Christian Braad Thomsen

Som udlært journalist kom Christian Braad Thomsen i 1966 til B.T. som filmanmelder. Han blev fyret på grund af sin antiautoritære og polemiske facon. Men han fortsatte som en passioneret skribent for bl.a. Politisk Revy og filmtidsskriftet Kosmorama med den særlige egenskab, at han snart selv var praktiserende filmkunstner.

Christian Braad Thomsen blev uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 1969. Han debuterede med spillefilmen Kære Irene (1971) om ungdomsoprøret. Siden kom Drømme støjer ikke når de dør (1979) om opgøret med en tyrannisk far, der ligger for døden, og roadmovie-komedien Koks i kulissen (1983) med Helle Ryslinge og Anne Marie Helger som omrejsende kabaret-entertainere i provinsen.

Filmene skildrer personer i udkanten af eller i oprør mod det etablerede. Det samme gælder hans sidste spillefilm Den Blå Munk (1998) om menneskeskæbner på et københavnsk værtshus.

Hjemstavnsfilmene Herfra min verden går (1976) og Hvor mindets blomster gror (1991) viser en inspirerende optagethed af opvækstens betydning samt erindringens og fortrængningens mekanismer. Et resultat af Christian Braad Thomsens store interesse for psykoanalysen og dens fader, Sigmund Freud, hvis teorier og metode udgør en fast understrøm i hans værk.

En række portrætfilm skildrer kulturpersonligheder inden for litteratur, film og musik. Blandt disse kan følgende fremhæves:

• Karen Blixen — storyteller (1995) om forfatteren Karen Blixen
• Morten Korch – solskin kan man altid finde (1999) om filmskaberen Morten Korch
• Svend Åge Madsen – at fortælle menneskene (2002) om forfatteren Svend Åge Madsen
• The Voice of Iran – Mohammad Rezâ Shajariân (2003) om sangeren Mohammad Rezâ Shajariân
• Marilyn Mazur – Queen of Percussion (2006) om perkussionisten Marilyn Mazur

I 2015 kom Fassbinder – at elske uden at kræve (på tysk Fassbinder – Lieben ohne zu fordern), baseret på hidtil ikke-offentliggjorte interview-optagelser, som Christian Braad Thomsen op gennem 1970'erne havde lavet med den tyske filminstruktør Rainer Werner Fassbinder.

Christian Braad Thomsens kunstneriske og ideologiske orientering kom for første gang til udtryk i bogform med Jean-Luc Godard: fra gangstere til rødgardister (1971) om filmskaberen Jean-Luc Godard.

Det alsidige forfatterskab omfattede udover filmbøger bl.a. Freud-biografien Sigi Erobreren (1984), romanen Den fortabte søns hjemkomst (1988) og erindringsbogen Arv og gæld (1990), hvori Braad Thomsen skildrer sin barske opvækst som husmandssøn i den østjyske by Bjertrup – et emne han tidligere havde behandlet i dokumentarfilm.

Nævnes kan også Bob Dylan: en guide til hans plader (1998, sammen med Asger Schnack), Musik uden grænser: en personlig guide til verdensmusikken (2003), Drømmejazz (2009) og Boganis' gæstebud (2010), en nyfortolkning af Karen Blixens liv og værk med faren Wilhelm Dinesen som omdrejningspunkt.

I 2005 udkom erindringsbogen Vreden, gudinde, besyng!

Som debattør var Christian Braad Thomsen ikke bleg for at tage kontroversielle emner op, bl.a. i kronikker og læserbreve. Hans stærke holdninger vakte ikke sjældent opstandelse og forargelse. For eksempel forsvarede han vedholdende sin dokumentarfilm Den man elsker (1980), som undersøger børns tidlige erotiske drift mod forældrene.

I årenes løb fremkom han med flere letfærdige og problematiske udtalelser om incest og pædofili. Han kritiserede MeToo-bevægelsen for at boykotte film af instruktører som Woody Allen og Roman Polanski. Og i mellemøstkonflikten var han ensidigt på palæstinensernes side og anklagede staten Israel for at have skabt en koncentrationslejr i Gazastriben.

Christian Braad Thomsen dannede fra 1975 til 1997 par med instruktørkollegaen Jytte Rex og producerede flere af hendes film.

Som filmdistributør importerede han gennem sit eget selskab, Kollektiv Film, og på den måde skaffede han titler af kompromisløse auteurs som Fassbinder, Godard, Pasolini, Marguerite Duras, Mike Leigh og Eric Rohmer til Danmark.

Han var direktør for og kunstnerisk leder af Odense Filmfestival fra 1997 til 2005.

Fra 2006 til 2013 var han en del af panelet i kulturprogrammet Smagsdommerne på DR2.

Christian Braad Thomsen modtog i 1992 Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og i 1999 Carl Th. Dreyer Prisen for sin kunstneriske indsats.

• Theo Angelopoulos
• Berlin Alexanderplatz
• Patsy Cline
• François Truffaut