Koldinghus

I 1200-tallet lå grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig ved Kolding Fjord og Kongeåen. Her opstod Kolding som handelsby, og omkring 1268 anlagde Erik 5. Klipping det første Koldinghus. Det skulle fungere som et grænseværn mod de fjendtlige hertuger af Slesvig. Siden tilføjede både Christoffer af Bayern og efterfølgeren Christian 1. til bygningen.

Koldinghus' beliggenhed medførte, at det blev en af landet største og vigtigste borge. Koldinghus var efter tidens forhold en pragtfuld udstyret bygning, men fungerede også som fæstning. Det havde blandt andet tykke mure, et skytter-loft og var omgivet af en dyb voldgrav.

Under Christian 3. og dronning Dorothea fik Koldinghus et nyt formål. Det skulle ikke længere tjene som grænseværn, men i stedet være residens for kongen og hans familie. Kongen og dronningen fjernede derfor de middelalderlige forsvar og ombyggede og udvidede Koldinghus. Christian 3. og Dorothea, der gennemførte Reformationen i Danmark, indrettede også det første protestantiske fyrstekapel på slottet. Kapellet blev beskadiget i 1581 og senere erstattet af en ny slotskirke bygget af Christian 4.

Christian 3. døde på Koldinghus nytårsdag 1559. Slottet fungerede derefter som enkesæde for dronning Dorothea indtil hendes død 12 år senere. Dorothea var en magtfuld enkedronning, og Koldinghus var derfor fortsat et af Danmarks magtcentre. Efter Dorotheas død i 1571 overgik Koldinghus til hendes søn, Frederik 2. Omkring 1550 fik kongen Koldinghus' voldgrav kastet til, og i dens sted fik han opført slottets sydfløj. Samtidig fik Frederik 2. forhøjet skytterloftet, der nu blev indrettet som festsal.

I begyndelsen af sin regeringstid lod Christian 4. Koldinghus ombygge. Han opførte et tårn, kaldet Kæmpetårnet, og en ny slotskirke. Kongen var godt bekendt med Koldinghus. Som ung havde han nemlig ofte opholdt sig på Koldinghus med sin skolemester og en lille hofstab. Nu ville han ombygge slottet til en bekvem kongebolig. Udover Kæmpetårnet indrettede Christian 4. blandt andet en ny, stor festsal, der var omkring 57 meter lang. I Christian 4. og sønnen Frederik 3.s tid fik Staldgården foran Koldinghus også sin endelige udformning. Her var plads til kongens og hoffets ride- og køreheste.

I perioden 1716-1723, under Frederik 4., gennemgik Koldinghus endnu en modernisering. Nu skulle slottet tilpasses barokkens idealer. Med denne modernisering forsvandt slottets riddersal. Den var ikke længere nødvendig, da officielle statshandlinger nu blev gennemført i København.

Inden moderniseringen blev sat i gang havde Frederik 4. brugt Koldinghus som opholdssted i 1711. Kongen var flygtet fra København, hvor en voldsom pest hærgede. Under en maskerade på Koldinghus mødte Frederik 4. Anna Sophie Reventlow, der var datter af kongens afdøde storkansler. Kongen blev forelsket, og året efter blev parret gift til venstre hånd. Efter at Frederik 4.s dronning døde i 1721, blev de viet til højre hånd, og Anna Sophie blev således dronning af Danmark.

Natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød der brand på Koldinghus. Branden blev så voldsom, at den over et par dage lagde slottet i ruiner. På brandens anden dag styrtede en del af Kæmpetårnet ned og knuste slotskirken, der lå nedenunder. Der gik ingen menneskeliv tabt, selvom en del soldater, der var udsendt i Napoleonskrigene, opholdt sig på slottet.

Efter branden blev Koldinghus efterladt som en sodsværtet ruin. Landets økonomiske situation, der var ødelagt af en statsbankerot i 1813, udelukkede en hurtig genopbygning. Omkring 1830 opstod der dog et ønske om at bevare slotsruinen. En af fortalerne var H.C. Andersen. I 1863 opstod de første tanker om en reel genopbygning af Koldinghus. Det lykkedes at få beskedne beløb til bevaring af ruinen, men genopbygningen blev umuliggjort af krigen i 1864.

I 1890 blev Museet på Koldinghus stiftet og indrettet i en del af slottets nordfløj. Med museets stiftelse genopstod også ønsket om at genopbygge slottet. Under 1. verdenskrig blev dele af Koldinghus genopbygget. Man brugte blandt andet materialer fra Det Kongelige Biblioteks bygning i København, der var under ombygning. Bibliotekssalen på Koldinghus er et resultat af denne restaurering.

Den endelige restaurering af Koldinghus blev gennemført i 1970'erne. Restaureringen, der fandt sted mellem 1972 og 1994, blev ledet af arkitekterne Inger Exner og Johannes Exner. Parret ønskede at bevare ruinen, der blev indkapslet og beskyttet af en ny arkitektur. Det murparti, der manglede på slottets syd- og østside, blev erstattet af en let trævæg. Restaureringen blev tildelt EUROPA NOSTRA-prisen i 1993.

I dag er Koldinghus åbent som museum og administreres af museumsorganisationen De Danske Kongers Kronologiske Samling.

• Christian 3.
• Dronning Dorothea
• Christian 4.
• Frederik 4.
• borg

• Museets hjemmeside