Ble

For alternative betydninger, se Ble (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ble)

Barn iført ble

Baby under bleskift

Forskellige slags bleer.

En ble er et hygiejneprodukt, der bruges til at absorbere urin og opsamle afføring. Bleer bruges især af spædbørn og småbørn, som endnu ikke er blevet renlige, men også af større børn og voksne med inkontinens. Bleer findes hovedsageligt som engangsbleer, men også som genanvendelige stofbleer.

Historie

Bleer har været anvendt i forskellige former gennem lang tid. Før engangsbleernes gennembrud blev især stof og andre genanvendelige tekstiler brugt. I første halvdel af 1900-tallet begyndte nye materialer og konstruktioner at blive udviklet for at gøre bleerne mere absorberende og praktiske. I 1940'erne blev flere tidlige former for engangsbleer udviklet. I Sverige blev der blandt andet udviklet konstruktioner, hvor cellulosemateriale blev anvendt som absorberende materiale. I USA udviklede Marion Donovan et vandafvisende bleovertøj, som blev patenteret i 1951. I 1950'erne og 1960'erne begyndte engangsbleer at blive produceret og solgt i større skala. I 1961 lancerede Procter & Gamble Pampers i USA. Lanceringen bidrog til den videre kommercielle udvikling af engangsbleer. I Sverige spillede Mölnlycke en rolle i udviklingen af engangsbleer. I 1955 lancerede virksomheden Libero, som senere udviklede sig til et etableret blevaremærke på det nordiske marked. I 1970'erne blev blandt andet forbedrede lukkemekanismer og elastiske dele udviklet, hvilket gjorde engangsbleer lettere at bruge. Bleernes form blev også ændret, blandt andet gennem en mere kropsnær konstruktion og elastiske benåbninger. I 1980'erne begyndte superabsorberende polymerer at blive anvendt i større omfang i bleer. Materialerne kan absorbere og binde store mængder væske og gjorde det muligt at reducere mængden af traditionelt absorberende materiale og samtidig fremstille tyndere bleer med høj absorptionsevne.

Konstruktion

En moderne engangsble består normalt af flere lag med forskellige funktioner. Det inderste lag er udformet til at ligge mod huden og lade væske passere igennem. Under dette findes en absorberende kerne, som normalt indeholder cellulosefibre og superabsorberende polymerer. Yderligere lag fungerer som væskebarriere og beskyttelse mod lækage. Bleer har normalt elastiske dele omkring benene og taljen for at give en bedre pasform og mindske risikoen for lækage. Engangsbleer kan også have forskellige former for lukkemekanismer. Åbne bleer har normalt genlukkelige lukkeflige, mens buksebleer har en elastisk konstruktion og tages på omtrent som undertøj. Den absorberende kerne består hovedsageligt af cellulosefibre og superabsorberende polymerer. Polymererne kan binde væske og bidrage til at holde den tilbage i bleens kerne.

Engangsbleer og stofbleer

Engangsbleer er beregnet til at blive brugt én gang og derefter kasseret. De består af flere materialer, blandt andet cellulose, plast og superabsorberende polymerer. Stofbleer er beregnet til at blive vasket og brugt flere gange. De kan fremstilles af eksempelvis bomuld og andre tekstilmaterialer og bruges ofte sammen med et absorberende indlæg. Traditionelt var stofbleer et rektangulært stykke stof, der blev fastgjort med en nål. Moderne stofbleer findes i mange forskellige varianter, farver og mønstre. De fastgøres normalt med velcro eller trykknapper. Engangsbleer og stofbleer adskiller sig blandt andet med hensyn til brug, behov for vask, affald og ressourceforbrug. Hvilken type der anvendes, påvirkes blandt andet af pris, bekvemmelighed og adgang til vaskemuligheder.

Miljøaspekter

Engangsbleer medfører affald, fordi de normalt kasseres efter brug. De indeholder flere forskellige materialer, blandt andet cellulose, plast og superabsorberende polymerer. Mulighederne for at genanvende brugte engangsbleer er begrænsede og varierer mellem forskellige lande og kommuner. Bleers miljøpåvirkning omfatter blandt andet udvinding af råmaterialer, energiforbrug ved produktion, transport og affaldshåndtering. Også stofbleer medfører miljøpåvirkning, blandt andet gennem brugen af vand og energi ved vask og tørring. Miljøpåvirkningen fra forskellige typer bleer påvirkes derfor af flere faktorer, blandt andet materialevalg, produktionsprocesser, anvendelsesmønstre, vaskemetoder og affaldshåndtering. Svanemærket er Nordens officielle miljømærkning og har særlige kriterier for hygiejneprodukter, herunder bleer. Libero har haft Svanemærkede bleer siden 2009. I 2009 blev Libero ifølge Miljömärkning Sverige den første bleproducent, der opfyldte Svanens daværende nye og skærpede krav til bleer.

Marked

Bleer sælges på mange markeder verden over. Markedet omfatter både internationale varemærker, regionale producenter og detailhandelens egne mærker. Blandt internationalt kendte bleevaremærker findes Pampers og Huggies. På det nordiske marked er Libero et etableret varemærke og ifølge ejeren Essity markedsledende inden for babypleje i Norden. Essity sælger babybleer i Europa under varemærkerne Libero og Lotus samt som detailhandelens egne mærker. Ifølge Essity er virksomheden den næststørste aktør inden for babypleje i Europa og den femtestørste globalt. Libero har sin oprindelse i den svenske hygiejneindustri og har været ejet af Essity siden 2017. Varemærket indgår i Essitys virksomhed inden for personlig hygiejne og babypleje.

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til: Ble