Kunstsprog

Kunstsprog-flaget, som viser Babelstårnet mod en opgående sol, blev valgt af et medlem af CONLANG-mailinglisten i 2004.

Et konstrueret sprog, ofte omtalt som kunstsprog på dansk eller conlang på grund af den engelske betegnelse, er et menneskeligt sprog, der bevidst er blevet skabt i stedet for at være opstået naturligt gennem langvarig daglig brug. I modsætning til naturlige sprog, som udvikler sig og forandrer sig over tid inden for sprogfællesskaber, bliver et kunstsprog udformet af én person eller en gruppe, som træffer bevidste valg om dets fonologi, grammatik og syntaks, ordforråd, skrivesystem og ortografi og udvikling. Begrebet dækker over mange forskellige typer skabte sprog, fra meget udviklede systemer, der ligner naturlige sprog, til mere skematiske eller eksperimentelle sprog.

Begreb og Terminologi

Kunstsprog kan bruges som en kort dansk betegnelse for konstrueret sprog. I internationale miljøer anvendes også den engelske forkortelse conlang, især i onlinefællesskaber, litteratur og organisationer på området.

Selv om kunstsprog adskiller sig fra naturlige sprog ved deres tilblivelse, betyder det ikke, at de nødvendigvis er enklere eller mindre funktionsdygtige. Mange er bevidst udformet, så de minder om naturlige sprog i struktur og brug, og nogle udvikler variation og forandring, når de tages i brug af et fællesskab. Studier har desuden vist, at konstruerede sprog hos personer, der behersker dem, aktiverer de samme sproglige områder i hjernen som naturlige sprog.

Historie

St. Hildegard's 23 litterae ignotae (latinsk: ukendte bogstaver)

Konstruerede sprog går mindst tilbage til middelalderen, hvor Lingua Ignota fra det 12. århundrede ofte regnes blandt de tidligste kendte eksempler. I 1600-tallet opstod en række filosofiske og universelle sprogsystemer, mens 1800-tallet især var præget af internationale hjælpesprog som Volapük og Esperanto. I 1900-tallet fik kunstneriske sprog og sproglige eksperimenter større betydning, blandt andet gennem J. R. R. Tolkien og hans litterære sprog. Siden da er feltet blevet mere mangfoldigt og omfatter i dag både hjælpesprog, kunstneriske sprog, logiske sprog og andre former for konstruerede sprog.

Typer af Kunstsprog

Konstruerede sprog kan klassificeres efter flere forskellige kriterier. En almindelig inddeling tager udgangspunkt i deres formål, for eksempel som hjælpesprog, kunstneriske sprog eller ingeniørsprog, mens en anden ser på deres forhold til naturlige sprog, såsom om de er a priori eller a posteriori. Et a priori kunstprog er et sprog hvis grammatik og ordforråd er ikke baseret på eksisterende sprog, mens et a posteriori kunstsprog er et sprog hvis grammatik og ordforråd er baseret på eksisterende sprog. Derudover bruges betegnelsen naturalistiske kunstsprog om sprog, der bevidst er udformet til at ligne naturlige sprog i struktur og udvikling. Disse kategorier udelukker ikke hinanden, og et kunstsprog kan derfor ofte placeres i mere end én kategori.

Hjælpesprog

Hjælpesprog er konstruerede sprog, der er skabt med det formål at lette kommunikation mellem mennesker med forskellige modersmål. De kaldes ofte internationale hjælpesprog og er typisk tænkt som et fælles andetsprog frem for som erstatning for eksisterende nationale eller naturlige sprog.

Kunstneriske Sprog

Kunstneriske Sprog er konstruerede sprog, der hovedsageligt skabes af æstetiske, kreative eller fortællende grunde. De udvikles ofte som en del af litteratur, film, tv-serier, spil eller anden kunstnerisk skaben og kan være udformet for at give et fiktivt univers større dybde, særpræg og troværdighed. I modsætning til hjælpesprog er deres primære formål normalt ikke at lette international kommunikation, men at understøtte stemning, stil, identitet eller verdenopbygning.

Ingeniørsprog

Ingeniørsprog er konstruerede sprog, der udvikles for at afprøve bestemte idéer om sprog, tænkning eller kommunikation. De udformes ofte for at undersøge, hvordan et sprog kan gøres mere præcist, systematisk eller strukturelt anderledes.

Logiske Sprog

Logiske sprog er ingeniørsprog, der søger at gøre udsagn mere entydige og logisk gennemsigtige. De bliver ofte udformet for at mindske flertydighed og gøre forholdet mellem sproglig form og betydning mere systematisk. De regnes normalt som en undergruppe af ingeniørsprog.

Filosofiske og Eksperimentelle Sprog

Filosofiske og eksperimentelle sprog er ofte en del af den bredere gruppe af ingeniørsprog. Filosofiske sprog tager typisk udgangspunkt i forestillinger om, at viden og betydning kan ordnes mere systematisk gennem sproget, mens eksperimentelle sprog bruges til at afprøve særlige sproglige muligheder eller begrænsninger. Grænserne mellem disse typer er ikke altid skarpe.

Opbygning af Kunstsprog

Ved opbygningen af et konstrueret sprog kan der indgå mange forskellige sproglige niveauer. Blandt de mest centrale er fonologi, grammatik og syntaks, ordforråd, skrivesystem og ortografi samt semantik. I nogle tilfælde indgår også overvejelser om sprogets interne sammenhæng og opbygning som et mere fuldt udviklet sprogsystem.

Fonologi

Fonologi omhandler sprogets lydsystem, herunder hvilke lyde der indgår, hvordan de kan kombineres, og hvilke mønstre der præger udtalen. Dette kan blandt andet omfatte lydinventar, stavelsesstruktur, tryk og andre lydlige træk, som er med til at give sproget dets særlige karakter.

Grammatik og Syntaks

Grammatik og syntaks handler om, hvordan ord dannes og sættes sammen i større strukturer. Det kan for eksempel dreje sig om ordklasser, bøjning, kasus, tempus, kongruens, sætningsopbygning og ordstilling. Disse valg er afgørende for, hvordan sproget udtrykker relationer mellem handlinger, ting og personer.

Ordforråd

Ordforrådet omfatter de ord og rødder, som sproget bygger på, samt de principper der bruges til at danne nye ord. Her kan der blandt andet være tale om, hvilke betydningsområder der prioriteres, hvordan ord afledes eller sammensættes, og i hvor høj grad ordforrådet bygger på eksisterende sprog eller er skabt uden direkte forbilleder.

Skrivesystem og Ortografi

Et konstrueret sprog kan skrives med et eksisterende skriftsystem, såsom det latinske alfabet, eller med et særligt skriftsystem udviklet til sproget. Ortografi handler om, hvordan sprogets lyde, ord eller andre enheder gengives grafisk, og om forholdet mellem skrift og udtale.

Semantik

Semantik vedrører, hvordan betydning er organiseret i sproget. Det omfatter blandt andet, hvordan ord og udtryk afgrænses betydningsmæssigt, hvordan betydninger kan overlappe eller udvides, og hvordan sproget opdeler erfaringer og begreber i forskellige semantiske felter.

Udvikling

Nogle konstruerede sprog fremstilles som faste systemer, mens andre tænkes som sprog med intern historie og forandring over tid. I sådanne tilfælde kan sproget beskrives med ældre og nyere stadier, dialektforskelle eller ændringer i lydsystem, grammatik og ordforråd, på samme måde som naturlige sprog ofte udvikler sig gennem historien

Eksempler på Kunstsprog

Internationale Hjælpesprog

Esperanto

Esperanto er verdens mest udbredte internationalt hjælpesprog. Det blev skabt af L. L. Zamenhof i 1887 som "det internationale sprog" (la Lingvo Internacia) og er ment som et universelt andetsprog til international kommunikation. Det anslås, at mellem 100.000 og 2 millioner mennesker på verdensplan taler esperanto i nogen grad.

La malgranda lernejo 'Den lille skole'

I eksemplet ovenfor ses ord som malgranda, der består af mal (u-) og granda (stor), altså bogstaveligt "ustor" og dermed "lille". Man ser også lernejo, som består lern (læring) og ejo (sted), som tilsammen betyder et sted at lære, altså en skole. Sproget har for eksempel få uregelmæssige regler, hvilket gør sproget lettere at lære.

Ido

Ido er et internationalt hjælpesprog, der er afledt af en reformeret version af esperanto, og som er designet på lignende vis. Det anslås, at der er mellem 100 og 5.000 mennesker på verdensplan, der taler Ido

bona jorno 'God dag'

Sætningen er meget similar til Esperantos Bona tago hvor man kan se at bægge ord for 'god' ænder med et -a til at indikere at det er et tillægsord, samme med -o for navneord. Ido tager bona fra Romantiksprogene ligesom Esperanto, men jorno fra Italiensk mere specefik.

Interlingua

Interlingua er et internationalt hjælpesprog, der blev udviklet mellem 1937 og 1951 af American International Auxiliary Language Association. Interlingua-litteraturen hævder, at (skriftligt) interlingua er forståeligt for de 900 millioner mennesker, der taler romanske sprog, selvom det kun tales aktivt af et par hundrede.

Io es facile 'Det er let'

Når sammenlignet med andre romanske sprog, kan man se hvordan det kunne vædre nemt at forstå: Facile est (latinsk), C'est facile (fransk), Es fácil (spansk), É fácil (portugisisk), È facile (italiensk).

Volapük

Volapük er et internationalt hjælpesprog skabt i 1879 og 1880 af Johann Martin Schleyer. Den hentede primært inspiration fra germanske sprog, da grammatikken i vid udstrækning er inspireret af tysk, men indeholder indflydelse fra de romanske sprog og russisk. Det er uklart, hvor mange der taler sproget, men det anslås, at der er mellem 20 og 30 aktive talere.

Kat ädrinon miligi 'Katten drak mælk'

Sætningen kunne ses lidt forvirrende fra en afstand men det giver mere mening når man forstår at udsagnsordet ädrinon kommer fra ä (datids markering) og drinon (drikke).

Kunstneriske Sprog

Klingon

Klingon er et kunstnerisk sprog skabt af Marc Okrand til Star Trek og er kendt for sin bevidst usædvanlige lyd og struktur.

(PlqaD) ‘Klingon's Skrivesystems Navn’

Quenya

Quenya er et kunstnerisk sprog skabt af J. R. R. Tolkiens i hans fiktive univers som et højt stiliseret og litterært sprog.

(Ortanne Laivino! Anwa Laivino) 'Kristus er opstanden! Sandelig han er opstanden'

High Valyrian

High Valyrian er et kunstnerisk sprog udviklet af David J. Peterson til Game of Thrones på grundlag af ord og navne fra George R. R. Martins værker.

Valar dohaeris 'alle mænd må tjene'

Sproget har en relativt kompleks grammatik med fire grammatiske køn, fire tal og otte kasus. Valar 'alle mænd' er faktisk i solar køn, i kollektiv tal, og nominativ kasus.

Na'vi

Na'vi er et kunstnerisk sprog skabt af Paul Frommer til filmen Avatar som en del af det fiktive folks kultur, identitet og verdenopbygning.

Oel ngati kameie 'Jeg forstår/anerkender dig'

Sætningen betyder direkte ment 'Jeg ser dig' men forstås på en dybere både.

Ingeniørsprog og Andre Sprog

Lojban

Lojban er et logisk ingeniørsprog, udviklet med fokus på entydig grammatik og en så præcis sproglig struktur som muligt.

.a'o xamgu djedi 'Hav en god dag'

Ithkuil

Ithkuil er et eksperimentelt konstrueret sprog, skabt af John Quijada for at udtrykke betydning og kognitive nuancer med meget høj præcision. Der findes ingen som kan tale sproget flydende.

'Da vores køretøj forlader jorden og styrter ud over klippekanten mod dalbunden, overvejer jeg, om det er muligt, at man kan påstå, at jeg er skyldig i en moralsk fejltagelse, idet jeg ikke har holdt en korrekt kurs langs vejen'

Solresol

Solresol er et konstrueret sprog fra 1800-tallet, opbygget omkring de syv solmisationsstavelser do, re, mi, fa, sol, la og si, og blev tænkt som et middel til international kommunikation.

si dofadofa 'Jeg forstår'

Toki Pona

Toki Pona er et minimalistisk konstrueret sprog skabt af Sonja Lang med et meget lille grundlæggende ordforråd på 132 ord og en filosofi om enkelhed. Ordene er taget fra mange forskellige sprog, som engelsk, finsk, esperanto, hollandsk, georgisk, og flere. Ordet leko kommer fra dansk 'Lego' og betyder firkantet, terning og hjørne.

tomo tawa kon li open lon tenpo suno kama 'Lufthavnen åbner i morgen'

På grund af det lille ordforråd, bliver mere komplekse tanker forklaret på intresante måder, for eksempel tomo (bygning) tawa (rejse) kon (luft) betyder Lufthavn.

Se også

• Dothraki - et kunstsprog skabt af David J. Peterson

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kunstsprog