broadcast in question. Re-

cordings delivered according to the first sentence may be used for internal use only.

35.(1) Works which are broadcast wireless on radio or television may be

retransmitted simultaneously and without alteration via cable systems and may in the

same manner be retransmitted to the public by means of radio systems, provided the

requirements regarding extended collective license according to section 50 have

been met. The provision of the first sentence shall not apply to rights held by

broadcasters.

(2) Notwithstanding the provision of subsection (1), works forming part of a

wireless radio or television broadcast received by means of the receivers’ own

antennae, may be retransmitted via cable systems consisting of no more than two

connections.

(3) The owner of a system as mentioned in subsection (1) is responsible for an

agreement being made regarding retransmission of radio and television broadcasts

via the systems. If remuneration to be paid by the owner according to an agreement

made in accordance with subsection (1) or an order from the Copyright License Tri-

bunal under section 48(1), is fixed as an amount per connection, the user of the indi-

vidual connection is under an obligation to pay the owner a corresponding amount.

(4) Works broadcast by radio or television may in ways other than as provided

in subsection (1) be reproduced by others provided that the requirements regarding

an extended collective licence under section 50 below are met. Acts of reproduction

and of making works available in such a way that the public acquires access to them

at an individually chosen place and time, cf. section 2(4) (i), shall take place in con-

nection with the broadcasting in terms of time.

(5) Works made available by a broadcasting organisation in such a way that

the public acquires access to them at an individually chosen place and time, cf. sec-

tion 2(4) (i), may be made available by others in such a way that the public acquires

access to them at an individually chosen place and time, cf. section 2(4) (i), when

they are made available in the same way and within the same period as they are

made available by the broadcasting organisation and provided that the requirements

regarding an extended collective licence under section 50 below are met. Acts of re-

production necessary to make them available may be carried out.

(6) The provisions of subsections (4) and (5) shall not apply if the author has

obtained an injunction prohibiting the exploitation of the work by any of the parties

to the licence agreement. The provisions shall not apply to rights held by broadcast-

ing organisations.

(7) If questions arise as to whether an organisation approved under section

50(4) hereof to conclude licence agreements covered by subsections (4) and (5) is

Side 13

imposing unfair conditions in connection with a licence, either of the parties may

submit the question to the Danish Copyright Licence Tribunal (Ophavsretslicens-

nĂŠvnet), cf. section 47. The Tribunal may determine the conditions, including the

amount of the remuneration.

Special Provisions on Computer Programs, etc.

36.(1) The person who has the right to use a computer program shall be

entitled to

(i) produce such copies of the program and to make such alterations of the pro-

gram which are necessary for the person to use the computer program in ac-

cordance with its intended purpose, including for error correction;

(ii) make a back-up copy insofar as it is necessary for the use of the program; and

(iii) observe, study or test the functioning of the program in order to determine the

ideas and principles which underlie any element of the program if he does so

while performing any of the acts of loading, displaying, running, transmitting

or storing, etc. the program which he is entitled to.

(2) The person who has the right to use a database may perform such actions

which are necessary for the person to obtain access to the contents of the database

and make normal use of it.

(3) The provisions of subsection (1)(ii) and (iii) and of subsection (2) may not

be deviated from by agreement.

37.(1) Reproduction of the code of a computer program and translation of its

form shall be permitted where this is indispensable to obtain the information neces-

sary to achieve the interoperability of an independently created computer program

with other programs, provided that the following conditions are met:

(i) these acts are performed by the licensee or by another person having a right to

use a copy of a program, or on their behalf by a person authorised to do so;

(ii) the information necessary to achieve interoperability has not previously been

readily available to the persons referred to in (i); and

(iii) these acts are confined to the parts of the original program which are necessary

to achieve interoperability.

(2) The provisions of subsection (1) shall not permit the information obtained

through its application:

(i) to be used for goals other than to achieve the interoperability of the inde-

pendently created computer program;

(ii) to be given to others, except where necessary to achieve the interoperability of

the independently created computer program; or

(iii) to be used for the development, production or marketing of a computer pro-

gram substantially similar in its expression, or for any other act which infring-

es copyright.

(3) The provisions of subsections (1) and (2) may not be deviated from by

agreement.

Side 14

Artists’ Resale Right

38.(1) The author is entitled to remuneration for the resale of copies of works

of art, including paintings, collages, drawings, engravings, prints, lithographs, sculp-

tures, tapestries, ceramic art, glass art and photographic works (resale right remuner-

ation). The provision in the first sentence relates to copies of works of art that have

been produced in one copy or in a limited quantity by the author himself or with his

permission. The provision in the first sentence does not comprise architectural

works.

(2) Resale right remuneration shall be paid for all instances of resale in which

sellers, buyers or agents are involved on a professional basis in the art market, in-

cluding auction houses, art galleries and art dealers. The obligation to pay the remu-

neration rests with the seller or the intermediary. Remuneration shall only be paid if

the sales price exceeds 300 euros (excl. VAT). The total remuneration cannot exceed

12,500 euros (excl. VAT) per copy.

(3) The remuneration is calculated as

(i) 5 per cent for the portion of the sale price up to 50,000 euros (excl. VAT),

(ii) 3 per cent for the portion of the sale price from 50,000.01 to 200,000 euros

(excl. VAT),

(iii) 1 per cent for the portion of the sale price from 200,000.01 to 350,000 euros

(excl. VAT),

(iv) 0.5 per cent for the portion of the sale price from 350,000.01 to 500,000 euros

(excl. VAT),

(v) 0.25 per cent for the portion of the sale price exceeding 500,000 euros (excl.

VAT).

(4) The right to remuneration shall last until the expiration of the term of copy-

right, cf. section 63. This right is personal and unassignable. After the death of the

author the right shall, however, succeed to the author’s spouse and issue. Where the

author does not leave behind any spouse or issue, the right of remuneration shall

pass to the organisation mentioned in subsection (5).

(5) The right of remuneration of resale right may be exercised only by an or-

ganisation approved by the Minister for Culture. The organisation shall be in charge

of the collection and make distribution to the beneficiaries. The beneficiary’s claim

against the organisation shall last until three years have elapsed from the end of the

year in which the resale took place. The period of limitation shall be suspended by

written demand from the beneficiary.

(6) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for

approval of the joint organisation, mentioned in subsection (5).

(7) The seller or agent, cf. the second sentence in subsection (2), shall

(i) submit an annual statement to the organisation as at 1 June specifying the pre-

vious year’s sales of works of art that are covered by the resale right scheme,

cf. subsections (1) and (2), attested by an authorised public accountant or a

registered auditor and

(ii) at the organisation’s request and within four weeks of receipt of the request to

submit all of the information necessary to secure payment of remuneration

when the organisation requests this within three years of the resale.

Side 15

Remuneration for Reproduction for Private Use

39.(1) Anyone who for commercial purposes produces or imports sound

tapes or videotapes or other devices on to which sound or images can be recorded

shall pay remuneration to the authors of the works mentioned in subsection (2).

(2) The remuneration shall be paid for tapes, etc., which are suitable for

production of copies for private use, and only for works which have been broadcast

on radio or television, or which have been published on phonogram, film,

videogram, etc.

(3) Administration and control, including collection, shall be carried out by a

joint organisation representing a substantial number of authors, performers and other

rightholders, including record producers, etc., and photographers, whose works,

performances, etc., are used in Denmark. The organisation shall be approved by the

Minister for Culture. The Minister may demand to be supplied with all information

about collection, administration and distribution of the remuneration.

(4) The organisation lays down guidelines for payment of the remuneration to

the beneficiaries so that to the greatest possible extent distribution will take place in

accordance with the copying actually made. One third of the annual amount for

payment shall, however, be used to support purposes common to the authors and

others within the groups represented by the organisation, cf. subsection (3).

(5) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for

approval of the joint organisation, mentioned in subsection (3).

40.(1) For 2006, the remuneration per minute playing time for analogue

sound tapes is DKK 0.0603 and for analogue videotapes DKK 0.0839.

(2) For 2006, the remuneration for digital sound media is DKK 1.88 per unit,

for digital image media DKK 3 per unit and for digital memory cards DKK 4.28 per

unit.

(3) The remuneration specified in subsections (1) and (2) shall be adjusted an-

nually from 2007 by the rate adjustment percentage, cf. Act on Rate Adjustment

Percentage.

41.(1) Companies which for commercial purposes produce or import sound

tapes or videotapes, etc., shall be registered with the joint organisation.

(2) The organisation shall issue a certificate for the registration.

(3) Registered companies shall without the remuneration having been settled

be entitled to import or from another registered company to receive sound tapes or

videotapes liable to remuneration in accordance with section 39.

42.(1) The remuneration period shall be the month.

(2) Registered companies shall prepare a statement of the number of sound

tapes and videotapes liable to remuneration which during the period have been

distributed by the company, and their playing time.

(3) Registered companies using sound tapes or videotapes within the company

shall include the terms for distribution according to subsection (2).

Side 16

(4) The statement shall be specified in accordance with guidelines to be laid

down by the Minister for Culture according to negotiation with the joint

organisation. The Minister for Culture may, moreover, subject to negotiation with

the joint organisation lay down guidelines for control measures in connection with

the statement mentioned in the first sentence of this subsection.

(5) The Minister for Culture can define rules, the purpose of which is to sim-

plify the scheme with deductions or repayments of remuneration for sound tapes and

videotapes, etc., used for professional purposes, cf. section 43 (1) (iii), and section

44 (1) (ii).

(6) Anyone selling sound tapes and videotapes, etc. is obliged when ordered to

do so by the organisation to explain within four weeks from whom the tapes, etc.

were bought.

43.(1) A deduction shall be made from the number liable to remuneration

made up in accordance with section 42(2):

(i) the number of sound tapes and videotapes distributed to another registered

company in accordance with section 41(3);

(ii) the number of exported sound tapes and videotapes;

(iii) the number of sound tapes and videotapes to be used for professional

purposes, including educational purposes;

(iv) the number of sound tapes and videotapes to be used for production of

recordings to be used for the visually handicapped and hearing-impaired

persons;

(v) the number of sound tapes and videotapes to be used for special purposes

which by the Minister for Culture have been exempted from the remuneration.

(2) The Minister for Culture may according to negotiation with the joint

organisation lay down guidelines for controlling deductions in accordance with

subsection (1).

44.(1) The remuneration shall be repaid in case of:

(i) commercial export of sound tapes or videotapes on which remuneration has

been paid;

(ii) utilization of sound tapes or videotapes for professional purposes, including

educational purposes, on which remuneration has been paid;

(iii) utilization of sound tapes or videotapes for production of recordings to be used

by visually handicapped or hearing-impaired persons, on which remuneration

has been paid; or

(iv) utilization of sound tapes or video tapes for special purposes which by the

Minister for Culture have been exempted from payment of remuneration, on

which remuneration has been paid.

(2) In accordance with negotiation with the joint organisation, the Minister for

Culture lays down the guidelines to apply to refunding of remuneration according to

subsection (1).

Side 17

45.(1) Registered companies shall keep accounts of production, import and

distribution etc., of sound tapes and videotapes liable to remuneration.

(2) In accordance with negotiation with the joint organisation, the Minister for

Culture lays down guidelines to apply to the accounting of the registered companies,

including issue of invoices etc.

(3) Registered companies shall keep accounting material for five years after

the end of the financial year.

46. After the end of each remuneration period and not later than at the end of

the next month registered companies shall to the joint organisation deliver a

statement specifying the number of distributed sound cassette tapes and video

cassette tapes, and their playing time, cf. sections 42 and 43. The company shall at

the latest together with delivery of the statement pay the remuneration to the

organisation. The statement shall be signed by the management of the company.

46 a. The Minister for Culture can compensate rightholders for the difference

between the proceeds of the sale of blank dvd’s in a specific year and the proceeds

of the sale of blank dvd’s in 2005, to the extend that the proceeds of a specific year

is less than in 2005.

The Copyright License Tribunal

47.(1) The Minister for Culture sets up the Copyright License Tribunal. The

Tribunal consists of a chairperson and two members appointed by the Minister for

Culture. The chairperson shall be a judge of the Supreme Court.

(2) The Copyright License Tribunal can make decisions according to sections

13, 14 and 16 b, 17(3), 18(1), 24 a, 30, 35(7), 48(1) and 48(2), 51(2), 68, 75 a(3) and

75 d. The decisions of the Tribunal may not be brought before any other administra-

tive authority.

(3) The Minister for Culture will lay down the rules governing the activities of

the Tribunal and may in this connection lay down rules on the covering of the ex-

penses incurred in connection with such activities.

48.(1) If an organisation approved in accordance with section 50(4) or a

broadcaster unreasonably refuses to consent to retransmission via cable systems or

wireless of works and broadcasts that are broadcast wireless simultaneously and

without alteration or if such retransmission is offered on unreasonable terms, the

Copyright License Tribunal may at request grant the necessary permission and lay

down the conditions in this respect. The provision of section 50(3), first sentence,

shall apply correspondingly. The Copyright License Tribunal’s decisions as de-

scribed in the first sentence are not binding on radio and television companies..

(2) Where in accordance with section 69, a broadcaster refuses to give its

consent to a broadcast be recorded in a manner as mentioned in the second division

of the first sentence of section 13(1) or section 17(4) or in the absence of any

agreement on the conditions of such a recording, the Copyright License Tribunal

Side 18

may at the request of each party grant the necessary permission and lay down the

conditions in this respect.

(3) The provision of subsection (2) shall apply only if an organisation of

authors has made an agreement comprised by section 50, cf. the second division of

the first sentence of section 13(1) or section 17(4). The provision of section 49 shall

apply correspondingly.

Statute-barring of Claims for Remuneration

49.(1) Claims for remuneration according to section 17(3), section 18(1), and

section 68 shall become statute-barred after three years from the end of the year in

which the utilization of the work took place.

(2) If the claim for remuneration is made by an organisation the provision of

subsection (1) shall apply also to the author's claim against the organisation.

(3) The limitation shall be suspended by written demand.

Common Provisions on Extended Collective License

50.(1) Extended collective license according to sections 13, 14 and section 16

b, section 17(4), and section 24 a, 30, 30 a and 35 may be invoked by users who

have made an agreement on the exploitation of works in question with an organisa-

tion comprising a substantial number of authors of a certain type of works which are

used in Denmark.

(2) Extended collective license may also be invoked by users who, within a

specified field, have made an agreement on the exploitation of works with an organ-

isation comprising a substantial number of authors of a certain type of works which

are used in Denmark within the specified field. However, this does not apply, if the

author has issued a prohibition against use of his work in relation to any of the con-

tracting parties.

(3) The extended collective license gives the user right to exploit other works

of the same nature even though the authors of those works are not represented by the

organisation. The extended collective license gives the user right only to exploit the

works of the unrepresented authors in the manner and on the terms that follow from

the license agreement made with the organisation.

(4) Rightholder organisations which make agreements of the nature mentioned

in subsection (1) and (2), shall be approved by the Minister for Culture to make

agreements within specified fields. The Minister may decide that an approved organ-

isation in certain fields shall be a joint organisation comprising several organisations

which meet the conditions of subsection (1) or (2).

(5) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for

approval of the rightholder organisations, mentioned in subsection (4).

51.(1) For exploitation of works according to section 50 the rules laid down

by the organisation with regard to the distribution of remuneration between the au-

thors represented by the organisation shall apply correspondingly to unrepresented

authors.

Side 19

(2) Unrepresented authors may claim an individual remuneration although

such a right appears neither from the agreement with the user nor from the

organisation’s rules on remuneration. The claim for individual remuneration shall be

directed to the organisation only. If agreement can not be made on the size of

remuneration, each party is entitled to bring the dispute before the Copyright

License Tribunal, cf. § 47.

(3) The claim for remuneration, which organisations approved according to

section 50 (4) wish to present in relation to exploitation of works according to

section 35, shall be presented simultaneously to the users.

(4) Section 49 shall apply correspondingly to claims for remuneration based

on subsection (1) and (2).

52.(1) In the absence of any result of negotiations on the making of

agreements as mentioned in section 13(1), section 14, section 16 b, section 17(4),

section 24 a and section 30 a, each party may demand mediation.

(2) Demands for mediation shall be addressed to the Minister for Culture. The

request may be made if one of the parties has broken off the negotiations or rejected

a request for negotiations, or if the negotiations do not appear to lead to any result.

(3) The mediation shall be made by a mediator to be appointed by the Minister

for Culture. The mediation negotiations shall be based on the parties' proposal for a

solution, if any. The mediator may propose to the parties to have the dispute settled

by arbitration and may participate in the appointment of arbitrators.

(4) The mediator may make proposals for the solution of the dispute and may

demand that such a proposal be submitted to the competent bodies of the parties for

adoption or rejection within a time-limit fixed by the mediator. The mediator shall

notify the Minister for Culture of the outcome of the mediation.

(5) The mediator may decide that agreements shall remain in force although

the agreement term has expired or will expire in the course of the negotiations.

However, the agreement cannot be prolonged for more than two weeks after the

parties have decided on a final mediation proposal or proposal for arbitration, or

after the mediator has notified that there is no basis to make such proposals.

(6) The person who is or who has been mediator must not without

authorisation disclose or utilize any knowledge obtained in his capacity of being a

mediator.

(7) The Minister for Culture may lay down rules regarding the covering of

expenses incurred in connection with the work of the mediator.

Chapter 3

Assignment of Copyright

General Provisions

53.(1) Subject to the limitations following from sections 3 and 38 the

copyright holder may wholly or partially assign his rights under this Act.

(2) The transfer of copies shall not include an assignment of the copyright.

Side 20

(3) Where a right to exploit the work in a specific manner or through specific

means has been assigned, the assignment does not give the assignee the right to

exploit the work in any other manners or through any other means.

(4) The provisions of sections 54-59 on assignment of copyright may be

deviated from by agreement between the parties except where otherwise provided in

the individual provisions.

54.-(1) The assignee shall be under an obligation to exploit the assigned rights.

The author may cancel the agreement with 6 months notice, if the assignee has not

exploited the rights within 3 years after the time where the agreement has been

fulfilled on the part of the author. This does not apply when the exploitation is

initiated before the expiration of the notice.

(2) The provisions of subsection (1) cannot be derogated from, unless it is a

mere change of the outlined time limits.

55. (Repealed)

Alterations and Reassignment

56.(1) Assignment of copyright does not give the assignee any right to alter

the work unless the alteration is usual or obviously presumed.

(2) Assignment of copyright does not give the assignee any right to reassign

copyright unless the reassignment is usual or obviously presumed. The assignor

remains liable for the performance of the agreement with the author.

Settlement and Control

57.(1) If the author's remuneration depends on the assignee's turnover, sales

figures, etc., the author may demand that settlement is made at least once a year. The

author may likewise demand that the settlement be accompanied by satisfactory

information on the circumstances forming the basis of the calculation of the

remuneration.

(2) The author may demand that the accounts, bookkeeping and inventory

together with certifications by the party who has exploited the work in connection

with the annual settlement according to subsection (1) be made available to a state-

authorised public accountant or registered accountant appointed by the author. The

accountant shall inform the author of the correctness of the settlement and of

irregularities, if any. The accountant shall otherwise observe secrecy about all other

matters that become known to him in connection with his review.

(3) The provisions of subsections (1) and (2) shall not be deviated from to the

detriment of the author.

Special Provisions concerning Agreements on Recording of Films

58.(1) An agreement to take part in the recording of a film shall imply that

the author shall have no right to oppose that

(i) copies of the film are made;

Side 21

(ii) copies of the film are distributed to the public;

(iii) the film is performed in public; or

(iv) the film is subtitled or dubbed in another language.

(2) The provision of subsection (1) shall not apply to

(i) works already existing;

(ii) scripts, dialogues and musical works created for the purpose of making the

film; or

(iii) the principal director of the film.

Provisions on Unassignable Claims for Remuneration in Connection with Rental of

Moving Pictures and Sound Recordings.

58 a. If an author has assigned his right to make a work available to the public

through rental to a producer of moving pictures or sound recordings, the author shall

be entitled to an equitable remuneration from the producer for the rental. The right to

remuneration may be exercised only through organisations which represent the

individual groups of rightholders. The provisions of the first and second sentence

may not be deviated from by agreement.

Special Provisions on Computer Programs Produced in the Course of Employment

59. Where a computer program is created by an employee in the execution of

his duties or following the instructions given by his employer the copyright in such a

computer program shall pass to the employer.

Commissioned Portraits

60. The author cannot exercise his rights in a commissioned portrait without

the consent of the commissioner.

Inheritance and Creditor Proceedings

61.(1) The usual provisions of the inheritance laws shall apply to the

copyright upon the author's death.

(2) The author may give directions in his will with binding effect also for the

spouse and issue concerning the exercise of the copyright, or may authorise

somebody else to give such directions.

62.(1) The author’s right to control his work shall not be subject to creditor

proceedings, either when remaining with the author or when with any person who

has acquired the copyright by virtue of marriage or inheritance.

(2) Copies of the work shall not be subject to creditor proceedings either when

remaining with the author or when with any person to whom copies have been

assigned by virtue of marriage or inheritance if the proceedings are in respect of

(i) manuscripts;

(ii) bases, plates, forms, etc., by which a work of art can be performed; or

Side 22

(iii) copies of works of art which have not yet been exhibited, offered for sale or in

any other way approved for publication.

Chapter 4

Duration of Copyright

63.(1) The copyright in a work shall last for 70 years after the year of the

author’s death or with regard to the works mentioned in section 6 after the year of

death of the last surviving author. With regard to cinematographic works the

copyright, however, shall last for 70 years after the year of death of the last of the

following persons to survive:

(i) the principal director;

(ii) the author of the script;

(iii) the author of the dialogue; and

(iv) the composer of music specifically created for use in the cinematographic

work.

(2) The copyright of a musical work with lyrics where both lyrics and musical

work have been created specifically for the musical work with lyrics in question

shall last until 70 years have passed from the year of death of the longest-living of

the following persons:

1) The author and

2) the composer

(3) Where a work is made public without indication of the author’s name,

generally known pseudonym or signature, the copyright shall last for 70 years after

the year in which the work was made public. Where a work consists of parts,

volumes, instalments, issues or episodes a separate term of protection shall run for

each item.

(4) If within the period mentioned the author is indicated in accordance with

section 7 or if it is established that he had died before the work was made public, the

duration of copyright shall be calculated in accordance with subsection (1).

(5) Copyright in a work of unknown authorship that has not been made public

shall last 70 years after the end of the year in which the work was created.

64. Where a work has not been published previously, the person who lawfully

makes the work public or publishes it for the first time after the expiry of copyright

protection, shall have rights in the work equivalent to the economic rights attributed

by the Act to the person creating a literary or artistic work. This protection shall last

for 25 years after the end of the year in which the work was made public or

published.

Chapter 5

Other Rights

Side 23

Performing Artists

65.(1) The performance of a literary or artistic work by a performing artist

may not without his consent

(i) be recorded on tape, film or any other device by means of which it can be

reproduced; or

(ii) be made available to the public.

(2) Where a performance has been recorded as stated in subsection (1)(i), it

must not without the consent of the performing artist be copied or be made available

to the public until 50 years after the end of the year in which the performance took

place. However, if a recording of the performance is lawfully published or lawfully

communicated to the public during this period, the rights shall expire 50 years from

the date of the first such publication, or the first such communication, whichever is

the earlier.

(3) If a recording of a performance, cf. subsection (1) (i), which is not a sound

recording is published or communicated to the public within the period mentioned in

subsection (2), the copyright protection shall last until 50 years have passed from the

end of the year of first publication or communication to the public, whichever is the

earlier.

(4) If a sound recording of a performance, cf. subsection (1) (i), is published or

communicated to the public within the period mentioned in subsection (2), the copy-

right protection shall last until 70 years have passed from the end of the year of first

publication or communication to the public, whichever is the earlier.

(5) An agreement between a performing artist and a film producer to take part

in the recording of a film implies that in the absence of any opposite agreement the

performing artist is assumed to have assigned his right to the rental of the film to the

producer.

(6) The provisions of section 2(2)-(4), sections 3, 7, 11 and 11 a, section 12(1),

(2)(v), (3), (4)(i), and (5) first sentence, sections 13, 15, 16 and 16 a, section 17(1),

(2) and (4), section 18(1) and (2), section 19(1) and (2), sections 21, 22, 25, 25 a, 27,

28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 and 62 shall apply correspondingly to

performing artists’ performances and recordings of such performances.

Producers of Sound Recordings

66.(1) Sound recordings may not without the consent of the producer be cop-

ied or made available to the public until 50 years have elapsed after the end of the

year in which the recording was made. If a sound recording is published during this

period the protection shall, however, last until 50 years have elapsed after the end of

the year of the first publication. If a sound recording is not published but is made

public in any other manner within the period mentioned in the first sentence, the pro-

tection shall, however, last until 50 years have elapsed after the end of the year in

which it was made public.

(2) The provisions of section 2(2)-(4), section 7 (1), section 11(2) and (3), sec-

tion 11 a, section 12(1), (2)(v), (3), (4) (i), and (5), first sentence, sections 13, 15, 16

Side 24

and 16 a, section 17, (1), (2) and (4), section 18(1) and (2), section 19(1) and (2),

sections 21, 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 34, 39-47 and 49-52 shall apply corre-

spondingly to sound recordings.

(3) Notwithstanding the provision of subsection (1), sound recordings broad-

cast wireless may be retransmitted via cable systems and be retransmitted to the pub-

lic by means of radio systems if this is done without alterations and simultaneously

with the broadcast.

Termination of agreement on assignment of the rights of a performing artist

66 a.-(1) A performing artist may terminate the agreement pursuant to which

the performing artist has transferred or assigned his rights to the sound recording of

his performance to a producer of sound recordings when 50 years have passed after

the publication of the sound recording or, in the absence of publication, when 50

years have passed after the sound recording was communicated to the public, if the

producer does not

(i) offer copies of the sound recording for sale to a sufficient extent and

(ii) make the sound recording available in such a way that the public acquires access

to it at an individually chosen place and time, cf. section 2(4) (i).

(2) If the performing artist wishes to terminate the agreement, cf. subsection

(1), he shall do so by giving one (1) year's notice. The agreement may then be termi-

nated if the producer of the sound recording does not perform both of the acts of ex-

ploitation appearing from subsection (1) (i) and (ii), prior to the expiry of the notice

period. The performing artist cannot waive his right to terminate the agreement.

(3) If an agreement is terminated in accordance with subsection (1), the pro-

ducer’s own rights, cf. section 66, to the sound recording covered by the agreement

shall also expire.

Right to an annual supplementary remuneration

66 b.-(1) If a performing artist has assigned his rights to the sound recording

of a performance to a producer of sound recordings and has agreed on a right to a

one-off fee, such artist shall be entitled to an annual supplementary remuneration

from the producer of the sound recording for each whole year following immediate-

ly after the expiry of 50 years after the publication of the sound recording or, in the

absence of publication, when 50 years have passed after the sound recording was

communicated to the public. The performing artist cannot waive his right to an an-

nual supplementary remuneration.

(2) A producer of sound recordings shall make provisions for payment of the

remuneration mentioned in subsection (1). The total amount for which a provision

must be made must correspond to 20 percent of the producer’s revenues for the year

prior to the year in which the remuneration is paid. The remuneration is calculated

based on the producer’s revenues from reproduction of, distribution of and making

available of the sound recording when 50 years have passed after the publication of

Side 25

the sound recording or, in the absence of publication, when 50 years have passed af-

ter the sound recording was communicated to the public.

(3) The remuneration shall be paid and managed by a management organisa-

tion approved by the Danish Minister for Culture.

(4) Upon request from the performing artist or the approved management or-

ganisation referred to in subsection (3), a producer of sound recordings shall provide

any information that may be necessary to secure payment of the annual supplemen-

tary remuneration.

(5) The Danish Minister for Culture lays down detailed rules regarding the

procedures in connection with the approval of such management organisation.

66 c. If a performing artist has assigned his rights to the sound recording of a per-

formance to a producer of sound recordings and has agreed on a right to ongoing

remuneration, neither prepayments nor contractual deductions shall be withdrawn

from the payments of the ongoing remuneration to the performing artist when 50

years have passed since the publication of the sound recording or, in the absence of

publication, when 50 years have passed since the sound recording was communicat-

ed to the public.

Producers of recordings of moving pictures

67.-(1) Recordings of moving pictures may not without the consent of the pro-

ducer be reproduced or made available to the public until 50 years have passed from

the end of the year in which the recording was made. If a recording of moving pic-

tures is published or communicated to the public within this period, the protection

shall last until 50 years have passed after the end of the year of first publication or

communication to the public, whichever is the earlier.

(2) The provisions of section 2(2)-(4), section 7(1), section 11(2) and (3), sec-

tion 11 a, section 12(1), (2) (v), (3), (4) (ii) and (5), first sentence, sections 13, 15, 16

and 16 a, section 17(1) and (4), section 18(1) and (2), section 19(1) and (2) and sec-

tions 22, 25, 25 a, 27, 28, 30 a, 31, 32 and 34, section 35(4) and (5), sections 39-47

and 49-52 shall apply correspondingly to recordings of moving pictures.

(3) Notwithstanding the provision in subsection (1), recordings of moving pic-

tures broadcast by television by wireless means may be retransmitted by cable sys-

tems and retransmitted to the public by means of radio systems when this is done

without alterations and simultaneously with the broadcast.

Remuneration for Use of Sound Recordings in Broadcasts on Radio and Television,

etc.

68.(1) Notwithstanding the provisions of section 65(2)-(4) and section 66(1),

published sound recordings may be used in broadcasts on radio and television and

for other public performances. The provision of the first sentence shall not apply to

public performance in the form of the making available to the public of published

sound recordings in such a way that members of the public may access them from a

Side 26

place and at a time individually chosen by them, cf. the second division of section

2(4)(i).

(2) Performing artists and producers of sound recordings shall be entitled to

remuneration. The claim for remuneration may be made only through a joint organi-

sation approved by the Minister for Culture, which comprises performers as well as

producers of sound recordings. If agreement can not be made on the size of remu-

neration, each party is entitled to bring the dispute before the Copyright License Tri-

bunal, cf. § 47.

(3) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for

approval of the joint organisation, mentioned in subsection (2).

(4) The provisions of subsections (1) and (2) shall not apply to broadcasts on

television and other public performances of cinematographic works if sound and

images are broadcast or performed simultaneously.

(5) When the user of a sound recording in relation to this provision does not

pay the remuneration set out in the parties license agreement or by the decision of

the Copyright License Tribunal, judgement can be obtained, stating that the said

exploitation only can be done with the consent of the author, until remuneration

have been paid.

Broadcasters

69.(1) A radio or television broadcast may not without the consent of the

broadcaster be rebroadcast by others or in any other manner be performed in public.

Neither may the broadcast without consent be photographed or recorded on tape,

film or any other device by means of which it can be reproduced.

(2) Where a broadcast is photographed or recorded as mentioned in subsection

(1), it must not without the consent of the broadcaster be copied or made available to

the public until 50 years have elapsed after the end of the year in which the broad-

cast took place.

(3) The provisions of section 2(2)-(4), section 7(1), 11(2) and (3), section 11 a,

section 12(1), (2)(v), (3), (4)(ii) and (5) first sentence, sections 15-16 a, section

17(1) and (2), section 19(1) and (2), sections 21, 22 and 25 and 25 a, section 27(1)

and (3) and sections 28, 31, 32 and 39-46 a shall apply correspondingly to radio and

television broadcasts.

Producers of Photographic Pictures

70.(1) The person who produces a photographic picture (the photographer)

shall enjoy the exclusive right to make copies of it and make it available to the pub-

lic.

(2) The rights in a photographic picture shall last until 50 years have elapsed

from the end of the year in which the picture was taken.

(3) The provisions of section 2(2)-(4), sections 3, 7, 9, 11 and 11 a, section

12(1), (2)(v) and (3), sections 13-16 b, section 17(1) and (4), section 18(1) and (2),

section 19(1) and (2), sections 20, 21 and 23, section 24(1) and (2), sections 24 a,

25, 25 a, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 and sections 60-62 shall apply corre-

Side 27

spondingly to photographic pictures. If a photographic picture is subject to copyright

according to section 1, this right may also be exercised.

Producers of Catalogues, etc.

71.(1) The person who produces a catalogue, a table, a database or the like, in

which a great number of items of information has been compiled, or which is the re-

sult of a substantial investment, shall have the exclusive right to control the product

in question as a whole or an essential part thereof by making copies of it and by

making it available to the public.

(2) The provision of subsection (1) shall apply correspondingly to a reproduction or

making available to the public of insubstantial parts of the contents of a catalogue, a

table, a database or the like, which is made repeatedly and systematically, if the said

acts may be equalled to acts which conflict with normal exploitation of the products

in question or which unreasonably prejudice the legitimate interests of the producer.

(3) If products of the nature mentioned in subsection (1) or parts thereof are

subject to copyright or other protection, such rights may also be exercised.

(4) The protection according to subsection (1) shall last until 15 years have

elapsed after the end of the year in which the product was produced. If a product of

the said nature is made available to the public within this period of time, the protec-

tion shall, however, subsist until 15 years have elapsed after the end of the year in

which the product was made available to the public for the first time.

(5) The provisions of section 2(2)-(4), sections 6-9, section 11(2) and (3), sec-

tion 12(1) and (2)(iv), (4)(iii) and (5) second sentence, sections 13-17, section 18(1)

and (2), section 19(1) and (2),section 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 and 35, section

36(2) and (3), section 47 and sections 49-52 shall apply correspondingly to the cata-

logues, tables, databases, etc., mentioned in subsection (1).

(6) Terms of agreement which extend the right of the producer according to

subsection (1) in a product made public shall be null and void..

Press Releases

72. Press releases supplied under contract from foreign news agencies or from

correspondents abroad, may not without the consent of the recipient be made

available to the public through the press, the radio or in any other similar manner

until after 12 hours after they have been made public in Denmark.

Chapter 6

Various Provisions

Protection of Titles, etc.

73.(1) A literary or artistic work may not be made available to the public

under a title, pseudonym or signature likely to be confused with a work previously

made public or with its author.

Side 28

(2) Where the publication of the work made public previously has taken place

less than three months prior to the publishing of the other work, the provision of

subsection (1) shall not apply unless it may be presumed that confusion was

intended.

Signing of Works of Art

74.(1) The name or signature of the artist may not be placed on a work of art

by others than himself without his consent.

(2) The name or signature of the artist may not in any case be put on a

reproduction in such a manner that the reproduction may be confused with the

original.

Moral Rights after the Expiration of Copyright

75. Although the copyright has expired a literary or artistic work may not be

altered or made available to the public contrary to section 3(1) and (2) if cultural

interests are thereby violated.

Public Performance of Musical Works

75 a.(1) Commercial activity whereby a representative of the owner of the

copyright or a contractual owner of this right makes agreements on public perfor-

mance of a musical work protected under this Act, shall be approved by the Minister

for Culture. The Minister may lay down specific requirements for the approval.

Agreements made in contravention of the first and second sentence shall be null and

void.

(2) The Minister for Culture stipulates detailed provisions on the procedure for

approval, mentioned in subsection (1).

(3) If an organisation, etc., approved in accordance with subsection (1) stipu-

lates unreasonable terms for consenting to the public performance of musical works,

the Copyright License Tribunal may at request lay down the conditions for the per-

formance. The provisions of section 47(2), second sentence and section 47 (3), shall

apply correspondingly.

Chapter 6 a

Technical Measures, etc.

75 b. It is not permitted to market or for commercial purposes possess means

the only purpose of which is to facilitate unlawful removal or circumvention of

technical devices which are used to protect a computer program.

75 c.(1) It is not permitted to enable circumvention of effective technical

measures without the consent of the rightholder.

Side 29

(2) It is not permitted to produce, import, distribute, sell, rent, advertise for

sale or rental of or to possess for commercial purposes devices, products or

components that

(i) are promoted, advertised or marketed for the purpose of circumvention of

effective technical measures;

(ii) have only a limited commercially significant purpose or use other than to

circumvent effective technical measures; or

(iii) are primarily designed, produced, adapted or performed for the purpose of

enabling or facilitating the circumvention of effective technical measures.

(3) The provision of subsection (2) shall apply correspondingly to services.

(4) The expression effective technological measures in subsections (1) and (2)

shall mean any effective technological measures that, in the normal course of their

operation, are designed to protect works and performances and productions, etc.

protected under this Act.

(5) The provisions of subsections (1)-(4) shall not apply to the protection of

computer programs.

(6) The provisions of subsections (1)-(4) shall not prevent research into

cryptography.

75 d.(1) The Copyright License Tribunal, cf. section 47(1), may, upon re-

quest, order a rightholder who has used the effective technological measures men-

tioned in section 75 c(1) to make such means available to a user which are necessary

for the latter to benefit from the provisions of section 15 and 16, section 17(1)-(3),

section 18(1) and (2), section 21(1)(ii), section 23(1) and sections 26-28, 31 and 68.

If the rightholder does not comply with the order within 4 weeks from the decision

of the Tribunal, the user may circumvent the effective technological measure, not-

withstanding the provision of section 75 c(1). The provisions of the first and second

sentences shall apply only to users with legal access to the work or the performance

or the production, etc.

(2) The provision of subsection (1) shall apply only to the extent that the

rightholder has not, by voluntary measures, including agreements with other parties

concerned, ensured that the user may benefit from the provisions mentioned in sub-

section (1) notwithstanding the use of effective technological measures.

(3) The provision of subsection (1) shall not apply to works and performances

or productions, etc. made available to the public on agreed contractual terms in such

a way that members of the public may access them from a place and at a time indi-

vidually chosen by them, cf. the second division of section 2(4)(i).

75 e.(1) It is not permitted without the consent of the rightholder to

(i) remove or alter any electronic rights-management information; or

(ii) distribute, import for distribution or communicate to the public works and

performances or productions, etc. from which electronic rights-management

information has been removed or altered without consent.

(2) The provision of subsection (1) shall apply only if the actions concerned

are carried out by a person who knows, or has reasonable grounds to know, that by

Side 30

so doing he is inducing, enabling, facilitating or concealing an infringement of the

right to a work or another performance or production, etc. protected under this Act.

Chapter 6 b

Orphan works

Definition of an orphan work etc.

75 f. An orphan work is defined as a work or a sound recording where none of

the rightholders in such work or sound recording is identified or, even if one or more

of the rightholders is identified, none is located despite a diligent search for the

rightholders having been carried out and recorded, cf. section 75 j.

75 g. Where there is more than one rightholder in a work or a sound recording,

and not all of them have been identified or, even if identified, located, the work or

sound recording may be used in accordance with this chapter, provided that the iden-

tified and located rightholders permit the use in so far as the rights they hold are

concerned.

Beneficiary organisations

75 h. In order to achieve aims related to their public-interest missions the fol-

lowing organisations established in Denmark may use orphan works:

(i) Publicly accessible libraries, educational establishments and museums.

(ii) Archives, film and audio heritage institutions.

(iii) Public-service broadcasting organisations.

Material falling within the scope of this chapter

75 i.-(1) This chapter applies to

(i) works published in the form of books, journals, newspapers, magazines or

other writings contained in the collections of the organisations mentioned in section

75 h, (i) and (ii) first published in a country within the European Economic Area;

(ii) cinematographic works and sound recordings contained in the collections of

the organisations referred to in section 75 h, (i) and (ii) first published or, in the ab-

sence of publication, broadcast in a country within the European Economic Area and

(iii) cinematographic works and sound recordings contained in the archives of

public-service broadcasting organisations produced by such prior to 1 January 2003

and first published or, in the absence of publication, broadcast in a country within

the European Economic Area.

(2) This chapter shall apply correspondingly to the works and sound record-

ings mentioned in subsection (1) never published or broadcast, but which have been

communicated to the public by the organisations referred to in section 75 h with the

Side 31

consent of the rightholders. The first sentence shall only apply if it can reasonably be

assumed that the rightholders would not object to the exploitation possibilities men-

tioned in section 75 l.

(3) This chapter shall apply correspondingly to works and other subject-matter

protected under sections 65-71 hereof, and which are embedded or incorporated in

or make up an inseparable part of the works and sound recordings mentioned in sub-

section (1).

Diligent search

75 j.-(1) For the purposes of establishing whether a work or a sound recording

is an orphan work, the organisations referred to in section 75 h shall ensure that a

diligent search is carried out for each work or sound recording prior to use. The or-

ganisations referred to in section 75 h may have other organisations carry out such

diligent search.

(2) The diligent search shall be carried out in the country in the European Eco-

nomic Area of first publication of the work or sound recording or, in the absence of

publication, of first broadcast. If the producer of a cinematographic work has his

headquarters or habitual residence in a country within the European Economic Area,

the diligent search shall be carried out in the country of the producer’s headquarters

or habitual residence.

(3) For works and sound recordings covered by section 75 i(2), the diligent

search shall be carried out in Denmark.

(4) For works and other subject-matter covered by section 75 i(3), the diligent

search shall be carried out in the country within the European Economic Area where

the diligent search for the work containing the embedded or incorporated work is

carried out.

(5) If there is evidence to suggest that relevant information on a rightholder is

to be found in other countries, sources of information available in those other coun-

tries shall also be consulted.

(6) The organisations referred to in section 75 h shall maintain records of the

diligent searches carried out by them.

(7) In connection with the diligent search, the organisations referred to in sec-

tion 75 h shall provide the following information to the Danish Ministry of Culture:

(i) The results of the diligent search.

(ii) The use of the orphan works.

(iii) Any change of the orphan work status.

(iv) Relevant contact information.

(8) The Danish Minister for Culture lays down rules governing the content of

the diligent search, including about the sources to consult in connection with the dil-

igent search, and governing the information which the organisations referred to in

section 75 h are required to provide to the Danish Ministry of Culture.

Extent of orphan work status

Side 32

75 k. A work or sound recording which pursuant to the legislation in another

country within the European Economic Area is considered an orphan work shall be

considered an orphan work in Denmark as well.

Permitted uses of orphan works

75 l.-(1) In order to achieve aims related to their public-interest missions the

organisations referred to in section 75 h are permitted to

(i) make the orphan work available in such a way that the public acquires access

to it at an individually chosen place and time, cf. section 2(4) (i) and

(ii) reproduce the orphan work for the purposes of digitisation, making available

to the public, cf. (i), indexing, cataloguing, preservation or restoration.

(2) The organisations may generate revenues in the course of the use of orphan

works for the exclusive purpose of covering their costs of digitising orphan works

and making them available to the public.

(3) When using an orphan work, the organisations shall indicate the name of

an identified author.

End of orphan work status

75 m.-(1) If a rightholder approaches the organisation using the orphan work,

the orphan work or sound recording in question shall cease to be orphan.

(2) If a work ceases to be an orphan work, the rightholder has a right to receive

a reasonable compensation from the organisation which has used the orphan work in

accordance with the provisions of this chapter.

Chapter 7

Enforcement of the Law

Penal Sanctions

76.(1) Anyone who with intent or by gross negligence

(i) violates section 2 or section 3;

(ii) violates sections 65, 66, 67, 69, 70 or 71;

(iii) violates section 11(2), section 60 or sections 72-75;

(iv) fails to file a statement or information according to section 38(7);

(v) fails to register or fails to disclose information to the joint organisation accord-

ing to section 41(1), section 42(6) and the first sentence of section 46, or fails

to keep and hold accounts according to section 45; or

(vi) violates regulations laid down pursuant to section 61(2)

is liable to a fine.

(2) Where an intentional violation of the provisions mentioned in subsection

(1)(i) and (ii) has been committed by using works, performances or productions pro-

tected under sections 65-71 or by distributing copies hereof among the general pub-

lic, the punishment may under particularly aggravating circumstances be increased

Side 33

to imprisonment in one year and 6 months, unless a more severe punishment is pro-

vided by section 299 b in the penal code. Particularly aggravating circumstances are

deemed to exist especially where the offence is commercial, concerns production or

distribution of a considerable number of copies, or where works, performances or

productions are made available to the public in such a way that members of the pub-

lic may access them from a place and at a time individually chosen by them, cf. the

second division of section 2 (4)(i).

77.-(1) Where copies of works or of performances or productions that are pro-

tected under sections 65-71 have been produced outside Denmark under such cir-

cumstances that a similar production in Denmark would have been in conflict with

the law, anyone who with intent or by gross negligence imports such copies with a

view to making them available to the public shall be liable to a fine.

(2) The provision of section 76(2) shall apply correspondingly to intentional viola-

tions of the provision of subsection (1).

78. Anyone who with intent or by gross negligence violates section 75 b or 75

c is liable to a fine. Anyone who with intent violates section 75 e is liable to a fine.

79. In regulations issued pursuant to section 16, section 31(2), section 42(4),

section 43(2), section 44(2) and section 45(2) may be laid down a fine for violation

of provisions of the regulations.

80. Companies, etc. (legal persons) may be liable to punishment under the

provisions of chapter 5 of the Criminal Code.

Legal Proceedings

81.-(1) Legal proceedings in respect of violations comprised by section 76(1),

section 77(1) or section 79 shall be instituted at the instance of the aggrieved party.

(2) After the death of the author, legal proceedings in respect of violations of

section 3 and of the regulations laid down pursuant to section 61(2) shall, moreover,

be instituted by the author's spouse, relative in direct line of ascent or descent, or any

sisters or brothers.

(3) After the death of the author, legal proceedings in respect of violation of

sections 3 and 73-74 shall, moreover, be instituted by the public authorities. Howev-

er, legal proceedings in respect of violations of section 3 may be instituted by the

public authorities only where cultural interests must be deemed to be infringed by

the violation.

(4) Notwithstanding the provision of subsection (1), legal proceedings shall be

instituted by the public authorities in the event of violations of section 75.

(5) Legal proceedings shall be instituted by the public authorities in the event

of violations of section 78, cf. section 75 b and section 75 c(2).

(6) Legal proceedings shall be instituted by the aggrieved party in the event of

violations of section 78, cf. section 75 c(1) and section75 e.

Side 34

82. Legal proceedings in respect of violations comprised by section 76(2) or

section 77(2) shall only be instituted by request if the aggrieved party, unless public

interests require legal proceedings.

Damages and Compensation

83.(1) Anyone who with intent or by negligence violates any of the provi-

sions of sections 76 and 77 shall pay

(i) reasonable remuneration to the infringed party for the exploitation

(ii) damages to the infringed party for any additional damage caused by the viola-

tion.

(2) When setting the damages according to subsection (1)(ii), consideration

shall be given to such matters as the infringed party’s loss of profits and the offend-

er’s unfair profits.

(3) In cases covered by subsection (1), compensation can also be set to the

infringed party for non-financial damage.

Destruction, etc.

84.(1) The court can by sentence decide that copies infringing the right to

works or productions protected according to sections 65-71 shall

(i) be recalled from the channels of commerce,

(ii) be definitively removed from the channels of commerce,

(iii) be destroyed or

(iv) be handed over to the infringed party.

(2) Subsection (1) applies correspondingly to materials, tools, etc. that have

primarily been used for illegal production or application of copies of the work or the

production.

(3) Measures according to subsection (1) shall be undertaken without any form

of compensation to the offender and does not have any effect on any possible com-

pensation to the infringed party. Measures shall be undertaken at the offender’s ex-

pense, unless special reasons dictate otherwise.

(4) In considering a request for corrective measures according to subsection

(1) the need for proportionality between the seriousness of the infringement and the

remedies ordered as well as the interests of third parties shall be taken into account

by the court.

Publication of Judgements

84 a.-(1) In a judgement in which someone is sentenced according to sections

83 or 84, the court may upon request decide that the judgement shall be published in

full or in part.

(2) The obligation to publish rests with the offender. Publication shall be ar-

ranged at the offender’s expense and in as prominent a way as can reasonably be ex-

pected002E

Side 35

Disclosure of Information

84 b. If customs and/or tax authorities presume a violation covered by section

76 or 77, information relating to the presumption can be disclosed to the rightholder.

Chapter 8

Scope of Application of this Act

Copyright

85.(1) The provisions of this Act concerning copyright shall apply to

(i) works of persons who are nationals of or who have their habitual residence in

a country within the European Economic Area;

(ii) works first published in a country within the European Economic Area, or first

published simultaneously in a country within the European Economic Area

and in another country;

(iii) cinematographic works, the maker of which has his headquarters or his habitu-

al residence in a country within the European Economic Area;

(iv) buildings situated in a country within the European Economic Area; and

(v) works of art incorporated in a building or other structure in a country within

the European Economic Area.

(2) Where subsection (1)(ii) is applied, publication shall be considered as

simultaneous if the work is published in a country within the European Economic

Area within 30 days of its publishing in another country.

(3) The provision of section 38 shall apply to works of persons who are

nationals of or who have their habitual residence in a country within the European

Economic Area.

(4) The provisions of section 64 shall apply to works made public and

publications made by

(i) persons who are nationals of or who have their habitual residence in a country

within the European Economic Area; or

(ii) companies having their headquarters in a country within the European

Economic Area.

(5) The provisions of sections 73-75 shall apply to any work.

Other Rights

86.(1) The provisions of section 65 shall apply to

(i) performances which have taken place in a country within the European

Economic Area; and

(ii) performances which are reproduced on sound recordings which are protected

in accordance with the provision of subsection (2).

(2) The provisions of section 66 shall apply to

Side 36

(i) sound recordings that have taken place in a country within the European

Economic Area;

(ii) sound recordings that are made by persons who are nationals of or who have

their habitual residence in a country within the European Economic Area; and

(iii) sound recordings that are made by companies having their headquarters in a

country within the European Economic Area.

(3) The provision of section 67 shall apply to

(i) recordings of moving pictures that have taken place in a country within the

European Economic Area;

(ii) recordings of moving pictures that have been made by persons who are

nationals of or who have their habitual residence in a country within the European

Economic Area; and

(iii) recordings of moving pictures that have been made by companies having their

headquarters in a country within the European Economic Area.

(4) The provision of section 69 shall apply to

(i) broadcasts which have taken place in a country within the European Economic

Area; and

(ii) broadcasters which have their headquarters in a country within the European

Economic Area.

(5) The provision of section 70 shall apply to

(i) photographs made by persons who are nationals of or who have their habitual

residence in a country within the European Economic Area; and

(ii) photographs incorporated in buildings or structures in a country within the

European Economic Area.

(6) The provision of section 71 shall apply to

(i) catalogues, etc. made by persons who are nationals of or who have their habit-

ual residence in a country within the European Economic Area; and

(ii) catalogues, etc. made by companies which have their headquarters in a country

within the European Economic Area.

(7) The provisions of subsection (6) shall apply correspondingly to press

releases as mentioned in section 72.

(8) Notwithstanding the provision of subsection (1), the provision of section

65(1) on recording shall apply to all sound recordings of performances.

Notwithstanding the provision in subsection (2), section 66(1) on copying shall

apply to all sound recordings. Notwithstanding the provisions in subsections (1)-(4),

the provisions of section 65(2)-(4), section 66(1), section 67(1) and section 69(2) on

the distribution of copies to the public shall apply to all performances, sound

recordings, moving pictures recordings and radio and television broadcasts.

Side 37

Special Provisions on Satellite Broadcasting

87.(1) Satellite broadcasting shall be deemed to occur in Denmark if the

programme-carrying signals intended for reception by the public under the control

and responsibility of a broadcaster in this country are introduced into an

uninterrupted chain of communication leading to the satellite and down towards the

earth.

(2) Satellite broadcasting shall also be deemed to occur in Denmark if the

introduction in the chain of communication occurs in a State that is not a member of

the European Economic Area and which does not provide the level of protection

provided for under Chapter II of Council Directive 93/83/EEC of 27 September

1993 on the coordination of certain rules concerning copyright and rights related to

copyright applicable to satellite broadcasting and cable retransmission in the

following cases

(i) if the programme-carrying signals are transmitted to the satellite from an

uplink station situated in Denmark. The rights provided for under sections 2,

64, and 65-73 shall then be exercisable against the person operating the

station;

(ii) if there is no use of an uplink station situated in an EEA Member State and a

broadcaster with its headquarters in Denmark has commissioned the

introduction into the chain of communication. The rights provided for under

sections 2, 64, and 65-73 shall then be exercisable against the broadcaster.

Application of this Act with Respect to other Countries, etc.

88.(1) The Minister for Culture may define more detailed rules under which

the application of the provisions of this Act may be extended to other countries con-

ditional upon reciprocity.

(2) The Minister for Culture may also define more detailed rules under which

the Act may be made applicable to works first published by international

organisations and to unpublished works that such organisations are entitled to

publish.

Chapter 9

Coming into Force and Transitional Provisions

89.(1) This Act shall come into force on July 1, 1995.

(2) Simultaneously the following Acts shall be repealed:

(i) Act on the Copyright in Literary and Artistic Works, cf. Consolidated Act No.

1170 of December 21, 1994; and

(ii) Act on the Right in Photographic Pictures, cf. Consolidated Act No. 715 of

September 8, 1993.

90.(1) This Act shall apply also to works and performances and productions,

etc., made before the coming into force of this Act.

Side 38

(2) This Act shall not apply to acts of exploitation concluded or rights acquired

before the coming into force of this Act. Copies of works or of performances or

productions etc. can still be distributed to the public and be exhibited in public if

they have been lawfully made at a time when such distribution or exhibition was

permitted. The provisions of section 19(2) and (3) shall, however, always apply to

rental and lending carried out after the coming into force of this Act.

(3) If by application of the new provisions the term of protection for a work or

a performance or a production etc. shall become shorter than according to the

previous provisions those provisions shall apply. The provision of section 63(5)

shall, however, always apply.

91.(1) The provisions of sections 54, 55, 56, and 58 shall not apply to

agreements made before July 1, 1995.

(2) The provision of section 65(5) shall also apply to agreements made before

July 1, 1995.

(3) The provisions of section 30(5) and section 87(2) shall not apply until

January 1, 2000 to agreements made before January 1, 1995.

(4) The provision of section 59 shall not apply to computer programs produced

before January 1, 1993.

(5) The provision of section 70 shall not apply to photographic pictures made

before January 1, 1970.

92. The special privileges and prohibitions provided under older laws shall

remain in force.

93. This Act shall not extend to the Faeroe Islands and Greenland but may by

Royal Ordinance be brought into full or partial operation in the Faeroe Islands and

Greenland, subject to such modifications as required by the special conditions

obtaining in the Faeroe Islands and Greenland.

___________________________

Act no. 1404 of 27 December 2008 to amend the Trademark Act, The Penal

Code, the Radio and Television Broadcasting Act and various other Acts 2 , contains

the following coming into force provisions, etc.:

Section 9

(1)This Act enters into force 1 January 2009

(2) (omitted)

(3) (omitted)

(4) (omitted)

Section 10

(1) This Act shall not extend to the Faeroe Islands and Greenland.

2 Section 5 of the act contains an amendment of the Copyright Act.

Side 39

(2) Section 1-5 of the Act may by Royal Ordinance be brought into oper-

ation in full or in part in the Faeroe Islands and Greenland subject to such modifica-

tions as required by the special conditions obtaining in the Faeroe Islands and

Greenland.

(3) (omitted)

___________________________

Act no. 510 of 12. June 2009 to amend the Copyright Act (Implementation of

the Service Directive etc.)3 contains the following coming into force provisions etc.:

Section 2

This Act enters into force 28 December 2009

Section 3

This Act shall not extend to the Faeroe Islands and Greenland, but may by

Royal Ordinance be brought into operation for these regions subject to such modifi-

cations as required by the special conditions obtaining in the Faeroe Islands and

Greenland.

___________________________

Act no. 1269 of 16 December 2009 to amend the Radio and Television Broad-

cast Act and the Copyright Act (Implementation of the AVMS-directive) contains

the following coming into force provisions etc.:

Section 3

(1) This Act enters into force 18 December 2009

(2) Section 90(3) of the Radio and Television Broadcast Act 4 , as drawn

up by section 1(XXX) is only applicable to exclusive rights transmissions, which

have been agreed upon or which have been prolonged after this Act has entered into

force

(3) (Omitted)

Section 4

This Act shall not extend to the Faeroe Islands and Greenland. Section 2 of the Act

may by Royal Ordinance be brought into operation in full or in part for Greenland

subject to such modifications as required by the special conditions obtaining Green-

land.

___________________________

3 Section 2 of the act contains an amendment of the Copyright Act. 4 Section 90(3) of the Radio and Television Broadcasting Act forms the basis for section 25 a of the Copyright Act. Section 25 a concerns the use

of short reports from events of great interest to the public.

Side 40

Act No. 380 of 17 April 2013 to amend the Danish Copyright Act (Extension

of the term of protection for performing artists and producers of sound recordings,

termination of agreement on assignment of the rights of the performing artist, the

right of performing artists to an annual supplementary remuneration etc.) contains

the following provisions on commencement etc.:

Section 2

(1) This Act shall come into force on 31 October 2013.

(2) Section 1, (iii)-(v) shall apply to the rights of the performing artists and the

rights of producers of sound recordings existing on 1 November 2013 and created

after this date.

(3) Section 1, (ii) shall apply to musical works with lyrics of which at least the

musical work or the lyrics are protected in a country within the European Economic

Area on 1 November 2013, and to musical works with lyrics created after this date.

Section 1, (ii) shall not affect the exploitation of musical works with lyrics that has

taken place prior to 1 November 2013.

Section 3

(1) Contracts for transfer or assignment of the rights of a performing artist to

the sound recording of his performance concluded prior to 1 November 2013 shall

continue in force after the time at which the rights of the performing artist would

have expired according to the provisions previously in force. This shall apply, unless

otherwise specifically stated in the contract.

(2) If contracts for transfer or assignment of rights of performing artists to

sound recordings concluded prior to 1 November 2013 entitle the performing artist

to ongoing remuneration, such contracts may be renegotiated after a period of 50

years has passed after the publication of the sound recording or, in the absence of

publication, when 50 years have passed after the sound recording was communicat-

ed to the public.

Section 4

(1) This Act shall not extend to the Faroe Islands and Greenland, but may by

Royal decree be made effective for Greenland subject to such deviations as are dic-

tated by the special circumstances of Greenland.

Act No. 741 of 25 June 2014 to amend the Danish Copyright Act (Certain

permitted uses of orphan works and amendment of the extended collective licence

provision regarding cable retransmission) includes the following provisions on

commencement etc.:

Section 2

(1) This Act shall come into force on 29 October 2014.

Side 41

(2) The Act shall not apply to works or other subject-matter created prior to

the commencement of the Act but not protected by copyright at the time of com-

mencement of the Act.

(3) The Act shall not affect acts carried out and rights acquired prior to 29

October 2014.

Section 3

(1) This Act shall not extend to the Faroe Islands and Greenland, but may by

Royal decree be made effective for Greenland subject to such deviations as are dic-

tated by the special circumstances of Greenland.

The Danish Ministry of Culture, 23 October 2014

Marianne Jelved

/ Bente Skovgaard Kristensen

 
Open PDF open_in_new
Loi n° 395 du 14 juin 1995 sur le droit d'auteur
ï»ż Loi n° 395 du 14 juin 1995 sur le droit d'auteur

Loi sur le droit d’auteur* (n° 395 du 14 juin 1995)

TABLE DES MATIÈRES**

Articles

Chapitre 1 er

: Objet et contenu du droit d’auteur ƒuvres protĂ©gĂ©es .......................................................... 1er Étendue de la protection................................................ 2 - 3 Adaptations ................................................................... 4 ƒuvres composites ....................................................... 5 Collaboration de plusieurs auteurs Ă  une Ɠuvre............ 6 PrĂ©somption quant au titulaire du droit d’auteur, etc. ... 7 Publication et Ă©dition .................................................... 8 Documents publics........................................................ 9 Rapport avec la protection confĂ©rĂ©e par d’autres lois ... 10

Chapitre 2 : Limitations du droit d’auteur Dispositions gĂ©nĂ©rales................................................... 11 Reproduction Ă  des fins privĂ©es .................................... 12 Reproduction dans le cadre d’activitĂ©s d’enseignement 13 Reproduction par des entreprises commerciales, etc. .... 14 Reproduction par les hĂŽpitaux, etc. ............................... 15 Reproduction par les services d’archives, les bibliothĂšques et les musĂ©es ........................................... 16 Reproduction destinĂ©e aux personnes malvoyantes ou malentendantes.............................................................. 17 Production d’anthologies destinĂ©es Ă  l’enseignement, etc.................................................................................. 18 Distribution d’exemplaires ou de copies ....................... 19 Exposition d’exemplaires ou de copies ......................... 20 InterprĂ©tations ou exĂ©cutions publiques ........................ 21 Citations ........................................................................ 22 Utilisation d’Ɠuvres des beaux-arts, etc........................ 23 - 24 Compte rendu d’évĂ©nements d’actualitĂ© ....................... 25 DĂ©bats publics, accĂšs du public, etc. ............................. 26 - 28 Transformation d’immeubles et d’objets utilitaires....... 29 Dispositions particuliĂšres relatives Ă  la radio et Ă  la tĂ©lĂ©vision....................................................................... 30 - 35 Dispositions particuliĂšres relatives aux programmes d’ordinateur, etc. ........................................................... 36 - 37 RĂ©munĂ©ration en cas de revente commerciale d’Ɠuvres d’art ............................................................... 38 RĂ©munĂ©ration pour reproduction Ă  des fins privĂ©es ...... 39 - 46 Dispositions communes relatives aux licences obligatoires.................................................................... 47 - 49 Dispositions communes relatives aux licences collectives Ă©largies ........................................................ 50 - 52

Chapitre 3 : Cession du droit d’auteur Dispositions gĂ©nĂ©rales................................................... 53 - 55 Modifications et nouvelle cession ................................. 56 Versement de la rĂ©munĂ©ration et vĂ©rification des comptes ......................................................................... 57 Dispositions particuliĂšres concernant les accords relatifs Ă  l’enregistrement de films................................ 58 Dispositions particuliĂšres relatives aux programmes d’ordinateur créés dans le cadre d’un emploi................ 59 Portraits rĂ©alisĂ©s sur commande.................................... 60 ProcĂ©dures en matiĂšre de succession ou de recouvrement de crĂ©ances ............................................. 61 - 62

Chapitre 4 : DurĂ©e du droit d’auteur ................................................. 63 - 64 Chapitre 5 : Autres droits

Artistes interprĂštes ou exĂ©cutants.................................. 65 Producteurs d’enregistrements sonores ......................... 66 Producteurs d’enregistrements de films cinĂ©matographiques ...................................................... 67

RĂ©munĂ©ration pour l’utilisation d’enregistrements sonores dans des Ă©missions de radio ou de tĂ©lĂ©vision, etc.................................................................................. 68 Organismes de radiodiffusion ....................................... 69 Producteurs d’images photographiques......................... 70 Producteurs de catalogues, etc. ..................................... 71 CommuniquĂ©s de presse................................................ 72

Chapitre 6 : Dispositions diverses Protection des titres, etc. ............................................... 73 Signature des Ɠuvres d’art ............................................ 74 Droit moral à l’expiration du droit d’auteur .................. 75

Chapitre 7 : Application de la loi Sanctions pĂ©nales .......................................................... 76 - 80 Actions judiciaires......................................................... 81 - 82 Dommages-intĂ©rĂȘts et indemnisation ............................ 83 Saisie, etc. ..................................................................... 84

Chapitre 8 : Champ d’application de la prĂ©sente loi Droit d’auteur................................................................ 85 Autres droits.................................................................. 86 Dispositions particuliĂšres relatives Ă  la radiodiffusion par satellite .................................................................... 87 Application de la prĂ©sente loi Ă  l’égard d’autres pays, etc.................................................................................. 88

Chapitre 9 : Entrée en vigueur et dispositions transitoires ................ 89 - 93

Chapitre premier Objet et contenu du droit d’auteur

ƒuvres protĂ©gĂ©es

1er. — 1) Tout crĂ©ateur d’une Ɠuvre littĂ©raire ou artistique jouit du droit d’auteur sur cette Ɠuvre, qu’il s’agisse d’une Ɠuvre de fiction ou d’un exposĂ© descriptif sous forme Ă©crite ou orale, d’une Ɠuvre musicale, dramatique, cinĂ©matographique ou photographique, d’une Ɠuvre des beaux-arts, d’architecture ou des arts appliquĂ©s ou d’une Ɠuvre relevant d’une quelconque autre forme d’expression.

2) Sont considĂ©rĂ©s comme des Ɠuvres littĂ©raires les plans et les cartes gĂ©ographiques ainsi que toute autre Ɠuvre graphique ou plastique descriptive.

3) Les Ɠuvres revĂȘtant la forme de programmes d’ordinateur sont considĂ©rĂ©es comme des Ɠuvres littĂ©raires.

Étendue de la protection

2. — 1) Le droit d’auteur comprend, dans les limites prĂ©vues par la prĂ©sente loi, le droit exclusif de disposer d’une Ɠuvre pour la reproduire et la rendre accessible au public, sous sa forme originale ou sous une forme modifiĂ©e, en traduction ou en adaptation dans un autre genre littĂ©raire ou artistique ou bien dans une autre technique.

2) L’enregistrement de l’Ɠuvre sur des supports permettant sa reproduction est assimilĂ© Ă  la fabrication d’exemplaires.

3) L’Ɠuvre est rendue accessible au public

i) lorsque des exemplaires de l’Ɠuvre sont offerts Ă  la vente, en location ou en prĂȘt, ou distribuĂ©s au public de toute autre façon;

ii) lorsque des exemplaires de l’Ɠuvre sont exposĂ©s en public, et notamment diffusĂ©s par la tĂ©lĂ©vision;

iii) lorsqu’elle est reprĂ©sentĂ©e ou exĂ©cutĂ©e en public, notamment dans le cadre d’émissions de radiodiffusion ou de tĂ©lĂ©vision.

4) L’interprĂ©tation ou l’exĂ©cution publique au sens du sous-alinĂ©a iii) comprend l’interprĂ©tation ou l’exĂ©cution effectuĂ©e dans un Ă©tablissement devant un groupe important de personnes, qui sinon n’aurait pas Ă©tĂ© considĂ©rĂ©e comme publique.

3. — 1) Lorsqu’une Ɠuvre est reproduite ou rendue accessible au public, le nom de l’auteur doit ĂȘtre indiquĂ© dans la mesure et de la maniĂšre conformes aux usages.

2) L’Ɠuvre ne doit subir aucune modification ni ĂȘtre rendue accessible au public sous une forme ou dans des circonstances qui soient prĂ©judiciables Ă  la rĂ©putation littĂ©raire ou artistique de l’auteur ou Ă  son individualitĂ©.

3) L’auteur ne peut renoncer au droit qui lui est reconnu aux termes du prĂ©sent article qu’en ce qui concerne une utilisation de l’Ɠuvre limitĂ©e quant Ă  sa nature et Ă  son Ă©tendue.

Adaptations

4. — 1) Quiconque traduit, remanie ou adapte d’une quelconque façon une Ɠuvre, notamment en la transposant dans un autre genre littĂ©raire ou artistique, jouit du droit d’auteur sur l’Ɠuvre dans sa nouvelle forme, mais ne peut en disposer que sous rĂ©serve du droit d’auteur sur l’Ɠuvre originale.

2) Quiconque, en utilisant librement une autre Ɠuvre, crĂ©e une Ɠuvre nouvelle et indĂ©pendante jouit sur celle-ci d’un droit d’auteur qui n’est pas subordonnĂ© au droit d’auteur existant sur l’Ɠuvre originale.

ƒuvres composites

5. Quiconque, en rĂ©unissant des Ɠuvres ou des parties d’Ɠuvres, crĂ©e une Ɠuvre littĂ©raire ou artistique composite jouit du droit d’auteur sur cette Ɠuvre, sans prĂ©judice des droits sur les diffĂ©rentes Ɠuvres qui la composent.

Collaboration de plusieurs auteurs à une Ɠuvre

6. Lorsqu’une Ɠuvre a Ă©tĂ© créée par deux auteurs ou plus, sans que leurs contributions respectives constituent des Ɠuvres indĂ©pendantes, les auteurs jouissent en commun du droit d’auteur sur cette Ɠuvre. Toutefois, chacun d’eux peut, en cas d’atteinte Ă  ce droit, intenter seul une action.

PrĂ©somption quant au titulaire du droit d’auteur, etc.

7. — 1) Sauf indication contraire, est considĂ©rĂ©e comme auteur d’une Ɠuvre, la personne dont le nom, ou le pseudonyme ou la signature notoire, figure selon l’usage sur les copies ou exemplaires de l’Ɠuvre ou lorsque l’Ɠuvre est rendue accessible au public.

2) Si l’Ɠuvre est publiĂ©e sans que le nom de l’auteur soit indiquĂ© conformĂ©ment Ă  l’alinĂ©a prĂ©cĂ©dent, le directeur de la publication, s’il est mentionnĂ©, ou sinon l’éditeur, a qualitĂ© pour reprĂ©senter l’auteur jusqu’à ce que l’identitĂ© de celui-ci soit indiquĂ©e dans une nouvelle Ă©dition de l’Ɠuvre.

Publication et édition

8. — 1) Une Ɠuvre est considĂ©rĂ©e comme divulguĂ©e lorsqu’elle a Ă©tĂ© licitement rendue accessible au public.

2) L’Ɠuvre est considĂ©rĂ©e comme publiĂ©e lorsque des exemplaires ont Ă©tĂ© mis en vente ou distribuĂ©s au public de toute autre maniĂšre avec le consentement de l’auteur.

Documents publics

9. — 1) Les lois, textes administratifs, dĂ©cisions judiciaires et autres documents officiels analogues ne sont pas protĂ©gĂ©s par le droit d’auteur.

2) Les dispositions de l’alinĂ©a prĂ©cĂ©dent ne sont pas applicables aux Ɠuvres figurant Ă  titre de contributions indĂ©pendantes dans les documents visĂ©s dans ledit alinĂ©a. Ces Ɠuvres peuvent toutefois ĂȘtre reproduites en liaison avec le document. Le droit Ă  une nouvelle utilisation est rĂ©gi par les dispositions en vigueur par ailleurs.

Rapport avec la protection confĂ©rĂ©e par d’autres lois

10. — 1) La protection au titre de la loi sur les dessins et modùles [lov om mþnstre] n’exclut pas le droit d’auteur.

2) Les schémas de configuration (topographies) de produits semi-conducteurs ne sont pas protégés en vertu de la présente loi mais relÚvent des dispositions de la loi sur la protection des schémas de configuration (topographies) de produits semi-conducteurs [lov om beskyttelse af halvlederprodukters udforming (topografi)].

Chapitre 2 Limitations du droit d’auteur

Dispositions générales

11. — 1) Les dispositions du prĂ©sent chapitre n’assortissent pas les droits de l’auteur Ă©noncĂ©s Ă  l’article 3 d’autres limitations que celles prĂ©vues Ă  l’article 29.

2) Lorsqu’une Ɠuvre est utilisĂ©e conformĂ©ment aux dispositions du prĂ©sent chapitre, elle ne peut pas ĂȘtre modifiĂ©e au-delĂ  des limites permises pour que son utilisation soit licite. Si l’Ɠuvre est utilisĂ©e en public, la source doit ĂȘtre indiquĂ©e de la maniĂšre conforme aux usages.

Reproduction à des fins privées

12. — 1) Toute personne est autorisĂ©e Ă  faire ou Ă  faire faire, Ă  des fins d’utilisation privĂ©e, des copies isolĂ©es d’Ɠuvres divulguĂ©es. Ces copies ne peuvent pas ĂȘtre utilisĂ©es Ă  d’autres fins.

2) La disposition de l’alinĂ©a 1) ne confĂšre pas le droit

i) de construire une Ɠuvre d’architecture;

ii) de faire une copie d’Ɠuvre d’art par moulage, par impression Ă  partir d’un nĂ©gatif ou d’un support original ou de toute autre maniĂšre donnant Ă  penser que la copie peut ĂȘtre considĂ©rĂ©e comme un original;

iii) de faire des copies de programmes d’ordinateur sous forme numĂ©risĂ©e; ou

iv) de faire des copies d’autres Ɠuvres sous forme numĂ©risĂ©e si la reproduction est faite Ă  partir d’une Ɠuvre produite sous forme numĂ©risĂ©e.

3) La disposition de l’alinĂ©a 1) ne confĂšre pas le droit d’engager une tierce personne pour faire des copies

i) d’Ɠuvres musicales;

ii) d’Ɠuvres cinĂ©matographiques;

iii) d’Ɠuvres des arts appliquĂ©s; ou

iv) d’Ɠuvres d’art s’il s’agit de reproduction artistique.

4) Les dispositions de l’alinĂ©a 1) ne donnent pas Ă  l’utilisateur le droit de faire des copies d’Ɠuvres musicales et d’Ɠuvres cinĂ©matographiques Ă  l’aide de matĂ©riel technique mis Ă  la disposition du public dans les bibliothĂšques, les locaux professionnels ou dans d’autres lieux ouverts au public.

Reproduction dans le cadre d’activitĂ©s d’enseignement

13. — 1) Les Ɠuvres publiĂ©es peuvent ĂȘtre photocopiĂ©es, etc., aux fins de l’enseignement et les Ɠuvres diffusĂ©es Ă  la radio et Ă  la tĂ©lĂ©vision peuvent ĂȘtre reproduites par enregistrement, Ă  condition que les exigences de l’article 50 de la prĂ©sente loi relatives aux licences collectives Ă©largies soient respectĂ©es. Les copies ainsi rĂ©alisĂ©es ne peuvent ĂȘtre utilisĂ©es que pour les activitĂ©s visĂ©es par l’accord prĂ©vu audit article.

2) Les dispositions de l’alinĂ©a 1) relatives Ă  l’enregistrement ne sont pas applicables aux Ɠuvres cinĂ©matographiques faisant partie du rĂ©pertoire gĂ©nĂ©ral des films long mĂ©trage, sauf lorsque seuls de brefs extraits de l’Ɠuvre sont projetĂ©s dans le cadre de l’émission tĂ©lĂ©visĂ©e.

3) Les enseignants et les Ă©lĂšves peuvent faire, Ă  des fins pĂ©dagogiques, des enregistrements de leurs propres exĂ©cutions ou interprĂ©tations d’une Ɠuvre. Ces enregistrements ne peuvent pas ĂȘtre utilisĂ©s Ă  d’autres fins.

Reproduction par des entreprises commerciales, etc.

14. Pour les besoins de leurs activitĂ©s, les institutions et les organisations publiques ou privĂ©es et entreprises commerciales peuvent faire ou faire faire par photocopie, etc., des copies Ă  usage interne d’articles de caractĂšre descriptif publiĂ©s dans des journaux, revues ou recueils, de courts extraits d’autres Ɠuvres publiĂ©es Ă  caractĂšre descriptif et d’illustrations accompagnant le texte, Ă  condition de satisfaire aux exigences de l’article 50 de la prĂ©sente loi en ce qui concerne les licences collectives Ă©largies. Ces copies ne peuvent ĂȘtre utilisĂ©es que pour les activitĂ©s visĂ©es par l’accord prĂ©vu audit article.

Reproduction par les hĂŽpitaux, etc.

15. Les hĂŽpitaux, les Ă©tablissements d’accueil ou de soins pour personnes ĂągĂ©es ou handicapĂ©es, les prisons et autres institutions sociales opĂ©rationnelles en permanence, l’administration pĂ©nitentiaire et des institutions analogues peuvent enregistrer, Ă  l’intention des pensionnaires, malades, rĂ©sidents, etc., et pour usage Ă©phĂ©mĂšre, des Ɠuvres diffusĂ©es Ă  la radio et Ă  la tĂ©lĂ©vision. Ces enregistrements ne peuvent ĂȘtre utilisĂ©s qu’au sein des institutions en question.

Reproduction par les services d’archives, les bibliothĂšques et les musĂ©es

16. Le ministre de la culture peut Ă©dicter des rĂšgles autorisant les services d’archives, les bibliothĂšques et les musĂ©es Ă  faire, dans des conditions prĂ©cises, des copies isolĂ©es d’Ɠuvres destinĂ©es Ă  leurs propres activitĂ©s. Si la reproduction est faite au moyen d’un enregistrement sonore ou visuel ou sous forme numĂ©rique, les copies ne peuvent pas, sans le consentement de l’auteur, ĂȘtre prĂȘtĂ©es ou mises d’une quelconque autre façon Ă  la disposition du public Ă  l’extĂ©rieur des locaux desdits services, bibliothĂšques ou musĂ©es.

Reproduction destinée aux personnes malvoyantes ou malentendantes

17. — 1) Toute personne est autorisĂ©e Ă  faire des copies en braille d’Ɠuvres littĂ©raires ou musicales publiĂ©es. En outre, des exemplaires de ces Ɠuvres peuvent ĂȘtre photographiĂ©s aux fins de l’enseignement dans les Ă©coles pour malentendants ou pour personnes souffrant de troubles du langage. Le ministre de la culture peut Ă©dicter des rĂšgles prĂ©voyant que les dispositions Ă©noncĂ©es dans le prĂ©sent alinĂ©a peuvent ĂȘtre Ă©tendues Ă  d’autres formes de reproduction.

2) À des fins de prĂȘt aux aveugles et malvoyants, aux dyslexiques, aux personnes illettrĂ©es et Ă  d’autres personnes inaptes Ă  lire des livres ordinaires, il est permis de faire des enregistrements sonores d’Ɠuvres littĂ©raires publiĂ©es lorsque l’opĂ©ration n’a pas de but commercial. L’auteur a le droit de recevoir une rĂ©munĂ©ration pour ces enregistrements.

3) Les institutions nationales ou municipales et les autres institutions de caractĂšre social ou sans but lucratif peuvent faire, Ă  l’intention des personnes malvoyantes ou malentendantes, par enregistrement sonore ou visuel, des copies d’Ɠuvres diffusĂ©es Ă  la radio ou Ă  la tĂ©lĂ©vision, Ă  condition de satisfaire aux exigences de l’article 50 relatives aux licences collectives Ă©largies. Ces copies ne peuvent ĂȘtre utilisĂ©es que pour les activitĂ©s visĂ©es par l’accord prĂ©vu audit article.

Production d’anthologies destinĂ©es Ă  l’enseignement, etc.

18. — 1) Des fragments d’Ɠuvres littĂ©raires ou musicales ou d’Ɠuvres courtes de ces catĂ©gories peuvent ĂȘtre reproduits dans des Ɠuvres composites consistant en Ɠuvres de plusieurs auteurs compilĂ©es Ă  des fins d’utilisation dans l’enseignement, Ă  condition qu’un dĂ©lai de cinq ans se soit Ă©coulĂ© depuis la publication de ces Ɠuvres. Des Ɠuvres d’art et des Ɠuvres de caractĂšre descriptif (voir article 1.2)) peuvent ĂȘtre utilisĂ©es avec le texte, Ă  condition qu’un dĂ©lai de cinq ans se soit Ă©coulĂ© depuis la date oĂč elles ont Ă©tĂ© rendues accessibles au public. L’auteur a droit Ă  une rĂ©munĂ©ration.

2) La disposition de l’alinĂ©a 1) n’est pas applicable aux Ɠuvres créées en vue de l’enseignement.

3) Des chansons publiĂ©es peuvent ĂȘtre reproduites librement, en nombre limitĂ©, dans des petits recueils de chansons rĂ©servĂ©s Ă  l’usage des participants d’une rĂ©union dĂ©terminĂ©e. Il ne peut ĂȘtre produit plus de 300 exemplaires de chaque recueil.

Distribution d’exemplaires ou de copies

19. — 1) Lorsqu’un exemplaire d’une Ɠuvre a Ă©tĂ© vendu ou transfĂ©rĂ© d’une autre façon Ă  des tiers avec le consentement de l’auteur, il peut faire l’objet d’une diffusion plus large.

2) Nonobstant la disposition de l’alinĂ©a 1), des exemplaires ne peuvent pas ĂȘtre distribuĂ©s au grand public par voie de location sans le consentement de l’auteur. Toutefois, la

prĂ©sente disposition n’est pas applicable aux Ɠuvres d’architecture et aux Ɠuvres des arts appliquĂ©s.

3) Nonobstant la disposition de l’alinĂ©a 1), des copies d’Ɠuvres cinĂ©matographiques et les exemplaires de programmes d’ordinateur sous forme numĂ©risĂ©e ne peuvent pas ĂȘtre distribuĂ©s au public par voie de prĂȘt sans le consentement de l’auteur. Toutefois, la prĂ©sente disposition n’est pas applicable aux exemplaires de programmes d’ordinateur sous forme numĂ©risĂ©e faisant partie d’une Ɠuvre littĂ©raire ou prĂȘtĂ©es avec cette Ɠuvre.

4) La disposition de l’alinĂ©a 1) ne limite en rien le droit de recevoir une rĂ©munĂ©ration, etc., conformĂ©ment Ă  la loi qui rĂ©git les taxes de bibliothĂšque.

Exposition d’exemplaires ou de copies

20. — 1) Lorsqu’une Ɠuvre a Ă©tĂ© publiĂ©e ou qu’un exemplaire d’une Ɠuvre d’art a Ă©tĂ© transfĂ©rĂ© Ă  des tiers par l’auteur, les exemplaires publiĂ©s ou cĂ©dĂ©s peuvent ĂȘtre exposĂ©s en public.

2) La disposition de l’alinĂ©a 1) n’est pas applicable aux exemplaires d’Ɠuvres d’art apparaissant dans les Ă©missions de tĂ©lĂ©vision ou dans des films. Il en va de mĂȘme pour l’exposition d’exemplaires ou de copies d’Ɠuvres littĂ©raires ou musicales si le contenu de l’Ɠuvre est rendu accessible au public par ce moyen.

Interprétations ou exécutions publiques

21. — 1) Une Ɠuvre publiĂ©e, Ă  l’exception d’une Ɠuvre dramatique ou cinĂ©matographique, peut ĂȘtre exĂ©cutĂ©e ou reprĂ©sentĂ©e en public

i) lors de manifestations dont l’objet principal n’est pas l’interprĂ©tation ou l’exĂ©cution d’Ɠuvres, sous rĂ©serve que le public soit admis gratuitement et que la manifestation soit sans but lucratif;

ii) dans le cadre de services religieux ou de l’enseignement.

2) La disposition de l’alinĂ©a 1)ii) n’est pas applicable aux interprĂ©tations ou exĂ©cutions dans le cadre d’émissions de radio ou de tĂ©lĂ©vision.

3) Dans les bibliothĂšques publiques, des copies publiĂ©es d’Ɠuvres cinĂ©matographiques, d’Ɠuvres musicales et d’Ɠuvres sous forme numĂ©rique peuvent ĂȘtre mises Ă  la disposition des particuliers pour que ceux-ci puissent les visionner ou les Ă©tudier sur place au moyen du matĂ©riel appropriĂ©. La reproduction n’est pas autorisĂ©e.

Citations

22. Toute personne peut faire une citation d’une Ɠuvre qui a Ă©tĂ© rendue publique, en se conformant aux bons usages et dans la mesure exigĂ©e par le but visĂ©.

Utilisation d’Ɠuvres des beaux-arts, etc.

23. — 1) Les Ɠuvres d’art et les Ɠuvres de caractĂšre descriptif qui ont Ă©tĂ© rendues publiques (voir article 1.2)) peuvent ĂȘtre utilisĂ©es dans des analyses critiques ou des exposĂ©s scientifiques en relation avec le texte Ă  condition que l’utilisation soit conforme aux bons usages et reste Ă  la mesure du but visĂ©.

2) Les Ɠuvres d’art rendues accessibles au public peuvent ĂȘtre utilisĂ©es dans des journaux et pĂ©riodiques dans le cadre d’un compte rendu d’évĂ©nements d’actualitĂ©, Ă 

condition que l’utilisation soit conforme aux bons usages et qu’elle reste Ă  la mesure du but visĂ©. La prĂ©sente disposition n’est pas applicable aux Ɠuvres rĂ©alisĂ©es en vue d’ĂȘtre utilisĂ©es dans des journaux ou des pĂ©riodiques.

3) Les Ɠuvres d’art ou les copies d’Ɠuvres d’art publiĂ©es qui ont Ă©tĂ© transfĂ©rĂ©es Ă  des tiers par l’auteur peuvent ĂȘtre utilisĂ©es dans des journaux ou des pĂ©riodiques, dans des films ou dans des Ă©missions de tĂ©lĂ©vision si cette utilisation a une importance secondaire dans le contexte.

24. — 1) Les Ɠuvres d’art qui figurent dans une collection, qui sont exposĂ©es ou qui sont offertes Ă  la vente peuvent ĂȘtre reproduites sous forme d’images puis rendues accessibles au public dans le catalogue de la collection ou dans les annonces de l’exposition ou de la vente.

2) Les Ɠuvres d’art peuvent ĂȘtre reproduites sous forme d’images puis rendues accessibles au public si elles sont installĂ©es en permanence dans un lieu public ou sur la voie publique. La prĂ©sente disposition ne s’applique pas si l’Ɠuvre d’art constitue le sujet principal et si sa reproduction est utilisĂ©e Ă  des fins commerciales.

3) Les immeubles peuvent ĂȘtre reproduits librement sous forme d’images, puis rendus accessibles au public sous cette forme.

Compte rendu d’évĂ©nements d’actualitĂ©

25. Si l’interprĂ©tation, l’exĂ©cution ou l’exposition d’une Ɠuvre s’inscrit dans le cadre d’un Ă©vĂ©nement d’actualitĂ© et qu’elle est utilisĂ©e dans un film, dans une Ă©mission de radio ou de tĂ©lĂ©vision, l’Ɠuvre peut ĂȘtre incluse dans le film ou l’émission dans la mesure oĂč elle fait partie intĂ©grante du compte rendu de l’évĂ©nement.

Débats publics, accÚs du public, etc.

26. Les dĂ©libĂ©rations du Parlement, des conseils municipaux et d’autres organes publics Ă©lus, les dĂ©bats judiciaires et les dĂ©bats publics ayant pour objet des questions d’intĂ©rĂȘt gĂ©nĂ©ral peuvent ĂȘtre utilisĂ©s sans le consentement de l’auteur. Toutefois, l’auteur a le droit exclusif de publier un recueil de ses propres dĂ©clarations.

27. — 1) Lorsque des exemplaires ou des copies d’Ɠuvres protĂ©gĂ©es par la prĂ©sente loi ont Ă©tĂ© confiĂ©s Ă  la garde d’une administration dans le cadre de son activitĂ©, le droit d’auteur n’empĂȘche pas des tierces parties d’exiger d’avoir accĂšs aux exemplaires ou aux copies des Ɠuvres ni d’exiger une transcription ou une copie conformĂ©ment Ă  la lĂ©gislation en vigueur. Il en va de mĂȘme des Ɠuvres créées au sein de l’administration.

2) Le droit d’auteur n’empĂȘche pas la mise Ă  la disposition du public des dossiers et de la documentation remis Ă  un service officiel conformĂ©ment aux dispositions en vigueur de la lĂ©gislation relatives aux archives. Toutefois, il est interdit de remettre des transcriptions ou de faire des copies de dossiers privĂ©s.

3) Le droit d’exploiter ultĂ©rieurement les Ɠuvres rendues accessibles au public en vertu des alinĂ©as 1) ou 2) ou dont des transcriptions ou des copies ont Ă©tĂ© remises est subordonnĂ© aux dispositions en vigueur par ailleurs.

28. Les Ɠuvres peuvent ĂȘtre reproduites en relation avec des procĂ©dures judiciaires et des procĂ©dures devant les tribunaux administratifs, etc., dans la mesure exigĂ©e par le but visĂ©. Le droit d’exploiter ultĂ©rieurement ces Ɠuvres est subordonnĂ© aux dispositions rĂ©glementaires en vigueur par ailleurs.

Transformation d’immeubles et d’objets utilitaires

29. — 1) Les immeubles peuvent ĂȘtre transformĂ©s par leur propriĂ©taire sans le consentement de l’auteur pour des raisons techniques ou Ă  des fins utilitaires.

2) Les objets utilitaires peuvent ĂȘtre transformĂ©s par leur propriĂ©taire sans le consentement de l’auteur.

Dispositions particuliÚres relatives à la radio et à la télévision

30. — 1) Danmarks Radio, TV 2 et FĂŠrĂžernes Radio (Utvarp FĂžroya), FĂŠrĂžernes Fjernsyn (SjĂłnvarp FĂžroya) et GrĂžnlands Radio (Kalaallit Nunaata Radioa) peuvent diffuser par la radio ou la tĂ©lĂ©vision des Ɠuvres publiĂ©es si les conditions relatives aux licences collectives Ă©largies Ă©noncĂ©es Ă  l’article 50 de la prĂ©sente loi sont remplies. La prĂ©sente disposition n’est pas applicable aux Ɠuvres dramatiques ou cinĂ©matographiques.

2) L’auteur peut interdire Ă  l’organisme de radio ou de tĂ©lĂ©vision de diffuser l’Ɠuvre comme le prĂ©voit l’alinĂ©a 1).

3) Le ministre de la culture peut dĂ©cider que les dispositions des alinĂ©as 1) et 2) s’appliqueront par analogie aux accords conclus par d’autres organismes de radio ou de tĂ©lĂ©vision.

4) La disposition de l’alinĂ©a 1) s’applique par analogie si l’auteur d’une Ɠuvre d’art en a cĂ©dĂ© une ou des copies Ă  des tiers.

5) La disposition Ă©noncĂ©e dans la premiĂšre phrase de l’alinĂ©a 1) n’est pas applicable aux Ă©missions de radio et de tĂ©lĂ©vision par satellite Ă  moins que l’organisme de radiodiffusion ne procĂšde Ă  une diffusion simultanĂ©e par un rĂ©seau de Terre.

31. — 1) Pour les besoins de leurs Ă©missions, les organismes de radiodiffusion peuvent enregistrer des Ɠuvres sur bande magnĂ©tique, sur pellicule cinĂ©matographique ou sur tout autre dispositif permettant leur reproduction, Ă  condition d’avoir le droit de radiodiffuser les Ɠuvres en question. Le droit de rendre ces Ɠuvres accessibles au public est rĂ©gi par les dispositions en vigueur par ailleurs.

2) Le ministre de la culture peut Ă©noncer des rĂšgles concernant les conditions dans lesquelles ces enregistrements peuvent ĂȘtre faits, utilisĂ©s et conservĂ©s.

32. Les dĂ©bats radiodiffusĂ©s portant sur des questions d’intĂ©rĂȘt gĂ©nĂ©ral peuvent ĂȘtre reproduits sans le consentement de l’auteur. Toutefois, l’auteur a le droit exclusif de publier des recueils de ses propres dĂ©clarations.

33. — 1) Les Ă©missions de radiodiffusion contenant des Ɠuvres peuvent ĂȘtre enregistrĂ©es sur bande magnĂ©tique, sur pellicule cinĂ©matographique ou sur tout autre dispositif permettant leur reproduction et peuvent ĂȘtre conservĂ©es par la Collection nationale des mĂ©dias si elles ont une valeur documentaire. La Collection des mĂ©dias peut faire des copies isolĂ©es des Ă©missions Ă  des fins de sauvegarde et de protection et pour les besoins de la recherche. Le droit d’exploitation ultĂ©rieure est subordonnĂ© Ă  toute disposition rĂ©glementaire en vigueur par ailleurs.

2) Le ministre de la culture peut dĂ©cider que la disposition Ă©noncĂ©e Ă  l’alinĂ©a 1) sera applicable par analogie aux autres services d’archives publiques.

34. Les organismes de radiodiffusion peuvent, sur demande, remettre des enregistrements d’émissions aux personnes et aux institutions qui ont participĂ© aux Ă©missions en question ou qui s’estiment offensĂ©es par un commentaire formulĂ© dans une Ă©mission

dĂ©terminĂ©e ou par la mention publique de l’émission en question. Les enregistrements remis conformĂ©ment Ă  la prĂ©sente disposition ne peuvent servir qu’à un usage interne.

35. — 1) Les Ɠuvres radiodiffusĂ©es ou tĂ©lĂ©visĂ©es peuvent ĂȘtre distribuĂ©es par des systĂšmes cĂąblĂ©s et retransmises au public par des systĂšmes radioĂ©lectriques Ă  condition que la redistribution et la retransmission soient simultanĂ©es et inchangĂ©es par rapport Ă  l’émission initiale.

2) L’auteur a droit Ă  une rĂ©munĂ©ration. Toutefois, la prĂ©sente disposition n’est pas applicable aux Ă©missions reçues au moyen de l’antenne communautaire de l’entitĂ© rĂ©ceptrice et redistribuĂ©es par un systĂšme cĂąblĂ© comprenant 25 connexions au maximum dans un mĂȘme immeuble ou dans un ensemble d’immeubles adjacents.

3) La demande de rĂ©munĂ©ration ne peut ĂȘtre prĂ©sentĂ©e que par une organisation collective agréée par le ministre de la culture, composĂ©e d’auteurs, d’artistes interprĂštes ou exĂ©cutants et d’autres titulaires de droits, y compris des organismes de radiodiffusion et des photographes, dont les Ɠuvres, les prestations, les productions et les photographies sont utilisĂ©es dans des Ă©missions de radio et de tĂ©lĂ©vision au Danemark.

4) Le paiement de la rĂ©munĂ©ration est Ă  la charge du propriĂ©taire du systĂšme cĂąblĂ©. Si la rĂ©munĂ©ration est fixĂ©e sur la base d’un montant Ă  payer pour chaque connexion, l’utilisateur de la connexion est tenu de verser au propriĂ©taire la somme correspondante.

5) La disposition de l’alinĂ©a 1) n’est pas applicable aux transmissions effectuĂ©es par satellite de tĂ©lĂ©communication, sauf s’il y a simultanĂ©ment diffusion directe au public, et aux Ă©missions sous forme codĂ©e.

Dispositions particuliùres relatives aux programmes d’ordinateur, etc.

36. — 1) La personne qui a le droit d’utiliser un programme d’ordinateur est autorisĂ©e

i) Ă  faire des copies du programme et Ă  apporter Ă  celui-ci les modifications qui sont nĂ©cessaires Ă  l’acquĂ©reur lĂ©gitime du programme pour l’utiliser conformĂ©ment Ă  sa destination, notamment pour corriger des erreurs;

ii) Ă  faire une copie de sauvegarde dans la mesure oĂč elle est nĂ©cessaire pour l’utilisation du programme;

iii) Ă  observer, Ă©tudier ou essayer le fonctionnement du programme afin de dĂ©terminer les idĂ©es et les principes sur lesquels repose tel ou tel Ă©lĂ©ment de celui-ci, pour autant qu’elle le fasse au cours d’une opĂ©ration de chargement, d’affichage, de passage, de transmission ou de mise en mĂ©moire, etc., du programme qu’elle est en droit d’effectuer.

2) Les dispositions des sous-alinĂ©as i) et ii) s’appliquent par analogie aux autres Ɠuvres numĂ©risĂ©es dont l’exploitation est commandĂ©e par un programme d’ordinateur. Toutefois, il est interdit d’apporter des modifications Ă  ces Ɠuvres.

3) Il ne peut pas ĂȘtre dĂ©rogĂ© par contrat aux dispositions des sous-alinĂ©as ii) et iii).

37. — 1) La reproduction du code d’un programme d’ordinateur ou la traduction de la forme de ce code est autorisĂ©e lorsqu’elle est indispensable pour obtenir l’information nĂ©cessaire Ă  l’interopĂ©rabilitĂ© d’un programme créé de façon indĂ©pendante avec un autre programme, sous rĂ©serve des conditions suivantes :

i) ces actes doivent ĂȘtre accomplis par le preneur de licence ou par une autre personne jouissant du droit d’utiliser une copie du programme, ou pour son compte par une personne habilitĂ©e Ă  les accomplir;

ii) l’information nĂ©cessaire Ă  l’interopĂ©rabilitĂ© ne doit pas dĂ©jĂ  avoir Ă©tĂ© facilement et rapidement accessible aux personnes visĂ©es au sous-alinĂ©a i);

iii) ces actes sont limitĂ©s aux parties du programme d’origine qui sont nĂ©cessaires Ă  l’interopĂ©rabilitĂ©.

2) Les dispositions de l’alinĂ©a 1) ne permettent pas d’utiliser l’information obtenue par suite de son application

i) Ă  des fins autres que la rĂ©alisation de l’interopĂ©rabilitĂ© du programme d’ordinateur créé de façon indĂ©pendante;

ii) pour la communiquer Ă  des tiers, sauf si cela s’avĂšre nĂ©cessaire Ă  l’interopĂ©rabilitĂ© dudit programme; ou

iii) pour la mise au point, la production ou la commercialisation d’un autre programme d’ordinateur, fondamentalement similaire dans son expression, ou pour tout autre acte portant atteinte au droit d’auteur.

3) Il ne peut pas ĂȘtre dĂ©rogĂ© par contrat aux dispositions des alinĂ©as 1) et 2).

RĂ©munĂ©ration en cas de revente commerciale d’Ɠuvres d’art

38. — 1) En cas de revente commerciale de copies d’Ɠuvres d’art, l’auteur a droit Ă  une rĂ©munĂ©ration correspondant Ă  5% du prix de vente, TVA non comprise.

2) La disposition de l’alinĂ©a 1) ne s’applique pas aux Ɠuvres d’architecture. Elle ne s’applique pas non plus aux Ɠuvres des arts appliquĂ©s si celles-ci ont Ă©tĂ© créées en plusieurs exemplaires identiques.

3) Le ministre de la culture peut Ă©dicter d’autres dispositions en ce qui concerne le calcul de la rĂ©munĂ©ration, notamment le prix de vente minimal donnant droit Ă  rĂ©munĂ©ration.

4) Le droit Ă  rĂ©munĂ©ration dure jusqu’à l’expiration de la validitĂ© du droit d’auteur (voir l’article 63). Ce droit est personnel et incessible. AprĂšs le dĂ©cĂšs de l’auteur, le droit est transmis par la voie successorale Ă  son conjoint et Ă  ses descendants. Lorsque l’auteur n’a ni conjoint ni descendance, le droit Ă  rĂ©munĂ©ration revient Ă  l’organisation visĂ©e Ă  l’alinĂ©a 5).

5) Seule une organisation agréée par le ministre de la culture peut faire valoir le droit Ă  rĂ©munĂ©ration. L’organisation est chargĂ©e de percevoir la rĂ©munĂ©ration et de la rĂ©partir entre les bĂ©nĂ©ficiaires. Ces derniers ont trois ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e de la revente pour rĂ©clamer le paiement Ă  l’organisation. Ce dĂ©lai est suspendu sur demande Ă©crite du bĂ©nĂ©ficiaire.

6) En cas de revente commerciale selon l’alinĂ©a 1), le vendeur a l’obligation de communiquer Ă  l’organisation visĂ©e Ă  l’alinĂ©a 5) un Ă©tat annuel des ventes d’Ɠuvres d’art certifiĂ© par un expert comptable officiel ou un comptable agréé.

Rémunération pour reproduction à des fins privées

39. — 1) Quiconque produit ou importe Ă  des fins commerciales des bandes sonores, des bandes vidĂ©o ou d’autres supports sur lesquels des sons ou des images peuvent ĂȘtre enregistrĂ©s verse une rĂ©munĂ©ration aux auteurs des Ɠuvres visĂ©es Ă  l’alinĂ©a 2).

2) La rĂ©munĂ©ration est payĂ©e pour les bandes, etc., qui se prĂȘtent Ă  la rĂ©alisation de copies pour un usage privĂ©, et ce uniquement pour les Ɠuvres diffusĂ©es Ă  la radio ou Ă  la tĂ©lĂ©vision ou publiĂ©es sur phonogramme, un film, un vidĂ©ogramme, etc.

3) La gestion et la supervision, y compris la perception, des droits sont assurĂ©es par une organisation mixte reprĂ©sentant un nombre important d’auteurs, d’artistes interprĂštes ou exĂ©cutants et d’autres titulaires de droits danois, dont les producteurs de disques, etc., et les photographes, et agréée par le ministre de la culture. Le ministre peut demander que lui soient donnĂ©es toutes les informations relatives au recouvrement, Ă  la gestion et Ă  la rĂ©partition de la rĂ©munĂ©ration.

4) L’organisation Ă©tablit des directives pour le paiement de la rĂ©munĂ©ration aux bĂ©nĂ©ficiaires de maniĂšre que la rĂ©partition soit fonction, dans la plus grande mesure du possible, du nombre de copies effectivement rĂ©alisĂ©es. Un tiers du montant annuel Ă  verser est utilisĂ© en faveur d’objectifs communs aux auteurs et autres membres des groupes reprĂ©sentĂ©s par l’organisation (voir l’alinĂ©a 3)).

40. Pour 1993, la rĂ©munĂ©ration par minute d’enregistrement est de 0,045 KrD pour les bandes sonores et de 0,0625 KrD pour les bandes vidĂ©o. La rĂ©munĂ©ration est ajustĂ©e chaque annĂ©e d’aprĂšs l’indice d’ajustement des barĂšmes (voir loi sur l’indice d’ajustement des barĂšmes).

41. — 1) Les sociĂ©tĂ©s qui produisent ou importent des bandes sonores, des bandes vidĂ©o, etc., Ă  des fins commerciales doivent ĂȘtre inscrites auprĂšs de l’organisation mixte.

2) L’organisation dĂ©livre un certificat d’inscription.

3) Les sociĂ©tĂ©s inscrites sont autorisĂ©es Ă  importer ou Ă  recevoir d’une autre sociĂ©tĂ© inscrite, sans que la rĂ©munĂ©ration ait Ă©tĂ© versĂ©e, des bandes sonores ou des bandes vidĂ©o soumises Ă  rĂ©munĂ©ration en vertu de l’article 39.

42. — 1) La rĂ©munĂ©ration est calculĂ©e sur une pĂ©riode d’un mois (“pĂ©riode de rĂ©munĂ©ration”).

2) Les sociĂ©tĂ©s inscrites indiquent le nombre des bandes sonores et des bandes vidĂ©o donnant lieu Ă  rĂ©munĂ©ration qui ont Ă©tĂ© distribuĂ©es par elles au cours du mois, avec indication de la durĂ©e de l’enregistrement.

3) Les sociĂ©tĂ©s inscrites qui utilisent des bandes sonores ou des bandes vidĂ©o pour leurs besoins internes se conforment aux exigences de l’alinĂ©a 2) relatives Ă  la distribution.

4) Le dĂ©compte visĂ© Ă  l’alinĂ©a 2) est Ă©tabli conformĂ©ment aux directives Ă©dictĂ©es par le ministre de la culture Ă  la suite de nĂ©gociations avec l’organisation mixte. En outre, le ministre peut, aprĂšs nĂ©gociation avec ladite organisation, Ă©noncer des directives relatives Ă  la vĂ©rification du dĂ©compte susmentionnĂ©.

43. — 1) Sont dĂ©duits du dĂ©compte des enregistrements donnant lieu Ă  rĂ©munĂ©ration Ă©tabli en vertu de l’article 42.2) les Ă©lĂ©ments suivants :

i) le nombre de bandes sonores et de bandes vidĂ©o distribuĂ©es Ă  une autre sociĂ©tĂ© inscrite conformĂ©ment Ă  l’article 41.3);

ii) le nombre de bandes sonores et de bandes vidéo exportées;

iii) le nombre de bandes sonores et de bandes vidĂ©o destinĂ©es Ă  des usages professionnels, notamment Ă  l’enseignement;

iv) le nombre de bandes sonores et de bandes vidéo utilisées pour des enregistrements destinés aux malvoyants et aux malentendants;

v) le nombre de bandes sonores et de bandes vidéo destinées à des usages spéciaux exonérés par le ministre de la culture du paiement de la rémunération.

2) Le ministre de la culture peut Ă©noncer, aprĂšs nĂ©gociation avec l’organisation mixte, des directives relatives Ă  la vĂ©rification des dĂ©ductions faites en vertu de l’alinĂ©a 1).

44. — 1) La rĂ©munĂ©ration est remboursĂ©e dans les cas suivants :

i) exportation commerciale de bandes sonores ou de bandes vidéo sur lesquelles la rémunération a déjà été payée;

ii) utilisation Ă  des fins professionnelles, notamment pour l’enseignement, de bandes sonores ou de bandes vidĂ©o sur lesquelles la rĂ©munĂ©ration a dĂ©jĂ  Ă©tĂ© payĂ©e;

iii) utilisation de bandes sonores ou de bandes vidéo pour des enregistrements destinés aux malvoyants et malentendants, sur lesquelles la rémunération a déjà été payée;

iv) utilisation de bandes sonores ou de bandes vidéo pour des usages spéciaux qui ont été exonérés par le ministre de la culture du paiement de la rémunération, et sur lesquelles la rémunération a déjà été payée.

2) À la suite de nĂ©gociations avec l’organisation mixte, le ministre de la culture Ă©nonce des directives relatives au remboursement de la rĂ©munĂ©ration en vertu de l’alinĂ©a 1).

45. — 1) Les sociĂ©tĂ©s inscrites doivent tenir des comptes en ce qui concerne la production, l’importation, la distribution, etc., des bandes sonores et des bandes vidĂ©o soumises Ă  rĂ©munĂ©ration.

2) À la suite de nĂ©gociations avec l’organisation mixte, le ministre de la culture Ă©nonce des directives relatives Ă  la comptabilitĂ© des sociĂ©tĂ©s inscrites, notamment Ă  la facturation, etc.

3) Les sociĂ©tĂ©s inscrites conservent leurs documents comptables pendant cinq ans aprĂšs la clĂŽture de l’exercice financier.

46. AprĂšs l’expiration de chaque pĂ©riode de rĂ©munĂ©ration et au plus tard Ă  la fin du mois qui suit, les sociĂ©tĂ©s inscrites communiquent Ă  l’organisation mixte un dĂ©compte des cassettes sonores et des cassettes vidĂ©o distribuĂ©es ainsi que la durĂ©e des enregistrements (voir articles 42 et 43). La sociĂ©tĂ© paie la rĂ©munĂ©ration Ă  l’organisation au plus tard au moment de la communication du dĂ©compte. Le dĂ©compte est signĂ© par l’administrateur de la sociĂ©tĂ©.

Dispositions communes relatives aux licences obligatoires

47. — 1) Faute d’accord sur le montant de la rĂ©munĂ©ration prĂ©vue aux articles 17.2), 18.1), 35, 51.2) et 68 de la prĂ©sente loi, l’une ou l’autre des parties peut soumettre la question Ă  un tribunal, le Tribunal des licences de droit d’auteur, créé par le ministre de la culture. La dĂ©cision du tribunal ne peut faire l’objet d’aucun recours devant une autre instance administrative. Le ministre de la culture Ă©dictera les rĂšgles applicables aux activitĂ©s du tribunal.

2) Le ministre de la culture peut édicter des rÚgles concernant le recouvrement de la rémunération prévue aux articles 17.2), 18.1), 35 et 68.

3) Si l’utilisateur d’une Ɠuvre en application de l’article 35 ou de l’article 68 de la prĂ©sente loi ne paie pas la rĂ©munĂ©ration fixĂ©e d’un commun accord entre les parties ou par une dĂ©cision du Tribunal des licences de droit d’auteur, il peut ĂȘtre dĂ©cidĂ© par un jugement que l’utilisation de l’Ɠuvre en question est subordonnĂ©e au consentement de l’auteur jusqu’à la rĂ©alisation du paiement.

48. — 1) Si un organisme de radiodiffusion refuse sans raison de donner son consentement Ă  la distribution de son Ă©mission par un systĂšme cĂąblĂ©, en simultanĂ© et sans aucun changement, ou si cette redistribution est proposĂ©e Ă  des conditions inĂ©quitables, le

Tribunal des licences de droit d’auteur peut, sur demande, accorder l’autorisation nĂ©cessaire et en prĂ©ciser les conditions. Toutefois, une dĂ©cision ne peut ĂȘtre rendue en ce qui concerne la fixation de la rĂ©munĂ©ration pour les Ă©missions visĂ©es par l’article 35.1) qu’à la suite d’une demande prĂ©sentĂ©e par l’organisme de radiodiffusion par l’intermĂ©diaire de l’organisation mixte visĂ©e Ă  l’article 35.3). Les dispositions des articles 35.4) et 49 sont applicables par analogie dans les cas relevant de la deuxiĂšme phrase du prĂ©sent alinĂ©a.

2) Lorsqu’un organisme de radiodiffusion refuse de consentir, en vertu de l’article 69, Ă  ce qu’une Ă©mission soit enregistrĂ©e comme le prĂ©voit l’article 13.1) ou l’article 17.3), ou en l’absence d’accord sur les conditions d’un tel enregistrement, le Tribunal des licences de droit d’auteur peut, Ă  la demande de l’une ou l’autre partie, accorder l’autorisation nĂ©cessaire et fixer les conditions de l’enregistrement.

3) La disposition de l’alinĂ©a 2) ne s’applique que si l’organisation d’auteurs a conclu l’accord visĂ© Ă  l’article 50 (voir article 13.1) ou article 17.3)). Les dispositions de l’article 49 ci-aprĂšs s’appliquent par analogie.

49. — 1) Les demandes relatives au paiement de la rĂ©munĂ©ration prĂ©vue aux articles 17.2), 18.1), 35 et 68 se prescrivent par trois ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e d’utilisation de l’Ɠuvre.

2) Si la demande de paiement de la rĂ©munĂ©ration est faite par une organisation, la disposition de l’alinĂ©a 1) s’applique aussi aux crĂ©ances de l’auteur vis-Ă -vis de l’organisation.

3) Le délai de prescription est suspendu sur demande écrite.

Dispositions communes relatives aux licences collectives élargies

50. — 1) Les licences collectives Ă©largies visĂ©es aux articles 13, 14, 17.3) et 30 peuvent ĂȘtre invoquĂ©es par les utilisateurs qui ont conclu un accord relatif Ă  l’exploitation d’une Ɠuvre avec une organisation comprenant un grand nombre d’auteurs danois d’un certain type d’Ɠuvres. Ces licences confĂšrent aux utilisateurs le droit d’exploiter d’autres Ɠuvres de mĂȘme nature, mĂȘme si leurs auteurs ne sont pas reprĂ©sentĂ©s par l’organisation.

2) La licence collective Ă©largie donne Ă  l’utilisateur le droit d’exploiter les Ɠuvres non reprĂ©sentĂ©es uniquement de la maniĂšre et aux conditions qui dĂ©coulent de l’accord conclu avec l’organisation et des dispositions de l’alinĂ©a 1).

51. — 1) S’agissant de l’exploitation d’Ɠuvres en vertu des articles 13 et 14, 17.3) et 30, les rĂšgles Ă©dictĂ©es par l’organisation en ce qui concerne la rĂ©partition de la rĂ©munĂ©ration entre les auteurs qu’elle reprĂ©sente sont applicables par analogie aux auteurs non reprĂ©sentĂ©s.

2) Les auteurs non reprĂ©sentĂ©s peuvent prĂ©tendre Ă  une rĂ©munĂ©ration individuelle, mĂȘme si ce droit n’apparaĂźt ni dans l’accord conclu avec l’utilisateur, ni dans le rĂšglement de l’organisation relatif Ă  la rĂ©munĂ©ration. Le montant de la rĂ©munĂ©ration individuelle peut ĂȘtre fixĂ© conformĂ©ment aux dispositions de l’article 47.1). La demande de rĂ©munĂ©ration ne peut ĂȘtre faite qu’auprĂšs de l’organisation.

3) Les dispositions de l’article 49 sont applicables par analogie aux demandes de paiement de la rĂ©munĂ©ration faites selon les rĂšgles mentionnĂ©es aux alinĂ©as 1) et 2).

52. — 1) Si les nĂ©gociations relatives Ă  la conclusion des accords visĂ©s aux articles 13.1), 14 et 17.3) n’aboutissent pas, l’une ou l’autre des parties peut demander une mĂ©diation.

2) La demande de mĂ©diation est adressĂ©e au ministre de la culture. Elle peut ĂȘtre prĂ©sentĂ©e lorsque l’une des parties a rejetĂ© une demande de nĂ©gociations ou a rompu les nĂ©gociations, ou si les nĂ©gociations paraissent ne pas aboutir.

3) La mĂ©diation est effectuĂ©e par un mĂ©diateur dĂ©signĂ© par le ministre de la culture. La procĂ©dure se dĂ©roule en fonction des solutions Ă©ventuelles proposĂ©es par les parties. Le mĂ©diateur peut proposer aux parties de soumettre le litige Ă  l’arbitrage et peut participer Ă  la dĂ©signation des arbitres.

4) Le mĂ©diateur peut proposer des solutions tendant Ă  rĂ©gler le diffĂ©rend et exiger que ses propositions soient soumises aux organes compĂ©tents des parties pour adoption ou rejet dans un dĂ©lai fixĂ© par lui. Le mĂ©diateur informe le ministre de la culture de l’issue de la mĂ©diation.

5) Le mĂ©diateur peut dĂ©cider que les accords conclus resteront en vigueur mĂȘme si leur durĂ©e de validitĂ© est expirĂ©e ou si elle vient Ă  expiration au cours des nĂ©gociations. Toutefois, les accords ne peuvent pas ĂȘtre prorogĂ©s de plus de deux semaines aprĂšs que les parties se sont prononcĂ©es sur une proposition finale de mĂ©diation ou une proposition d’arbitrage, ou aprĂšs que le mĂ©diateur a indiquĂ© que rien ne justifie de telles propositions.

6) La personne qui fait ou a fait fonction de médiateur ne peut pas divulguer ou utiliser sans autorisation les éléments dont elle a eu connaissance à ce titre.

Chapitre 3 Cession du droit d’auteur

Dispositions générales

53. — 1) Dans les limites des articles 3 et 38, le titulaire du droit d’auteur peut cĂ©der totalement ou partiellement les droits que lui confĂšre la prĂ©sente loi.

2) Le transfert de copies ou d’exemplaires n’emporte pas cession du droit d’auteur.

3) Lorsque le droit d’exploiter l’Ɠuvre d’une certaine maniĂšre ou par des moyens dĂ©terminĂ©s a Ă©tĂ© cĂ©dĂ©, la cession ne donne pas au cessionnaire le droit d’exploiter l’Ɠuvre d’une quelconque autre maniĂšre ou par un quelconque autre moyen.

4) Il peut ĂȘtre dĂ©rogĂ© aux dispositions des articles 54 Ă  59 relatives Ă  la cession du droit d’auteur d’un commun accord entre les parties, sauf disposition particuliĂšre contraire desdits articles.

54. Le cessionnaire a l’obligation d’exploiter l’Ɠuvre. L’auteur peut rĂ©silier le contrat si le cessionnaire n’a pas exploitĂ© l’Ɠuvre dans un dĂ©lai acceptable et, au plus tard, dans les cinq ans qui suivent la date Ă  laquelle l’auteur s’est acquittĂ© de ses obligations prĂ©vues au contrat.

55. Lorsque le contrat ne stipule pas expressĂ©ment les diverses formes d’exploitation couvertes par la cession, l’auteur peut, sous rĂ©serve d’un prĂ©avis appropriĂ©, mettre un terme Ă  la cession des droits sur les formes d’exploitation non spĂ©cifiĂ©es qui n’ont pas Ă©tĂ© rĂ©alisĂ©es par le cessionnaire dans les trois ans qui suivent la date Ă  laquelle l’auteur s’est acquittĂ© de ses obligations prĂ©vues au contrat.

Modifications et nouvelle cession

56. — 1) La cession du droit d’auteur n’autorise pas le cessionnaire Ă  modifier l’Ɠuvre, Ă  moins que la modification ne soit habituelle ou Ă©vidente.

2) La cession du droit d’auteur n’autorise pas le cessionnaire Ă  cĂ©der ce droit Ă  son tour, Ă  moins que la nouvelle cession ne soit une pratique courante ou Ă©vidente. Le cĂ©dant demeure responsable du respect du contrat conclu avec l’auteur.

Versement de la rémunération et vérification des comptes

57. — 1) Si la rĂ©munĂ©ration de l’auteur est fonction du chiffre d’affaires, du montant des ventes, etc., du cessionnaire, l’auteur peut exiger d’ĂȘtre payĂ© au moins une fois par an. Il peut exiger aussi que le paiement soit accompagnĂ© de renseignements suffisants en ce qui concerne les Ă©lĂ©ments ayant servi de base pour le calcul de la rĂ©munĂ©ration.

2) L’auteur peut exiger Ă  l’occasion du rĂšglement annuel visĂ© Ă  l’alinĂ©a 1) que les comptes, les piĂšces comptables et les stocks ainsi que les certificats de la partie qui a exploitĂ© l’Ɠuvre conformĂ©ment Ă  l’article 1) soient communiquĂ©s Ă  un expert-comptable officiel ou Ă  un expert-comptable agréé dĂ©signĂ© par lui. Le comptable confirme Ă  l’auteur l’exactitude du rĂšglement effectuĂ© ou l’informe des irrĂ©gularitĂ©s Ă©ventuelles. Le comptable est tenu au secret quant Ă  tous autres Ă©lĂ©ments dont il a eu connaissance au cours de sa vĂ©rification.

3) Il ne peut ĂȘtre dĂ©rogĂ© aux dispositions des alinĂ©as 1) et 2) au dĂ©triment de l’auteur.

Dispositions particuliùres concernant les accords relatifs à l’enregistrement de films

58. — 1) Il dĂ©coule d’un accord conclu aux fins de la participation Ă  l’enregistrement d’un film que l’auteur n’a aucun droit de s’opposer

i) à la réalisation de copies du film;

ii) Ă  la distribution de copies du film au public;

iii) Ă  la projection du film en public;

iv) au sous-titrage ou au doublage du film dans une autre langue.

2) La disposition de l’alinĂ©a 1) ne s’applique pas

i) aux Ɠuvres existantes;

ii) aux scĂ©narios, dialogues et Ɠuvres musicales créés pour la rĂ©alisation du film;

iii) au réalisateur principal du film.

Dispositions particuliĂšres relatives aux programmes d’ordinateur créés dans le cadre d’un emploi

59. Lorsqu’un programme d’ordinateur est créé par un salariĂ© dans l’exĂ©cution de ses fonctions ou en application des instructions de son employeur, le droit d’auteur sur le programme revient Ă  l’employeur.

Portraits réalisés sur commande

60. L’auteur ne peut exercer ses droits relatifs Ă  un portrait qu’il a rĂ©alisĂ© sur commande sans le consentement du maĂźtre de l’ouvrage.

Procédures en matiÚre de succession ou de recouvrement de créances

61. — 1) Les dispositions habituelles en matiĂšre de droit successoral sont applicables au droit d’auteur aprĂšs le dĂ©cĂšs de l’auteur.

2) L’auteur peut Ă©noncer dans son testament des instructions contraignantes pour son conjoint et ses descendants en ce qui concerne l’exercice du droit d’auteur ou peut autoriser un tiers Ă  Ă©noncer de telles instructions.

62. — 1) Le droit de regard de l’auteur sur son Ɠuvre ne peut faire l’objet d’une procĂ©dure en recouvrement de crĂ©ances, que ce droit reste acquis Ă  l’auteur ou qu’il revienne Ă  toute personne qui a acquis le droit d’auteur par mariage ou hĂ©ritage.

2) Les copies de l’Ɠuvre ne peuvent pas faire l’objet d’une procĂ©dure en recouvrement de crĂ©ances, qu’elles soient entre les mains de l’auteur ou de toute personne Ă  qui elles ont Ă©tĂ© cĂ©dĂ©es par mariage ou hĂ©ritage, si la procĂ©dure porte sur

i) des manuscrits;

ii) des matrices, plaques ou clichĂ©s, moules et autres dispositifs au moyen desquels l’Ɠuvre d’art peut ĂȘtre rĂ©alisĂ©e;

iii) des copies d’Ɠuvres d’art qui n’ont jamais Ă©tĂ© exposĂ©es, offertes Ă  la vente ou approuvĂ©es pour publication de quelque autre maniĂšre.

Chapitre 4 DurĂ©e du droit d’auteur

63. — 1) Le droit d’auteur affĂ©rent Ă  une Ɠuvre dure 70 ans aprĂšs l’annĂ©e du dĂ©cĂšs de l’auteur ou, en ce qui concerne les Ɠuvres visĂ©es Ă  l’article 6, aprĂšs l’annĂ©e du dĂ©cĂšs du dernier auteur survivant. En ce qui concerne les Ɠuvres cinĂ©matographiques, le droit d’auteur dure 70 ans aprĂšs l’annĂ©e du dĂ©cĂšs du dernier survivant parmi les personnes suivantes :

i) le réalisateur principal;

ii) l’auteur du scĂ©nario;

iii) l’auteur du dialogue; et

iv) l’auteur de la musique créée expressĂ©ment pour ĂȘtre utilisĂ©e dans l’Ɠuvre cinĂ©matographique.

2) Lorsqu’une Ɠuvre est rendue publique sans indication du nom, du pseudonyme notoire ou de la signature de l’auteur, le droit d’auteur dure 70 ans aprĂšs l’annĂ©e au cours de laquelle l’Ɠuvre a Ă©tĂ© rendue publique. Lorsqu’une Ɠuvre est publiĂ©e par volumes, parties, fascicules, numĂ©ros ou Ă©pisodes, la durĂ©e de protection court pour chaque Ă©lĂ©ment pris sĂ©parĂ©ment.

3) Si au cours du dĂ©lai susmentionnĂ© l’auteur est indiquĂ© conformĂ©ment Ă  l’article 7 ou s’il est Ă©tabli que l’auteur est dĂ©cĂ©dĂ© avant que l’Ɠuvre ait Ă©tĂ© rendue publique, la durĂ©e du droit d’auteur est calculĂ©e conformĂ©ment Ă  l’alinĂ©a 1).

4) Le droit d’auteur affĂ©rent Ă  une Ɠuvre dont l’auteur est inconnu et qui n’a pas Ă©tĂ© rendue publique dure 70 ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e au cours de laquelle l’Ɠuvre a Ă©tĂ© créée.

64. Lorsqu’une Ɠuvre n’a pas Ă©tĂ© publiĂ©e auparavant, la personne qui, aprĂšs l’extinction de la protection du droit d’auteur, la publie licitement ou la communique licitement au public pour la premiĂšre fois bĂ©nĂ©ficie d’une protection Ă©quivalente Ă  celle des droits patrimoniaux attribuĂ©s par la prĂ©sente loi au crĂ©ateur d’une Ɠuvre littĂ©raire ou artistique. Cette protection dure 25 ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e au cours de laquelle l’Ɠuvre a Ă©tĂ© publiĂ©e ou communiquĂ©e au public.

Chapitre 5 Autres droits

Artistes interprÚtes ou exécutants

65. — 1) L’interprĂ©tation ou exĂ©cution d’une Ɠuvre littĂ©raire ou artistique par un artiste interprĂšte ou exĂ©cutant ne peut pas

i) ĂȘtre enregistrĂ©e sur bande, film ou sur tout autre support permettant de la reproduire; ou

ii) ĂȘtre rendue accessible au public

sans le consentement de l’artiste.

2) Lorsqu’une interprĂ©tation ou une exĂ©cution a Ă©tĂ© enregistrĂ©e conformĂ©ment Ă  l’alinĂ©a 1)i), elle ne peut pas ĂȘtre transfĂ©rĂ©e sans le consentement de l’artiste sur un autre support permettant de la reproduire ou de la rendre accessible au public avant l’expiration d’un dĂ©lai de 50 ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e pendant laquelle l’interprĂ©tation ou l’exĂ©cution a eu lieu. Toutefois, si un enregistrement de l’interprĂ©tation ou de l’exĂ©cution est publiĂ© licitement ou communiquĂ© licitement au public pendant ce dĂ©lai, les droits expirent 50 ans aprĂšs la date de la premiĂšre publication ou la date de la premiĂšre communication, selon celle des deux qui est la plus ancienne.

3) Un accord conclu entre un artiste interprĂšte ou exĂ©cutant et un producteur de films prĂ©voyant la participation Ă  l’enregistrement d’un film implique qu’en l’absence de toute convention contraire l’artiste est rĂ©putĂ© avoir cĂ©dĂ© au producteur son droit de location du film.

4) Les dispositions des articles 2.3), 3, 11, 12.1) et 2)iv), 12.3)i), 12.4), 13, 15, 16, 17.3), 18.1) et 2), 19.1) et 2), 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33 Ă  35, 36.2), 39 Ă  47, 49 Ă  57, 61 et 62 s’appliquent par analogie aux prestations des artistes interprĂštes ou exĂ©cutants et Ă  l’enregistrement de ces prestations. La disposition de l’article 19.1) ne s’applique qu’aux enregistrements rĂ©alisĂ©s conformĂ©ment aux alinĂ©as 1) et 2) lorsqu’ils sont vendus pour la premiĂšre fois ou cĂ©dĂ©s de toute autre maniĂšre par le titulaire du droit ou avec son consentement dans l’Espace Ă©conomique europĂ©en.

5) Nonobstant les dispositions de l’alinĂ©a 1), le Théùtre royal peut autoriser la diffusion Ă  la radio ou Ă  la tĂ©lĂ©vision par Danmarks Radio ou TV2 d’interprĂ©tations ou d’exĂ©cutions de galas, ou d’interprĂ©tations ou d’exĂ©cutions rĂ©alisĂ©es Ă  l’occasion de voyages officiels.

Producteurs d’enregistrements sonores

66. — 1) Les enregistrements sonores ne peuvent pas ĂȘtre copiĂ©s sans le consentement du producteur ni ĂȘtre rendus accessibles au public avant l’expiration d’un dĂ©lai de 50 ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e au cours de laquelle ils ont Ă©tĂ© rĂ©alisĂ©s. Si l’enregistrement sonore est publiĂ© licitement ou communiquĂ© licitement au public au cours de ce dĂ©lai, la protection expire 50 ans aprĂšs la fin de l’annĂ©e de la premiĂšre publication ou de la premiĂšre communication au public, selon celle des deux dates qui est la plus ancienne. Par copie, on entend aussi le transfert d’un enregistrement sur un autre.

2) Les dispositions des articles 2.3), 11.2), 12.1) et 2)iv), 12.3)i), 12.4), 13, 15, 16, 17.3), 18.1) et 2), 19.1) et 2), 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33, 34, 35.1), 36.2), 39 Ă  47 et 49 Ă  52 s’appliquent par analogie aux enregistrements sonores. La disposition de l’article 19.1) ne s’applique aux enregistrements visĂ©s Ă  l’alinĂ©a 1) que lorsqu’ils sont vendus pour la premiĂšre fois ou cĂ©dĂ©s de quelque autre maniĂšre par le titulaire du droit ou avec son consentement dans l’Espace Ă©conomique europĂ©en.

Producteurs d’enregistrements de films cinĂ©matographiques

67. — 1) Les enregistrements de films cinĂ©matographiques ne peuvent pas ĂȘtre copiĂ©s dans le consentement du producteur ni rendus accessibles au public avant l’expiration d’un dĂ©lai de 50 ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e au cours de laquelle ils ont Ă©tĂ© rĂ©alisĂ©s. Si l’enregistrement d’un film est publiĂ© licitement ou communiquĂ© licitement au public pendant ce dĂ©lai, la protection expire 50 ans aprĂšs la fin de l’annĂ©e de la premiĂšre publication ou de la premiĂšre communication au public, selon celle des deux dates qui est la plus ancienne. Par copie, on entend aussi le transfert d’un enregistrement sur un autre.

2) Les dispositions des articles 2.3), 11.2), 12.1) et 2)iv), 12.3)ii), 12.4), 13, 15, 16, 17.3), 18.1) et 2), 19.1) et 2), 21.3), 22, 25, 27, 28, 31 Ă  34, 35.1), 36.2), 47 et 49 Ă  52 s’appliquent par analogie aux enregistrements de films cinĂ©matographiques. La disposition de l’article 19.1) ne s’applique aux enregistrements visĂ©s Ă  l’alinĂ©a 1) que lorsqu’ils sont vendus pour la premiĂšre fois ou cĂ©dĂ©s de quelque autre maniĂšre par le titulaire du droit ou avec son consentement dans l’Espace Ă©conomique europĂ©en.

RĂ©munĂ©ration pour l’utilisation d’enregistrements sonores dans des Ă©missions de radio ou de tĂ©lĂ©vision, etc.

68. — 1) Nonobstant les dispositions des articles 65.2) et 66.1), les enregistrements sonores publiĂ©s peuvent ĂȘtre utilisĂ©s dans des Ă©missions de radio ou de tĂ©lĂ©vision et pour d’autres interprĂ©tations ou exĂ©cutions publiques.

2) Les artistes interprĂštes ou exĂ©cutants et les producteurs d’enregistrements sonores ont droit Ă  une rĂ©munĂ©ration. La demande de rĂ©munĂ©ration ne peut ĂȘtre prĂ©sentĂ©e que par l’intermĂ©diaire d’une organisation mixte agréée par le ministre de la culture et reprĂ©sentant aussi bien les artistes que les producteurs.

3) Les dispositions des alinĂ©as 1) et 2) ne sont pas applicables aux Ă©missions de tĂ©lĂ©vision et aux autres projections publiques d’Ɠuvres cinĂ©matographiques si le son et les images sont diffusĂ©s ou communiquĂ©s simultanĂ©ment.

Organismes de radiodiffusion

69. — 1) Une Ă©mission de radio ou de tĂ©lĂ©vision ne peut pas ĂȘtre retransmise par des tiers ou prĂ©sentĂ©e d’une autre maniĂšre en public sans le consentement de l’organisme de radiodiffusion. L’émission ne peut pas non plus sans ce consentement ĂȘtre photographiĂ©e ou enregistrĂ©e sur bande magnĂ©tique, film ou tout autre support permettant de la reproduire.

2) Lorsqu’une Ă©mission est photographiĂ©e ou enregistrĂ©e conformĂ©ment Ă  l’alinĂ©a 1), elle ne peut pas ĂȘtre transfĂ©rĂ©e sur un autre support permettant de la reproduire ou de la distribuer au public sans le consentement de l’organisme avant l’expiration d’un dĂ©lai de 50 ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e au cours de laquelle l’émission a eu lieu.

3) Les dispositions des articles 11.2), 12.1) et 2)iv), 15, 19.1) et 2), 21, 22, 25, 27.1) et 3), 28, 31, 32, 33 et 36.2) sont applicables par analogie aux Ă©missions de radio et de tĂ©lĂ©vision. La disposition de l’article 19.1) est applicable uniquement aux enregistrements rĂ©alisĂ©s conformĂ©ment Ă  l’alinĂ©a 2) du prĂ©sent article lorsqu’ils sont vendus pour la premiĂšre fois ou cĂ©dĂ©s de quelque autre maniĂšre par le titulaire du droit ou avec son consentement dans l’Espace Ă©conomique europĂ©en.

Producteurs d’images photographiques

70. — 1) La personne qui rĂ©alise une image photographique (le photographe) jouit du droit exclusif d’en faire des copies et de la rendre accessible au public.

2) Les droits attachĂ©s Ă  une image photographique durent 50 ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e au cours de laquelle la photographie a Ă©tĂ© rĂ©alisĂ©e.

3) Les dispositions des articles 2.2) et 3), 3, 7, 9, 11, 12.1) et 2)iv), 13 Ă  16, 17.3), 18.1) et 2), 19.1) et 2), 20, 21, 23, 24.1) et 2), 25, 27, 28, 30, 31, 33 Ă  35, 36.2), 39 Ă  47, 49 Ă  58 et 60 Ă  62 sont applicables par analogie aux images photographiques. Lorsqu’une image photographique fait l’objet d’un droit d’auteur en vertu de l’article premier, ce droit peut aussi ĂȘtre exercĂ©.

Producteurs de catalogues, etc.

71. — 1) Les catalogues, tableaux et autres compilations analogues rĂ©unissant un grand nombre d’élĂ©ments d’information ne peuvent pas ĂȘtre copiĂ©s sans le consentement du producteur avant l’expiration d’un dĂ©lai de 10 ans Ă  compter de la fin de l’annĂ©e au cours de laquelle l’Ɠuvre a Ă©tĂ© rendue publique. En tout Ă©tat de cause, la protection expire 15 ans aprĂšs la fin de l’annĂ©e au cours de laquelle l’Ɠuvre a Ă©tĂ© créée.

2) Lorsque des crĂ©ations du genre susmentionnĂ© ou des parties de ces crĂ©ations font l’objet d’un droit d’auteur ou d’une autre protection, ce droit peut aussi ĂȘtre exercĂ©.

3) Les dispositions des articles 6 Ă  9, 11.2), 12.1) et 2)iv), 13 Ă  17, 18.1) et 2), 22, 27, 28, 30 Ă  35, 36.2), 47 et 49 Ă  52 sont applicables par analogie aux catalogues, etc.

Communiqués de presse

72. Les communiquĂ©s de presse fournis en vertu de contrats conclus avec des agences de presse Ă©trangĂšres ou envoyĂ©s par des correspondants Ă  l’étranger ne peuvent pas ĂȘtre rendus accessibles au public par radiodiffusion ou de quelque autre maniĂšre, sans le consentement du destinataire, avant l’expiration d’un dĂ©lai de 12 heures Ă  compter du moment oĂč ils ont Ă©tĂ© rendus public au Danemark.

Chapitre 6 Dispositions diverses

Protection des titres, etc.

73. — 1) Une Ɠuvre littĂ©raire ou artistique ne peut pas ĂȘtre rendue accessible au public sous un titre, un pseudonyme ou une signature risquant de susciter une confusion avec une Ɠuvre rendue publique antĂ©rieurement ou avec l’auteur de celle-ci.

2) Lorsque la publication de l’Ɠuvre rendue publique antĂ©rieurement est intervenue moins de trois mois avant la publication de l’Ɠuvre postĂ©rieure, la disposition de l’alinĂ©a 1) ne s’applique pas, Ă  moins qu’il n’y ait lieu de supposer que la confusion Ă©tait intentionnelle.

Signature des Ɠuvres d’art

74. — 1) Le nom ou la signature de l’artiste ne peut pas ĂȘtre apposĂ© sur une Ɠuvre d’art par des tiers sans le consentement de l’intĂ©ressĂ©.

2) En tout Ă©tat de cause, le nom ou la signature de l’artiste ne peut pas ĂȘtre apposĂ© sur une reproduction d’une maniĂšre risquant d’entraĂźner une confusion entre la copie et l’original.

Droit moral à l’expiration du droit d’auteur

75. MĂȘme aprĂšs l’expiration du droit d’auteur, une Ɠuvre littĂ©raire ou artistique ne peut pas ĂȘtre modifiĂ©e ou rendue accessible au public en contravention de l’article 3.1) et 2) de la prĂ©sente loi si cette modification ou cette divulgation porte atteinte Ă  des intĂ©rĂȘts culturels.

Chapitre 7 Application de la loi

Sanctions pénales

76. — 1) Est passible d’une amende quiconque, intentionnellement ou par nĂ©gligence grave,

i) enfreint l’article 2 ou l’article 3;

ii) enfreint les articles 65, 66, 67, 69, 70 ou 71;

iii) enfreint les articles 11.2), 60 ou 72 Ă  75;

iv) omet de prĂ©senter un Ă©tat conformĂ©ment Ă  l’article 38.6);

v) omet de procĂ©der Ă  l’inscription prĂ©vue Ă  l’article 41.1) ou de communiquer des informations Ă  l’organisation mixte conformĂ©ment Ă  l’article 46, ou omet de tenir et de conserver des comptes conformĂ©ment Ă  l’article 45; ou

vi) enfreint les instructions Ă©noncĂ©es en vertu de l’article 61.2).

2) En cas de violation intentionnelle des dispositions de l’alinĂ©a 1)i) et ii) du fait de la production Ă  des fins commerciales ou de la distribution dans le public de copies d’Ɠuvres littĂ©raires ou artistiques ou de prestations ou productions protĂ©gĂ©es en vertu des articles 65 Ă  71, la sanction peut, dans des circonstances aggravantes particuliĂšres, aller jusqu’à une peine de dĂ©tention simple ou d’emprisonnement de 12 mois au plus. Les circonstances aggravantes particuliĂšres sont rĂ©putĂ©es exister notamment lorsque l’infraction porte sur un nombre important d’exemplaires ou a pour objet la rĂ©alisation d’un bĂ©nĂ©fice non nĂ©gligeable.

77. — 1) Lorsque des copies d’Ɠuvres, de prestations ou de productions protĂ©gĂ©es en vertu des articles 65 Ă  71 sont rĂ©alisĂ©es Ă  l’étranger dans des conditions telles qu’une production analogue au Danemark aurait Ă©tĂ© illicite, quiconque importe ces copies, intentionnellement ou par nĂ©gligence grave, en vue de les rendre accessibles au public est passible d’une amende.

2) La disposition de l’article 76.2) s’applique par analogie en cas de violation intentionnelle de la disposition Ă©noncĂ©e Ă  l’alinĂ©a 1).

78. — 1) Est passible d’une amende quiconque, intentionnellement ou par nĂ©gligence grave, commercialise ou dĂ©tient Ă  des fins commerciales des moyens ayant pour seul but de faciliter la suppression ou la neutralisation illicite de dispositifs techniques de protection d’un programme d’ordinateur.

2) La disposition de l’alinĂ©a 1) est applicable par analogie Ă  toutes autres Ɠuvres sous forme numĂ©risĂ©e.

79. Les rĂšglements Ă©dictĂ©s conformĂ©ment aux articles 16, 31.2), 42.4), 43.2), 44.2), 45.2) et 47.2) peuvent indiquer l’amende Ă  payer pour violation des dispositions desdits rĂšglements.

80. Lorsqu’une violation a Ă©tĂ© commise par une sociĂ©tĂ©, une association, une fondation, etc., la sociĂ©tĂ©, l’association, la fondation, etc., est passible, Ă  titre de sanction, de l’amende visĂ©e Ă  l’article qui prĂ©cĂšde. Lorsque la violation a Ă©tĂ© commise par l’État, par une municipalitĂ© ou par une coentitĂ© municipale (voir article 60 de la loi sur les pouvoirs locaux), l’État, la municipalitĂ© ou la coentitĂ© est passible d’une amende.

Actions judiciaires

81. — 1) Les poursuites judiciaires pour violation des dispositions des articles 76.1), 77.1) ou 79 sont engagĂ©es Ă  l’initiative de la partie lĂ©sĂ©e.

2) AprĂšs le dĂ©cĂšs de l’auteur, les poursuites judiciaires pour violation de l’article 3 et des instructions donnĂ©es en vertu de l’article 61.2) sont engagĂ©es par le conjoint de l’auteur, ses ascendants ou descendants en ligne directe, ou bien ses frĂšres ou sƓurs.

3) AprĂšs le dĂ©cĂšs de l’auteur, les poursuites judiciaires pour violation des articles 3, 73 et 74 sont engagĂ©es par les pouvoirs publics. Toutefois, la violation des dispositions de l’article 3 ne peut donner lieu Ă  des poursuites judiciaires Ă  l’initiative des pouvoirs publics que s’il apparaĂźt que la violation est prĂ©judiciable Ă  des intĂ©rĂȘts culturels.

4) Les poursuites judiciaires en cas de violation des articles 75 et 78 sont engagĂ©es Ă  l’initiative des pouvoirs publics.

82. — 1) Les poursuites judiciaires visant Ă  faire sanctionner les infractions prĂ©vues aux articles 76.2) ou 77.2) sont intentĂ©es par les pouvoirs publics Ă  la demande de la partie lĂ©sĂ©e.

2) En cas de violation des dispositions de la prĂ©sente loi, une perquisition est faite conformĂ©ment aux dispositions de la loi sur l’administration de la justice relatives aux enquĂȘtes dans les cas pouvant entraĂźner une condamnation Ă  une peine de prison prĂ©vue par la loi.

Dommages-intĂ©rĂȘts et indemnisation

83. — 1) Quiconque viole intentionnellement ou par nĂ©gligence grave l’une quelconque des dispositions des articles 76 ou 77 est tenu de verser une indemnitĂ© raisonnable pour l’exploitation et des dommages-intĂ©rĂȘts pour tout prĂ©judice supplĂ©mentaire causĂ© par la violation.

2) MĂȘme si la violation est commise de bonne foi, une indemnitĂ© et des dommages-intĂ©rĂȘts peuvent ĂȘtre versĂ©s conformĂ©ment aux dispositions de l’alinĂ©a 1) dans la mesure oĂč cela est jugĂ© raisonnable. En tout Ă©tat de cause, l’indemnitĂ© et les dommages-intĂ©rĂȘts ne doivent pas ĂȘtre supĂ©rieurs aux bĂ©nĂ©fices rĂ©alisĂ©s par suite de la violation.

3) L’auteur, le photographe ou l’artiste interprĂšte ou exĂ©cutant lĂ©sĂ© dans ses droits par un acte illicite a droit Ă  des dommages-intĂ©rĂȘts au titre de la responsabilitĂ© civile.

Saisie, etc.

84. — 1) Si des copies d’Ɠuvres, de prestations ou de productions protĂ©gĂ©es conformĂ©ment aux articles 65 Ă  71 ont Ă©tĂ© faites, importĂ©es ou rendues accessibles au public

au Danemark en violation de la prĂ©sente loi ou des instructions visĂ©es Ă  l’article 61.2), la saisie de ces copies en faveur de la partie lĂ©sĂ©e peut ĂȘtre ordonnĂ©e par dĂ©cision de justice, les copies Ă©tant transfĂ©rĂ©es Ă  ladite partie moyennant une rĂ©munĂ©ration qui ne peut ĂȘtre supĂ©rieure aux coĂ»ts de production.

2) À la place de la saisie ou du transfert, il peut ĂȘtre dĂ©cidĂ© que les copies seront en totalitĂ© ou en partie dĂ©truites ou rendues d’une autre façon impropres Ă  un usage illicite. Si, en raison de la valeur artistique ou Ă©conomique des copies, ou d’autres circonstances, le tribunal l’estime raisonnable, il peut permettre que les copies rĂ©alisĂ©es soient rendues accessibles au public moyennant le paiement de dommages-intĂ©rĂȘts et d’une indemnitĂ© Ă  la partie lĂ©sĂ©e.

3) Les dispositions des alinĂ©as 1) et 2) sont applicables par analogie aux compositions typographiques, clichĂ©s, matrices, moules et autres objets pouvant servir Ă  la production ou Ă  l’application illicite de l’Ɠuvre ou de la production.

4) Les dispositions des alinéas 1) à 3) ne sont pas applicables aux personnes qui ont acquis de bonne foi des copies pour leur usage personnel.

5) Les alinĂ©as 1) et 2) ne peuvent ĂȘtre invoquĂ©s pour exiger la saisie ou la destruction d’immeubles.

Chapitre 8 Champ d’application de la prĂ©sente loi

Droit d’auteur

85. — 1) Les dispositions de la prĂ©sente loi sont applicables

i) aux Ɠuvres de ressortissants danois ou de personnes ayant leur domicile habituel au Danemark;

ii) aux Ɠuvres publiĂ©es pour la premiĂšre fois au Danemark ou publiĂ©es pour la premiĂšre fois simultanĂ©ment au Danemark et dans un autre pays;

iii) aux Ɠuvres cinĂ©matographiques dont le producteur a son siĂšge ou son domicile habituel au Danemark;

iv) aux immeubles construits au Danemark; et

v) aux Ɠuvres d’art faisant corps avec un immeuble situĂ© au Danemark.

2) Aux fins de l’application de l’alinĂ©a 1)ii), la publication est rĂ©putĂ©e simultanĂ©e si l’Ɠuvre est publiĂ©e au Danemark dans les 30 jours suivant sa publication dans un autre pays.

3) Aux fins de l’application de l’alinĂ©a 1)iii), la personne physique ou morale dont le nom figure de la maniĂšre habituelle sur l’Ɠuvre cinĂ©matographique est prĂ©sumĂ©e, sauf indication contraire, en ĂȘtre le producteur.

4) Les dispositions de l’article 38 sont applicables aux Ɠuvres de ressortissants d’un des pays appartenant Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en ou de personnes ayant leur domicile habituel dans un de ces pays.

5) Les dispositions de l’article 64 sont aussi applicables aux actes de publication

i) de ressortissants d’un des pays appartenant Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en ou de personnes ayant leur domicile habituel dans un de ces pays; ou

ii) de sociĂ©tĂ©s ayant leur siĂšge dans un pays appartenant Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en.

6) Les dispositions des articles 73 Ă  75 sont applicables Ă  toutes les catĂ©gories d’Ɠuvres.

Autres droits

86. — 1) Les dispositions des articles 65, 66 et 68 sont applicables aux interprĂ©tations ou exĂ©cutions et aux enregistrements sonores rĂ©alisĂ©s au Danemark.

2) Les dispositions des articles 65 et 66 relatives à l’enregistrement et à la copie sont applicables à tous les enregistrements sonores.

3) Les dispositions de l’article 67 sont applicables aux enregistrements de films cinĂ©matographiques rĂ©alisĂ©s dans un pays appartenant Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en.

4) Les dispositions de l’article 69 sont applicables

i) aux émissions de radiodiffusion réalisées au Danemark; et

ii) aux organismes de radiodiffusion ayant leur siĂšge au Danemark.

5) Les dispositions de l’article 70 sont applicables

i) aux photographies rĂ©alisĂ©es par des ressortissants d’un des pays appartenant Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en ou par des personnes ayant leur domicile habituel dans un de ces pays; et

ii) aux photographies faisant corps avec un immeuble situĂ© dans un pays appartenant Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en.

6) Les dispositions de l’article 71 sont applicables aux catalogues rĂ©alisĂ©s par

i) des ressortissants d’un des pays appartenant Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en ou par des personnes ayant leur domicile habituel dans un de ces pays; ou

ii) des sociĂ©tĂ©s ayant leur siĂšge dans un pays appartenant Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en.

7) Les dispositions de l’alinĂ©a 6) sont applicables par analogie aux communiquĂ©s de presse visĂ©s Ă  l’article 72.

Dispositions particuliĂšres relatives Ă  la radiodiffusion par satellite

87. — 1) On entend par radiodiffusion par satellite au Danemark l’acte d’introduction, sous le contrĂŽle et la responsabilitĂ© de l’organisme de radiodiffusion, de signaux porteurs de programmes destinĂ©s Ă  ĂȘtre captĂ©s par le public dans une chaĂźne ininterrompue de communication conduisant au satellite et revenant vers la Terre.

2) On considĂšre qu’il y a aussi radiodiffusion par satellite au Danemark si l’introduction dans la chaĂźne de communication intervient dans un État qui n’appartient pas Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en et qui n’assure pas le niveau de protection prĂ©vu au chapitre II de la directive 93/83 CEE du Conseil, datĂ©e du 27 septembre 1993, relative Ă  la coordination de certaines rĂšgles du droit d’auteur et des droits voisins du droit d’auteur applicables Ă  la radiodiffusion par satellite et Ă  la retransmission par cĂąble, dans les cas suivants :

i) les signaux porteurs de programmes sont transmis au satellite Ă  partir d’une station pour liaison montante situĂ©e au Danemark. Les droits visĂ©s aux articles 2, 64 et 65 Ă  73 sont alors opposables Ă  l’exploitant de la station;

ii) il n’est pas fait appel Ă  une station pour liaison montante situĂ©e dans un État appartenant Ă  l’Espace Ă©conomique europĂ©en mais un organisme de radiodiffusion ayant son siĂšge au Danemark est Ă  l’origine de l’introduction dans la chaĂźne de communication. Les droits visĂ©s aux articles 2, 64 et 65 Ă  73 sont alors opposables Ă  cet organisme.

Application de la prĂ©sente loi Ă  l’égard d’autres pays, etc.

88. — 1) L’application de la prĂ©sente loi peut ĂȘtre Ă©tendue par dĂ©cret royal Ă  d’autres pays, sous rĂ©serve de rĂ©ciprocitĂ©.

2) La prĂ©sente loi peut aussi ĂȘtre rendue applicable par dĂ©cret royal aux Ɠuvres publiĂ©es pour la premiĂšre fois par des organisations internationales et aux Ɠuvres non publiĂ©es que ces organisations ont le droit de publier.

Chapitre 9 Entrée en vigueur et dispositions transitoires

89. — 1) La prĂ©sente loi entre en vigueur le 1er juillet 1995.

2) À la mĂȘme date, les lois suivantes sont abrogĂ©es :

i) loi relative au droit d’auteur sur les Ɠuvres littĂ©raires et artistiques [lov om ophavsretten til litterĂŠre og kunstneriske vĂŠrker] (voir l’ordonnance n° 1170 du 21 dĂ©cembre 1994); et

ii) loi relative aux droits sur les images photographiques [lov om retten til fotografiske billeder] (voir l’ordonnance n° 715 du 8 septembre 1993).

3) Les dispositions rĂ©glementaires promulguĂ©es en vertu des lois antĂ©rieures resteront en vigueur jusqu’à leur abrogation ou leur remplacement par des dispositions promulguĂ©es en vertu de la prĂ©sente loi. Les violations de ces dispositions seront sanctionnĂ©es conformĂ©ment aux textes en vigueur prĂ©cĂ©demment.

90. — 1) L’application de la prĂ©sente loi s’étend aux Ɠuvres, interprĂ©tations ou exĂ©cutions, productions, etc., rĂ©alisĂ©es avant son entrĂ©e en vigueur.

2) La prĂ©sente loi n’est pas applicable aux actes d’exploitation terminĂ©s ou aux droits acquis avant son entrĂ©e en vigueur. Les copies d’Ɠuvres, d’interprĂ©tations ou d’exĂ©cutions, de productions, etc., peuvent continuer d’ĂȘtre distribuĂ©es et d’ĂȘtre exposĂ©es en public si elles ont Ă©tĂ© rĂ©alisĂ©es licitement Ă  une Ă©poque oĂč la distribution ou l’exposition Ă©tait autorisĂ©e. NĂ©anmoins, les dispositions de l’article 19.2) et 3) sont applicables dans tous les cas aux opĂ©rations de location et de prĂȘt rĂ©alisĂ©es aprĂšs l’entrĂ©e en vigueur de la prĂ©sente loi.

3) Lorsque la reproduction a commencĂ© avant la date d’entrĂ©e en vigueur de la prĂ©sente loi ou que des prĂ©paratifs sĂ©rieux ont Ă©tĂ© faits avant cette date pour rĂ©aliser des copies d’Ɠuvres, d’interprĂ©tations ou d’exĂ©cutions, de productions, etc., qui n’étaient pas protĂ©gĂ©es par la lĂ©gislation antĂ©rieure, la reproduction peut, dans la mesure nĂ©cessaire et habituelle, ĂȘtre menĂ©e Ă  bien dans le dĂ©lai prĂ©vu, mais au plus tard pour le 1er janvier de l’an 2000. Les copies rĂ©alisĂ©es en vertu des dispositions qui prĂ©cĂšdent peuvent ĂȘtre distribuĂ©es ou exposĂ©es en public. La disposition Ă©noncĂ©e dans la troisiĂšme phrase de l’alinĂ©a 2) s’applique par analogie.

4) Lorsque des Ɠuvres, interprĂ©tations ou exĂ©cutions, productions, etc., sont incorporĂ©es dans un enregistrement destinĂ© Ă  ĂȘtre radiodiffusĂ©, qui a Ă©tĂ© rĂ©alisĂ© Ă  une Ă©poque

oĂč ces Ɠuvres, interprĂ©tations ou exĂ©cutions et productions n’étaient pas protĂ©gĂ©es ou qui est rĂ©alisĂ© conformĂ©ment Ă  l’alinĂ©a 3), cet enregistrement pourra ĂȘtre radiodiffusĂ© jusqu’au 1er janvier de l’an 2000. La prĂ©sente disposition est applicable par analogie Ă  la projection publique d’enregistrements de films.

5) Si, par suite de l’application des nouvelles dispositions, la durĂ©e de protection d’une Ɠuvre, d’une interprĂ©tation ou exĂ©cution, d’une production, etc., est infĂ©rieure Ă  la durĂ©e prĂ©vue par la lĂ©gislation antĂ©rieure, ladite lĂ©gislation s’applique. Toutefois, la disposition Ă©noncĂ©e Ă  l’article 63.4) s’applique dans tous les cas.

91. — 1) Les dispositions des articles 54, 55, 56 et 58 ne sont pas applicables aux accords ou contrats conclus avant le 1er juillet 1995.

2) La disposition Ă©noncĂ©e Ă  l’article 65.3) est aussi applicable aux accords conclus avant le 1er juillet 1995.

3) Les dispositions des articles 30.5) et 87.2) ne sont pas applicables avant le 1er janvier 2000 aux accords ou contrats conclus avant le 1er janvier 1995.

4) La disposition Ă©noncĂ©e Ă  l’article 59 n’est pas applicable aux programmes d’ordinateur créés avant le 1er janvier 1993.

5) La disposition Ă©noncĂ©e Ă  l’article 70 n’est pas applicable aux images photographiques rĂ©alisĂ©es avant le 1er janvier 1970.

92. Les privilÚges et interdictions particuliers énoncés dans des lois antérieures demeurent en vigueur.

93. La prĂ©sente loi n’est pas applicable aux Ăźles FĂ©roĂ© ni au Groenland. Elle peut ĂȘtre appliquĂ©e aux Ăźles FĂ©roĂ© et au Groenland, en tout ou en partie, par ordonnance royale sous rĂ©serve des modifications considĂ©rĂ©es comme appropriĂ©es compte tenu des particularitĂ©s de ces territoires.

* Titre danois : Lov om ophavsret. EntrĂ©e en vigueur : 1er juillet 1995. Source : communication des autoritĂ©s danoises. Note : traduction du Bureau international de l’OMPI Ă  partir de la traduction anglaise communiquĂ©e par les

autorités danoises.

** AjoutĂ©e par le Bureau international de l’OMPI.


Legislation Implements (9 text(s)) Implements (9 text(s)) Supersedes (4 text(s)) Supersedes (4 text(s)) Is amended by (4 text(s)) Is amended by (4 text(s)) Is implemented by (4 text(s)) Is implemented by (4 text(s))
Treaties Relates to (1 record) Relates to (1 record)
No data available.

WIPO Lex No. DK270