Hyde Park er den største af de kongelige byparker i London. Sammen med Kensington Gardens udgør parken et sammenhængende grønt område på omkring 2,5 km². Den ligger i den vestlige del af bydelen City of Westminster, og tilsammen dækker samtlige Londons kongelige byparker et areal på godt 20 km².
På globalt plan opfattes Hyde Park som en af de mest berømte parker, og den har omkring 13 mio. gæster om året. I det mægtige naturområde er der søer, sejlads, stier, caféer, plante- og dyreliv, en af landets ældste svømmeklubber, berømte vartegn og kulturelle begivenheder.
Den historiske udvikling af Hyde Park strækker sig over flere århundreder. Oprindeligt har området udviklet sig fra at være et kongeligt jagtterræn til i dag at være et offentligt tilgængeligt grønt og centralt byrum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.