Den Kongelige Samling er en museumsorganisation, der har til formål at belyse det danske monarkis historie. Organisationen forvalter en række danske museer: Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet, De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot, Eremitagen, Fredensborg Slot og Koldinghus. Den Kongelige Samling er siden overtagelsen i 2025 af en række museer Danmarks største museumsorganisation. Selve genstandssamlingen ejes af kongen, som kan gøre brug af visse genstande, men ikke sælge eller give dem bort.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Kongernes Samling (indtil 2025)
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.