I det nordøstlige hjørne af Hyde Park er der tre, rektangulære bassiner med store springvand. De blev anlagt omkring 1960 for at skabe en mere indbydende plads omkring den neoklassiske triumfbue Marble Arch ved Oxford Street.
Marble Arch Fountains.

Hyde Park er den største af de kongelige byparker i London. Sammen med Kensington Gardens udgør parken et sammenhængende grønt område på omkring 2,5 km². Den ligger i den vestlige del af bydelen City of Westminster, og tilsammen dækker samtlige Londons kongelige byparker et areal på godt 20 km².

På globalt plan opfattes Hyde Park som en af de mest berømte parker, og den har omkring 13 mio. gæster om året. I det mægtige naturområde er der søer, sejlads, stier, caféer, plante- og dyreliv, en af landets ældste svømmeklubber, berømte vartegn og kulturelle begivenheder.

Den historiske udvikling af Hyde Park strækker sig over flere århundreder. Oprindeligt har området udviklet sig fra at være et kongeligt jagtterræn til i dag at være et offentligt tilgængeligt grønt og centralt byrum.

Historien om Hyde Park

I Hyde Park er der registreret 104 forskellige træarter fordelt på 45 forskellige slægter.
Parken rummer i alt over 4.000 træer.
Biologisk mangfoldighed.

Længe før parken var skabt, hørte området Westminster Abbey, et benediktinerkloster grundlagt i midten af i 1000-tallet. Landskabet bestod af urgammel skov og vådområder. Munkene var selvforsynende med fødevarer som frugt, grøntsager og honning. De havde også fiskedamme og duehuse til opdræt af duer, og de dyrkede lægeurter.

Fra kloster til park

I 1536 blev klosteret opløst af Henry 8., der konfiskerede landområdet fra munkene i Westminster Abbey. Samtidig fik området sit officielle navn, Hyde Park.

Henry 8. var en passioneret jæger, og han fik parken indhegnet. Den blev forvandlet til et privat kongeligt jagtområde, hvor kongen og hans hof kunne jage hjorte, vildsvin og tyre. I næsten hundrede år var det et lukket jagt- og legeområde for de kongelige.

I 1637 lykkedes det for Charles 1. at ændre formålet med parken, der fra nu af var åben for offentligheden. Kongen fik anlagt grusbane, The Ring, for at gøre den tidligere lukkede jagtpark til et sted for offentligheden og hoffet.

Banen blev bygget som en bred og cirkulær grusvej, der var omgivet af træer. Vejen blev stampet hård med sten og grus, så køretøjer kunne køre rundt i ringen uden at sidde fast i mudder.

The Ring blev hurtigt et populært sted for Londons bedre borgerskab. Her kunne man køre i hestevogn, arrangere hestevædeløb og mødtes for at se og blive set. På et tidspunkt var der på en enkelt aften op mod tusinde vogne på grusbanen.

Den kunstige sø

I 1730-erne tog den britiske dronning Caroline af Ansbach (1683-1737) fat på at renovere og omlægge parken. Hun var haveentusiast med visioner om at skabte et naturlandskab, som Hyde Park netop er berømt for i dag.

Dronningens mest entusiastiske projekt var skabelsen af en kunstig sø i parken. I 1730 fik hun gennemført opførelsen af søen. En mindre, daværende flod, Westbourne Stream, løb gennem Hyde Park.

Floden blev opdæmmet, og den kunstige sø blev bugtet for at give den et naturligt udseende frem for en snorlige og rektangulær sø. Den fik navnet The Serpentine, fordi den har en let snoet, slangelignende form.

Dog er søen opdelt i to dele, da The Serpentine udgør den østlige del i selve Hyde Park – og den vestlige halvdel, The Long Water strækker sig ind i naboparken Kensington Gardens. Broen Serpentine Bridge adskiller den kunstige sø i to.

Dronning Caroline var med til at udvikle den engelske havestil og til at inspirere den engelske havearkitekt William Kent (1685-1748).

Speakers´ Corner

Pladen viser, hvor Tyburn-galgen stod. Den er nedfældet i stenbelægningen på en lille trafikø i krydset mellem Edgware Road og Bayswater Road.
Tybrun Tree.

Ved det ikoniske Speaker’s Corner i den nordøstlige del af Hyde Park tæt på Marble Arch har alle – siden stedet officielt blev etableret i 1872 – kunne sige deres mening.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig