Spring til indhold

Hectocotylus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Georges Cuviers originale illustration af en ottearmet blækspruttes hectocotylus. Han forvekslede den med sin egen separate organisme og kaldte den Hectocotyle octopodis.

En hectocotylus (pl.: hectocotyli), også kaldet en hectocotyl, er en af armene på en hankønnet blæksprutte, der er specialiseret til at opbevare og overføre spermatoforer til hunnen.[1] Rent strukturelt er hectocotyli muskulære hydrostater. Afhængigt af arten kan hannen bruge den blot som en kanal til hunnen, svarende til en penis hos andre dyr, eller han kan rive den af ​​og overdrage den til hunnen.

Hectocotyl-armen blev først beskrevet i Aristoteles' biologiværker. Selvom Aristoteles kendte til dens funktion ved parring, tvivlede han på, om en tentakel kunne overføre sperm.

Det engelske navn hectocotylus blev skabt af Georges Cuvier. Da han første gang stødte på dette lem, fandt han det siddende i kappen på en hun-argonaut; han troede, der var tale om en selvstændig parasitisk ormeart, og gav den slægtsnavnet Hectocotyle i 1829. Navnet er en nylatinsk betegnelse, der kombinerer den angliserede form af det oldgræske ord for "hundrede" (hec(a)to(n), fra hek(a)to(n)) og den angliserede form af det latinske ord for "hul genstand/bæger" (cotyle, fra latin cotylē, fra oldgræsk κοτύλη (kotúlē, "kop, bæger, drikkeskål, halv pint", dublet til kotyle og kotylos). I 1956 beviste den danske zoolog Japetus Steenstrup, at hectocotylusen ikke var en parasitisk orm, men i stedet et specialiseret, modificeret parringsarm, der blev anvendt af hankønnede ottearmede blæksprutter samt en bred vifte af andre blækspruttetyper til at overføre deres spermpakker til hunnerne af deres art. Det engelske navn, hectocotylus, er stadig det mest almindeligt anvendte navn for vedhænget i dag, også blandt danske biologer. Varianterne hectocotylus og hectocotyl var også de mest almindeligt anvendte former af navnet af Steenstrup,[2][3][4][5][6][7][8][9] men i senere opdaterede versioner af hans værker omtalte han også til tider vedhænget med fordanskning af c'erne til k'er og u'et til o, så der stod "hektokotylos" og "hektokotyl."[10] Ændringen skyldes, at den danske videnskabslitteratur gennemgik en diskret retskrivningsreform på landsplan i løbet af midten til anden halvdel af det 19. århundrede, hvormed naturforskere som Steenstrup erstattede ofte fremmede latinske, oldgræske, gamle franske stavemåder (såsom ct og c) med fonetisk germanske modstykker (såsom *kt* og *k*). Det samme gjaldt angliserede former af ord hentet fra de omtalte sprog.[11][12][13][14][15]

Specialiseringen, det vil sige den evolutionære omdannelse, af et vedhæng til en hectocotylus, benævnes på dansk "hectocotylering", til tider også omtalt som "hectocotylisering", lidt sjældnere som "hectocotyldannelse", og yderst sjældent som "hektokotylation."[16]

Hektokotylationen

Struktur

[redigér | rediger kildetekst]

Generel anatomi af hectocotyli hos tiarmede og ottearmede blæksprutter:

Tiarmet blæksprutte
Ottearmet blæksprutte

Variation

[redigér | rediger kildetekst]

Hectocotyli har mange forskellige, karakteristiske former og varierer betydeligt mellem arterne. Formen på spidsen af ​​hectocotylusen har været meget anvendt i systematikken for blæksprutter.

  • Mange coleoider mangler hectocotyli helt.[17]
  • Blandt Decapodiformes (tiarmede blæksprutter) er det generelt enten den ene eller begge af armene i par IV, der er omdannet til en hectocotylus.
  • Hos incirrate blæksprutter er det en af ​​armene i par III.[17] Sjældne tilfælde af dobbelt og bilateral hectocotylisering er også blevet observeret hos incirrate blæksprutter.[18][19]
  • Hos hannen af den såkaldte "syvarmede blæksprutte" (Haliphron atlanticus) udvikles hectocotylusen i en uanselig sæk foran det højre øje, hvilket får hannen til at se ud, som om den kun har syv arme.
  • Hos argonauter overfører hannen spermatoforerne til hunnen ved at føre sin hectocotylus ind i et hulrum i hunnens kappe, kaldet kappehulen. Dette er den eneste kontakt, hannen og hunnen har med hinanden under parringen, og den kan foregå på afstand. Under parringen knækker hectocotylusen af ​​hannen. Tragt-kappe-låsesystemet på hectocotylusen holder den fast i hunnens kappehule.

Oversigt over hectocotyli Illustration Art Familie

Tabeloversigt over hectocotyli

[redigér | rediger kildetekst]
Illustration Art Familie
Abraliopsis morisi Enoploteuthidae
Argonauta bottgeri Argonautidae
Bathypolypus arcticus Octopodidae
Graneledone verrucosa Octopodidae
Haliphron atlanticus Alloposidae
Ocythoe tuberculata Ocythoidae
Scaeurgus patagiatus Octopodidae
Tremoctopus violaceus Tremoctopodidae
Uroteuthis duvauceli Loliginidae

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Roger T. Hanlon; John B. Messenger (22. marts 2018). Cephalopod Behaviour (engelsk). Cambridge University Press. ISBN 978-1-108-54674-4.
  2. ↑ Steenstrup, Joh. Japetus Sm. (1856). Hectocotyldannelsen hos Octopodslægterne Argonauta og Tremoctopus, oplyst ved Iagttagelse af lignende Dannelser hos Blæksprutterne i Almindelighed. Kjøbenhavn: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter (Række 5, Bd. 4). s. 185-216. Fodnotefejl: Ugyldig parameter "navn" i <ref>-tagget. Mente du "name"?
  3. ↑ Steenstrup, Japetus (1856). Die Hectocotylyenbildung bei Argonauta und Tremoctopus, erklärt durch Beobachtung ähnlicher Bildungen bei den Cephalopoden im Allgemeinen. Archiv für Naturgeschichte (tysk). Vol. 22. s. 211-257. {{cite book}}: Ukendt parameter |hæfte= ignoreret (hjælp)
  4. ↑ Steenstrup, Japetus (1857). Hectocotylus-formation in Argonauta and Tremoctopus explained by observations on similar formations in the Cephalopoda in general. Annals and Magazine of Natural History. Ser. 2 (engelsk). Vol. 20. s. 81-114.
  5. ↑ Hectocotyldannelsen hos Octopodslægterne Argonauta og Tremoctopus (Extrait). Bibliothèque universelle de Genève, Archives des sciences physiques (fransk). Vol. 36. 1857. s. 74-77.
  6. ↑ Volsøe, Agnete (1962). The Cephalopod Papers of Japetus Steenstrup (engelsk). Copenhagen: Danish Science Press. s. 73-110.
  7. ↑ Imperadore, Pamela (2023). Deciphering regeneration through non-model animals: A century of experiments on cephalopod mollusks and an outlook at the future. Frontiers in Physiology (engelsk). Vol. 14. s. 1-15.
  8. ↑ Imperadore, P. (2018). Cephalopod Tissue Regeneration: Consolidating Over a Century of Research. Frontiers in Physiology (engelsk). Vol. 9. s. 1-8.
  9. ↑ Bello, Giambattista (2020). Evolution of the hectocotylus in Sepiolinae (Cephalopoda: Sepiolidae) and description of four new genera. European Journal of Taxonomy (engelsk). Vol. 655. s. 1-34.
  10. ↑ Steenstrup, Japetus (1882). Notae Teuthologicae. København: Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. s. 61-68, 142-143. Her behandles overgangen til de fordanskede stavemåder med K og O, hvor de specifikke dannelsesudtryk og former som "hektokotyl", "Hektokotylos" samt processer som "hektokotylation" (i modsætning til de ældre latinsk-franske former med C) optræder i teksten og de tilhørende anatomiske artsgennemgange.
  11. ↑ Jacobsen, Henrik Galberg (2010). Ret og Skrift: Officiel dansk retskrivning 1739-2005. Vol. 1. Odense: Syddansk Universitetsforlag. s. 447. ISBN 978-87-7674-474-8.
  12. ↑ Jacobsen, Henrik Galberg (2010). Ret og Skrift: Officiel dansk retskrivning 1739-2005. Vol. 1. Odense: Syddansk Universitetsforlag. s. 257. ISBN 978-87-7674-474-8.
  13. ↑ Ordbog over det danske Sprog. Vol. 9. Gyldendal. 1927. opslagsordet Inspektør.
  14. ↑ Steenstrup, Japetus (1867). "Om den oprindelige islandske Landpattedyrfauna's Karakter". Videnskabelige Meddelelser fra den Naturhistoriske Forening i Kjöbenhavn: 51-66.
  15. ↑ Steenstrup, Johannes Japetus Smith; Lütken, Christian Frederik (1861). Bidrag til kundskab om det aabne havs snyltekrebs og lernæer samt om nogle andre nye eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte parasitiske copepoder. Kjöbenhavn: B. Lunos Bogtrykkeri.
  16. ↑ Fodnotefejl: Ugyldig parameter "navn" i <ref>-tagget. Mente du "name"? Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn.
  17. 1 2 Young, R.E., M. Vecchione & K.M. Mangold (1999). Cephalopoda Glossary. Tree of Life Web Project. (engelsk)
  18. ↑ Robson, G.C. 1929. On a case of bilateral hectocotylization in Octopus rugosus. Journal of Zoology 99(1): 95–97. doi:10.1111/j.1469-7998.1929.tb07690.x (engelsk)
  19. ↑ Palacio, F.J. 1973. "On the double hectocotylization of octopods" (engelsk). Melbourne, Fla., etc., American Malacologists, inc., etc. 1973. The Nautilus 87: 99–102.
Oversættelse
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra en andetsproget Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hectocotylus&oldid=12370769"