Spring til indhold

Breklum

Breklum
Breklum Kirke
Breklum Kirke
Breklum Kirke
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Breklum
Coat of arms of Breklum
Breklum is located in Tyskland
Breklum
Administration
Land  Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Nordfriesland
AmtMidterste Nordfrisland
BorgmesterEberhard Steinke
Statistiske data
Areal10,06 km²
Højde6 m
Indbyggere2.313 (31/12/2018)
 - Tæthed230 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeNF
Postnr.25821
Tlf.-forvalg04671
Koordinater54°36.3′N 08°59′Ø / 54.6050°N 8.983°Ø / 54.6050; 8.983
Hjemmesidewww.amt-bredstedt-land.de
Beliggenhed af kommune Breklum i Landkreis Nordfriesland
Kort
Kort

Breklum er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger sydøst for Bredsted i det vestlige Sydslesvig.

I den danske periode hørte landsbyen under Breklum Sogn. Breklum kirke var Nørre Gøs Herreds gamle hovedkirke.

Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Midterste Nordfrisland kommunefællesskab (Amt Mittleres Nordfriesland). Til kommunen hører også Borsbøl (Borsbüll) og Ridderup (Riddorf).

I sognet lå en gammel folkevold kaldet Daneværksvolden.[1]

Breklums senromanske landsbykirke i munkesten er fra 1200-tallet. I nærheden lå det gamle tingsted for Nørre Gøs Herred.[1] Kirkens gotlandske kalkstensdøbefont er fra 1200-tallet, mens krucifikset, placeret i korbuen, stammer fra 1400-tallet. Dens barokke alteropbygning er skabt i 1741.

I år 1500 havde omkring halvdelen af byens indbyggere frisiske navne.[2]

Byen kom ved delingen af hertugdømmerne i 1544 under Hans den Ældres del[3] og efter hans død i 1580 forblev den ved omfordelingen under hertugelig ledelse. I 1721 kom byen under den danske Krone.

I 1864 havde Breklum kirke, 2 præstegårde, skole, 2 kroer, fattighus og teglværk.[4] Ved kirken fandtes en hovedpræst og en diakon.[5]

I Breklum stiftede nordfriseren Christian Jensen 1876 Breklummissionen.

  1. 1 2 Trap (1864), s. 216
  2. ↑ Lauridsen, s. 340
  3. ↑ KLNM, bind 16: "Slesvig", sp. 217-218
  4. ↑ Trap (1864), s. 214
  5. ↑ Trap (1864), s. 215

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]