Spring til indhold

Krudtløbsvej

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Krudtløbsvej
Krudtløbsvej vejskilt
Charlotte Amalies Bastion langs Krudtløbsvej set fra den anden side af kanalen

Krudtløbsvej er en vej, som ligger på Holmen i København og forbinder Kongebrovej med Refshalevej. Vejen løber langs Søminegraven og Minebådsgraven, som tidligere blev brugt i forbindelse med Søværnets minelægning. De to grave er forbundet af en kanal, der stadig løber under vejen.[1]

Krudtløbsvej blev først navngivet i 1996, da Holmen blev åbnet for civile. Navnet stammer fra krudtløbet, en rende der gav adgang til de krudthuse, som i 1700-tallet blev opført på Christianshavns Vold. Kanalen, der tidligere blev kaldt Krudtløbet, er i dag kendt som Søminegraven.[1]

Befæstningen Quintus

[redigér | rediger kildetekst]

På Krudtløbsvej ligger befæstningen Quintus, som blev anlagt som den yderste bastion i voldanlægget omkring Christianshavn. Navnet Quintus betyder "den femte" på latin og henviser til, at den blev anlagt under Christian 5. (1646-1699). Quintus var forbundet med den yde befæstningslinje, hvor den mindre bastion Quinti Lynette afsluttede det ydre forsvarsværk. Quinti Lynette findes stadig ved Refshalevej.[1]

Charlotte Amalies Bastion

[redigér | rediger kildetekst]

Ud over Quintus ligger også Charlotte Amalies Bastion langs Krudtløbsvej. Bastionen blev opført som en del af Københavns fæstningsanlæg og var opkaldt efter Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, der var gift med Christian 5.[2]

Krudtløbsvej i dag

[redigér | rediger kildetekst]

I den nordlige ende af Krudtløbsvej er der indrettet boliger i de tidligere magasinbygninger.[1] På Krudtløbsvej 8 ligger Restaurant Aure, en Michelin-anbefalet restaurant, der fokuserer på nordisk gastronomi med bæredygtige og sæsonbaserede råvarer.[3]

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. 1 2 3 4 https://www.hovedstadshistorie.dk/holmen/krudtloebsvej/
  2. "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. januar 2025. Hentet 13. marts 2025.
  3. https://guide.michelin.com/gr/en/capital-region/copenhagen/restaurant/restaurant-aure
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.