Karen Blixen Museet er et museum indrettet i forfatteren Karen Blixens hjem, landstedet Rungstedlund, nord for København. Karen Blixen blev født og boede her fra 1885 til 1913 og igen, efter sit ophold i Afrika, fra 1931 til sin død i 1962.
Karen Blixen Museet er i årenes løb blevet et sted med en mangfoldighed af arrangementer. Foruden den permanente udstilling ”Mod humor kærlighed – Karen Blixens liv og værk” er der til stadighed foredrag, saloner, omvisninger, skoletjeneste osv. relateret til hendes liv og forfatterskab såvel som til hendes interesse for kogekunst og natur, ikke mindst fugle og blomster.
I dag er bygninger og park ejet af Rungstedlundfonden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.