Spring til indhold

Freddie Mercury

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Freddie Mercury
Mercury i 1977
Information
Pseudonym
  • Freddie Bulsara
  • Larry Lurex[1]
FødtFarrokh Bulsara
5. september 1946
Stone Town, Sultanatet Zanzibar
Død24. november 1991 (45 år)
Kensington, London, England
DødsårsagAIDS
PartnerMary Austin (1970-1976)
Jim Hutton (1985-1991)
Genre
Beskæftigelse
  • Sanger
  • sangskriver
  • pianist
Medlem af
Aktive år1969–1991
Pladeselskab
Instrumenter
Signatur

Freddie Mercury (født Farrokh Bulsara; 5. september 1946 – 24. november 1991) var en britisk sanger, sangskriver og pianist, der opnåede international berømmelse som forsanger og pianist i rockbandet Queen, som han grundlagde sammen med guitaristen Brian May og trommeslageren Roger Taylor. Han betragtes som en af de største sangere i populærmusikkens historie og var kendt for sin flamboyante sceneoptræden og sit vokalomfang på fire oktaver. Mercury brød med de gængse forestillinger om en rockforsanger gennem sin teatralske stil, som fik betydning for Queens kunstneriske udvikling.

Mercury blev født i 1946 på Zanzibar af indiske forældre fra parsi-samfundet. Fra otteårsalderen gik han på britiske kostskoler i Indien og vendte efter sin skolegang tilbage til Zanzibar. I 1964 flygtede hans familie fra Zanzibarrevolutionen og flyttede til Middlesex i England. Efter tidligere at have studeret og skrevet musik dannede han i 1970 Queen sammen med May og Taylor. Mercury skrev adskillige hits for Queen, herunder "Killer Queen", "Bohemian Rhapsody", "Somebody to Love", "We Are the Champions", "Don't Stop Me Now" og "Crazy Little Thing Called Love". Hans karismatiske sceneoptrædener indebar ofte, at han interagerede med publikum, hvilket blandt andet kom til udtryk ved Live Aid-koncerten i 1985. Han havde også en solokarriere og arbejdede som producer og gæstemusiker for andre kunstnere.

Mercury fik konstateret AIDS i 1987. Han fortsatte med at indspille musik med Queen og medvirkede posthumt på bandets sidste album, Made in Heaven (1995). I 1991, dagen efter at han offentligt havde bekendtgjort sin diagnose, døde han som 45-årig af komplikationer som følge af sygdommen. I 1992 blev der afholdt en hyldestkoncert for ham på Wembley Stadium til fordel for arbejdet med at skabe opmærksomhed om AIDS.

Som medlem af Queen blev Mercury posthumt optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2001, Songwriters Hall of Fame i 2003 og UK Music Hall of Fame i 2004. I 1990 modtog han og de øvrige medlemmer af Queen Brit Award for Outstanding Contribution to British Music. Et år efter hans død modtog Mercury den samme pris individuelt. I 2005 modtog Queen en Ivor Novello Award for Outstanding Song Collection fra British Academy of Songwriters, Composers, and Authors. I 2002 blev Mercury stemt ind på en 58.-plads i BBC's afstemning om de 100 største briter.

Liv og karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Freddie Mercury blev født på øen Zanzibar, ud for Tanzanias kyst. Hans forældre Bomi og Jer Bulsara var indiske parsariske zarathustrianistiske af persisk herkomst. Freddie Mercury havde desuden en lillesøster ved navn Kashmira. I 1954 begyndte Mercury på St. Peter’s English Boarding School (kostskole) i Panchgani, 80 km fra Mumbai.

Mercury viste allerede i en tidlig alder interesse for musik og dannede på kostskolen St. Peters sin første gruppe The Hectics som 12-årig i 1958. - med inspiration fra datidens rock'n'roll-bølge, heriblandt Cliff Richard og Little Richard.

I 1964 flyttede Bulsara-familien på grund af politisk urolighed fra Zanzibar og slog sig ned i Feltham i Middlesex i Storbritannien.

I 1966 kom Freddie Mercury på Ealing College of Art med det formål at blive grafisk designer/illustrator. På Ealing College mødte Freddie Mercury Tim Staffel, og begyndte samtidig selv at spille med forskellige grupper, heriblandt Ibex, Wreckage og Sour Milk Sea.

Staffel spillede i bandet Smile, som desuden bestod af guitaristen Brian May og trommeslageren Roger Meddows-Taylor, mens deres bassist blev skiftet ud månedligt. En dag tog Staffel Mercury med til en Smile-koncert, og Freddie Mercury var meget begejstret for bandets optræden og stil.[kilde mangler]

Mercury i 1984

Senere var Mercury med i Smiles øvelokale, hvor han lærte May og Taylor bedre at kende. Mercury var meget fascineret af førstnævntes guitarspil, og da Staffel kort efter forlod bandet, trådte Mercury straks til. Hermed havde kernen i Queen fundet sin form i april 1970.

Det sidste og endegyldige medlem af Queen blev bassisten John Deacon, som fuldendte gruppens endegyldige lineup i februar 1971.

Queen udsendte det selvbetitlede debutalbum i juli 1973, men det var først med opfølgeren 'Queen II', at de fik et mindre hit med singlen 'Seven Seas of Rhye' i marts 1974. Opmærksomheden var nu rettet mod bandet og ved udgivelsen af det tredje album 'Sheer Heart Attack' i november samme år manifesterede succesen sig med gennembrudssinglen 'Killer Queen'.

Det var dog det efterfølgende album 'A Night at the Opera' og sangen 'Bohemian Rhapsody', skrevet af Mercury, som for alvor blev Queens globale verdensgennembrud i november 1975. 'Bohemian Rhapsody' indtog førstepladsen på den engelske hitliste i 9 uger og er til dato den 3. mest solgte single nogensinde i England.

De efterfølgende år positionerede Queen sig som et af verdens mest populære bands. Singlerne 'Somebody to Love' (1976), 'We Are the Champions' (1977), 'Don't Stop Me Now' (1978) og 'Crazy Little Thing Called Love' (1980) er alle skrevet af Mercury.

I 80'erne var gruppen desuden et af de største livebands. Foruden Queens legendariske optræden til Live Aid i juli 1985 regnes koncerterne på Morumbi Stadium i Brasilien (251.000 publikummer) i februar 1981, Wembley Stadium (164.000 publikummer) i juli 1986 og Knebworth (120.000 publikummer) august 1986 blandt højdepunkterne.

I april 1987 blev Mercury diagnosticeret med AIDS og selv om Queen dermed ophørte med at optræde live, fortsatte gruppen med at være aktiv i studiet. I maj 1989 udsendtes albummet 'The Miracle', og i februar 1991 udkom 'Innuendo' - det sidste album udsendt i Mercurys levetid. Musikvideoerne til singlerne 'I'm Going Slightly Mad' og 'These Are The Days Of Our Lives' fra dette album viser tydeligt en AIDS-plaget Mercury.

Efter mere end et år med adskillige spekulationer og sensationsoverskrifter i den engelske tabloidpresse bekræftede Mercury de mange rygter og bekendtgjorde, at han havde AIDS. Dagen efter, 24. november 1991, sov han stille ind i sit hjem Garden Lodge i Kensington, London. Dødsårsagen lød "lungebetændelse forårsaget af AIDS". Han blev 45 år.

Efter Mercurys død blev der i 1992 afholdt en ”Freddie Mercury Tribute Concert”. Mange af de største rockgrupper og solister deltog. David Bowie, Roger Daltrey fra The Who, Joe Elliott, Metallica, Tony Iommi fra Black Sabbath, Elton John, Annie Lennox, George Michael, Liza Minnelli, Robert Plant fra Led Zeppelin, Axl Rose & Slash fra Guns N' Roses, Lisa Stansfield og mange flere deltog i mindekoncerten for Freddie Mercury. Koncerten startede kl. 18 og sluttede kl. 22; De første to timer foregik uden Queen, og de sidste to timer af koncerten var med Queen + andre. Koncerten blev sendt ud til 76 lande. De indtjente penge gik til ”The Freddie Mercury Phoenix Trust”, som er en organisation, der støtter AIDS-ramte områder.

I dag bliver denne koncert set som et af de største rockarrangementer nogensinde.[kilde mangler]

I 2006 slog Queens Greatest Hits alle rekorder ved at sælge 5,4 millioner eksemplarer og bandet blev dermed ophavsmænd til det bedstsælgende album nogensinde i Storbritannien.

Freddie Mercury-statuen i Montreux

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Runtagh, Jordan (23. november 2016). "Freddie Mercury: 10 Things You Didn't Know Queen Singer Did". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 23. august 2018. Hentet 23. august 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Freddie_Mercury&oldid=12365577"